Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
|
|
- Viggo Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets- og udviklingsterapeut Charlotte B. Kjeldsen
2 Baggrund Neurologiske patienter har ofte et komplekst patientforløb med mange involverede fagpersoner. Undersøgelser har vist, at graden af relationel koordinering har betydning for kvaliteten af samarbejdet både mellem fagpersoner og enheder (Gittell, 2009). Relationel koordinering er en evidensbaseret teori om samarbejde mellem fagprofessionelle på tværs af ledelsesområder (Gittell 2009). Relationel koordinering er koordinering af arbejdsprocesser gennem faglige relationer, der bygger på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Relationel koordinering er med afsæt i egen faglige funktion at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i det samlede patientforløb. Derved bliver udgangspunktet patientfokuseret samarbejde og arbejdstilrettelæggelse frem for overvejende fokus på den monofaglige opgaveløsning (Gittell 2012). Når vi arbejder sammen og har den fælles opgaves mål for øje, leverer vi en bedre service til patienten, fremmer sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb med koordinerede ydelser frem for fragmenterede monofaglige interventioner. Formål Formålet med projektet var overordnet at introducere personalet i Neurologisk afdeling til relationel koordinering og at integrere principperne herfra i samarbejdskulturen internt i afdelingen for at arbejde hen imod en samarbejdskultur præget, at man har et fælles mål, fælles viden og gensidig respekt og at en mellem fagpersoner er hyppig, rettidig og præcis. Projektet blev efter krav fra Koncern HR bi-projekt til projektet Sammenhængende forløb og øget patientinddragelse i rehabiliteringen på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR) (projekt nr. 44), som er særskilt afrapporteret til Koncern HR. Derudover har nærværende projekt understøttet projektet Det gode patientforløb i neurologisk sengeafsnit N09 samt initieret udbygning af tværfaglig teamfunktion i neurologisk ambulatorium. Fra de to sidstnævnte projekter foreligger interne afrapporteringer. Metode Projektet har bestået af en række delaktiviteter: Indledede undervisningsaktivitet for ledere og tovholdere om ledelse af forandringer og relationel koordinering Temaeftermiddage og workshops for alle medarbejdere med henblik på at få fælles forståelse af begrebet relationel koordinering samt drøftelse af hvilke områder vi med fordel kunne løfte ud fra principperne for relationel koordinering Implementering af relationel koordinering i praksis ved hjælp af udvalgte fokusområder og prøvehandlinger Vejledningsforløb med organisationskonsulenter Fokus på og forudsætninger for Hyppig evaluering og justering af igangsatte tiltag samt afholdelse af opsamlingsdage med alle medarbejdere 2
3 Projektafvikling Siden efteråret 2014 har der været arbejdet med relationel koordinering i Neurologisk afdeling. Principperne bag relationel koordinering er blevet afprøvet og implementeret i afdelingen gennem udvalgte prøvehandlinger, og organisationskonsulenter har bistået processen bl.a. med undervisning og vejledning i forløbet. Projektet har understøttet tre særskilte projekter i henholdsvis neurologisk ambulatorium, neurologisk sengeafdeling N09 og på Vestdansk Center for Rygmarvsskade: Sammenhængende forløb og øget patientinddragelse i rehabiliteringen på VCR Det gode patientforløb i neurologisk sengeafsnit N09 Tværfaglig teamfunktion i akutklinikken neurologisk ambulatorium Fælles for de tre projekter, som nærværende projekt understøttede, var, at der fokus på samarbejdsrelationer og på forbedring af arbejdsgange for at sikre et sammenhængende patientforløb. I forbindelse med alle tre projekter blev principperne bag relationel koordinering anvendt som værktøj og der er opnået viden om, hvordan relationel koordinering kan anvendes til forbedring af samarbejdsprocesser. Indledningsvist blev alle ledere i neurologisk afdeling og projektkoordinatorer undervist i ledelse af forandringer ud fra Fair proces modellen. Alle ledere og medarbejdere i afdelingen blev efterfølgende introduceret til begrebet relationel koordinering og principperne herfor. På baggrund af drøftelser på temaeftermiddage for medarbejderne blev der udvalgt områder/samarbejdsprocesser, som med fordel kunne løftes og forbedres ud fra principperne for relationel koordinering og som var relevante set i relation til de respektive projekters formål. I N09 og VCR blev der på de indledende temadage taget udgangspunkt i de igangværende projekter, hvor man allerede havde igangsat prøvehandlinger. I akutklinikken i neurologisk afdeling kortlagde og synliggjorde personalet indledningsvist de eksisterende arbejdsprocesser ved at optegne dels patientforløbet i akutklinikken og de forskellige fagpersoners opgaver i forløbet og dels faggruppernes snitflader og gensidige afhængighed i opgaveløsningen. Ud fra dette identificeredes områder, som med fordel kunne forbedres. Udvalgte fokusområder Der er i projektperioden blevet arbejdet med nedenstående fokusområder: I N09 blev der sat fokus på Kvalificering af tværfaglig planlægningskonference Mono- og tværfaglig koordinering Overgangen fra dag- til aftenvagt Patientfokuseret konference Optimering af anvendelsen af cetreatavler Introduktion af nye medarbejdere og øget kendskab til hinandens områder 3
4 I akutklinikken i Neurologisk ambulatorium blev der sat fokus på Henvisninger Planlægning i forhold til indkaldelse af patienter Ad hoc konference mellem læge og terapeuter i løbet af patientens udredning Rækkefølge af undersøgelser i forbindelse med udredning Anvendelse af cetreatavler På VCR blev der sat fokus på Dialogmøder med serviceassistenterne med fokus på opgaveløsning Samarbejdsprocesser i forhold til bassintræning Samarbejdsprocesser i forhold til ASIA Tværfaglige koordinationsmøder Morgenmøder Alle tiltag er blevet nøje fulgt af daglige ledere og projektkoordinatorer og er blevet evalueret hyppigt. Nogle tiltag er blevet justeret af flere gange på baggrund af tilbagemeldinger fra medarbejderne, og inddragelse af medarbejderne i processen har været et bærende princip. I forhold til tiltagene i N09 og på VCR er der blevet afholdt opsamlingseftermiddage, hvor der var skabt tid og rum for såvel monofaglige som tværfaglige gruppedrøftelser for at kvalificere tiltagene yderligere. I akutklinikken er der blevet afholdt korte tværfaglige personalemøder for de implicerede medarbejdere, hvor tiltagene blev evalueret og justeret. Erfaringer, som vi har gjort os i forhold til relationel koordinering I teorien beskrives relationel koordinering som særlig vigtig i arbejdsprocesser eller patientforløb, som er karakteriseret af en høj grad af gensidig afhængighed mellem de professionelle funktioner og på tværs af lederes ansvarsområder en høj grad af uforudsigelighed et stort tidspres Oplevelsen i forbindelse med projektet var, at særligt en høj grad af gensidig afhængighed mellem funktioner/fagpersoner i opgaveløsningen kalder på høj grad af relationel koordinering for effektiv opgaveløsning og sammenhængende patientforløb. Gennem projektet blev der arbejdet med følgende syv grundprincipper: Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Hyppig Præcis Rettidig Problemløsende I nedenstående skema har vi samlet en række af de overvejelser, som vi har fundet nyttige i forbindelse med at udvikle de udvalgte områder: 4
5 Princip Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Hyppig Præcis Rettidig Problemløsende Nyttige overvejelser I hvilket omfang deler de andre faggrupper mine mål i behandlingen af patienterne/opgaven? Hvad er den overordnede plan og vores fælles mål? Har alle involverede kendskab til den samlede overordnede proces og målet (også patienten)? Har alle en forståelse for sammenhængen mellem eget arbejde og de andres funktioner/opgave? Har vi samme dagsorden, når vi mødes? Hvor meget ved dine kolleger om den rolle du har i forhold til patienterne/opgaven? Hvad ved du om dine kollegers rolle? Har alle kendskab til det fælles mål? Hvem er afhængig af hinandens viden? Hvad har xx brug for at vide for at kunne planlægge klogt? Hvilken information kan/bør min faggruppe byde ind med? Hvem skal have del i den viden jeg indsamler om patienten? Hvilken information har jeg brug for fra de andre faggrupper? Hvad skal vi have fælles viden om for at kunne løfte det fælles mål? Hvad skal der stå på cetreatavlerne for, at de kan anvendes til at fremme samarbejdet og sammenhæng i patientforløbet? Hvor meget respekterer dine kolleger det arbejde du gør i forhold til patienterne/opgaven? Respekterer vi hinandens arbejde som en vigtig del i den samlede opgaveløsning? Hvor ofte kommunikerer dine kolleger med dig om patienterne/opgaven? Er en tilstrækkelig hyppig til, at vi bliver i stand til at handle klogt? Eller kommunikeres vi så ofte, at vi forstyrrer hinanden? Eller så sjældent at vi mangler vigtige informationer? Hvordan og hvor hyppigt skal vi kommunikere? Skal vi mødes eller har vi andre redskaber, som vi kan anvende? Hvad skal vi bruge tiden på, når vi mødes? Er de mennesker tilstede, som skal være der /som skal have den viden, vi skal videregive? Kommunikerer dine kolleger præcist om patienterne/opgaverne med dig? Er den information vi giver til hinanden korrekt, så det er muligt at koordinere og handle klogt? Forstår vi hinanden? Siger vi for meget eller for lidt? Har vi en klar dagsorden for, hvad der skal kommunikeres om? Hvad skriver vi på cetreatavlerne? Hvilken information skal der være på henvisninger for, at vi kan visitere patienten korrekt? Får du information om patienterne/opgaven i rette tid? Er en tilstrækkelig rettidig til, at vi kan nå at handle klogt? Hvornår, hvor og hvordan ofte skal vi mødes for at en er rettidig? Kan vi anvende andre metoder? Hvornår er informationen tilgængelig? Når der opstår et problem, f.eks. hvis der sker noget uforudsigeligt, forsøger vi så at løse problemet? Er vi reelt interesseret i få løst problemerne? Eller vil vi bare have skylden placeret hos andre? 5
6 Måling af relationel koordinering Forud for opstart af projektet var intentionen at lave en dataunderstøttet undersøgelse af relationel koordinering i medarbejderstaben ved start og afslutning af projektet ved hjælp af Gittells RC Index. Det viste sig imidlertid, at Gittells RC Index i højere grad er beregnet til at afdække den relationelle koordinering i forhold til en enkelt arbejdsgang eller et specifikt patientforløb, og ikke, som vi på det tidspunkt ønskede, til at give et mere generelt billede af samarbejdskulturen og den relationelle koordinering i afdelingen. Derfor blev denne del af projektet justeret og i stedet blev der tilføjet ekstra lokale spørgsmål til TULE baseret på spørgsmålene i Gittells RC Index og principperne bag relationel koordinering. Det giver mulighed for at følge udviklingen over de næste år og dermed følge, om der sker en registrerbar ændring i medarbejdernes oplevelse af samarbejdskulturen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultatet ved den valgte metode kun giver en meget overordnet indikation af medarbejdernes generelle oplevelse af relationel koordinering og ikke som, når Gittels RC Index anvendes, et billede af hvilke konkrete arbejdsgange eller patientforløb, der er blevet forbedret eller med fordel kan forbedres til gavn for patienterne. Konklusion At ændre en samarbejdskultur så den er præget af, at personalet har fælles mål, fælles viden og gensidig respekt og at en mellem fagpersoner er hyppig, rettidig og præcis, er et ambitiøst mål særligt i en foranderlig hverdag. Principperne og tænkningen i relationel koordinering kan ikke give svaret eller løsningen på alle udfordringer i samarbejdet om at skabe gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb, men det har været et brugbart og konkret værktøj til at vurdere og forbedre konkrete arbejdsgange samt til at udvikle samarbejdet mellem fagpersoner om konkrete arbejdsgange eller patientforløb. Perspektivering Projektet har initieret en ny tænkning i afdelingen, som kan anvendes i det videre arbejde både i forhold til den fortsatte udvikling af samarbejdskulturen i afdelingen og i forhold til kommende forbedringsprojekter og arbejdsgangsanalyser. Principperne i relationel koordinering kan med fordel bæres med ind i samarbejdet på tværs af afsnittene i afdelingen, med andre afdelinger i HE Midt samt tværsektorielle samarbejdspartnere, hvor koordinering og er væsentlige for at skabe et sammenhængende patientforløb. Det kan desuden være væsentligt at tænke samarbejdssnitflader og principperne for relationel koordinering ind i den monofaglige udvikling og overveje, hvad det betyder for det samlede patientforløb, når der ændres i den monofaglige tilgang eller ydelse til patienten eller måden at organisere opgaveløsningen. 6
Relationel Koordinering - CSSM
Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereDet er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!
Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs merePræcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Læs mereByg bro mellem siloerne!
Øg kvaliteten! Hjælp flere! Spar penge! Styrk arbejdsglæden! Byg bro mellem siloerne! Ledelse af relationel koordination i teori og praksis Baseret på erfaringer fra 2012-2016 Bo Vestergaard. Konsulenthuset
Læs mereKan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?
Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag
Læs mereMåling af relationel koordinering
Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann kal@teamarbedjsliv.dk; imw@teamarbejdsliv.dk
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - CENTER Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereSund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse
Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereSelvstændig konsulent. Bo Vestergaard. Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis. ddrag bragt i...
ddrag bragt i... Bo Vestergaard Selvstændig konsulent. www.faiproces.dk Partner i Relational Coordination Research Collaborative, Brandeis University Hvorfor bygge bro mellem siloerne? Må deles med angivelse
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereStrategi for frivilligt socialt arbejde
Strategi for frivilligt socialt arbejde Socialudvalget 7. april 2015 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb 13/53849 - dok.15-85303 8. april 2015 1 Strategi for frivilligt socialt arbejde Socialpolitik Interviews
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereImplementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune
Implementering af arbejdsprocesmodellen OTIPM i Lejre Kommune Resume af formål og baggrund Formålet med projektet var at kvalitetsudvikle og ensrette den ergoterapifaglige praksis i Lejre Kommune, da ergoterapeutgruppen
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus Det vigtigste i en forandring og udviklingsfase, er aldrig strategi, struktur og systemer.
Læs merearbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Projektbeskrivelse Interventionsprojekt i MED-strukturen i en udvalgt kommune Emne: Psykisk arbejdsmiljø Titel (Forslag) Fra vision til praksis arbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereLedelse og koordinering af sammenhængende patientforløb
Ledelse og koordinering af sammenhængende patientforløb Kan du se opgaven, kan du skabe sammenhæng i patientforløbene 16-06-2016 1 Hvorfor Ledelse på Tværs 16-06-2016 2 1 Projektets formål og fokus At
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereStrategi Regionshospitalet Randers
Strategi 2017 2020 Regionshospitalet Randers Input fra medarbejdere og ledere til indholdet i strategi 2017-2020 Vi er ualmindeligt dygtige til det almindelige Vi leverer sundhedsydelser af høj kvalitet.
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING
Læs mereRelationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg
Relationel koordinering en case fra hospitalsverdenen Charlotte Buch Gøthgen Viceklinikchef med forløbsansvar Overlæge, MPG Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital 2 Samarbejde Kerneopgaven Tillid
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereIKH. Specialrådgivningen for VISO, IKH Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 IKH INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Specialrådgivningen for VISO, Koordinering af Specialrådgivning Nyborg den 19. juni 2019 KOORDINERING AF SPECIALRÅDGIVNING FOR VISO VISO Specialrådgivning for VISO, til alle landets kommuner Fagpersoner
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereFunktionsbeskrivelse for udviklingsansvarlig, fysioterapeut eller ergoterapeut
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for udviklingsansvarlig, fysioterapeut eller ergoterapeut Stillingsbetegnelse Udviklingsansvarlig, fysioterapeut eller ergoterapeut Ansættelsessted Fysio-
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereSpørgeskema til effektmåling projekt Apovideo
Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse
Læs mereVisuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X
Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereMission - Vision ( Strategispor og strategiske indsatser )
Mission - Vision 2019 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertesygdomme 2019 Vi vil i vores tværfaglige samarbejde med patienten i centrum være kendt for, til enhver tid at stræbe imod at
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereUdviklings- og forskningsprojekt vedr. komplekse velfærdsudfordringer
BILAG 3 Udviklings- og forskningsprojekt vedr. komplekse velfærdsudfordringer 2018 2020 Baggrund Kommunerne møder et konstant krav om at levere effektive ydelser af høj kvalitet til borgerne. Samtidigt
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret
Læs mereØkonomi Patientinddragelse i fremtidens patientforløb
Økonomi Patientinddragelse i fremtidens patientforløb SydTalent 2016 Økonomi DRG taksterne er et middel til at registrere aktivitet på de enkelte afdelinger, men motiverer ikke umiddelbart til øget fokus
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereEVALUERING KURSUS EVALUERING, PATIENTER
EVALUERING KURSUS Alle ansatte ved Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, Glostrup Hospital, har gennemgået kurset kommunikation med den coachende tilgang. Kurset gennemførtes fra et 2011 til vinteren
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereArbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper)
Arbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper) Udarbejdet d. 04.04.17; 02.06.17; 23.02.18 (Version 1) Arbejdsgangene tager afsæt i en ny borger i ÆHF's Rehabiliteringsforløb,
Læs mereRelationel koordinering - i et logistisk perspektiv
Relationel koordinering - i et logistisk perspektiv Forventninger Udbytte Viden om relationel koordinering Kobling mellem Lean og relationel koordinering Medarbejderkompetencer i relationel koordinering
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel via forstærket fokus på, hvordan vi løser kerneopgaven Hvad har vi gjort?
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereMindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
Læs mereHjertemedicinsk Afdeling
Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver
Læs mereRelationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag
Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag Workshop ved leder af Udvikling og forebyggelsessektionen Rikke Gjellerod, Silkeborg Kommune Formål med workshoppen At fortælle om at skaffe sammenhæng
Læs mereNOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:
NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem
Læs mereKlyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper
Kommissorium for Klyngestyregruppe for Midtklyngen 2016 [AS 2. UDKAST] Baggrund Med Sundhedsaftalen 2015-2018 er der sat en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereMono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5
Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereSAM:BO Samarbejde om borgerforløb. Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb Fra hidtil til fremover Hvad går ud? Sund Dialog (Fyn) Patientens vej (Ribe) Samarbejdsaftale Sønderjyllands
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereKommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler
Kommunikation, koordinering og samarbejde på danske hospitaler Hvilken rolle spiller support staff? Pernille Bertelsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Just in time Jo
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mereKvalitetskonferencer. Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer. Kvalitetsafdelingen. Udarbejdet
Udarbejdet 11.9.2018 Kvalitetskonferencer Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer Kvalitetsafdelingen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereTværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg
Tværfaglige muligheder og forhindringer Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg Kommunalt fokus på tværfagligt samarbejde: Aalborg: Sammen kan vi mere - vægter et
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereUdfordringerne i tværprofessionelt samarbejde
Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mere