Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Transkript

1 Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever?

2 Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent, Undervisningsministeriet Mail: Telefon:

3 Mit oplæg Idrætsundervisningen Bevægelsesfællesskab Inkluderende idrætsundervisning og fællesskabende didaktik Hvordan kan man være med til at sikre deltagelsesmuligheder for alle?

4 Fagformål Idræt Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

5 Idrætsundervisningen i udvikling Aktivitetsfag Pause fag Stor vægt på konkurrence og boldaktiviteter Lukket omkring fagets faglighed Privatpraktiserende lærere Et fag med lange traditioner, vaner og plejer Læringsfag med fokus på fælles mål Prøvefag Temabaseret undervisning Åbne skolen for foreningslivet Fokus på faglighed i faglige fællesskaber Fagets vigtighed styrkes

6 Bevægelsesfællesskabet Idræt er et bevægelsesfællesskab der er forudbestemt for eleven Et bevægelsesfællesskab opleves med kroppen og i kroppen Et bevægelsesfællesskab kan åbne døre i forhold til den livslange fysiske aktivitet Kroppen er meget synlig i et bevægelsesfællesskab Oplevelsen af glæde ved bevægelse

7 Derfor er det vigtigt, At sætte fokus på at gøre didaktiske og pædagogiske overvejelser om at skabe et stærkt og trygt læringsmiljø. At skabe et sprog om vores praksis At sikre at læringsmiljøet er inkluderende og ud fra en fællesskabende didaktik Men hvorfor?

8 Hvorfor? Alle børn har brug for at være en del af et eller flere fællesskaber Faglig deltagelse er socialt situeret (faglig deltagelse foregår altid i noget socialt) Der skal skabes lige deltagelsesmuligheder for alle elever Succesoplevelser styrker

9 Klassisk idrætsundervisning Trivsel og bevægelse i skolen, SDU (2017)

10 Fællesskabende didaktikker Handler om at sammentænke undervisning, faglighed samt udvikling af elevernes sociale kompetencer og klassens sociale liv.

11 Optikker - inklusion Individ Fællesskaberne Kontekst Pædagogik/didaktik

12 Sproget Når vi igennem sproget kategoriserer børn bokser vi dem inde i en forventningssetting Man træder ind i verden med nogle bestemte forudsætninger. De forudsætninger kan så blive mødt på forskellige måder. Alt efter hvordan vi møder disse børn er udfaldet afgørende i forhold til deres trivsel og læring. Der er altid udviklingsmuligheder! MEN det er både i den positive retning og i den negative retning. Bliver vi mødt med troen på at vi kan udvikle os, som en del af fællesskabet mm eller som utilstrækkelig og ikke en mulighed for deltagelse i fællesskabet, så får man ikke mulighed for udvikling.

13 Social inklusion To perspektiver: Fællesskab og Individ At SE barnet Hvad forhindrer barnet i at deltage? At se MED barnet Hvad falder barnet ud af? Tine Basse Fisker

14 Inkluderende undervisning En brydningstid vanskeligheder som børn har eller vanskeligheder som børn er i? Kigge på vanskelighederne inde i barnet eller omkring barnet sagen er vi skal kigge på begge dele! Men se på typer af vanskeligheder og planlægge og undervise ud fra den viden det giver

15 Hvordan kan vi hjælpe de børn der hænger i udkanten INDEN de falder ud? Forebyggende arbejde i det store fællesskab Skabe et fælles tredje, noget at være fælles om! Ellers risikerer vi at udstødelsen bliver det at være fælles om! Organisere rammerne omkring børnene så de ikke skal bruge så mange kræfter på at være i fællesskabet. Skab tydelige rammer, igennem tydelighed, overskuelighed, genkendelighed, kommunikation, etablering af fælles tredje, opmærksomhed på udstødelse mm

16

17 I praksis hvordan Planlægning af undervisning/aktivitet tager afsæt i viden om sociale processer og med tanke for det fællesskabende Det faglige indhold/aktiviteten udgør det fælles tredje, som alle er medskaber af Fællesskabende didaktik og pædagogik udvikles for at flette faglighed og socialiltet sammen på måder, der øger børns deltagelse og trivsel - i FÆLLSSKAB det er de voksnes ansvar.

18 Metoder og tilgange Tal med eleverne Co teaching Peer to Peer learning Team-arbejdet om et fælles tredje Behovspyramiden

19 Tal med eleverne Hvad er fællesskaber og deltagelse? Hvad er fællesskab for os i dette rum? Hvilke størrelser, hvornår er det godt osv.? Deltagelse hvornår er man nok deltagende, hvem bestemmer det? Hvordan kan vi være fælles om at skabe deltagelsesmuligheder for alle? Man lærer i processer der giver mening - fagligt og socialt (meningsfuldhed bliver centralt når vi spørg børnene!)

20

21 Peer to peer learning Sammen skal vi alle blive bedre 25% - 50% - 25%

22 Mads Wied, DIF

23 Trivsel og bevægelse i skolen, SDU (2017)

24 Hvilke behov skal dækkes før andre behov?

25 Mål med mit oplæg Hvordan kan vi være med til at sikre deltagelsesmuligheder for alle i idrætsundervisningen?

26 Fokusområder Strategisk indsats i forhold til idrætsfaget på den enkelte skole i forhold til inkluderende læringsmiljøer Co-teaching (ressourcepersonerne og underviserne) Vær opmærksom på sproget Se barnet som en ressource med muligheder fremfor et barn med vanskeligheder Gør forskel for at skabe lige deltagelsesmuligheder

27 Tak

28