vores dynamiske klima
|
|
- Pernille Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odense Højskoleforening, 23/ Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr Institutet Københavns Universitet Temperatur- og CO 2 -observationer Temperatur: globale værdier siden ca (tv), regionale værdier siden ca CO 2 -målinger siden 1958 (th)
2 Professor Willi Dansgaard Massespektrometri
3 Isotopforhold som termometer 16 O 17 O 18 O 9977 : 3 : 20 p(h 18 2 O) p(h 16 2 O) der "mistes" H 2 18 O ved fordampning Isotopforhold som termometer 18 O 0 for nedbør Willi Dansgaards idé: Er andelen, der mangler, temperaturafhængig?
4 Isotopforhold som termometer Willi Dansgaard The abundance of 18 O in atmospheric water and water vapour Tellus 5, 1953 koldere forhold lavere 18 O (dvs. mere negativ) 1 ~ 1,67 C Iskerne-klimatologiens fødsel "In certain areas on the Greenland Ice Cap is a distinct layer formation caused by melting in the summer season. this offers the possibility by measurements of the 18 O in these layers of ice to determine climatic changes over a period of time of several hundred d years of the past.... thousand Willi Dansgaard in The O18-abundance in fresh water, Geochimica et Cosmochimica Acta 6, 1954
5 Isotopforhold som palæo-termometer og til dateringsværktøj Iskerner som klimaarkiv
6 Iskerne-klimatologiens fødsel "In certain areas on the Greenland Ice Cap is a distinct layer formation caused by melting in the summer season. this offers the possibility by measurements of the 18 O in these layers of ice to determine climatic changes over a period of time of several hundred years of fthe past.... An investigation will be undertaken as soon as the opportunity offers. Willi Dansgaard in The O18-abundance in fresh water, Geochimica et Cosmochimica Acta 6, 1954 Den første dybdekerne: Camp Century
7 Den første dybdekerne: Camp Century Videnskabelig iskerneboring ved DYE-3
8 Det bedste borested (troede man): GRIP og GISP2 Temperatur-rekonstruktion fra GRIP iskernedata
9 Temperatur-rekonstruktion fra GRIP iskernedata? Iskerner udboret fra Indlandsisen Camp Century NEEM NGRIP GISP2 Camp Century (1391 m) CRREL, US Army, 1966 DYE-3 (2037 m) Danmark, USA og Schweiz, 1981 GRIP (3029 m) Fælleseuropæisk, 1992 Kendetegn for Grønlandske nd iskerner: Boret i områdermed cm sne om året. GRIP GISP2 (3053 m) Årlag kan identificeres år tilbage. USA, 1993 Klimadata rækker år tilbage. DYE-3 NGRIP (3090 m) Internationalt projekt, 2003 NEEM (~2540 m) Internationalt projekt,
10 Et udvalg af de antarktiske iskerner EPICA DML DOME FUJI Kendetegn for Antarktiske ke iskerner: Boret i områder med 2-25 cm sne om året. Årlag kan Vostok WAIS ofte Divide ikke id identificeres. Klimadata rækker op til EPICA år tilbage. DC Byrd Hvordan en iskerne bores Feltarbejde under kolde og barske forhold
11 Det danske iskernebor Design : S. B. Hansen Det danske iskernebor
12 NorthGRIP borehal Iskernehåndtering
13 Prøveudskæring Urenheder Synlige lag og surhedsgrad Gas Isotoper ( 18 O) Iskernernes styrke Data om klimaets udvikling og forcering registreret samme sted Rækker langt tilbage i tiden med høj tidslig opløsning og god dateringspræcision Mange forskellige typer af information Mange forskellige typer af information om klimasystemets komponenter
14 Eksempler fra iskerneforskningen CO 2, CH 4 og temperatur år tilbage i tiden Iskerner indeholder fortidens atmosfære
15 Temperaturer og drivhusgas koncentration fra Antarktiske iskerner 1790 ppm ppm Istidens afslutning drivhusgasser D (dvs. temperatur) CO 2 CH 4 ~800 år
16 Istids- mellemistids-svingningerne: Milankovitch-forcering Jordaksens hældning : 21,8º 24,4º. Periode ~ år Jordbanens eccentricitet. Strålingsforskel mellem perihelium og apheilum 7% 30%. Periode ~ år Årstid ved perihelium. Periode ~ år. Milankovitch-svingninger i mængden af solstråling på Jorden Disse variationer er ikke til i sig selv nok at starte en istid... men klimasystemet indeholder feedbacks, der forstærker effekten
17 Feedbacks / Tilbagekoblingsmekanismer CO 2 -feedback: Atmosfærens temperatur stiger Overfladevandet i verdenshavene opvarmes Havet absorberer mindre CO 2 fordi opløseligheden af CO 2 falder Drivhuseffekten forstærkes og atmosfæren opvarmes CO 2 -indholdet i atmosfæren stiger Feedbacks / Tilbagekoblingsmekanismer Is-albedo-feedback: Temperaturen stiger i et område tæt ved havisgrænsen Havisen smelter hurtigere Hvide flader (høj refleksion) erstattes af mørke flader (høj absorbtion) Områder opvarmes Området absorberer mere solstråling
18 Eksempler fra iskerneforskningen Istidsklimaets dynamik Temperatur-rekonstruktion fra GRIP-iskernedata
19 Radar-profil fra området omkring NordGRIP Årlagstykkelse I dag: 19 cm Holocæn is Midt-Holocæn: 12 cm Preboreal: 6 cm Yngre Dryas: 3 cm Bølling: 4-5 cm Istidsis Sen istid: 1-2 cm Tidlig istid: < 1 cm Eem-tidens is Eem-tiden: ~1 cm Bratte klimaændringer ved istidens slutning Holocæn (nuværende mellemistid) Yngre Dryas (kold periode) Bølling-tid (varm periode) Istidens afslutning
20 Anatomien af bratte klimaændringer Første tegn: Støvindholdet begynder at falde Til sidst: Lokale forhold ændres: f.eks. temperatur og havismængde Næste fase: Cirkulationen i Nordatlanten ændres over 1-3 år Eksempler fra iskerneforskningen De bedste analogier De bedste analogier til fremtidens klimaudvikling
21 Temperaturer og drivhusgas koncentration fra Antarktiske iskerner MIS-11 Eem-tiden NordGRIP Eem-data ~3 Temperaturen i den sene Eem-tid: 3 forskel i 18 O: ~ 5 C varmer end i dag Slutningen af Eem-tiden: langsom afkøling, og så et lille hop
22 Indlandsisen under Eem-tiden Kilde: modeldata fra IPCC AR4 kapitel 6 Derfor borer vi igen
23 NEEM-projektet og Center for Is og Klima En ca meter lang iskerne Kortlægge klimaet gennem Eem-tiden Måle CO 2 i grønlandske iskerner nye detaljerede undersøgelser Forbedre modeller for klimaets udvikling ved at forstå feedbacks og klimaprocesser bedre Forbedre forståelsen af iskappernes klimarespons Læs mere om forskningen ved Center for Is og Klima og NEEM-projektets fremskridt på og
24 (Vand på overfladen) Varmt (Holocæn) Koldt Varmt Koldt (Istiden) Foto : Hans Oerter, AWI Bremerhaven Foto : Hans Oerter, AWI Bremerhaven
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA
NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA 2. ÅRGANG NR. 3 / 2008 Gennem flere hundrede tusinde år er snelag efter snelag faldet på de store iskapper på Grønland og Antarktis. Lagene
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE
KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede
Læs mereKlimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh
university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereIskerner et indblik i fortidens klimaforandringer
Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer Iskerner gemmer tidligere tiders klima, og når vi analyserer på de grønlandske iskerner, frembringes et klimaarkiv, der går mere end 110.000 år tilbage.
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereMETAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller
M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 4 2 0 0 9 METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder,
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereEn Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid.
En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid. Motivation: Geofysisk Afdeling ved NBIfAFG råder over en på verdensplan enestående samling af tre veldokumenterede og kontinuerte dybe iskerner fra Grønland:
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mere... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt
2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereKøbenhavns Universitet. Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder Published in: Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab Publication date: 2013 Document
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.
NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereGlobal opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning
Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereDrivhuseffekt. Processen, hvor Jordens atmosfære varmes op af langbølget stråling udsendt af Jordens overflade kaldes for Drivhuseffekten.
Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Link til Bogmærker i dokumentet: Hvad er drivhuseffekten, Forrykkelse af balancen, Drivhusgasserne, Gassernes farlighed og levetid, Gassernes
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKlima, Kold Krig og Iskerner
Klima, Kold Krig og Iskerner En historie om baggrunden for dansk iskerneforskning og den første internationale dybdeboring i Grønland Forfatter: Vejleder: Maiken Lolck Henry Nielsen Vestre Ringgade 222,
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereGlobal temperatur politik eller videnskab?
? Global temperatur politik eller videnskab? Bjarne Andresen Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Universitetsparken 5, 00 København Ø, Danmark Forbehold Jeg er termodynamiker, ikke klimatolog.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereIndhold. Side 1 af 17
Indhold 1 Indledning...2 1.1 Indlandsisen...2 1.2 NGRIP-2 boringen...2 1.3 Udvælgelse af isprøver...3 2 Teori...4 2.1 Iskrystallers struktur & vækst...4 2.2 Isens urenheder...4 2.3 Årstidsvariationen...4
Læs mereDrivhuseffekt. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006. /Valle
Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006 /Valle Skal laves som flere grupper eller overskrifter CO2 indholdet i atmosfæren Jordens gennemsnitstemperatur Vandstands-stigning
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereAf Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch
DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKlimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Læs mereKlimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereDiverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet
Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet Logistikworkshoppen Danmarks Tekniske Universitet 1.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs mereNordisk Klimadag Lærerguide
Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af
Læs mereIndhold. Indledning 2
Indhold Indledning 2 1 Datering af iskerner 7 1.1 Iskerneforskningens fødsel.............................. 7 1.2 Datering af is ved modellering af isens flydning.................. 10 1.2.1 Nye-modellen.................................
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereGLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?
GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereHvorfor er jorden så varm?
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereFORELÆSERE FOLKEUNIVERSITETETS KOMITESTYRELSE SKÆRUM MØLLEVEJ VEMB TLF MAIL:
FORELÆSERE FOLKEUNIVERSITETETS KOMITESTYRELSE SKÆRUM MØLLEVEJ 4 7570 VEMB TLF. 97 49 05 95 MAIL: KONTOR@FUKO.DK WWW.FUKO.DK NATURVIDENSKAB ASTRONOMI ANJA C. ANDERSEN Ph.d. i astrofysik, lektor ved Niels
Læs mereKLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND NATURGEOGRAFI C/B LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNINGEN...1 Formål og kernestof...1 Grønland i fokus...2
Læs mereNORDATLANTEN - VANDUDVEKSLINGEN OMKRING FÆRØERNE OG GLOBALE KLIMASVINGNINGER (ENAM-PROJEKTET)
NORDATLANTEN - VANDUDVEKSLINGEN OMKRING FÆRØERNE OG GLOBALE KLIMASVINGNINGER (ENAM-PROJEKTET) Antoon Kuijpers Den nordlige del af Nordatlanten og dele af havet omkring det Antarktiske kontinent er de vigtigste
Læs mereEksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:
Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereSne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereIstidens gådefulde klimaspring
14 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 6 2 1 1 Istidens gådefulde klimaspring Under sidste istid blev det nordatlantiske område ramt af ca. 25 abrupte temperaturspring med stigninger på op til ºC. Men
Læs mereTre cykler, sommer og en istid
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereKlimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mere