Samarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript

1 Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse og medarbejdere?

3 Hvorfor samarbejde på tværs? Den brændende platform Specialisering og siloer Fra mere til bedre

4

5 Specialisering og siloer Offentlige organisationer er inddelt i "siloer" med forskellige funktioner Specialisering i den offentlige sektor har skabt dyb faglighed i indsatserne inden for beskæftigelse, socialområdet, sundhedsområdet etc. Lovgivningen er indrettet efter silotankegangen Udfordringen er, at der sjældent er ét overordnet mål for kommunens indsats i forhold til borgeren

6 Fra mere til bedre Før: mere velfærd for mindre (Produktivitet, effektivitet, mål- og rammestyring, specialisering). Nu: fra mere til bedre Borgeren i centrum Borgerens ressourcer Borgerens omkringliggende ressourcer

7 Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Sammenhængende borgerforløb fælles mål for borgeren på tværs af siloer, fag og lovgivning Relationel koordinering Eksempler fra Ringkøbing-Skjern Kommune

8 Sammenhængende borgerforløb Der er behov for at inddrage borgerens og omkringliggende ressourcer ØSamskabelse helhedsorienteret indsats Men der er også behov for at styrke samarbejdet internt i den kommunale organisation ØSammenhængende borgerforløb

9 Relationel koordinering Den amerikanske professor Jody Hoffer Gittell har dokumenteret, at niveauet af koordinering mellem fagpersoner involveret i et borgerforløbet har sammenhæng med kvalitet og effektivitet i borgerforløbet. Definition: Relationel koordinering er (med afsæt i din faglige funktion) at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgaveløsning ind i den store opgaveløsning.

10 Relationel koordinering Det er særligt oplagt at styrke koordineringen på tværs af siloerne, når borgerforløbene er kendetegnet ved tre kriterier: 1) Gensidig afhængighed mellem forskellige fagpersoner og enheder 2) Uforudsigelighed/kompleksitet 3) Tidspres

11 Relationel koordinering Gittell har statistisk identificeret syv indikatorer på medarbejdernes koordinering og kommunikation: Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Problemløsende kommunikation Hyppig kommunikation Rettidig kommunikation og handling Præcis information

12 Relationel koordinering Gittell har identificeret en række overordnede løsninger, der understøtter tværgående koordinering og dermed sammenhængende borgerforløb: En tværgående arbejdsgang, som gør det muligt løbende at integrere relevante faglige handlinger og perspektiver i et fælles mål for borgeren. Møder mellem fagpersoner (og borgeren) i forløbet, der, jf. den tværgående arbejdsgang, gør det muligt løbende at integrere relevante faglige handlinger og perspektiver i et fælles mål for borgeren. Koordinatorfunktion, der binder borgerens forløb sammen på tværs af flere fagpersoner. Fælles informationssystemer, der gør det muligt for fagpersonerne (og evt. borgeren) at se relevante informationer om borgerens forløb. Fordeling af penge og ressourcer understøtter samarbejde på tværs af siloerne.

13 Eksempler fra Ringkøbing-Skjern Kommune De forpligtende samarbejder på sundhedsområdet Bedre ressourceforløb Hjerneskaderehabilitering Team Tværs - samarbejde om unge udsatte Tværgående samarbejde om integration

14

15 De forpligtende samarbejder - sundhedspolitikken

16

17 Bedre ressourceforløb

18 Bedre ressourceforløb Projekt bedre ressourceforløb er organiseret med en overordnet styregruppe bestående af: Annette Ørbæk Andersen, direktør Fagchef, Beskæftigelse Fagchef, Børn og Familie Fagchef, Sundhed og Omsorg Fagchef, Handicap og Psykiatri Leder, UU Ringkøbing-Skjern, Dagtilbud og Undervisning Ydermere er der ansat en projektleder og en virksomhedskonsulent, ligesom Rambøll er tilknyttet som ekstern konsulent.

19

20 Bedre ressourceforløb Første fase: Beskæftigelsesudvalget vedtog et oplæg til en beskrivelse af målgruppen for ressourceforløb samt fælles tværgående effektmål. Det fælles tværgående effektmål er: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

21

22 Hvilke krav stiller det til ledelse og medarbejdere? Sætte borgeren i centrum Fælles kultur om at samarbejde på tværs højere kvalitet og effektivitet Fælles tværgående mål og sprog "Tilsidesætte" egen faglighed Integrere egen faglighed i den samlede opgaveløsning - kræver viden om andre fagligheder Arbejde struktureret i sagsforløbet Anvendelse af fælles metoder - f.eks. SMART-mål

23 Spørgsmål?