Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Geografi. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Geografi Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for faget Geografi Formålet med i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. 2

4 Globale mønstre Globale mønstre Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab. Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på kort. Fortsættes side 4! beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet Tredimensionel model (flamingokugle/bold) af verden, hvor klima- og plantebælter indtegnes Vhal s blindkort (elev A fortæller elev B hvor klima- og plantebælter skal indtegnes) At eleven kan placere jordens klimazoner og plantebælter Ud fra en profiltegning tegner eleverne vandets kredsløb med ordforklaringer Eksperimenter med vanddamp, fortætning og nedbør At eleven kan beskrive fordampning og fortætning og sammenhængen mellem nedbør og det globale vandkredsløb På et verdenskort tegner eleverne vindsystemerne med ordforklaringer At eleven kan beskrive passatvinde, calmebælte og vestenvind på den nordlige halvkugle, jetstrømme beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort 3

5 Globale mønstre Globale mønstre Fortsat fra side 3! beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort Elevens færdigheder i at læse atlas, temakort, verdenskort og digitale medier kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling Konstruer dit eget verdenskort med symbolfarver/signatur, som viser f. eks befolkningsoverskud/underskud, befolkningstilvækst Elevens kendskab til befolkningssammensætning og vækst i I- og U-lande (demografi) kende til fordelingen af verdens storbyer Spil f. eks vendespil, brætspil med navnestof opgaver It opgaver: færdige programmer eller Internettet (f. eks emu.dk) Blindkort med navnestof opgaver, bruges f. eks i klassekonkurrence Bum-leg med navnestof opgaver Paratviden om storbyer Elevens kendskab til storbyers beliggenhed og infrastrukturen (kyst, havn, transport og handel) Fortsættes side 5! beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, trans- Skab dit eget land hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at 4

6 Globale mønstre Globale mønstre Fortsat fra side 4! beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder Skab dit eget land hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at leve? Du skal tænke på f. eks landbrug, industri, infrastruktur, ressourcer osv. Elevens indsigt i industrilokaliserende faktorer som råstoffer, energi, knowhow, forarbejdning mv. kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden Ved hjælp af statistisk materiale beskrives regionernes indbyrdes placering i forhold til rigdom/fattigdom Placere rige og fattige regioner på et verdenskort Eleverne får til opgave at uddele u-landsbistand ud fra statistisk materiale som f. eks Verden i tal Elevens kendskab til definitioner af rige og fattige regioner (f. eks bruttonationalprodukt, befolkningspyramiden, børnedødelighed, sundhed, uddannelsesniveau etc.) 5

7 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles med udgangspunkt i vejriagttagelser. Fortsættes side 7! give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og jordskælv illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima Lav en planche, som viser sammenhængene mellem pladetektonik og bjergkædedannelse etc. Find temakort om f. eks jordskælv og vulkanisme og påvis hvor på jorden, der er stor sandsynlighed for aktive jordskælv og vulkanudbrud. Tips: se Med udgangspunkt i en naturkatastrofe beskrives de geologiske processer Hovedpunkter i jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb Lav tegninger som viser processerne De ydre geologiske kræfter: sol, vind og vand Beskriv vejrudsigten for en sommer/vinterferie i et tempereret klima Pak en kuffert til en ferie i f. eks Oslo, hvad skal du tage hensyn til? Definition af fastlandsklima contra kystklima Definition af polar, tempereret, subtropisk og tropisk klima 6 kende til naturlige klimasvingninger

8 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 6! Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber i forståelsen af menneskets samspil med naturen. Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. Fortsættes side 8! kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark Hvad påvirker jordens klima? Se på naturlige og menneskeskabte forandringer. Klimateorier (istider, mellemistider og evt. årsager) De forskellige menneskeskabte faktorer, f. eks økonomi, politik, erhverv, befolkningstal Ideer til evalueringsopgave Tegn dit eget landskab og fortæl med dine egne ord hvordan, de ydre geologiske kræfter udformer et landskab Udtænk nogle eksperimenter, der viser de ydre geologiske kræfters potentiale, f. eks frostsprængning, sol, vand, vind De ydre geologiske kræfter Cykeltur i f. eks Vejle-området, hvor eleverne giver små foredrag om geologiske og topografiske forhold i landskabet (hvordan er landskabet bygget op?) Kendskab til åse, tunneldale, hedeslette, bakkeøer etc. 7

9 Naturgrundlaget og dets udnyttelse Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 7! Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, de erhverver. give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne naturforhold kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand Beskriv et landområde, der er præget af intensivt landbrug og et, der er præget af ekstensivt landbrug hvad er forskellen? Eksemplariske områder: det danske landskab, Egypten (Nilen) andre afrikanske lande, f. eks Senegal Intensivt og ekstensivt landbrug Skitser vandets kredsløb på en tegning. Hvad sker der med vandet under nedsivningen? Vandets kredsløb 8

10 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt for. Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. kende til byvækst og byers opbygning og funktioner kende til befolkningsudvikling Forklar f. eks Vejles opståen, hvordan og hvorfor Bylokaliserende faktorer som bydannelse (vejkrydsbyer, stationsbyer, langgadebyer etc.) Beskriv et lands befolkningsudvikling ved hjælp af f. eks Blacher s model Faktorer som religion, sundhed, uddannelse etc. Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i i- og ulande. sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande Sammenlign Danmarks og et u-lands befolkningsudvikling og påvis forskelle Problemformulering til par-/gruppearbejde: Hvad vil konsekvenserne være, hvis der skal være global retfærdighed? Statistik Fortællinger, film om andre lande Fortsættes side 10! Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene Problemformulering til par/gruppearbejde: Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland? Hvilke forskelle og hvorfor? 9

11 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Fortsat fra side 9! Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre. Fortsættes side 11! sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer Problemformulering til par/gruppearbejde: Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland? Hvilke forskelle og hvorfor? Forskel på årsager i levevilkår i forskellige regioner Vælg et land fra to forskellige verdensdele og lav en familie, som viser kulturen i landet, f. eks antal børn, tøj, skolegang, bolig mv. Faktorer som religion, sundhed, politik, økonomi etc. Kortopgaver: vurder grænsernes opståen i f. eks Afrika Hvorfor ligger grænsen mellem Danmark og Tyskland netop hvor den ligger? Mindretal 10 kende til politiske, militære og

12 Kultur og levevilkår Kultur og levevilkår Fortsat fra side 10! kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse med konfliktløsning Farvelægge kort over medlemslande i EU, NATO FN Kendskab til medlemslande i EU, NATO, SNG Danske styrkers indsats på f. eks Cypern, Balkan, Iraq kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil Beskriv, hvad der sker, hvis man fælder skoven i et bjergområde Beskriv, hvad der sker i områder, hvor der er forurenende fabrikker. Miljøproblemer kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø Beskriv, hvad der sker, når mange mennesker bruger løs af ressourcerne uden at tænke på miljøet Beskriv, hvad et bæredygtigt miljø er Studiebesøg på f. eks Økolariet i Vejle, vandværk, deponi/genbrugsstation Ressourcer; flere og flere forbruger mere og sviner mere! Bæredygtigt miljø 11

13 Arbejdsmåder og tankegange Arbejdsmåder og tankegange Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer og udbredelseskort. Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt for og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge. Fortsættes side 13! Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formubeskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål Aflæsning af forskellige korttyper, temakort på atlas, Internettet, statistisk materiale Sammenligningsopgave f. eks Kina USA ved hjælp af f. eks kort og statistisk materiale på Internettet Fremstil en planche, hvor betingelserne for liv og arbejde i Vadehavsområderne beskrives og forklares Diger, kystsikringer Brug temakort til at fortælle om byers beliggenhed, naturgrundlaget, klima mm. f. eks om Brasilien. Benævn byernes beliggenhed ud fra længde og breddegrad 12

14 Arbejdsmåder og tankegange Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 12! Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter og deres placering Tegn et kort over f. eks skolen, skolegården eller sportspladsen ved hjælp af meterhjul og båndhjul. Areal, målestoksforhold Quiz, konkurrence Blindkort Test, prøve Navnestof, kortlæsning foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på ekskursioner Ved hjælp af en engelsk hytte indsamles konkrete data Indsamling og bearbejdning af data finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier Find oplysninger om opdagelsesrejsende f. eks på det afrikanske kontinent eller Arktis/Antarktis. Færdigheder i at anvende søgning på Internettet og vurdere relevansen 13

15 På 9. klassetrin Globale mønstre Efter 9. klassetrin Globale mønstre Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge. Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb. Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale mønstre. sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden Planlæg en jordomrejse, f. eks en rejsende, som skal vurdere overlevelsesmuligheder (føde, påklædning, bolig mv.) ud fra klima- og plantebælter. Naturgeografiske forhold som vejr, klima, højland/lavland, ørken etc. Hvorfor udvandrede europæerne f. eks til USA? Hvorfor virker de industrialiserede lande som magneter i dag? Folkevandringer Problemformulering til par/ gruppearbejde: Hvorfor bliver nogen lande rige af at have efterspurgte råstoffer, hvorfor lykkes det ikke for andre? Eksemplariske steder: f. eks Ruhr-distriktet, Yangtzefloden, Midtvesten i USA, de britiske koloniers leverance til den engelske industri. 14

16 På 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Efter 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende. Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer i tid og rum. Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den erhvervede viden til Fortsættes side 16! forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden Med udgangspunkt i en aktuel eller tidligere naturkatastrofe forklares geologiske processer og ændringer: Pludselige ændringer: f. eks tsunamien 2004 Langsigtede ændringer: f. eks Etnas udbrud med nyt landbrugsjord til følge Hvorfor vælger lokale at dyrke jorden så tæt på en vulkan på trods af fare for nyt udbrud? Hvorfor stiger vandstanden i verdenshavene? Hvorfor smelter gletsjerne? Klima som naturlige og menneskeskabte udsving Forklar dannelsen af f. eks Vejle fjord og Vejle ådal og sammenlign f. eks med indlandsisens arbejde i landskabet. Der skal redegøres for morænelandskab, tunneldale, gletscher port mv. 15

17 På 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Efter 9. klassetrin Naturgrundlaget og dets udnyttelse Fortsat fra side 15! forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng med udvikling af bjergkæder og dybgrave. Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af begreber som klima og klimaændringer. anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden Vælg et område på jorden og beskriv, ud fra din viden om naturgeografiske forhold, levevilkårene i området. Viden om landskab, klima, jordbund og vand Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen. Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen af naturgrundlaget. 16

18 På 9. klassetrin Kultur og levevilkår Efter 9. klassetrin Kultur og levevilkår I indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf. Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet med historiske og aktuelle geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser samfundenes forbrugsmønstre har. Fortsættes side 18! forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i forskellige regioner anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund Beskriv Herning/Ikast regionens vækstudvikling fra kludemarked og landsbysamfund over industriregion til designregion Outsourcing, globalisering Fælles brainstorm med ideer til mulige faktorer, som er bestemmende for, hvordan man udnytter mulighederne forskellige steder på jorden. Hvad er fair trade? Primær, sekundær og tertiær erhverv Bruttonationalprodukt Gruppeopgave: Beskriv to familiers dagligdag i f. eks Kuwait og Danmark via en dagbog for et døgn. I beskrivelsen fokuseres på familieliv, uddannelse, kønsroller, religion, job og fritid Begreber som integration, assimilation 17

19 På 9. klassetrin Kultur og levevilkår Efter 9. klassetrin Kultur og levevilkår Fortsat fra side 17! forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger Afrika anvendes eksemplarisk til at beskrive uhensigtsmæssige grænsedragninger med efterfølgende konflikter grænsen mellem Danmark og Tyskland anvendes f. eks til beskrivelse af anden måde at drage grænse på. Konflikter og konfliktløsning forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlaget. Hvordan kan et samfund nedsætte forbruget af drivhusgasser? Hvad er grøn energi? Hvordan kommer vi af med vores affald? Begrebet bæredygtighed Befolkningsudvikling, forbrug, drivhuseffekt, ozonlag 18

20 På 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange På dette klassetrin analyserer og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske fænomener i selvstændig formulerede opgaver. Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusioner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af. Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser. begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus Projektarbejdsformen anvendes: Et kort over en region udleveres med følgende problemformulering: Hvilke muligheder giver denne region? Begrund med geografiske begreber, f. eks erhvervstyper, transport, infrastruktur, ressourcer, vejr og klima mm. Hvor mange forskellige geografiske vinkler, begreber er inddraget Hvilke geografiske kilder er anvendt, f. eks kort, atlas, globus, bøger, Internet som ovenstående som ovenstående Fortsættes side 20! Eleverne arbejder med forskellige anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i 19

21 På 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 19! Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille grafiske afbildninger som ovenstående 20