Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Sjælland

Transkript

1

2 Patienters oplevelser i Region Sjælland 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Sjælland Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, maj 2011 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser i Region Sjælland 2010, København Rapporten samt bilagstabeller til rapporten findes på: Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej Frederiksberg lup@patientoplevelser.dk 2

3 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Resumé Kort om LUP Baggrund og formål Metode og datagrundlag Status for LUP i Region Sjælland Fordelingen af positive og negative svar i LUP 2010 sammenlignet med LUP Status i Region Sjælland i forhold til landsresultatet Indsatsområder i Region Sjælland Patientkommunikation Patientoplevede fejl Sammenhæng i patientforløb Krydstabelanalyse mellem temaerne: Patientkommunikation og patienternes oplevelse af fejl og sammenhæng i patientforløb Det videre arbejde med LUP-resultaterne Vil du vide mere Litteratur Bilag 1 Spørgsmål opgjort i Tabel 1 og Tabel Bilag 2 Spørgeskema for ambulante patienter i Region Sjælland Bilag 3 - Spørgeskema for indlagte patienter i Region Sjælland

4 FORORD Vi er glade over de positive og forbedrede regionale resultater for Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2010, men selvfølgelig skal man ikke hvile på laurbærrene der er altid plads til at gøre det endnu bedre! For hovedparten af spørgsmålene giver patienterne en positiv vurdering af deres undersøgelses- og behandlingsforløb. For første gang i år er det endvidere muligt at følge udviklingen i patienternes oplevelser siden sidste undersøgelse i 2009, idet mange af spørgsmålene er sammenlignelige. For de indlagte patienter er der tale om en fremgang i tilfredsheden på langt de fleste spørgsmål. Herudover er der ingen spørgsmål, der viser en tilbagegang i forhold til Samtidig er Region Sjælland den region, der på landsplan har flest spørgsmål med forbedret resultat siden sidste år for de indlagte patienter. Resultatet viser, at vores vedvarende fokus på kvalitetsudvikling giver effekt i forhold til patienterne. Samtidig er det en anerkendelse af det store og seriøse arbejde, der udføres af sundhedspersonale overalt i regionen. Formålet med LUP er at afdække og videreformidle patienternes erfaringer, behov og ønsker omkring sundhedsydelserne, eftersom patienten er den eneste, der oplever alle faserne i et sygdomsforløb. Derfor er patienternes oplevelser helt afgørende for kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsnet i Region Sjælland. Region Sjælland har i denne rapport valgt at sætte fokus på 3 væsentlige temaer; nemlig kommunikation, patientoplevede fejl og sammenhængende patientforløb. Disse tre temaer er afgørende elementer i et godt patientforløb og på sygehusene er indsatserne på disse områder blevet styrket. Det er positivt at indsatsen har båret frugt. Derfor vil rapporten danne grundlag for flere konkrete indsatser på sygehusene og i de enkelte afdelinger i 2011, og der vil løbende blive fulgt op på resultaterne af dette arbejde. LUP indeholder, ligesom sidste år, lige dele nationale og regionale spørgsmål. Undersøgelsen giver dermed et mere nuanceret billede af den patientoplevede kvalitet. Denne rapport beskriver de væsentligste tendenser i den regionale undersøgelse. For de landsdækkende spørgsmål udgives en tilsvarende rapport, som fokuserer på de nationale resultater. Jens Andersen Administrerende direktør Region Sjælland 4

5 RESUMÉ Følgende rapport er en gennemgang af de generelle tendenser, som den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) i 2010 viser for både indlagte og ambulante patienter i Region Sjælland herunder en beskrivelse af udviklingen i resultaterne fra LUP 2009 til LUP I rapporten er der et særligt fokus på temaerne patientkommunikation, patientoplevede fejl og sammenhæng i patientforløb. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser er en spørgeskemaunderundersøgelse, der har til formål at give et billede af de indlagte og ambulante patienters oplevelser på sygehuse i landets fem Regioner herunder Region Sjælland. Undersøgelsen vedrører patienter, der var til undersøgelse eller i behandling i perioden august til oktober I Region Sjælland er svarprocenten for de indlagte patienter på 57 % svarende til, at ca har udfyldt spørgeskemaet. Svarprocenten for de ambulante patienter er 60 % svarende til, at ca har udfyldt spørgeskemaet. For hovedparten af spørgsmålene er det mere end 8 ud af 10 patienter, der giver en positiv vurdering. Til trods for den generelt positive vurdering fra patienterne er der stadig plads til forbedringer på flere områder. Blandt andet er der plads til forbedring af personalets håndtering af patientoplevede fejl. Helt overordnet oplever Region Sjælland en positiv udvikling i den patientoplevede kvalitet af behandlingen fra 2009 til For de ambulante patienter er der fremgang på 20 ud af 29 spørgsmål, og for de indlagte patienter er der tale om en fremgang på 28 ud af 31 spørgsmål. Der er ingen spørgsmål, der viser en negativ udvikling i svarfordelingen i forhold til 2009 hverken for ambulante eller indlagte patienter. Den positive udvikling er mere markant blandt de indlagte patienter, hvor andelen af positive svar er steget mellem to og otte procentpoint på de 28 spørgsmål, mens andelen af positive svar for de ambulante patienter er steget mellem en og fire procentpoint på de 20 spørgsmål. Blandt de ambulante patienter er det Roskilde og Næstved, som har en positiv fremgang på markant flere spørgsmål end de andre sygehuse. I forhold til de indlagte patienters vurdering, er det særligt Køge og Roskilde, der er inde i en positiv udvikling på en stor del af de spørgsmål, der kan sammenlignes med Nykøbing, Næstved og Slagelse er også inde i positiv udvikling om end i mindre grad end Køge og Roskilde. Cirka halvdelen af spørgsmålene fra Region Sjælland kan sammenlignes med et landsresultat. Blandt de ambulante patienters vurdering ligger seks ud af 20 spørgsmål under landsresultatniveauet, mens 12 ligger på niveau med landsresultatet, og to ligger over. Blandt de indlagte patienters vurdering ligger ingen spørgsmål under landsresultatniveauet, mens 17 er på niveau med landsresultatet, og to ligger over. Ringsted og Roskilde ligger godt i forhold til landsresultatet på størstedelen af spørgsmålene både for ambulante og indlagte patienter, mens Slagelse ligger mindre godt. Når det gælder de ambulante patienter, er der stor forskel på, hvordan sygehusene klarer sig på de enkelte spørgsmål. 5

6 89-98 % af patienterne i Region Sjælland vurderer patientkommunikationen positivt. Der er generel fremgang for Region Sjælland fra 2009 til 2010, når det gælder patienternes vurdering af den mundtlige information, personalets evne til at lytte til patienten, og i forhold til om patienten fik svar på sine spørgsmål. Vurderingen af den skriftlige information er meget positiv men ikke forbedret fra 2009 til Vurderingen af den skriftlige information skal ses i lyset af, at 33 % af de ambulante patienter og 42 % af de indlagte patienter i regionen angiver, at de ikke fik tilbudt skriftlig information. Forbedringspotentialet ligger således i procedurerne for, hvordan materialet bliver overdraget til patienten. Det samlede statusbillede af kommunikationen mellem personale og patienter i Region Sjælland viser, at det er gået fremad siden 2009, og at den positive udvikling først og fremmest relaterer sig til de indlagte patienter. Blandt patienterne i Region Sjælland angiver 8 % af de ambulante og 13 % af de indlagte patienter, at de oplever en fejl i forbindelse med deres indlæggelse/ambulante besøg. Resultaterne adskiller sig ikke signifikant for landsresultatet i heller ikke på sygehusniveau. 42 % af de indlagte patienter i Region Sjælland, der oplever fejl, synes, at personalet tog dårligt eller virkelig dårligt hånd om fejlen/fejlene, da den/de blev opdaget. For de ambulante patienter, der oplever fejl, gælder det 33 %. Patienternes oplevelse af fejl er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de utilsigtede hændelser og nærhændelser, som sundhedsprofessionelle er forpligtet til at rapportere til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Analysen af kommentarfelterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange patienter angiver fejl, som skyldes kommunikation og koordinering, hvilket personalet måske ikke betragter som fejl. Interviewundersøgelser af patienters oplevelser viser, at blandt andet minimering af ventetid under indlæggelser og uproblematiske overgange mellem sygehuse og afdelinger er faktorer, der medvirker til at skabe sammenhæng i patientforløb i sygehusregi set fra patientens perspektiv. Derudover fokuserer patienter på, om de får den rette behandling på det rette tidspunkt, altså hvordan deres forløb er tilrettelagt. Henholdsvis 95 % og 92 % af de ambulante og indlagte patienter i LUP angiver, at den samlede tilrettelæggelse af behandlingsforløbet var god eller virkelig god. Det er det spørgsmål, som patienterne vurderer mest positivt i forhold til deres oplevelse af sammenhæng i patientforløb. Størst forbedringspotentiale er der for spørgsmålet vedrørende patienternes oplevelse af unødig ventetid under indlæggelse, hvor 18 % af de indlagte patienter angiver, at de i nogen eller i høj grad oplever unødig ventetid. Generelt har Region Sjælland forbedret patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløb fra 2009 til En analyse af patienternes vurdering af den mundtlige information og henholdsvis oplevelsen af fejl og sammenhæng i deres forløb viser, at et positivt svar på det ene spørgsmål følges ad med et positivt svar på det andet spørgsmål både for ambulante og indlagte patienter. Resultatet underbygger tidligere undersøgelser af forholdet mellem patientkommunikation og patientens oplevelse af kvalitet. En forklaring kan være, at god kommunikation forud for behandlingen af en patient, fører til færre misforståelser, som patienten kan opleve som fejl eller som manglende sammenhæng i sit behandlingsforløb. 6

7 1 KORT OM LUP 1.1 Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser er en spørgeskemaunderundersøgelse, der har til formål at give et billede af de indlagte og ambulante patienters oplevelser på sygehuse og hospitaler i landets fem regioner herunder Region Sjælland. Patienternes oplevelser fungerer som et input til kvalitetsarbejdet i regionen. Patienterne anses som en vigtig ressource til at give input til nogle af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i dag, såsom udvikling af kvalitet, koordinering af behandlingsforløb og samordning mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. I år vil resultaterne fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for Region Sjælland blive afrapporteret i forhold til status for LUP 2010 og generelle tendenser i udviklingen i den patientoplevede kvalitet mellem 2009 og 2010, og særskilt i forhold til temaerne patientkommunikation, patientoplevede fejl og sammenhæng i patientforløb. Region Sjælland har haft et særligt fokus på disse tre områder fra 2009 til 2010: Blandt andet har Region Sjælland udarbejdet et kodeks for god patientkommunikation, været involveret i det nationale projekt Patientsikkert, og arbejdet med at procesoptimere arbejdsgange ud fra et Lean-koncept. Region Sjælland ønsker at gøre status over, om indsatsen har virket i en grad, så det afspejler sig i LUP-resultaterne. 1.2 Metode og datagrundlag Undersøgelsen gennemføres med et særskilt spørgeskema til henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Begge spørgeskemaer består af en række nationale spørgsmål, som er fælles i alle regioner, og en række regionale spørgsmål, som er særskilte for Region Sjælland. Hovedparten af de nationale spørgsmål er indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). De regionale spørgsmål er udarbejdet i samarbejde mellem Enheden for Brugerundersøgelser og Region Sjælland og giver mulighed for at belyse områder med særlig interesse for regionen. I oktober og november 2010 blev spørgeskemaerne udsendt til patienterne, og lidt flere end indlagte og ambulante patienter i Region Sjælland har besvaret et spørgeskema svarende til en svarprocent på 60 for ambulante og 57 for indlagte patienter. De indlagte patienter havde alle været indlagt i minimum 24 timer og var udskrevet inden for perioden 9. august til 31. oktober De ambulante patienter havde haft ét eller flere besøg i ambulatoriet i perioden 23. august 2010 til 3. oktober

8 2 STATUS FOR LUP I REGION SJÆLLAND Fordelingen af positive og negative svar i 2010 Generel stor tilfredshed For hovedparten af spørgsmålene i LUP 2010 er det mere end 8 ud af 10 patienter, der giver en positiv vurdering. Patienternes oplevelse af modtagelsen i ambulatoriet/afdelingen, samt patienternes oplevelse af den skriftlige information ligger i top med en positiv vurdering fra % af patienterne (Figur 1 og Figur 2) % af patienterne har et godt samlet indtryk af indlæggelsen/besøget i ambulatoriet, og % af patienterne giver en positiv vurdering af tilrettelæggelsen af deres samlede undersøgelses- /behandlingsforløb. De ambulante patienter er en anelse mere positive i vurderingen af deres forløb end de indlagte patienter. Forbedringspotentiale Til trods for den generelt positive vurdering fra patienterne er der stadig plads til forbedringer på flere områder. Eksempelvis modtager 33 % af de ambulante og 42 % af de indlagte patienter ikke skriftlig information om deres sygdom og/eller undersøgelse/behandling. Ydermere giver 42 % af de indlagte og 33 % af de ambulante patienter, som oplever fejl, en negativ vurdering af den måde personalet tager hånd om fejlen på (se evt. afsnit 3.1 om patientkommunikation og afsnit og 3.2 om patientoplevede fejl). 8

9 Figur 1 Ambulante patienter: Resultatoversigt. Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. I spørgeskemaet i bilag 2 kan du se de fulde spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Pilene i figuren viser, om resultatet i 2010 er bedre (), dårligere () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i Nye eller ændrede spørgsmål har ingen pil, da sammenligning med tidligere resultater ikke er mulig. 9

10 Figur 2 Indlagte patienter: Resultatoversigt. Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret med spørgsmål med størst andel positive svar øverst. Teksten angiver spørgsmålene i afkortet form. Antal besvarelser er angivet i parentes. I spørgeskemaet i bilag 3 kan du se de fulde spørgsmålsformuleringer og svarkategorier. Pilene i figuren viser, om resultatet i 2010 er bedre (), dårligere () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i Nye eller ændrede spørgsmål har ingen pil, da sammenligning med tidligere resultater ikke er mulig. 10

11 2.2 LUP 2010 sammenlignet med LUP 2009 Generelt positiv udvikling i forhold til LUP 2009 Helt overordnet oplever Region Sjælland en positiv udvikling i den patientoplevede kvalitet af undersøgelser og behandlinger fra 2009 til For størstedelen af de spørgsmål, hvor resultater fra LUP 2010 kan sammenlignes med resultaterne fra LUP 2009, er der en positiv fremgang i resultaterne for både de ambulante og indlagte patienter (angivet ved pile op i Figur 1 og Figur 2). For de ambulante patienter har der være en fremgang på 20 ud af de 29 spørgsmål, og for de indlagte patienter er der tale om en fremgang på 28 ud af 31 spørgsmål. Der er ingen spørgsmål, der viser en negativ udvikling i svarfordelingen i forhold til 2009, hverken for ambulante eller indlagte patienter. Hvor udviklingen er status quo fra 2009 til 2010 For de henholdsvis ni og tre spørgsmål, hvor udviklingen er status quo fra 2009 til 2010, er der en relativt stor forskel på andelen af patienter med en negativ oplevelse. Den manglende udvikling kan dermed ikke entydigt forklares ved et (på forhånd givet) lille forbedringspotentiale. Spørgsmålene er heller ikke kendetegnet ved et fælles gennemgående tema, men de tre spørgsmål, som ikke viser udvikling blandt de indlagte patienter, er også at finde blandt de ni spørgsmål, som ikke viser udvikling blandt de ambulante patienter. Der er tale om nedenstående tre spørgsmål, hvor: 98 % af de ambulante og 97 % af de indlagte patienter vurderer, at den skriftlige information er god, og 81 % af de ambulante og 88 % af de indlagte patienter ved, hvor de skal henvende sig ved ændringer i deres tilstand 73 % af de ambulante og 72 % af de indlagte patienter er ikke i tvivl om livsstilens betydning for helbredet Forbedringspotentialet for vurderingen af den skriftlige information er marginalt målt på andelen af patienter med en negativ vurdering (se evt. afsnit 3.1 om patientkommunikation), mens forbedringspotentialet er relativt større, når det gælder patienternes viden om, hvor de skal henvende sig ved ændringer i deres tilstand, samt patienternes tvivl om livsstilens betydning for helbredet. Forhold hvor der er en positiv udvikling fra 2009 til 2010 Svarfordelingen blandt ambulante og indlagte patienter har som nævnt udviklet sig positivt for henholdsvis 20 og 28 spørgsmål siden Ser vi specifikt på andelen af positive svar for LUP 2010 sammenlignet med andelen af positive svar for LUP 2009, er der for nogle af spørgsmålene en fremgang, som er større end den generelle stigning. Helt overordnet er den positive udvikling mere markant blandt de indlagte patienter, hvor andelen af positive svar er steget mellem to og otte procentpoint på de 28 spørgsmål, mens andelen af positive svar for de ambulante patienter er steget mellem en og fire procentpoint på de 20 spørgsmål. Hos de indlagte patienter ser vi således en fremgang på flere spørgsmål end hos de ambulante patienter, og samtidig også en mere markant fremgang i andelen af positive svar på de spørgsmål, hvor der er en positiv udvikling. Følgende er et udvalg af de spørgsmål, hvor fremgangen har været mest markant fra 2009 til 2010 i forhold til andelen af positive vurderinger for henholdsvis ambulante og indlagte patienter. 11

12 Ambulante patienter: 87 % oplever ikke unødig ventetid, der forlænger deres besøg (stigning på 4 procentpoint). 92 % vurderer, at ambulatoriet samarbejder godt med andre afdelinger/ambulatorier (stigning på 4 procentpoint). 85 % vurderer, at ambulatoriets orientering af praktiserende læge er god (stigning på 3 procentpoint). 87 % havde viden om steder at henvende sig efter deres besøg (stigning på 3 procentpoint). 88 % vurderer, at de pårørende er passende inddraget i beslutninger om undersøgelsen/behandlingen (stigning på 3 procentpoint). Indlagte patienter: 85 % vurderer, at afdelingens orientering af praktiserende læge er god (stigning på 7 procentpoint). 86 % vurderer, at muligheden for at tale fortroligt med personalet er god (stigning på 8 procentpoint). 83 % vurderer, at de pårørende er passende inddraget i beslutninger om undersøgelsen/behandlingen (stigning på 7 procentpoint). 79 % vurderer, at muligheden for at tale med en læge om undersøgelsen/behandlingen er god (stigning på 6 procentpoint). 91 % vurderer, at personalets viden om sygdomsforløb er god ved planlagte samtaler (stigning på 6 procentpoint). Det er værd at bemærke, at både de ambulante og indlagte patienter vurderer afdelingens eller ambulatoriets orientering af praktiserende læge markant mere positivt i 2010 end i 2009 (se evt. afsnit 3.3 om sammenhæng i patientforløb). På tilsvarende vis er der også en markant positiv fremgang i både de ambulante og indlagte patienters vurdering af, hvorvidt deres pårørende er blevet passende inddraget i beslutninger om undersøgelsen/behandlingen. Resultatet giver indtryk af, at der har været gjort en indsats for at løfte kvaliteten på disse parametre, siden at både ambulante og indlagte patienters vurdering går så markant frem i forhold til LUP 2010 sammenlignet med LUP 2009 på sygehusniveau Roskilde og Næstved har en positiv fremgang på markant flere spørgsmål end de andre sygehuse blandt de ambulante patienter. De har en fremgang på spørgsmål ud af 29 mulige (Se Figur 3 og Figur 4). I forhold til de indlagte patienters vurdering, er det særligt Køge og Roskilde, men også Nykøbing, Næstved og Slagelse, der er inde i en positiv udvikling på en stor del af de spørgsmål, der kan sammenlignes med De indlagte patienter fra disse sygehuse oplever en bedre kvalitet i 2010 på 9-23 spørgsmål ud af 31 mulige i forhold til

13 Figur 3 Ambulante patienter: Bedre, dårligere eller uændret resultat i forhold til LUP 2009 Bedre Ingen ændring Dårligere Næstved, Syd 21 8 Roskilde, Nord 20 9 Ringsted, Syd 6 22 Køge, Nord 5 24 Kalundborg, Nord 4 25 Slagelse, Syd Holbæk, Nord 3 26 Nykøbing, Syd 2 27 Fakse, Nord 23 5 I Figur 3 er der for hvert sygehus lavet en optælling af, på hvor mange spørgsmål, patienterne i 2010 har givet en bedre, dårligere eller uændret vurdering i forhold til For nogle sygehus har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen ml og 2010 på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. Figur 4 Indlagte patienter: Bedre, dårligere eller uændret resultat i forhold til LUP 2009 Bedre Ingen ændring Dårligere Roskilde, Nord 23 8 Køge, Nord Nykøbing, Syd Næstved, Syd Slagelse, Syd 9 22 Ringsted, Syd 3 25 Holbæk, Nord 26 Fakse, Nord 16 Kalundborg, Nord 29 1 I Figur 4 er der for hvert sygehus lavet en optælling af, på hvor mange spørgsmål, patienterne i 2010 har givet en bedre, dårligere eller uændret vurdering i forhold til For nogle sygehus har det ikke været muligt at opnå et statistisk signifikant resultat i sammenligningen ml og 2010 på alle spørgsmål. Derfor er summen af opgjorte spørgsmål ikke ens for alle sygehusene. 13

14 2.3 Status i Region Sjælland i forhold til landsresultatet Cirka halvdelen af de spørgsmål, der stilles til patienterne i LUP 2010 i Region Sjælland, er anvendt på landsplan, og svarresultaterne kan derfor sammenlignes med et landsresultat (angivet ved O, U og G i Figur 1 og Figur 2). Blandt de ambulante patienters vurdering ligger seks ud af 20 spørgsmål under landsresultatniveauet, mens 12 ligger på niveau med landsresultatet, og to ligger over. Blandt de indlagte patienters vurdering ligger ingen spørgsmål dårligere end landsresultatet, mens 17 er på niveau med landsresultatet, og to ligger over. I Figur 5 kan man se, at de ambulante patienter hos Privathospitalerne samt Region Midt og Nord vurderer flere spørgsmål bedre end landsresultatet end de gør i Region Sjælland. Region Sjælland har dog flere spørgsmål over landsresultatniveauet end Region Hovedstaden. For de indlagte patienter har Region Sjælland flere spørgsmål over landsresultatniveauet end Region Syd og Hovedstaden jf. Figur 6. Over niveau i forhold til landsresultatet Der er et spørgsmål i Region Sjælland, der ligger bedre end landsresultatet for både de ambulante og indlagte patienter. Det drejer sig om, hvorvidt patienten oplever at have en kontaktperson(er) med et særligt ansvar. Blandt de ambulante og indlagte patienter oplever 79 % og 80 %, at de har en kontaktperson. For de ambulante patienter er resultatet status quo i forhold til 2009, mens det for de indlagte patienter er et udtryk for en udvikling med fire procentpoint flere positive besvarelser i forhold til For yderligere nedenstående to forhold er Regions Sjællands resultat over landsresultatet: 87 % af de ambulante patienter i Region Sjælland oplever ikke unødig ventetid, der forlænger deres besøg. Det er en fire procentpoint større andel end i % af de indlagte patienter er trygge ved at skulle hjem. Det er en tre procentpoint større andel end i Under niveau i forhold til landsresultatet Tre af de seks forhold, hvor de ambulante patienters svar ligger under niveau for landsresultatet, kan sammenlignes med 2009, og for to af forholdene har svarfordelingen udviklet sig positivt i forhold til Det drejer sig om nedenstående to: 92 % vurderer, at personalets viden om sygdomsforløb ved planlagte samtaler er god. Det er en tre procentpoint større andel end i % vurderer, at den mundtlige information er god. Det er en ét procentpoint større andel end i 2009 (se evt. afsnit 3.1 om patientkommunikation). Til trods for et relativt lille forbedringspotentiale, så har Region Sjælland formået at flytte sig i positiv retning om end niveauet for landsresultatet i 2010 ikke er nået. 1 Tre yderligere spørgsmål ligger under landsresultatets niveau, men her er det ikke muligt at følge en udvikling fra Ventetid er et fælles tema for to af forholdene: 93 % vurderer, at ambulatoriet informerer godt om ventetid fra indkaldelse til første besøg. 89 % vurderer, at ventetiden, fra patienten møder, til han bliver kaldt ind, er acceptabel. 1 Bemærk at landsresultatet potentielt flytter sig fra år til år i både positiv og negativ retning. 14

15 Figur 5 Ambulante patienter: Regionernes Placering i forhold til landsresultat. Total antal O Total antal G Total antal U Region Midtjylland 19 1 Privathospitalerne 17 3 Region Nordjylland 13 7 Region Sjælland Region Syddanmark Region Hovedstaden 6 14 I Figur 5 er der for hver enkelt region lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen regionerne imellem. For de indlagte patienter er der også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt. Figur 6 Indlagte patienter: Regionernes Placering i forhold til landsresultat. Total antal O Total antal G Total antal U Privathospitalerne 16 3 Region Midtjylland 13 6 Region Nordjylland 11 8 Region Sjælland 2 17 Region Syddanmark Region Hovedstaden 5 14 I Figur 6 er der for hver enkelt region lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen regionerne imellem. For de indlagte patienter er der også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt. 15

16 Status på sygehusniveau i forhold til landsresultatet LUP-resultaterne på sygehusniveau er også gjort op i forhold til landsresultatet. Svarene fra de ambulante patienter viser, at Kalundborg, Ringsted, Fakse og Roskilde har henholdsvis 17, 16, 11 og 9 ud af 20 resultater over landsresultatniveauet, mens ingen er under landsresultatniveauet (Figur 7 og Figur 8). Mindre godt går det for Slagelse og Køge, hvor henholdsvis 14 og 10 ud af 20 resultater er under landsresultatniveauet, mens ingen er over landsresultatniveauet. Blandt de indlagte patienter ligger Ringsted og Roskilde igen godt med henholdsvis 13 og 11 ud af 19 resultater over landsresultatniveauet og ingen under niveau. Igen ligger Slagelse mindre godt med ni spørgsmål under landsresultatniveauet og ingen over. 2 Figur 7 Ambulante patienter: enes placering i forhold til landsresultat. O G U Kalundborg 17 3 Ringsted 16 4 Fakse 11 9 Roskilde 9 11 Nykøbing Holbæk Næstved Køge Slagelse 6 14 I Figur 7 er der for hvert enkelt sygehus lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen. For de indlagte patienter er der også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt. 2 Bemærk at sygehusresultaterne er testet statistisk op imod landsresultatet. De er ikke testet indbyrdes op imod hinanden. 16

17 Figur 8 Indlagte patienter: enes placering i forhold til landsresultat. O G U Ringsted 13 3 Roskilde 11 8 Kalundborg 4 14 Fakse 2 7 Holbæk 1 18 Nykøbing Køge Næstved Slagelse 10 9 I Figur 8 er der for hver enkelt sygehus lavet en optælling af placeringen af de nationale spørgsmål i forhold til landsresultatet. O og U angiver, at spørgsmålet ligger henholdsvis statistisk signifikant over eller under landsresultatet, mens G angiver, at spørgsmålet ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Placeringerne (O, U eller G) er justeret for forskelle i køns- og alderssammensætningen. For de indlagte patienter er der også justeret for indlæggelsesform, det vil sige om patienterne er indlagt akut eller planlagt. Stor spredning i resultaterne for de ambulante patienter Tabel 1 og Tabel 2 giver mulighed for at sammenholde resultaterne for sygehusene indbyrdes på de enkelte spørgsmål, der er stillet nationalt. 3 Tabellen for de ambulante patienter viser tydeligt, at der er stor spredning mellem sygehusenes resultater på forholdsvis mange af de nationale spørgsmål. Der er ni sygehuse i Region Sjælland (opgjort geografisk). På 10 ud af de 22 spørgsmål, der er opgjort i tabellen for ambulante patienter, ligger der (mindst) tre sygehuse over landsresultatniveauet og tre sygehuse under for hvert af spørgsmålene. Der er ikke samme spredning i resultaterne for de indlagte patienter. Her ligger mange af sygehusene på niveau med landsresultatet. 3 Hvis et sygehus ligger over landsresultatniveauet på et givent spørgsmål, mens et andet sygehus ligger under, så er der statistisk belæg for at sige, at det ene sygehusresultat er bedre end det andet for det givne spørgsmål. Hvis et sygehus ligger over landsresultatniveauet på et givent spørgsmål, mens et andet sygehus ligger på niveau med landsresultatet, så er der ikke statistisk belæg for at sige, at der er forskel på de to resultater givet den statistiske usikkerhed som resultaterne indeholder. 17

18 Tabel 1 Ambulante patienter: OUG-placering på sygehusniveau for hvert spørgsmål (1) 4 (2) 5 (1) 5 (2) Spørgsmål Fakse O O O O G G G G G G O O G O O O O G G G O O Holbæk U G G G G G G G G G U O G U U G G G G G G G Kalundborg O O O O O O O O G O G O O O O O O O O G O O Køge U U G U U G U U U G G G G G G U G G G G U U Næstved U U G U O O G G G G G G G U G U G G G G G G Nykøbing U G G U O O U U U G U O U G U U U G G G U U Ringsted O O O O O * O O O G G O O O O O O G O G O O Roskilde G G G O O G O O O G G O G G G G O G G G O O Slagelse U U U U U G U U U G G G U U U U U G G G U U Tabel 1 og Tabel 2 viser en opgørelse over hvor mange af de nationale spørgsmål, som ligger henholdsvis over (O), under (U) eller på niveau (G) med landsresultatniveauet for de enkelte sygehuse i Region Sjælland. Se evt. en liste over hvilke spørgsmål, der er tale om i bilag 1. Tabel 2 Indlagte patienter: OUG-placering på sygehusniveau for hvert spørgsmål (1) 4 (2) Spørgsmål Fakse * G * * G * * * * * * G * G O O * G G G Holbæk G G O G G G G G G G G G G G G G G G G G Kalundborg G G G G G G G G * O G G G G O G G G O O Køge U G G G G U G G G G G G G G G G G G G G Næstved G G G O G G G G G G G U G G G G G G U G Nykøbing G G O G G G G G G U G U G G U G U G U G Ringsted O O O G O * * G * O O O G O O G O O O O Roskilde G O O O O O O G G G G O O O O G G G O O Slagelse U U G U U U G G G U G U G U G G G G U U Tabel 1 og Tabel 2 viser en opgørelse over hvor mange af de nationale spørgsmål, som ligger henholdsvis over (O), under (U) eller på niveau (G) med landsresultatniveauet for de enkelte sygehuse i Region Sjælland. Se evt. en liste over hvilke spørgsmål, der er tale om i bilag 1. 18

19 3 INDSATSOMRÅDER I REGION SJÆLLAND Region Sjælland arbejder løbende med at udvikle kvaliteten af regionens ydelser, og der har igennem det seneste år været et særligt fokus på tre nedenstående indsatsområder. Patientkommunikation Patientoplevede fejl Sammenhæng i patientforløb Indsatsområderne er udvalgt blandt andet fordi patienterne oplever, at der her er et udviklingspotentiale. Da regionen har et særligt fokus på disse tre indsatsområder bliver de behandlet særskilt i dette afsnit af rapporten. 3.1 Patientkommunikation God patientkommunikation er et afgørende element for et godt patientforløb. Region Sjælland har siden 2009 arbejdet med at forbedre og skabe en fælles kultur om patientkommunikation gennem projektet Klar Tale, som blandt andet er mundet ud i et kodeks for god patientkommunikation. Kodeks mm. er dels implementeret centralt fra regionen gennem en intranetportal, inspirationsæsker til alle afdelinger med værktøjer, herunder filmklip, møder og andre tiltag. Dels har sygehusene arbejdet aktivt med at uddanne personale indenfor området. Region Sjælland ønsker nu at følge op på, om det er lykkes at forbedre kommunikationen med patienterne fra 2009 til Det vil vi forsøge at belyse her ved hjælp af LUP-resultaterne. Kommunikation forstår vi her som udveksling af information eller viden i bred forstand. To spørgsmål fra spørgeskemaet i LUP-undersøgelsen i Region Sjælland (for både ambulante og indlagte patienter), belyser meget direkte, hvorledes patienterne vurderer, henholdsvis den skriftlige og mundtlige information, de har modtaget i forbindelse med deres undersøgelses- /behandlingsforløb: Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik (i ambulatoriet / mens du var indlagt)? Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik (i ambulatoriet / mens du var indlagt)? Ifølge Region Sjællands kodeks for god patientkommunikation skal personalet lytte til, hvad patienten har at sige og samtidig opfordre patienten til at stille spørgsmål. På den baggrund inddrager vi yderligere to spørgsmål for de ambulante og tre spørgsmål for de indlagte patienter, der belyser disse aspekter i patientkommunikationen i regionen. 4 Ambulante patienter: Fik du svar på de spørgsmål, du stillede i ambulatoriet? Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? Indlagte patienter: 4 Flere spørgsmål til patienterne i LUP-spørgeskemaet belyser mere eller mindre direkte aspekter ved kommunikationen mellem personale og patienter, og vi har valgt at foretage en afgrænsning med afsæt i regionens kodeks for god patientkommunikation. 19

20 Fik du svar på de spørgsmål, du stillede, mens du var indlagt? Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? Oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? Svarfordelingen i 2010 Helt overordnet vurderer % af patienterne i Region Sjælland patientkommunikationen positivt (Figur 9 og Figur 10). Andelen af positive blandt de ambulante patienter er lidt større end andelen af positive blandt de indlagte patienter. Sammenholder vi kommunikationsspørgsmålene indbyrdes, er det den skriftlige information som vurderes positivt af den største andel patienter (98 % og 97 % er positive), mens lægernes evne til at lytte til patientens beskrivelse af sin sygdom vurderes positivt af den mindste andel patienter (93 % og 89 % positive). Figur 9 Ambulante patienter: Fordeling af svar for spørgsmål i temaet; Region Sjælland. Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 15. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik i ambulatoriet? (Omfatter kun patienter, som har modtaget skriftlig information og læst den) Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik i ambulatoriet? _3. Fik du svar på de spørgsmål, du stillede i ambulatoriet? (Omfatter kun patienter, som har stillet spørgsmål) _4. Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? (Omfatter kun patienter, som har mødt læger) % 20% 40% 60% 80% 100% Figur 10 Indlagte patienter: Fordeling af svar for spørgsmål i temaet; Region Sjælland. Meget positiv Positiv Negativ Meget negativ 14. Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik? (Omfatter kun patienter, som har modtaget skriftlig information og læst den) Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? _3. Fik du svar på de spørgsmål, du stillede, mens du var indlagt? (Omfatter kun patienter, som har stillet spørgsmål) _4. Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? (Omfatter kun patienter, som har beskrevet deres sygdom) _5. Oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? (Omfatter kun patienter, som har fortalt om deres behov) % 20% 40% 60% 80% 100% 20

21 LUP 2010 sammenlignet med LUP 2009 Som det fremgår af pilene i Tabel 3 og Tabel 4, så indikerer LUP-resultaterne, at regionens indsats for at forbedre kommunikation mellem personale og patienter har båret frugt. Der er generel fremgang for Region Sjællands resultater fra 2009 til 2010, når det gælder patienternes vurdering af den mundtlige information, personalets evne til at lytte til patienten, og i forhold til om patienten fik svar på sine spørgsmål. Betragter vi udviklingen på sygehusniveau, er der lidt flere sygehuse, der har forbedret resultaterne blandt de indlagte patienter end blandt de ambulante patienter. På Fakse, Holbæk og Kalundborg er resultaterne for både ambulante og indlagte patienter i 2010 dog stort set identisk med Bemærk at sygehusene oplever en udvikling baseret på forskellige udgangspunkter, og en manglende positiv udvikling, kan være et udtryk for at sygehuset i forvejen får en meget positiv bedømmelse af patienterne. Det kan også spille ind i forhold til forskelle mellem indlagte og ambulante patienter. Vurderingen af den skriftlige information er ikke forbedret fra 2009 til 2010, men henholdsvis 98 % og 97 % af patienterne (ambulante og indlagte) er positive og forbedringspotentialet er derved marginalt 5. På sygehusniveau oplever Næstved og Roskilde en forbedret vurdering blandt de ambulante patienter, mens Slagelse oplever en ringere vurdering. Vurderingen af den skriftlige information skal ses i lyset af, at 33 % af de ambulante patienter og 42 % af de indlagte patienter i regionen angiver, at de ikke fik tilbudt skriftlig information. På sygehusniveau varierer dette billede en del. Blandt ambulante patienter på Ringsted er det til eksempel 22 %, der angiver at de ikke har fået tilbudt skriftlig information, mens det gælder 38 % på Næstved, og tilsvarende er det 8 % blandt indlagte på Ringsted, og 48 % på Slagelse. Forbedringspotentialet ligger således i mindre grad i udformningen af det skriftlige materiale, men derimod i procedurerne for, hvordan materialet bliver overdraget til patienten. 5 Bemærk at det kun er patienter, der har svaret ja til, at de har modtaget skriftlig information, som får stillet dette spørgsmål. 21

22 Tabel 3 Ambulante patienter: Pilene viser udviklingen fra 2009 til 2010 på sygehusniveau for udvalgte spørgsmål. Ambulante _3 8_4 Region Sjælland Fakse, Nord Holbæk, Nord Kalundborg, Nord Køge, Nord Næstved, Syd Nykøbing, Syd Ringsted, Syd Roskilde, Nord Slagelse, Syd I Figur 9 kan du se hvilke spørgsmål, der er opgjort i tabellen. Tabel 4 Indlagte patienter: Pilene viser udviklingen fra 2009 til 2010 på sygehusniveau for udvalgte spørgsmål. Indlagte _3 7_4 7_5 Region Sjælland Fakse, Nord * * Holbæk, Nord Kalundborg, Nord Køge, Nord Næstved, Syd Nykøbing, Syd Ringsted, Syd Roskilde, Nord Slagelse, Syd I Figur 10 kan du se hvilke spørgsmål, der er opgjort i tabellen. Hvor er andelen af positive svar vokset mest? Når vi sammenligner Region Sjællands resultater mellem 2009 og 2010, så sker det ud fra en vurdering af, hvor mange patienter der har bevæget sig mod et mere positivt svar på svarskalaen. En forbedring kan således være baseret på, at flere patienter svarer dårlig frem for virkelig dårlig mens andelen af patienter, der svarer god eller virkelig god er uændret. Kigger vi alene på forskelle i andelen af positive svar mellem 2009 og 2010 på regionsniveau, så viser det sig, at det særligt er de indlagte patienter, der oplever en forbedret kommunikation i 2010 i forhold til 2009, om end andelen af positive svar stadig er størst blandt de ambulante patienter (Figur 11 og Figur 12). 6 ; 7 Til eksempel svarer fem procentpoint flere af de indlagte patienter i 2010 i forhold til 2009, at de i høj eller nogen grad får svar på de spørgsmål de stiller, mens den tilsvarende andel er forøget med et procentpoint blandt de ambulante patienter. Som det fremgår, er det dog stadig fire procentpoint flere af de ambulante i forhold til indlagte patienter, der har givet en positiv vurdering i Vurderingen af den skriftlige information er ikke taget med her, da patienternes vurdering er status quo fra 2009 til Bemærk at spørgsmålene til henholdsvis ambulante og indlagte patienter, som vi inddrager i analysen, ikke er fuldstændig identiske, men dog belyser de samme aspekter i kommunikationen mellem personale og patient. 22

23 Figur 11 Ambulante patienter: Andel positive svar i 2009 og 2010; Region Sjælland. 100% 90% 80% Andel positive svar 2009 Andel positive svar % 95% 92% 93% 94% 95% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fik du svar på de spørgsmål, du stillede i ambulatoriet? (Omfatter kun patienter, som har stillet spørgsmål) Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? (Omfatter kun patienter, som har mødt læger) Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik i ambulatoriet? Figur 12 Indlagte patienter: Andel positive svar i 2009 og 2010; Region Sjælland. 100% 90% 80% 70% Andel positive svar 2009 Andel positive svar % 94% 89% 91% 91% 86% 86% 87% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fik du svar på de spørgsmål, du stillede, mens du var indlagt? (Omfatter kun patienter, som har stillet spørgsmål) Oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom? (Omfatter kun patienter, som har beskrevet deres sygdom) Oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? (Omfatter kun patienter, som har fortalt om deres behov) Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik, mens du var indlagt? 23

24 Status i forhold til landsresultatet Patienternes vurdering af den skriftlige og mundtlige information kan sammenlignes med et landsresultat, og her er de ambulante patienters vurdering under niveauet for landsresultatet, mens de indlagte patienters er på niveau. For de ambulante er status dermed uforandret i forhold til 2009, mens de indlagte patienters vurdering af den mundtlige information sidste år lå under landsresultatniveauet. Den bedre placering i forhold til landsresultatet i 2010 understreges af, at landsresultatet for indlagte er forbedret i 2010 i forhold til Uagtet landsresultatet er de ambulante patienters vurdering af den skriftlige og mundtlige information i Region Sjælland en anelse mere positiv (98 % og 95 % positive) end de indlagte patienters (97 % og 91 % positive). På sygehusniveau er de ambulante patienters vurdering af den skriftlige information over landsresultatniveauet på Fakse, Kalundborg og Ringsted, som de eneste sygehuse. I 2009 gjaldt det kun Kalundborg. De indlagte patienters vurdering er over landsresultatniveauet på Roskilde. Det gjaldt ingen af sygehusene i Når det gælder de ambulante patienters vurdering af den mundtlige information er det igen Fakse, Kalundborg og Ringsted, der er over landsresultatets niveau, hvilket også var status i Ringsted og Roskilde er over landsresultatets niveau blandt de indlagte patienter, i 2009 gjaldt det for Ringsted og Kalundborg. Det samlede statusbillede af kommunikationen mellem personale og patienter i Region Sjælland viser, at det er gået fremad siden 2009, og at den positive udvikling først og fremmest relaterer sig til de indlagte patienter. Tilsyneladende er personalet på sygehusene i Region Sjælland blevet bedre til at håndtere de omstændigheder og vilkår, der gælder for kommunikation med indlagte patienter. Tabel 5 Ambulante patienter: OUG-placering på sygehusniveau for udvalgte spørgsmål. Spørgsmål Region Sj. U U Fakse O O Holbæk U G Kalundborg O O Køge G U Næstved Nykøbing Ringsted Roskilde G U O G U U O G Slagelse U U I Figur 9 kan du se hvilke spørgsmål, der er opgjort i tabellen. OUG erne angiver, om enhedens resultat er over, under eller ikke signifikant forskelligt fra landsresultatet i Tabel 6 Indlagte patienter: OUG-placering på sygehusniveau for udvalgte spørgsmål. Spørgsmål Region Sj. G G Fakse Holbæk Kalundborg * G G G G G Køge G G Næstved Nykøbing Ringsted Roskilde Slagelse G G G O G G G O O U 24

25 I Figur 10 kan du se hvilke spørgsmål, der er opgjort i tabellen. OUG erne angiver, om enhedens resultat er over, under eller ikke signifikant forskelligt fra landsresultatet i *Analysen kunne ikke gennemføres, da datagrundlag er for spinkelt til den statistiske analyse. 25

26 Case - Medicinsk Afdeling - Slagelse Forbedret kommunikation med patienterne på Medicinsk afdeling På medicinsk afdeling på Slagelse er der sket en forbedring af LUP resultaterne på de spørgsmål, som belyser patientkommunikationen. Nedenfor kan du læse hvordan, Kardiologisk og Gastroenterologisk afsnit, som begge hører under medicinsk afdeling, har arbejdet med at forbedre deres patientkommunikation Tabel 7 Udviklingen i indlagte patienters vurdering af den mundtlige information for Medicinsk afdeling Slagelse. Antal Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig % 69 % 11 % 5 % % 69 % 7 % 2 % Tabel 8 Udviklingen i indlagte patienters vurdering af om de fik svar på de spørgsmål de stillede mens de var indlagt for Medicinsk afdeling Slagelse. Antal Ja, i høj grad Ja, i nogen Nej, kun Nej, slet ikke grad i mindre grad % 53 % 16 % 3 % % 43 % 9 % 4 % Tabel 9 Udviklingen i indlagte patienters vurdering af om lægerne lyttede til patientens beskrivelse af egen sygdom for Medicinsk afdeling Slagelse. Antal Ja, i høj grad Ja, i nogen Nej, kun Nej, slet ikke grad i mindre grad % 50 % 9 % 7 % % 30 % 19 % 3 % Tabel Udviklingen i indlagte patienters vurdering af om plejepersonalet var lydhør for patientens behov for Medicinsk afdeling Slagelse. Antal Ja, i høj grad Ja, i nogen Nej, kun Nej, slet ikke grad i mindre grad % 45 % 9 % 2 % % 34 % 5 % 5 % Case 1 Medicinsk Afdeling, Kardiologisk afsnit - Slagelse Sygeplejefaglige samtaler med patient og pårørende På Kardiologisk afsnit på Slagelse er der sat fokus på at forbedre de sygeplejefaglige samtaler med patienter og pårørende. Patienterne på Kardiologisk afsnit er ofte indlagt i en relativt kort periode for at blive stabiliseret, efter at de har modtaget behandling for en hjerterelateret sygdom på et andet sygehus. 26

27 Udvikling af samtaler gennem læring i praksis Tidligere vejledte sygeplejerskerne patienterne om deres sygdom med udgangspunkt i en check-liste over vigtige informationer, der skulle videregives til patienten. Vejledningen af patienten foregik ofte som en uformel samtale ved sengekanten. Der var ikke nogle forskrifter for, under hvilke former patienterne skulle informeres. Med inspiration fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) besluttede Kardiologisk afsnit sig for at arbejde med at udvikle den sygeplejefaglige vejledning med afsæt i aktionsbaseret læring. Projektet startede som et forsøg for udvalgte sygeplejersker. Sygeplejerskerne inviterede patienter ind til en sygeplejefaglig samtale, hvor både en konsulent fra DSR og en observatør var til stede. Observatøren var typisk en anden sygeplejerske fra afdelingen. Samtalerne blev efterfølgende evalueret af den tilstedeværende konsulent og observatør i dialog med sygeplejersken, som havde gennemført samtalen. I dag har ca. 40 sygeplejersker på afsnittet været igennem samme læreproces. Hvordan håndterer sygeplejerskerne samtalerne i dag? Kardiologisk afsnit inviterer i dag udvalgte patienter (betinget af diagnose) og pårørende til en (sygeplejefaglig) samtale med en sygeplejerske på afsnittet, når udskrivelse er nært forestående. Der udleveres en skriftlig invitation med dato og tid og med få åbne spørgsmål, der kan støtte patienten og pårørende til samtalen. Samtalen tager udgangspunkt i patientens behov for information i relation til sygdommen: Herunder hvad det er, patienten selv har behov for at spørge yderligere ind til og få mere viden om. Hvad siger patienter og personale? Ifølge afdelingssygeplejerske Dorthe Bjarnholt giver patienterne på Kardiologisk afsnit uopfordret udtryk for, at de er tilfredse med den sygeplejefaglige samtale. De føler sig hørt og prioriteret. Ydermere vurderer Dorthe Bjarnholt, at sygeplejerskerne er blevet mere lyttende, og stiller flere åbne spørgsmål til patienten. De er blevet bedre til at sætte patienten i centrum. Sygeplejerskerne er samtidig mere parate til at tage en målrettet samtale frem for en uformel samtale ved sengekanten. Hvad angår læringsprocessen, så har det været en motiverende faktor for sygeplejerskerne, at deres læring har taget udgangspunkt i reelle sygeplejefaglige samtaler at de har udviklet praksis i praksis. Case 2 Medicinsk Afdeling, Gastroenterologisk afsnit - Slagelse Patientvejledning EFTER den akutte fase På Gastroenterologisk afsnit på Slagelse er der sat fokus på at forbedre information og vejledning for tarminflammatoriske førstegangspatienter som bliver indlagt. Patienterne er ofte meget syge i forløbets akutte fase og samtidig berørt af, at de nu er diagnosticeret med en sygdom, de skal til at leve med resten af deres liv. Når patienterne bliver indlagt med sygdommen første gang, skal de oparbejde et indgående kendskab til medicin, kost og motion i relation til deres sygdom. Førstegangspatienterne er ofte yngre patienter i 30 erne, som er indlagt i en kort periode. Udvikling af patientvejledning gennem temadag og efteruddannelse På Gastroenterologisk afsnit oplevede personalet, at nyudskrevede patienter ofte ikke vidste, dan de skulle håndtere deres sygdom i forhold til medicin, kost og motion til trods for, at de havde modtaget skriftligt materiale under indlæggelsen i forløbets akutte fase. Medicinsk afdeling afholdt en temadag om god patientkommunikation. En kommunikationskonsulent gav input til afdelingen, og for at bringe humor ind i arbejdet, så lavede personalet blandt andet en brainstorming over, hvordan man på mest ringe vis kommunikerer med patienterne. Inspireret af temadagen arbejdede en ske på afsnittet videre med at udvikle et koncept for information til tarminflammatoriske førstegangs- 27