Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop."

Lise Poulsen
8 år siden
Visninger:

1 Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor i landet startede den tyske invasion? Læs forsiden fra Aarhus Stiftstidende. Hvordan reagerede den danske regering på, at Danmark blev besat? PLANCHE 30 Under Anden Verdenskrig var alle danske aviser underlagt censur. Censur betød, at indholdet i aviserne blev tjekket af tyske kontrollanter. På den måde kunne tyskerne sikre sig, at kun nyheder, der var tyskervenlige, kom ud til danskerne. Hvorfor lavede man illegale blade? Nævn nogle eksempler på illegale blade Hvor mange illegale blade udkom der under krigen? PLANCHE 13 Hvad er et legitimationskort? Hvorfor skulle man have det?

PLANCHE 30 Under Anden Verdenskrig var alle danske aviser underlagt censur. Censur betød, at indholdet i aviserne blev tjekket af tyske kontrollanter.

2 1

3 Tyskerrum 2 I rummet ses en række ting fra tyskernes besættelse af Danmark. Nogle af tingene blev også brugt andre steder end i Danmark. Hvilken type tysk fortjenstmedalje ses i lokalet? På hvilken måde blev den STORE filtstøvle anvendt? Hvornår? Hvad viser filmen? (Filmen kan være slukket) Hvilket formål blev filmen anvendt til? Tag et billede af to ting i rummet beskriv dem.

Hvilken type tysk fortjenstmedalje ses i lokalet?

4 2

5 Våbenrum 3 Våbenmangel var et stort problem for modstandsbevægelsen. Frem til 1943 skaffede modstandsbevægelsen våben ved at stjæle fra den tyske besættelsesmagt og det danske politi. Senere nedkastede den britiske efterretningstjeneste SOE tusinder af våben til modstandsfolkene i Danmark. Disse våben var fremstillet i USA og England. Derfor kom der mange våbentyper i omløb i Danmark under besættelsen. Hvad kunne fordelen være ved at have en pistol frem for et gevær eller en maskinpistol? Efter samarbejdspolitikkens ophør d. 29. august 1943 var der oprør rundt om i Danmark. Var oprøret i Aarhus meget omfattende (se planche ved døren)? Begrund. Hvilke dele af Århus oplevede flest sabotageaktioner (se det store kort)? Hvorfor tror du, det var sådan? Hvor skete der Schalburgtage i Aarhus? Nævn tre steder. SAGEN OM GRETHE BERTRAM I januar 1944 flyttede Grethe Bartram ind i Niels Skovsens hjem, hvor hans kone drev et pensionat. Niels Skovsen var aktiv modstandsmand, og stedet blev centrum for mange slags illegale aktiviteter. Grethe Bartram deltog selv i modstandsbevægelsen, og dette gav hende en stor viden om det illegale arbejde i Aarhus. Denne viden kunne omsættes i penge. Og det blev den. Grethe Bartram holdt nemlig ikke sin viden tilbage men fortalte Gestapo alt, hvad hun vidste om sine kammerater og venner. Grethe Bartram var 17 år, da hun i 1941 fik et barn. Hvornår var hun selv født? Hvilket politisk parti var Grethe Bartram medlem af? Hvordan blev Grethe Bartram stikker? På hvilken måde blev Grethe Bartram betalt for sine informationer? Hvorfor havde mange i modstandsbevægelsen tillid til Grethe Bartram? Hvorfor fik man mistanke til Grethe Bartram? Grethe Bartram blev dødsdømt d. 29. nov Dommen blev dog ændret til fængsel på livstid. Hun sad fængslet i 11 år. Hvornår blev hun løsladt? Hvor bosatte hun sig?

Derfor kom der mange våbentyper i omløb i Danmark under besættelsen. Hvad kunne fordelen være ved at have en pistol frem for et gevær eller en maskinpistol? Efter samarbejdspolitikkens ophør d. 29.

6 3

7 Det gamle køkken i mellemgangen 4 Det gamle køkken viser en række almindelige køkken ting, der blev brugt i Danmark under krigen. I køkkenet ses også mørklægningsgardiner i vinduet. Mørklægningsgardiner var påbudt i Danmark under hele besættelsestiden. Hvilken funktion havde mørklægningsgardiner? Hvorfor måtte der ikke komme lys ud gennem vinduet? Skriv navnet på fem køkkenting, som du også kender fra i dag. Tag et billede af køkkenet.

Mørklægningsgardiner var påbudt i Danmark under hele besættelsestiden.

8 4

9 Radioen i mellemgangen 5 Tyskerne i Danmark overgav sig d. 5. maj. Englænderne kom til landet et par dage senere. Nyheden om befrielsen dvs. frihedsbudskabet blev sendt i radioen om aftenen d. 4. maj til hele Danmark. Lyt til frihedsbudskabet i radioen. Hvilke navne på personer bliver nævnt? Hvem er disse personer? Hvilke andre lande bliver også befriet? Hvordan er stemningen i udsendelsen? Tag et billede af radioen.

frihedsbudskabet blev sendt i radioen om aftenen d. 4. maj til hele Danmark.

10 5

11 Montre 46 i mellemgangen 6 FRØSLEVLEJREN I Danmark blev der oprettet en KZ-fangelejr. Den lå i Frøslev i Sønderjylland. Lejren blev oprettet for at undgå, at danske fanger blev sendt til tyske fangelejre. Fortæl om Frøslevlejren skriv stikord ned. Hvad menes med, at lejren var paradisisk? Hvor mange danskere kom i KZ-lejre? Nævn navne på tre af KZ-lejrene. Hvor lå disse lejre? Hvilke grupper af mennesker fra Danmark kom i KZ-lejre? De forskellige fangetyper fik en farve sat på dragten. Skriv hvilke fangetyper, der bar følgende farver (Læs på skiltet) Rød: Gul og rød: Sort: Violet: Grøn: Tag et billede af fangedragten. Beskriv den med stikord.

Hvad menes med, at lejren var paradisisk? Hvor mange danskere kom i KZ-lejre? Nævn navne på tre af KZ-lejrene. Hvor lå disse lejre?

12 6

13 Repos Ravensbrück 7 Under Anden Verdenskrig satte tyskerne mange mennesker i KZ-lejre. Det kunne være kommunister, sigøjnere, modstandsfolk, jøder osv. KZ-lejre kunne inddeles i to typer: Udryddelseslejre og arbejdslejre. De fleste KZ-lejre i Nordtyskland var arbejdslejre, og enkelte af disse var kun for kvinder. Ravensbrück var en af disse. Senere kom der også mænd i lejren. Hvilket arbejde lavede man i Ravensbrück? Hvor ligger Ravensbrück? Hvilke nationaliteter var der i Ravensbrück? Tag et billede af nogle dukker i montren og beskriv dem.

De fleste KZ-lejre i Nordtyskland var arbejdslejre, og enkelte af disse var kun for kvinder. Ravensbrück var en af disse.

14 7

15 Forhørscellen i Gestapos klør 8 Gestapo-leder i Aarhus, Eugen Schmitzgebel I 1943 kom det frygtede tyske sikkerhedspoliti Gestapo til Aarhus. Fra kollegierne på Aarhus Universitet og efter november 1944 fra lokalerne her i huset, koordinerede tyske politifolk og deres danske håndlangere bekæmpelsen af de jyske modstandsgrupper. Gestapo skyede ingen midler. I de celler og kælderrum, der i dag benyttes som udstillingslokaler, forhørte og torturerede de modstandsfolk. I 1943 og tidligt i 1944 var der mest tale om et almindeligt politiforhør, men fra efteråret 1944 begyndte Gestapo i Aarhus i langt højere grad at benytte tortur og vold ved de såkaldte skærpede forhør. Officielt skulle forhørs lederen bede om særlig tilladelse hos Gestapochefen for at iværksætte et skærpet forhør. Det skærpede forhør foregik på politistationens kontorer, i cellerne og i kælderen. Her blev den anholdte gennempryglet, ofte i mange timer. Udover de bare næver anvendte Gestapo ofte redskaber som knipler og knojern. I nogle tilfælde blev offeret iført en gasmaske, så hans skrig ikke kunne høres ude på gaden. Hvornår blev det danske politi interneret og hvorfor? Hvorfor skete torturen i kælderen eller i cellerne? Find et knojern og beskriv det. Find en knippel og beskriv den. Tag billeder af tre ting i cellen og beskriv dem.

Gestapo skyede ingen midler. I de celler og kælderrum, der i dag benyttes som udstillingslokaler, forhørte og torturerede de modstandsfolk.

16 8

17 Hvidstensgruppens celle 9 Den 11. marts 1944 anholdt Gestapo modstandsgruppen Hvidstengruppen. Hvidsten er navnet på en lille by 55 km nord for Aarhus. Hvidstengruppen havde gennem et år opsamlet nedkastede våben fra England og sørget for, at de blev sendt videre. Hvor mange medlemmer var aktive i Hvidstengruppen? Hvilken type mennesker var en del af Hvidstengruppen (fx familieforhold, job)? Hvor mange af Hvidstensgruppens medlemmer blev arresteret? Hvor mange af de arresterede medlemmer blev henrettet? Skriv tre ting, som ses i cellen. Hvorfor vælger du netop dem? Tag billeder af de tre ting, som du har valgt.

Hvor mange medlemmer var aktive i Hvidstengruppen? Hvilken type mennesker var en del af Hvidstengruppen (fx familieforhold, job)?

18 9

19 Rationering og hverdag 10 PLANCHE 3 Under besættelsen blev dagligdagen påvirket af mangel på varer. Særligt nogle typer varer var sværere at skaffe end andre. Derfor indførte den danske regering rationering. Hvad er rationering? Hvad er rationeringskort? Hvorfor lavede man rationering? Nævn nogle eksempler på varer, som var rationerede. Hvordan klarede man sig på trods af vareknapheden? Tag billeder af 3 ting, der var erstatningsvarer

Hvad er rationering? Hvad er rationeringskort? Hvorfor lavede man rationering?

20 10

Relaterede dokumenter

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche