Besættelsen Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Transkript

1 Besættelsen Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

2 Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen okt.: Valg Socialdemokratiet og de radikale danner atter regering 1937 Kan Dk. forvente hjælp af England? 1937 De konservative foreslår en øgning af de militære udgifter 1939 maj: Ikke angrebspagt med Tyskland Tyskland 1933: Nazisternes magtovertagelse 1935 alm. værnepligt 1936 Rhinlandet 1938 anneksion af Østrig 1938 München aftalen Sudeterlandet 1939 marts :Resten af Tjekkoslovakiet 1939 aug.: ikke angrebspagt med Sovjet 2

3 1. sept. Tyskland angriber Polen 3. sept. erklærer England og Frankrig krig Danmark udlægger miner i efteråret Regeringen afviser forstærkningsarbejde og indkaldelse af mand feb. Winston Churchill vil ikke garantere for Danmark 3

4 Marts: Den danske regering orienteres om Norge som sandsynligt angrebsmål 4. april Regeringen orienteres om et forestående angreb på DK 8.april: 50 km lange kolonner fra Rendsburg til Flensborg Kl Man vil undlade ethvert skridt for ikke at vække tysk uvilje 4

5 9.april Danmark besættes Garden og nogle grænseenheder kæmper Den tyske gesandt Rhenthe-Fink meddeler at det er for at beskytte Danmark Kongen og regeringen opfordrede befolkningen til at finde sig i besættelsen og afholde sig fra enhver modstand 5

6 10.april Samlingsregering Regeringen suppleres med 3 venstre og 3 konservative ministre Grundlaget for samarbejdspolitikken Forholdet til Tyskland skulle ordnes gennem udenrigsministeriet 6

7 1940 Regeringen opfordrede danske firmaer til at stå for opbygning af militære anlæg Dansk /tysk forening Maj 1940 tysk arbejdsanvisningskontor Juli/sept. alsang 3.sept Christmas Møller (C) måtte træde tilbage 26. nov. Hartvig Frisch m.fl. (S) 7

8 Jan 1941: 8 torpedobåde udleveres 8.marts 1941: Staunings tale til Studenterforeningen: Tyskland bliver den førende magt i Europa Planøkonomien ikke at foragte Danmark bør tilpasse sig den nye europæiske orden 8

9 22. juni 1941 angrebet på Sovjetunionen 9

10 Juni/august 1941 Samme dag arresteres 300 kommunister i Danmark her iblandt 3 folketingsmedlemmer Regeringen billigere angrebet Frikorps Danmark (danske officerer tillades at melde sig) Kommunistlovene (enstemmigt vedtaget) November Anti - kommiternpagten 10

11 Modstanden spirer nov.: første store demonstration i mod besættelsesmagten De første illegale blade dukker op ( bl.a. Politisk Månedsbrev (DKP)) 11

12 Modstanden spirer Foråret 1942: Churchill Klubben 30. april : Christmas Møller flygter til England BOPA foretager over 50 sabotager i løbet af sommeren 42 12

13 3. maj 1942 Stauning dør Wilhelm Buhl statsminister 2. sept. radiotale: Sabotage: handlede mod fædrelandets interesse 26. sept.: Fødselsdagskrisen 13

14 1942 Hitler forlanger en hårdere kurs mod Danmark Den øverst kommanderende udskiftes Renthe Fink erstattes med Werner Best 9. nov.: der dannes en ny regering med Scavenius bliver stats og udenrigsminister 14

15 Januar 1943 tysk armes udslettelse ved Stalingrad 2. april Valg i mønsterprotektoratet (89,5 %) Nazistpartiet 2, 2% 10. august: Odense: Tysk mineskib skal beskyttes Uro, strejker, demonstrationer breder sig 24. august: Holger Danske sprænger Forum Regeringen advarer 15

16 28. august 1943 Werner Best: Strejkeforbud Forsamlingsforbud Tysk pressecensur Dødsstraf 16

17 29. august: Regeringen går af Den danske hær interneres 30 krigsskibe sænkes 16. september: Danmarks frihedsråd dannes 2. oktober Jødeaktionen 17

18 1944 øget polarisering Januar: Mordet på Kaj Munk Sabotagetallet øges Likvidering af stikkere Henrettelser af modstandsfolk Schalburgtage Maj: De allierede og Sovjet anerkender det danske folks kamp 18

19 1944 Udgangs forbud fra kl. 20 til juni: Folkestrejken starter 29. juni: 8 medlemmer af Hvidstens gruppen henrettes 5. juli: Arbejdet genoptages 19. sept. Politiet arresteres» 2000 sendes til Tyskland» 7000 går under jorden Okt. : Overgangsregering diskuteres 19

20 maj 1945 er den klar Tiltagende sabotager i foråret Bombardementer af Gestapos hovedkvarterer 31. okt. 44 Århus 21. marts København 17. april Odense 20

21 Befrielsen 4. maj Befrielsesbudskabet 7. og 8. maj: Bombes Rønne og Nexø 9. maj: Tyskerne overgiver sig 21

22 Den første tid efter befrielsen 7. maj Kommunistloven ophæves 9. maj Rigsdagen genåbnes 30. maj En række love med tilbagevirkende kraft til den 9 april 1940 vedtages» dødsstraf 15. juni Den parlamentariske Kommission» afsluttes i juli Pengeombytning 30. okt. Valg 22

23 Konsensus Vi var næsten alle sammen enige om at være i mod den tyske besættelsesmagt. Konflikt Regeringen samarbejdede med besættelsesmagten. Kommunisterne blev fængslet af dansk politi. Sabotageaktioner, selvom om regeringen advarede herimod. Mange danskere tog arbejde i Tyskland. Mange danskere arbejdede for tyskerne i Danmark. DNSAP. Mange meldte sig til Østfronten. Mange søfolk gik i allieret tjeneste. Henrik Kaufmann modarbejdede den danske regering. Likvidering af stikkere. Tog mod betaling for at sejle jøderne til Sverige. Gav husly til modstandsfolk. Niels Buch Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Kaj Munk Retsopgøret: Før eller efter 29. august 1943?

24 Hvornår er der tale om modstand? Den kolde skulder

25 Historiebevidsthed på to planer: - Elevens historiebevidsthed - En historisk persons historiebevidsthed Erik Scavenius Historiebevidsthed: Samspillet mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Øvelse Skal Danmark have et stærkt militær?

26 Historiebrug Anders Fogh Rasmussen Den 29. august 1943 er en dato, vi bør huske - og være stolte af. Den dag blev Danmarks ære reddet. Den danske regering stoppede langt om længe samarbejdet med den tyske Besættelsesmagt og gik af. Efter godt tre års samarbejde med tyskerne blev der endelig rene linjer. Det var heller ikke en dag for tidligt. Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger.

27 Historiebrug

28

29 Mindelunden i Kongensbro Tyske gravpladser i Danmark

30 Gadenavne Opgave: Find 3 personer, som burde have en gade opkaldt efter sig i din by. Må gerne være et gadenavn, som allerede findes. - En kendt dansker fra besættelsestiden. - En europæisk person fra 2. verdenskrig. - En person uden for Europa fra 2. verdenskrig. Noter begrundelserne i stikord.

31 Kanonpunkt Augustoprør og jødeaktion 1943 Signalement Den 29. august 1943 valgte den danske regering at opgive den parlamentarisk funderede samarbejdspolitik. De væsentligste årsager var voksende folkelig utilfredshed og strejker, modstandsbevægelsens øgede aktivitet, samt at besættelsesmagten i stigende grad blandede sig i danske forhold. Det drejede sig først og fremmest om tyske krigsretter, der fra foråret 1943 kunne dømme modstandsfolk til døden. Den første dødsdom blev eksekveret den 28. august. Samarbejdspolitikkens ophør gjorde det muligt for de tyske myndigheder at iværksætte en aktion mod de godt jøder i Danmark. Den blev indledt natten til den 2. oktober og varede i nogle uger. Men jøderne var advaret, og det lykkedes at få langt de fleste bragt i sikkerhed i Sverige.

32 Begrundelse Samarbejdspolitikkens ophør og redningen af de danske jøder markerer et brud i besættelsestidens historie. De to begivenheder fik afgørende betydning for de allieredes opfattelse af Danmarks forhold til det nazistiske Tyskland og dermed for Danmarks integration i de Vestallieredes efterkrigspolitik. Tyskernes forsøg på at indfange jøderne i Danmark var en del af nazisternes Endlösung. Også befolkningens aktive deltagelse i de danske jøders redning fik stor betydning for synet på Danmarks rolle under Anden Verdenskrig.

33 Perspektiver Nazisternes vej til magten og Anden Verdenskrig Tysklands nyordning af Europa. Forhold i andre besatte lande Antisemitismen i Europa, herunder Danmark og jødiske flygtninge i 1930 erne Holocaust forudsætninger forløb følger Besættelse og samarbejdspolitik Andre folkemord/folkedrab Det internationale samfunds bestræbelser på at forhindre forbrydelser mod menneskeheden.

34 Den historiske fortælling udfordrer det emotionelle og ikke kun det intellektuelle. Den historiske fortælling er en fortolkning af et historisk forløb, som er tro mod vores historiske indsigt. I den historiske fortælling tolker eleverne historiske personers tanker, følelser og værdivalg.

35

36 I 1936 var Herr og Frau Bötz på vej hen for at høre En af Hitlers taler. De to var ganske almindelige mennesker i Tyskland og havde egentlig aldrig brudt sig om Hitler. De syntes, der foregik mange voldsomme og uforståelige ting omkring hans person, og de syntes ikke, han lignede en rigtig statsmand. Men for et par måneder siden var Herr Bötz blevet arbejdsløs. Nu havde han god tid, selv om alting var blevet svær. Nu ville han gerne høre en af Hitlers taler. Der var jo ganske fantastisk, hvad denne mand havde gjort for at skaffe folk i arbejde. Der var utrolig mange mennesker til stede på den store plads foran rådhuset, og overalt hang der bannere og store plakater af Hitler. Stemningen var høj, og alle lod sig rive med af talen. Herr og Frau Bötz forstod ikke alt, hvad han sagde, og syntes det var lidt mærkeligt, at jøderne fik skyld for så mange ulykker. Men talen var god, og snart stod de sammen med andre og råbte Heil Hitler. De følte, at hvis nogen kunne bringe Tyskland fremad og skaffe arbejde til alle, måtte det være Hitler. Næste dag meldte Herr og Frau Bötz sig ind i partiet Historisk indsigt Flere tegn til stede i samme sætning. Personlig tolkning

37 En historisk fortælling

38 Modstand og samarbejde Skriv en historisk fortælling: Enten om modstand eller om samarbejde under besættelsen. Hvem samarbejdede? Politikerne, virksomhederne, arbejderne, sportsverdenen, restauranterne, aviserne, politiet etc. Hvem gjorde modstand? Modstandsbevægelsen, befolkningen under Augustoprøret 1943 og Folkestrejken 1944, politikerne d. 29. august 1943, politiet etc.

39 Den historiske fortælling besvarer et fagligt spørgsmål, fx: Hvorfor overgav Danmark sig til Tyskland efter 2 timer? Hvorfor arresterede man kommunisterne i 1941? Hvorfor samarbejdede Scavenius med Best? Hvorfor var det kommunisterne og KU, som startede modstandsbevægelsen? Hvorfor gik den danske regering af d. 29. august 1943? Hvorfor dømte man nogle til døden efter besættelsen?

40 Eksempel på forberedelserne til en historisk fortælling, hvor K. B. Martinsen er hovedpersonen: - Stil et spørgsmål, som skal besvares. Hvorfor meldte nogle danskere sig frivilligt til Østfronten? - Lav en beskrivelse/karakteristik af K. B. Martinsen Født 1905, skuffet over de demokratiske partier og overgivelsen d. 9. april 1940, havde en lovende karriere inden for militæret, blev både leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, var imponeret af den tyske krigsmaskine, naiv og troede på de nazistiske idealer, faldt til sidst i unåde hos tyskerne og holdt lav profil krigen ud. Blev henrettet i Lav en tidslinje over væsentlige begivenheder i forbindelse med det stillede spørgsmål. Født 1905, soldat 1928, Danmark besættes af Tyskland 1940, medlem af DNSAP 1940, Frikorps Danmark 1941, Chef for Frikorps Danmark 1942, Leder af Schalburgkorpset 1943, Danmark befries 1945, henrettet Lav en liste med begreber, som skal med i fortællingen. Fx: Frikorps Danmark, Schalburgkorpset, nazistiske idealer, forræder og helt.

41 Gratis materialer, hvor der kan hentes hjælp til tidslinjerne Gratis materiale, hvor man kan finde spændende historier fra besættelsestiden

42 Lav selv forberedelserne til en historisk fortælling, hvor xx er hovedperson i historien: - Stil et spørgsmål, som skal besvares. - Lav en beskrivelse/karakteristik af xx - Lav en tidslinje over væsentlige begivenheder i forbindelse med det stillede spørgsmål. - Lav en liste med begreber, som skal med i fortællingen.

43 Hvad nu hvis? Den kontrafaktiske historie: - historien er ikke forudsigelig. - små eller tilfældige situationer kunne have ændret historiens gang. - få en bedre forståelse, af det som faktisk skete. - skelne mellem situationer, som ligger lige på vippen og en radikalt anderledes historie. - paralleludviklinger er ikke så interessante.

44 Kontrafaktisk øvelse: Hvad nu hvis? Danske jøder afventer transport til sikkerhed i Sverige i et pakhus i København i oktober Fra filmen "Det gælder din frihed".

45 Anders Fogh Rasmussen: Under nazisternes besættelse blev mange danskere stillet overfor valget mellem at gøre det rigtige, at tage klart stilling og dermed udsætte sig selv for en stor personlig risiko. Eller at bøje nakken, følge med strømmen og prioritere sin egen velstand og sikkerhed. Hvad nu hvis den danske regering i 1940 havde fulgt Foghs tankegang?

46 Kronologiske strukturer er menneskeskabte og afspejler tolkninger af historien: Fx fremskridtets uundgåelighed, Europa som historiens centrum, positiv nationalforståelse osv. Disse kronologiske strukturer skal sættes til debat. Fx: 9. april august /5. maj april marts /5. maj 1945

47 Kildekritisk læsning af hjemmesider: Hvilken type kilde er det (artikel, brev, historiebog, lovtekst, politisk propaganda, tale etc.)? Hvem er kildens afsender? Hvornår er kilden nedskrevet / fra (er den samtidig med de begivenheder, den beskriver)? Hvem er modtageren / henvender kilden sig til? Hvad står der i kilden (opdel evt. i hovedpunkter og find det væsentlige)? Hvad kunne forfatterens mål være med kilden? Hvad er kildens synsvinkel eller tendens? Hvilke virkemidler bruger kilden for at nå sit publikum? Hvilke begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)? Eksempler på hjemmesider, som eleverne kan undersøge: