Patienters vurdering af sygehusafsnit i

Transkript

1 Patienters vurdering af sygehusafsnit i Nordjyllands Amt Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter 2005 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

2 Patienters vurdering af sygehusafsnit i Nordjyllands Amt Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter 2005 Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

3 Patienters vurdering af sygehusafsnit i Nordjyllands Amt 2005 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af Nordjyllands Amt Brian Rimdal Stine Schulze Trine Østerbye Anders Jørgen Jensen Morten Freil Enheden for Brugerundersøgelser, marts 2006 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten findes på Nordjyllands Amts hjemmeside og på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Kvalitetskoordinator Hanne Jensen Planlægnings- og Udviklingskontoret Nordjyllands Amt Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Telefon: hj@nja.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design & PJ Schmidt A/S Grafisk produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

4 Indhold Forord 5 Resumé 6 DEL 1. INTRODUKTION Baggrund og formål Baggrund Formål Undersøgelsens temaer Organisering af arbejdet 18 DEL 2. RESULTATER Amtets bedste afsnit? Statistisk usikkerhed Forskellige afsnitstyper Patientoplevet kvalitet Om resultatgennemgangen Ændringer over tid Kliniske ydelser (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Røgfrit sygehus Patientsikkerhed Samlet vurdering 40 DEL 3. KONKLUSION OG PERSPEKTIVER Konklusion og perspektiver 42 DEL 4. MATERIALE OG METODE Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Beskrivelse af datamaterialet 49 BIlag 51 Nordjyllands Amt 2005

5

6 Forord Som et led i Nordjyllands Amts kvalitets- og brugerpolitik, og et ønske om i videst muligt omfang at leve op til borgernes ønsker og behov under indlæggelse på de nordjyske sygehuse, foretages med jævne mellemrum undersøgelser af patienters tilfredshed med det nordjyske somatiske sygehusvæsen. Hvert andet år deltager Nordjyllands Amt således i en landsdækkende undersøgelse af patienters tilfredshed med sygehusvæsenet og modsatte år foretages en amtslig undersøgelse af det samme. Undersøgelsen her er foretaget i august 2005 og er den anden amtslige undersøgelse omkring patienters vurdering af kvaliteten og serviceniveauet i sygehus- og sektorafdelingerne i Nordjyllands Amt. I forlængelse af resultaterne fra den første tilfredshedsundersøgelse i 2003 har de enkelte sygehus- og sektorafdelinger opstillet indsatsområder med henblik på at øge kvaliteten på områder, hvor patienternes vurdering af en afdeling ikke var tilfredsstillende. Med denne nye undersøgelse får afdelingerne nu mulighed for at vurdere effekten af disse tiltag og udpege nye indsatsområder. Hvor den første amtslige tilfredshedsundersøgelse i 2003 blev foretaget på afdelingsniveau, er det med denne undersøgelse besluttet at belyse patienternes vurderinger helt ned på afsnitsniveau. Undersøgelsen giver således mulighed for at nå et spadestik dybere i forhold til at belyse, hvor der er muligheder for at yde en endnu bedre kvalitet overfor patienterne. Som noget nyt afdækkes denne gang patienternes tilfredshed med indførelse af rygeforbud på de nordjyske sygehuse. Karl H. Bornhøft Formand for Sundhedsudvalget Nordjyllands Amt

7 Resumé Undersøgelsen af patienters oplevelser i Nordjyllands Amt 2005 gennemføres som opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i Formålet med undersøgelsen er at sammenligne og identificere forskelle i patienters oplevelser på amtets sygehusafdelinger/-afsnit i forhold til temaerne kliniske ydelser (behandling og pleje), behandlingsforløb (koordination/kontinuitet), kommunikation og medinddragelse, information, patientsikkerhed, røgfrit sygehus og samlet vurdering. I august måned 2005 blev der udsendt et spørgeskema til patienter, som havde været indlagt på Nordjyllands Amts sygehuse. I alt 67 afsnit/afdelinger (i det følgende benævnt afsnit) er omfattet af undersøgelsen. Dette er en ændring i forhold til 2003, hvor der udelukkende blev målt på afdelingsniveau. I alt 42 sygehusafsnit var omfattet af undersøgelsen i Der er opnået en svarprocent på 52 %. Ligesom i den tilsvarende undersøgelse i 2003 er behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) og information valgt som særlige fokusområder. I sammenligning med undersøgelsens øvrige temaer opnåede amtets sygehuse relativt dårlige resultater på spørgsmål om behandlingsforløb og information i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2004 (LUP) og i Nordjyllands Amts undersøgelse Ved at bevare en grundstamme af spørgsmål i forhold til 2003 er det muligt at vurdere, om de tiltag, der er iværksat med henblik på at forbedre den patientoplevede kvalitet, har resulteret i forbedrede resultater over tid. Det er desuden besluttet at inddrage et nyt tema om røgfrit sygehus. På de nordjyske sygehuse er der indført en ordning om røgfri sygehuse. Amtet har ønsket at høre patienterne om deres oplevelse af dette samt vurderingen af den støtte, patienterne har modtaget fra personalet i forbindelse med at være røgfri under indlæggelse. Ændringer over tid (fra ) I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen 2003 udpegede sygehus- og områdeledelserne, hvilke indsatsområder der skulle arbejdes videre med. En stor del af spørgsmålene i Nordjyllands Amts undersøgelse 2005 går igen fra 2003-undersøgelsen, således at det er muligt at følge ændringer over tid. I alt 34 spørgsmål kan sammenlignes, og på 24 af disse spørgsmål kan der ikke spores en ændring over tid på amtsplan. Der er sket en statistisk signifikant forbedring ved fem sammenlignelige spørgsmål mellem 2003 og 2005, mens der ved fem spørgsmål er sket et fald. Stigningerne i de positive svarandele er generelt større end faldene. Størstedelen af de områder, hvor der ses en positiv udvikling, ligger inden for temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) og information. Ét område omhandler kommunikation og medinddragelse. Hvert afsnit har fået tilsendt en tabel, som viser afsnittets resultater for hvert af undersøgelsens spørgsmål. Afsnittets resultat sammenlignes i tabellerne med amtsgennemsnittet, og der er foretaget beregninger af, hvordan udviklingen i afsnittets resultat har været i forhold til den generelle udvikling i amtet (bedre, dårligere eller på niveau med amtsudviklingen). Afsnittene har således fået et redskab til at vurdere om den indsats, der er foretaget lokalt siden sidste måling, har haft en effekt i forhold til den patientoplevede kvalitet. Samlet indtryk af indlæggelsen Undersøgelsen bekræfter resultaterne fra tidligere undersøgelser, som har vist, at patienterne generelt har et positivt indtryk af indlæggelsen på sygehusafsnittene i Nordjyllands Amt. Til trods for, at undersøgelsens resultater peger på en række områder, hvor der er behov for at iværksætte forbedringstiltag, kan det konkluderes, at 92 % af patienterne har et positivt samlet indtryk af indlæggel- 6 Patienters vurdering

8 sen på sygehuset. Dette resultat dækker dog over nogen variation mellem afsnittene. På nogle afsnit svarer 76 % positivt, mens der er afsnit, hvor 100 % svarer positivt. Primære indsatsområder Figur 1 (side 10) giver en samlet oversigt over amtsresultater. Nederst i figuren ses de emner, som opnår de dårligste vurderinger fra patienterne. Ligesom i 2003 er det spørgsmål under temaerne behandlingsforløb, information og patientsikkerhed, der opnår de dårligste vurderinger. På nogle spørgsmål under temaet behandlingsforløb opnår amtet gode resultater, det gælder for eksempel personalets samarbejde og patienternes mulighed for at tale med en sygeplejerske under indlæggelsen. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) På en række spørgsmål viser undersøgelsen dog, at patienternes oplevelser af behandlingsforløbet fortsat er et væsentligt indsatsområde for amtet. Undersøgelsen viser blandt andet følgende: Ventetider før og under indlæggelsen er ét af de områder, hvor sygehusene opnår de dårligste resultater. 66 % af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. 30 % af patienterne mener, at der i høj grad eller i nogen grad opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger under indlæggelsen, der forlængede opholdet. Flere undersøgelser af patientoplevet kvalitet peger på, at patienter lægger vægt på, at der er personale på sygehuset, som har særligt ansvar for dem i forbindelse med deres indlæggelsesforløb. Ligesom i 2003 var der relativt mange patienter, der ikke oplevede dette. 53 % af patienterne oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. 78 % af patienterne svarede endvidere, at de oplevede at have mulighed for at tale med en læge om deres behandling, når de havde behov for det, mens de var indlagt. På spørgsmålet om, hvorvidt der var sygeplejersker, der havde særligt ansvar for plejen, er resultaterne bedre end de tilsvarende resultater vedrørende læger. 62 % af patienterne oplevede, at der var 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for deres pleje og 92 % af patienterne oplevede, at de havde mulighed for at tale med en sygeplejerske om deres pleje, når de havde behov for det, mens de var indlagt. Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og amterne skal der være en sundhedsfaglig kontaktperson, som har ansvaret for at planlægge og koordinere forløbet. Kombineres spørgsmålene om læge-patientkontinuitet og sygeplejerske-patientkontinuitet, opnås der viden om, hvor stor en andel af patienterne, der hverken oplevede, at der var 1-2 læger eller 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for plejen/behandlingen det gælder for cirka en fjerdedel af patienterne (27 %). I undersøgelsen indgår der nogle spørgsmål om sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje), da det ofte er i overgangene mellem sektorerne, at patienterne oplever de største kvalitetsbrist. Dette bliver bekræftet af undersøgelsens resultater. 82 % af patienterne vurderer, at egen læge var orienteret virkelig godt eller godt om, hvad der skete under opholdet på sygehuset. Af de patienter, som var i kontakt med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje efter udskrivelsen, vurderer 86 %, at sygehuset og hjemmepleje/hjemmesygeplejen samarbejdede virkelig godt eller godt om udskrivelsen. Information Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om information i forskellige faser af behandlingsforløbet. Også her findes områder, hvorpå amtet opnår gode resultater. Det gælder eksempelvis den information, patienterne modtager i de første dage under indlæggelsen. Det er især i forhold til den skriftlige information og information ved udskrivelsen, at undersøgelsen har afdækket forbedringsområder. Af de patienter, som modtog skriftlig information om deres sygdom og behandling under indlæggelsen, vurderer 97 %, at indholdet af informationen var virkelig godt eller godt. Men det skal i denne forbindelse nævnes, at 57 % af patienterne svarede, at de ikke modtog skriftlig information om deres sygdom og behandling. Resultaterne peger således på, at det generelt ikke er indholdet Nordjyllands Amt

9 af den skriftlige information, der er et indsatsområde, men derimod spørgsmålet om, hvorvidt patienterne får udleveret skriftlig information. Det er især akut indlagte patienter, der ikke modtog skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Efter udskrivelsen har 20 % været i tvivl om efterbehandling/genoptræning, 10 % om medicin, mens 14 % var i tvivl om deres livsstils betydning for deres helbred. Patientsikkerhed Som det første amt i Danmark undersøgte Nordjyllands Amt patienternes oplevelser af fejl i undersøgelsen I 2003 viste det sig, at ca. hver femte patient havde oplevet fejl, hvilket også blev bekræftet af den senere landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. I 2005 indgår patientsikkerhed derfor igen som et centralt tema. 20 % af patienterne i Nordjyllands Amt i Nordjyllands Amt oplevede fejl i forbindelse med indlæggelsen, og cirka ¾ af disse svarede, at personalet tog godt eller virkelig godt hånd om fejlen. Næsten halvdelen af de patienter, der oplevede fejl (47 %), betragter fejlen som alvorlig eller meget alvorlig. Andre områder Øverst i figur 1 ses de områder, hvor amtet opnår de bedste resultater. Ligesom i 2003 drejer det sig om kliniske ydelser, kommunikation og medinddragelse. Herudover opnås der også gode resultater på spørgsmål under det nye tema, som omhandler patienters vurdering af røgfrit sygehus. Kliniske ydelser (behandling og pleje) Patienternes oplevelse af de kliniske ydelser er et tema, hvor sygehusafsnittene i Nordjyllands Amt generelt opnåede gode resultater sammenlignet med undersøgelsens øvrige temaer i Dette er igen tilfældet i % af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling og 94 % har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette pleje af plejepersonalet. Kommunikation og medinddragelse Patienter lægger særlig vægt på god kommunikation med personalet, og der ses et stigende ønske blandt patienterne om at blive medinddraget i beslutninger om plejen og behandlingen. Undersøgelsen viser, at 88 % af patienterne oplevede, at lægerne lyttede til deres egen beskrivelse af sygdommen, og 92 % oplevede, at plejepersonalet var lydhør over for patientens behov. 78 % oplevede virkelig god eller god mulighed for at tale med lægen om behandlingen, når der var behov for det, mens 92 % oplevede at have mulighed for at tale med en sygeplejerske, når der var behov for det. 86 % af patienterne syntes, at personalet inddrog dem i passende grad i de beslutninger, der skulle træffes om deres pleje og behandling. 12 % syntes, de blev inddraget for lidt i beslutningerne, og kun 2 % vurderede, at de blev inddraget for meget. Røgfrit sygehus I Nordjyllands Amt er der indført røgfrit sygehus, og spørgsmål i undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af dette. 24 % af patienterne ryger dagligt. Af disse rygere oplevede 83 %, at personalet gav dem god støtte til at være røgfri, mens de var indlagt. Blandt patienterne er der stor opbakning til, at det ikke er muligt at ryge på sygehuset. 77 % svarer, at det er virkelig godt eller godt, at det ikke er muligt at ryge, mens 23 % synes, at dette er dårligt eller virkelig dårligt. Det er primært rygerne, som ikke ønsker røgfrit sygehus. Forskelle mellem sygehusafsnittene Sygehusafsnittene kan blandt andet bruge undersøgelsen til at sammenligne egne resultater med resultater for de øvrige afsnit i amtet Til en række spørgsmål er der markante forskelle mellem sygehusafsnittene mht. andelen af patienter, der svarede positivt. En samlet oversigt over forskellene mellem afsnittenes resultater på alle undersøgelsens spørgsmål ses i figur 2. Forskellene dækker naturligvis over, at afsnittene har forskellige patientsammensætninger med hensyn til køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt), men dette er ikke den eneste forklaring, idet forskellene mellem de højest og lavest placerede afsnit er statistisk signifikante, når resultaterne justeres for disse tre faktorer. De største forskelle mellem afsnittene findes med hensyn til, om patienterne 8 Patienters vurdering

10 modtog skriftlig information i forbindelse med indlæggelsen (76 procentpoint forskel). Også oplevelsen af ventetider før og under indlæggelsen og patienternes vurdering af personalekontinuitet varierer relativt meget mellem afsnittene. Eksempelvis er der 44 procentpoint forskel på højest og lavest placerede afsnit med hensyn til andelen af patienter, der oplevede, at der var 1-2 læger, der havde særligt ansvar for deres behandling. Endelig skal det bemærkes, at der også er relativt store forskelle mellem afsnittene på spørgsmål om patienternes oplevelser af fejl. På nogle afsnit er der ingen patienter, der oplevede fejl, mens der på et afsnit er 41 %, der oplevede fejl. Der er således et væsentligt forbedringspotentiale på en række sygehusafsnit. Forskelle mellem specialer Som supplement til afsnittenes resultater, er der i bilagstabellerne præsenteret resultater for forskellige specialer (ortopædkirurgi, reumatologi, gynækologi, medicin og kirurgi). Det er primært inden for temaerne behandlingsforløb og information, at der ses de største forskelle mellem specialerne. Inden for temaet behandlingsforløb er forskellene størst (30 procentpoint) med hensyn til patienternes vurdering af ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet. 51 % af de reumatologiske patienter oplevede i høj grad eller i nogen grad ventetider, der forlængede opholdet, mens dette kun var tilfældet for 21 % af de gynækologiske patienter. De største forskelle mellem specialerne under temaet information ses med hensyn til skriftlig information og overensstemmelse i information. 64 % af de medicinske patienter og 25 % af de gynækologiske patienter svarede, at de ikke modtog skriftlig information i forbindelse med indlæggelsen. Dette er en forskel på 39 procentpoint. På spørgsmålet om, hvorvidt informationer fra forskelligt personale stemte overens, er der en forskel på 15 procentpoint mellem det højest og lavest placerede speciale. 87 % af de medicinske og kirurgiske patienter oplevede, at informationerne stemte godt overens, mens dette kun var tilfældet for 72 % af de reumatologiske patienter. Nordjyllands Amt

11 Figur 1. Fordelingen af svar på amtsplan i procent (afrundet til hele procent) Spørgsmål Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 23. Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information? *10c1. Modtaget information i de første dage om undersøgelser? 12. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette pleje af plejepersonalet? a. Blev informeret om sygdom og behandling, mens du var indlagt? Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset? 11. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? 18. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en sygeplejerske om din pleje, når du havde behov for det, mens du var indlagt? 16. I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør overfor dine behov? *10b1. Modtaget Information i de første dage om forløb af indlæggelsen? 21. Hvordan vurderer du, at afdelingen samarbejdede med andre afdelinger på sygehuset? (f.eks. røntgenafdeling, laboratorier m.v.) 39. Hvordan oplevede du, at det samlede forløb var tilrettelagt (før indlæggelsen, mens du var indlagt og efter udskrivningen)? 38c. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om den medicin, du skulle tage? 10c2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen? Informeret om undersøgelser? 20. Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? 10a2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afd.? Informeret om, hvem fra personalet der havde særligt ansvar for dit behand.forløb? 15. I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? 10b2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen? Informeret om, hvordan forløbet af indlæggelsen ville foregå? 35. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset? 24b. Hvordan synes du, at du blev informeret om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? 9. Hvordan vurderer du, at din overførsel mellem afdelingerne var tilrettelagt? *19. I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Hvordan vurderer du, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om din udskrivelse? 38d. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol)? 25. Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 10 Patienters vurdering

12 Spørgsmål *10a1. Modtaget information i de første dage om personale med særligt ansvar? 7. I hvilken grad oplevede du, at resultaterne af de undersøgelser, den henvisende læge havde udført, blev brugt af lægerne på sygehuset? 32. Hvordan vurderer du den støtte, du fik fra personalet, til at være røgfri, mens du var indlagt? 37. Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge var orienteret om, hvad der var sket under dit ophold på sygehuset? *34. Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra afdelingen? 38a. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om, hvor du skulle henvende dig med spørgsmål? *27. Oplevede du, at der skete fejl, mens du var indlagt? (Ingen fejl = positiv) 38b. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om noget vedrørende efterbehandling/genoptræning? 17. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det, mens du var indlagt? 33. Hvad synes du om, at det ikke var muligt at ryge på sygehuset? * læger og/eller 1-2 sygeplejersker med særligt ansvar for behandling/pleje? 30. Hvordan synes du alt i alt, at personalet tog hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? 26. I hvilken grad oplevede du, mens du var indlagt, at der opstod ventetid på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold? *6. Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? *14. Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje? *13. Oplevede du, at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? 28. Hvordan vurderer du konsekvenserne af fejlen? (Mindre alvorlig = positiv) *22. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling? Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Figuren viser svarfordelingen på amtsplan for undersøgelsens vurderingsspørgsmål. Spørgsmål markeret med * har kun to svarkategorier eller er omkodet til netop at have to. Rækkefølgen af spørgsmål er sorteret efter den samlede andel af positive svar. Nordjyllands Amt

13 Figur 2. Forskelle mellem afdelinger/afsnit Procentpoint forskel mellem højest og lavest placerede afdeling/afsnit på amtsplan. Figuren viser andelen af positive svar. Spørgsmål Laveste Forskel Højeste 22. Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtaget skriftlig information om din sygdom og behandling? Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? I hvilken grad oplevede du, mens du var indlagt, at der opstod ventetid på undersøgelser og behandlinger, der forlængede dit ophold? 14. Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på afdelingen, der havde særligt ansvar for din pleje? Oplevede du, at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for din behandling? Oplevede du, at der skete fejl, mens du var indlagt? (Ingen fejl=positiv) Hvordan vurderer du konsekvenserne af fejlen? læger og/eller 1-2 sygeplejersker med særligt ansvar? 38b. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om noget vedrørende efterbehandling/genoptræning? 10a1. Modtaget information i de første dage om personale med særligt ansvar? 33. Hvad synes du om, at det ikke var muligt at ryge på sygehuset? d. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol)? 34. Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske inden du blev udskrevet fra afdelingen? 17. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det, mens du var indlagt? 15. I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? 09. Hvordan vurderer du, at din overførelse mellem afdelingerne var tilrettelagt? b1. Modtaget Information i de første dage om forløb af indlæggelsen? 31 38a. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om hvor du skulle henvende dig med spørgsmål? 38c. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om den medicin du skulle tage? 10a2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afd.? Informeret om, hvem fra personalet der havde særligt ansvar for dit behand.forløb? 25. Hvordan oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen, stemte overens? 37. Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge var orienteret om, hvad der var sket under dit ophold på sygehuset? 19. I hvilket omfang inddrog afdelingens personale dig i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? 11. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 12 Patienters vurdering

14 Spørgsmål Laveste Forskel Højeste 24b. Hvordan synes du, at du blev informeret om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? 10b2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen? Informeret om, hvordan forløbet af indlæggelsen ville foregå? 36. Hvordan vurderer du, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om din udskrivelse? 39. Hvordan oplevede du, at det samlede forløb var tilrettelagt (før indlæggelsen, mens du var indlagt og efter udskrivningen)? 24a. Blev du informeret om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? 40. Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset? 18. Hvordan oplevede du muligheden for at tale med en sygeplejerske om din pleje, når du havde behov for det, mens du var indlagt? 21. Hvordan vurderer du, at afdelingen samarbejdede med andre afdelinger på sygehuset? (f.eks. røntgenafdeling, laboratorier m.v.) 35. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset? 32. Hvordan vurderer du den støtte, du fik fra personalet, til at være røgfri, mens du var indlagt? 10c2. Hvordan synes du, at du blev informeret i de første dage, du var på afdelingen? Informeret om undersøgelser? 07. I hvilken grad oplevede du, at resultaterne af de undersøgelser den henvisende læge havde udført, blev brugt af lægerne på sygehuset? 20. Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? 10c1. Modtaget information i de første dage om undersøgelser? Hvordan synes du alt i alt, at personalet tog hånd om fejlen, efter den blev erkendt/opdaget? I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør overfor dine behov? 12. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette pleje af plejepersonalet? 23. Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information? % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Figurforklaring Hver bjælke viser antal procentpoint forskel mellem den højest og den lavest placerede sygehusafsnit til hvert af undersøgelsens spørgsmål. Eksempelvis fremgår det, at der er 23 procentpoint forskel i andelen af patienter, der var trygge ved at skulle hjem fra sygehuset (spørgsmål 35). For det højest placerede afsnit var 99 % af patienter trygge ved at skulle hjem, mens andelen for det lavest placerede afsnit var 76 %. Generelt er der stor spredning mellem afsnittene, således at det ikke er en enkelt eller nogle få afsnit, der adskiller sig væsentligt fra de øvrige. Resultaterne i figuren tager ikke højde for, at patientsammensætningen mellem afsnit er forskellige mht. alder, køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Men da forskellen mellem højest og lavest placerede afsnit generelt er statistisk signifikant forskellig, når der ved logistisk regressionsanalyse justeres for dette, kan det konkluderes, at patientsammensætningen på afsnittet ikke er den eneste årsag til forskellene. Nordjyllands Amt

15

16 Del 1 Introduktion

17 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund I 2003 gennemførte Nordjyllands Amt en undersøgelse af patienters oplevelser på alle sygehusafdelinger i amtet. På baggrund af undersøgelsens resultater udpegede amtet, sygehusene og sygehusafdelingerne hvilke indsatsområder, der skulle arbejdes videre med. Undersøgelsen i 2005 er gennemført som opfølgning på undersøgelsen i I alt 67 afsnit/ afdelinger (i det følgende benævnt afsnit) er omfattet af undersøgelsen. Dette er en ændring i forhold til 2003, hvor der udelukkende blev målt på afdelingsniveau efter undersøgelsen i Hovedparten af temaer og spørgsmål indgik således også i undersøgelsen 2003, mens temaet Røgfrit sygehus introduceres for første gang. I Nordjyllands Amt er der indført røgfrie sygehuse, og amtet har ønsket at opnå viden om patienternes vurdering af dette, samt viden om hvordan patienterne vurderer den støtte, de har fået af personalet til at være røgfrie under sygehusindlæggelsen. Der er endvidere anvendt en ny statistisk metode til at beregne afsnittenes placering. Den nye metode belønner afsnit, som har relativt mange svar i den mest positive svarkategori (fx Virkelig godt ) i stedet for at opdele i positive ( Virkelig godt og Godt ) og negative svar ( Dårligt og Virkelig dårlig ). Der er i de senere år gennemført mange undersøgelser af patientoplevelser i amterne/h:s. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afsnitsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesign, som Nordjyllands Amts undersøgelse har taget udgangspunkt i. 1.2 Formål Undersøgelsen har til formål at tegne et overbliksbillede af patientoplevelser på afsnitsniveau. Formålet er defineret således: at identificere og sammenligne forskelle i patientoplevelser på afsnitsniveau i forhold til temaerne kliniske ydelser, behandlingsforløb (koordination og kontinuitet), kommunikation og medinddragelse, information, personalekontakt, patientsikkerhed og røgfrit sygehus. at sammenligne patienters oplevelser over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 16 Patienters vurdering

18 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kliniske ydelser (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Personalekontakt Patientsikkerhed Røgfrit sygehus Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om patienternes samlede vurdering af indlæggelsen og spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder, antal beboere i husstanden, antal indlæggelser inden for 5 år, indlæggelser for samme sygdom, indlæggelser på flere afsnit). På spørgeskemaet er der fortrykt koder for indlæggelsesform (akut/planlagt), sygehus, afdeling, indlæggelses-/udskrivelsesdato og patientens bopælskommune. Spørgeskemaet indeholder endvi- dere et åbent kommentarfelt, hvor patienterne kan komme med forslag til forbedringer. Afsnittene modtager efterfølgende grafiske billeder af kommentarerne fra egne patienter. Temaerne er valgt ud fra indsatsområder udpeget via LUP, undersøgelsen i Nordjyllands Amt Desuden er temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra en række andre brugerundersøgelser i amterne/h:s. I en række af disse undersøgelser har man blandt andet via interviews med tidligere indlagte patienter undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen på et sygehus. Resultaterne fra disse interviews indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til undersøgelsen i Nordjyllands Amt. Med undtagelse af Røgfrit sygehus er alle temaerne gentagelser fra undersøgelsen i I Nordjyllands Amt er der indført røgfrie sygehuse, og amtet har ønsket at belyse patienternes vurdering af dette. Nordjyllands Amt

19 3. Organisering af arbejdet Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt har indgået aftale med Sundhedsforvaltningen i Nordjyllands Amt om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet har der deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, administrativt personale og personer med erfaring inden for statistik og datamanagement. Nordjyllands Amts Sygehusdirektørgruppe er styringsgruppe for undersøgelsen. Styringsgruppen har til opgave at godkende oplæg indstillet fra planlægningsgruppen om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen. Planlægningsgruppen, som er nedsat af styringsgruppen, har til opgave at drøfte og indstille oplæg til styringsgruppen. Oplæggene er udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser. I planlægningsgruppens sammensætning sikres repræsentation fra sygehusledelserne/sektorledelserne, tværfaglighed og deltagelse af personer med erfaring i brugerundersøgelser. Planlægnings- og Udviklingskontoret deltager med formands- og sekretærfunktion. 18 Patienters vurdering

20 Del 2 Resultater

21 4. Amtets bedste afsnit? Amtets bedste afsnit kan ikke udpeges på baggrund af denne undersøgelse! Undersøgelsen giver derimod et fornuftigt grundlag for at vurdere patienters oplevelser af amtets sygehusafsnit og kan anvendes til at vurdere den patientoplevede kvalitet på tværs af amtets sygehusafsnit. Der er dog en række forhold, man må være opmærksom på, når man drager konklusioner på baggrund af nærværende resultater. I dette afsnit redegøres der for nogle af disse forhold. Forhold som blandt andet gør, at det ikke er muligt at udpege amtets bedste eller dårligste sygehusafsnit. 4.1 Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på amtets sygehusafsnit, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom et sygehusafsnit opnår det bedste resultat til et spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at et eller flere af de øvrige afsnit i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede, hvilke afsnit der ligger over og under amtsgennemsnittet, og hvilke sygehusafsnit der ikke adskiller sig fra amtsgennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i bilagstabellerne. For en række afsnit gælder det, at der ikke var et tilstrækkeligt stort antal udskrevne patienter i den tre måneders udtræksperiode, som muliggjorde et udtræk på 400 patienter fra afsnittet. Et relativt lille antal besvarelser fra en del af disse afsnit gør, at det ikke er muligt at placere afsnittenes resultater over eller under gennemsnittet i forbindelse med de beregninger, der foretages af afsnittenes placering. Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at samtlige patienter, der blev udskrevet fra disse afsnit inden for den 3 måneders udtræksperiode, har modtaget et spørgeskema. Man bør derfor ikke overvurdere betydningen af den statistiske usikkerhed, idet der reelt ikke er tale om en stikprøve. 4.2 Forskellige afsnitstyper Spørgsmålet er, om sygehusafsnittene i Nordjyllands Amt er direkte sammenlignelige. Eksempelvis kan man stille det spørgsmål, om vurderinger fra forældre til børn på en børneafdeling direkte kan sammenlignes med vurderinger fra patienter på en øjenafdeling? Dette giver undersøgelsen ikke noget svar på. I sammenligningen af afsnittene må man være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af forskellige vilkår for patienter indlagt inden for forskellige specialer. Afdelingsledelserne anbefales dog ikke at lade dette være den eneste forklaring, når de skal vurdere, om der er behov for at iværksætte tiltag, som skal forbedre kvaliteten i afsnittet, da resultaterne også kan afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet. Uanset hvilket afsnit der er tale om, så viser et resultat på 26 % utilfredse patienter på eksempelvis spørgsmål 25, at hver fjerde patient på Ortopædkirurgi Nordjylland, Klinik Aalborg Afsnit O 1 mener, at information fra forskelligt personale stemte dårligt eller virkelig dårligt overens (bilagstabel side 130 ). 4.3 Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af tre delelementer: Faglig kvalitet, Organisatorisk kvalitet og Patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på sygehusafsnittene. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af kvaliteten den faglige og organisatoriske kvalitet belyses ikke i denne undersøgelse. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af den samlede kvalitet på de enkelte sygehusafsnit. 20 Patienters vurdering

22 5. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit sammenfattes de væsentligste resultater af Nordjyllands Amts Undersøgelse af Patientoplevelser. Resultatgennemgangen er delt op i særskilte afsnit for hvert af undersøgelsens temaer: Kliniske ydelser (behandling og pleje) Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Kommunikation og medinddragelse Information Personalekontakt Patientsikkerhed Røgfrit sygehus Samlet vurdering Hvert afsnit indeholder en kort redegørelse for amtsresultater til de spørgsmål, der indgår under det pågældende tema. Efterfølgende gives der en kort redegørelse for udvalgte resultater indenfor temaet. Eksempelvis gives der en vurdering af, om der er store forskelle i resultaterne mellem sygehusafsnittene. I hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle sygehuse og sygehusafsnit med en angivelse af, om afsnittet ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra amtsgennemsnittet (G). Markeringen G betyder ikke nødvendigvis, at afsnittet er et gennemsnitsafsnit. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan afsnittets resultat ikke med sikkerhed placeres over eller under amtsgennemsnittet. Dette kan fx være tilfældet for afsnit med få besvarelser. De afsnit, som opnår et resultat på 100 % tilfredse patienter, er markeret med et punktum. De 100 % positive besvarelser bør ikke indgå i den logistiske regressionsmodel, hvis man skal kunne stole på resultaterne/placeringens validitet. Resultaterne fra disse afsnit indgår dog i beregningen af sygehus- og amtsresultaterne. I bilag 3 om statistiske metoder beskrives nærmere, hvordan beregningerne af afsnittenes placeringer er beregnet. Målet med undersøgelsen er, at de afsnit, som opnår relativt dårlige resultater, vil bruge resultaterne til at udpege, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til den patientoplevede kvalitet, så de når på niveau med de bedst placerede. Nordjyllands Amt

23 6. Ændringer over tid En stor del af spørgsmålene i Nordjyllands Amts undersøgelse 2005 går igen fra 2003-undersøgelsen. I alt 34 af 39 vurderingsspørgsmål kan sammenlignes. Størstedelen af disse spørgsmål er identiske, men ved et fåtal er spørgsmålsformuleringen dog ændret i mindre grad. I det følgende vises resultater for analyser, som undersøger forskelle i resultater mellem de to undersøgelser for de sammenlignelige spørgsmål. Analyserne er udført ud fra tilrettede datasæt fra de to undersøgelser, da de deltagende afsnit/afdelinger ikke er fuldstændig de samme i de to undersøgelser. Derfor er amtsresultaterne i figur 6.1 og 6.2 ikke direkte sammenlignes med resultaterne i bilagstabellerne (disse er desuden vægtede med afsnitsstørrelse, se Bilag 3). Af de 34 sammenlignelige spørgsmål er der for 24 spørgsmål ingen statistiske signifikante ændringer mellem 2003 og På fem områder findes der en statistisk signifikant positiv udvikling (se figur 6.1). Ligeledes er der på fem områder sket et statistisk signifikant fald mellem de to undersøgelser (se figur 6.2). Størstedelen af de områder, hvor der ses en positiv udvikling, ligger inden for temaet behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) og information. Ét område omhandler kommunikation og medinddragelse. Patienterne er mere positive i 2005 end i 2003 med hensyn til ventetiden fra henvisning til indlæggelse. Her ses en stigning på seks procentpoint i andelen af patienter, der mener, at ventetiden var passende. Derudover er flere patienter i 2005 ikke i tvivl om henholdsvis efterbehandling/genoptræning og den medicin, de skulle tage, efter de blev udskrevet fra afsnittet. Ved disse to spørgsmål skal det dog bemærkes, at der er foretaget mindre ændringer i formuleringen, hvilket kan have indflydelse på stigningen i andelen af positive svar. En større andel af patienterne i 2005 oplevede desuden, at det samlede forløb var virkelig godt eller godt tilrettelagt i forhold til i Inden for temaet kommunikation og medinddragelse er patienterne mere positive i 2005 i forhold til 2003 med hensyn til lægernes lydhørhed. Patienterne oplevede i højere grad i 2005, at lægerne lyttede til deres egen beskrivelse af sygdommen. De statistiske signifikante fald ses inden for temaerne information, kliniske ydelser og behandlingsforløb (koordination og kontinuitet). Inden for temaet information ses en stigning på eet procentpoint i andelen af patienter, der synes, at de blev virkelig godt eller godt informeret i de første dage om de undersøgelser, de skulle gennemgå. Men andelen der svarede virkelig godt er faldet fire procentpoint. På begge områder, der ligger inden for temaet kliniske ydelser, er der en mindre andel af patienterne, der i høj grad eller i nogen grad har tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling og rette pleje af plejepersonalet. Der er 90 % af patienterne, der i 2005 vurderer, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt om deres pleje og behandling i modsætning til 92 % i Desuden ses et fald på tre procentpoint i andelen af patienter, der var meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Med hensyn til ændringer over tid kan det konkluderes, at stigningerne i de positive svarandele på fem områder er større end faldene i de positive svarandele på fem andre områder. Hvert afsnit har fået tilsendt en tabel, som viser afsnittets resultater for hvert af undersøgelsens spørgsmål. Afsnittets resultat sammenlignes i tabellerne med amtsgennemsnittet, og der er foretaget beregninger af, hvordan udviklingen i afsnittets resultat har været i forhold til den generelle udvikling i amtet (statistisk signifikant bedre, dårligere eller på niveau med amtsudviklingen). Afsnittene har således fået et redskab til at vurdere om den indsats, der er foretaget lokalt siden sidste måling, har haft en effekt i forhold til den patientoplevede kvalitet. 22 Patienters vurdering

24 Figur 6.1 Fordelingen af svar i henholdsvis 2003 og 2005 for spørgsmål med en positiv udvikling for sammenlignelige afsnit/afdelinger (i procent). Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål 38b Spørgsmål 38c Spørgsmål Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 6. Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? 15. I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? 38b. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om noget vedrørende efterbehandling/genoptræning? 38c. Har du, efter du blev udskrevet fra afdelingen, været i tvivl om den medicin, du skulle tage? 39. Hvordan oplevede du, at det samlede forløb var tilrettelagt? Figur 6.2 Fordelingen af svar i henholdsvis 2003 og 2005 for spørgsmål med en negativ udvikling for sammenlignelige afsnit/afdelinger (i procent). Spørgsmål 10c Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % 10c2. Informeret i de første dage, du var på afdelingen om de undersøgelser, du skulle gennemgå? 11. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? 12. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette pleje af plejepersonalet? 20. Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling? 35. Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset? Nordjyllands Amt

25 7. Kliniske ydelser (behandling og pleje) I 2003 opnåede sygehusafsnittene generelt gode resultater på spørgsmål om patienternes tillid til behandlingen og plejen. Da temaet erfaringsmæssigt er højt prioriteret af patienterne, er det valgt at gentage spørgsmålene i 2005 undersøgelsen. I 2005 er resultaterne fortsat på et højt niveau, selvom der er sket et mindre fald i forhold til 2003 (se afsnit 6 om ændringer over tid). Tillid til at have fået rette lægelige behandling 92 % af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling. Til trods for det høje niveau på amtsplan dækker resultatet over relativt store variationer mellem afsnittene. Der er 27 procentpoints forskel på afsnittene ved besvarelsen af dette spørgsmål. I 2003 var forskellen kun 17 procentpoint. Igen bør man være opmærksom på, at forskellen i forhold til 2003 kan skyldes, at det i 2005 er valgt at udvide undersøgelsen til også at måle på afsnitsniveau. Således er der et enkelt afsnit med 73 % positive tilkendegivelser til den rette lægelige behandling, der ligger otte procentpoint lavere end det næstlavest placerede afsnit. Tillid til at have fået rette pleje af plejepersonalet På amtsplan har 94 % tillid til, at de har fået den rette pleje af plejepersonalet. Denne tillid er generel stor på amtets sygehusafsnit, også selvom der er en forskel på 16 procentpoint mellem den højest placerede og den lavest placerede afsnit. 45 afsnit ligger over 94 %, 22 ligger under. Ændringer over tid Spørgsmålene om kliniske ydelser er generelt vurderet positivt af patienterne i forhold til spørgsmål inden for undersøgelsens øvrige temaer. I forhold til 2003-undersøgelsen ses der dog et mindre fald i andelen af patienter, der svarer positivt. Det skal dog bemærkes, at ændringerne er relativt begrænsede. Forskelle mellem specialer Under temaet kliniske ydelser er der relativt små forskelle mellem specialerne. Især på spørgsmålet om patienternes tillid til plejen er forskellene begrænsede (fire procentpoint mellem højeste og laveste), mens forskellene er 14 procentpoint på spørgsmål om patienternes tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling. 7 % af de gynækologiske og kirurgiske patienter svarede i mindre grad eller slet ikke, mens det samme er tilfældet for 21 % af patienterne indlagt under det reumatologiske speciale. Amtsresultater Spørgsmål Tabelhenvisning Antal besvarelser Amtsresultat 11. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette lægelige behandling? 12. I hvilken grad har du tillid til, at du har fået den rette pleje af plejepersonalet? Side I høj grad/i nogen grad: 91,8 % Side I høj grad/i nogen grad: 94,3 % 24 Patienters vurdering

26 8. Behandlingsforløb (koordination og kontinuitet) Ligesom i 2003 er patienternes oplevelse af behandlingsforløbet, herunder koordineringen af dette samt dets kontinuitet, valgt som særligt fokusområde i undersøgelsen. Årsagen til, at behandlingsforløbet er udvalgt som fokusområde, er, at sygehusene i Nordjyllands Amt relativt set opnåede de dårligste resultater under dette tema i 2003-undersøgelsen samt i LUP Som det fremgår af afsnit 6, er det dog også inden for dette tema, at der kan spores forbedringer af den patientoplevede kvalitet siden Spørgsmålene om behandlingsforløb vedrører ventetider før og under indlæggelsen, sammenhæng i behandlingsforløbet, patient- og personalekontinuitet, udskrivelsen samt sygehusets samarbejde med primær sektor (patientens egen læge og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje). Ventetid før og under indlæggelsen Det fremgår af undersøgelsen, at 66 % af patienterne vurderer, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. 32% af patienterne angiver, at ventetiden var for lang, mens kun 2 % oplever, at ventetiden var for kort. I og med at akut indlagte patienter ikke er blevet henvist til sygehuset af egen læge, omfatter resultaterne selvsagt kun planlagt indlagte patienter. I undersøgelsen er det endvidere belyst, hvorvidt patienterne oplevede ventetider under selve indlæggelsen i forbindelse med undersøgelser og behandlinger, som forlængede opholdet. Hertil svarer 30 %, at de i høj grad eller i nogen grad har oplevet ventetid, som forlængede opholdet. Der er dog stor forskel på afsnittene i forhold til dette spørgsmål. 51 procentpoint adskiller hhv. den højest og den lavest placerede afsnit (se figur 2 side 12). Sammenhæng i behandlingsforløbet Kontinuitet er medvirkende til at sikre et sammenhængende patientforløb og vedrører følgelig hele indlæggelsesforløbet, dvs. forløbet fra at patienten henvises til sygehuset af egen læge og til forløbet efter udskrivelsen. På det overordnede spørgsmål om, hvordan patienterne oplevede det samlende forløbs tilrettelæggelse før, under og efter indlæggelsen, svarer 91 % af patienterne, at dette var virkelig godt eller godt. Plejepersonalet og lægernes evne til at samarbejde om plejen og behandlingen kan medvirke til at skabe et sammenhængende patientforløb. 90 % af patienterne vurderer, at samarbejdet mellem de to faggrupper var virkelig godt eller godt, og 91 % angiver, at afsnittets samarbejde med andre afsnit på sygehuset var virkelig godt eller godt. Af de patienter, der blev overført mellem forskellige afsnit, vurderer 87 %, at overførslen var godt eller virkelig godt tilrettelagt. En række spørgsmål, som yderligere belyser patienternes oplevelser af kontinuiteten under behandlingsforløbet, viser imidlertid, at patienternes indstilling til graden af kontinuitet varierer, alt efter hvilke aspekter under behandlingsforløbet der spørges ind til. Patient og personale kontinuitet Tildeling af faste kontaktpersoner kan være en måde, hvorpå kontinuiteten i behandlingsforløbet kan sikres. Alle indlagte patienter skal som fast rutine have tilknyttet en sundhedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for koordination af indlæggelsesforløbet og information til patienten. I undersøgelsen er patienterne blevet spurgt ind til deres oplevelse af, hvorvidt de under ind læggelsen oplevede, at der var en læge og/eller sygeplejerske, som havde særligt ansvar for indlæggelsesforløbet. Resultaterne giver dermed ikke svar på, om sygehusafsnittene rent faktisk tildeler kontaktpersoner til patienterne, men resultaterne giver indblik i, om patienterne er oplyst om, at de tildeles en kontaktperson. Nordjyllands Amt