Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for ATL s område 2012

Transkript

1 Vilkår og rammer for uddannelse af medarbejdere inden for ATL s område 2012 Nedenfor kan du læse om de rammer og vilkår, der findes for uddannelse af især godschauffører og lagerog terminalmedarbejdere, inden for AMU, erhvervsuddannelser (EUD), grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og forberedende voksenuddannelse (FVU). Under beskrivelsen af EUD findes også en omtale af Trin 3 den særlige uddannelse for disponenter. Beskrivelsen sigter ikke på at give en udførlig beskrivelse af selve indholdet af uddannelserne, men henviser til, hvor du kan finde detaljeret information herom. INDHOLD AMU... 1 Vilkår under AMU... 2 Kurser i AMU... 2 Tilmelding til AMU-kurser... 3 Erhvervsuddannelser EUD... 3 Trin 3 uddannelse af disponenter... 5 Meritvejen... 5 Vilkår under erhvervsuddannelse... 5 Beregning af tilskud ved deltagelse i erhvervsuddannelse... 7 Løn efter erhvervsuddannelse... 8 GVU... 8 Vilkår under GVU... 9 FVU... 9 Vilkår under FVU Kompetenceudviklingsfonden HTSK Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK, for medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten med 3F Information om uddannelsernes indhold AMU AMU er en forkortelse for ArbejdsMarkedsUddannelse. AMU-kurser er udviklet af arbejdsmarkedets parter via branchens efteruddannelsesudvalg TUR, der har bestemt indhold og varighed. AMU-kurser er faglige kurser, hvor medarbejderens kompetencer kan blive udviklet, så vedkommende bedre kan varetage sin jobfunktion - og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne. 1

2 AMU-kurserne afholdes med statstilskud, som fastsættes af Undervisningsministeriet gennem det såkaldte taxameter. De fleste medarbejdere kan få løntabsgodtgørelse, den såkaldte veu-godtgørelse, som primært finansieres af virksomhederne gennem indbetalinger til AER. AMU-kurser er åbne for alle medarbejdere i virksomheden, men der kan kun udbetales løntabsgodtgørelse til medarbejdere, der har en uddannelse, som ikke overstiger faglært niveau. Medarbejdere, som har en videregående uddannelse, skal betale fuld takst for at deltage i AMU-kurser, også selv om de ikke har en jobfunktion, hvor de benytter deres uddannelse. AMU-kurser skal udbydes offentligt og være tilgængelige for alle, men det kan lade sig gøre for en virksomhed at "sætte sig på " alle pladserne på et AMU-kursus. AMU-kurset skal dog stadig have det indhold og nå det mål, som er fastsat for kurset. AMU-kurser kan også afholdes på virksomheden, såkaldt virksomhedsforlagt undervisning, men udbyderen får en lavere takst og er derfor ikke begejstret, hvis der er tale om dyre AMU-kurser. Kurset Individuel kompetencevurdering afholdes dog meget ofte på virksomheden; så behøver medarbejderne ikke at flytte sig hen på skolen. Vilkår under AMU Under AMU er vilkårene, at der betales 118 kr. pr. dag i deltagerbetaling, mens virksomheden modtager 630 kr. pr. dag i løntabsgodtgørelse (veu-godtgørelse) for medarbejdere, der ikke har en uddannelse, som er højere end faglært niveau. Dog kan medarbejdere, der har en højere uddannelse også få veugodtgørelse, hvis de ikke har brugt deres uddannelse de seneste 5 år. Det er virksomheden, der skal tilmelde medarbejderen til AMU, når virksomheden skal have løntabsgodtgørelsen, og det kan kun ske gennem Hvis virksomheden betaler befordring under kurset, kan der søges tilskud samme sted, som også tilfalder virksomheden. Brug af portalen kræver digital signatur, men der er gode vejledninger på forsiden. Medarbejdere kan også selv melde sig på AMU-kurser i deres fritid. Skolerne har ikke pligt til at gennemføre kurser, hvis det tilmeldte antal deltagere er under den minimumsgrænse, som skolen har fastsat. AMU-kurser kan gennemføres både på skole og forlagt på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet. Den samlede varighed skal dog overholdes. Hvis kurser afholdes fleksibelt, kan skolen kræve yderligere deltagerbetaling, dog maksimalt 140 kr. ekstra om dagen pr. deltager, og den ekstra betaling skal begrundes. Der kan kun opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til AMU, når der er tale om enten selvvalgt uddannelse eller IKV (individuel kompetencevurdering) se senere. Kurser i AMU Oversigt over de AMU-kurser, der er rettet mod ATL s område, kan findes på UddannelsesGuiden Blandt de mange kurser skal der specielt peges på: 2

3 Godstransport med lastbil, som er et 6-ugers kursus, beregnet på rekruttering af nye chauffører. Det omfatter erhvervelse af kørekort C samt den grundlæggende kvalifikationsuddannelse, der leder frem til udstedelse af det nye chaufføruddannelsesbevis. Efteruddannelse for godschauffører - obligatorisk del. Det er det 3 dages obligatorisk kursus, som alle godschauffører hen ad vejen skal gennemføre. Vælges dette kursus skal der tillige vælges yderligere 2 dage fra en liste med kurser, der er godkendt af Trafikstyrelsen. I stedet for dette kursus kan vælges: Efteruddannelsespakker for vejgodsområdet, som indeholder alle de 5 obligatoriske dage, og som er rettet mod disse delbrancher: Godschauffør Flyttechauffør Renovationschauffør Tanktransportchauffør Sværgodschauffør Dyretransportchauffør Ud over dette findes der mere end 90 forskellige kurser, som er relevante for vejgodsområdet, bl.a. kørsel med vogntog C/E, ADR, køreteknik, energirigtig kørsel, tanktransport og meget mere. Inden for lager- og terminalområdet tilbydes der i AMU omkring 30 korte, faglige kurser, bl.a. gaffeltruck, stregkoder og håndterminaler, edb lagerstyring, kundeservice, mv. Tilmelding til AMU-kurser Tilmelding af medarbejdere og ansøgning om veu-godtgørelse samt om tilskud til befordring, kost og logi skal foregå via Det kræver, at virksomheden har en digital signatur få mere at vide på portalen. Erhvervsuddannelser EUD En erhvervsuddannelse består af skoleophold og praktisk oplæring i virksomheden. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb, et Trin 1 og et Trin 2, og det kan overbygges med et Trin 3 - kørselsdisponent. For trin 1, 2 og 3 skal der indgås en uddannelsesaftale mellem virksomhed og lærling. Grundforløbet er primært tiltænkt unge, der gerne vil ind i erhvervet. Grundforløbet varer typisk ½ år og foregår på en transportskole. Der er også mulighed for at starte uddannelsen med et kort mesterlæreforløb i virksomheden. Erhvervsuddannelser vil være interessant for virksomhederne i to tilfælde, enten til rekruttering af nye medarbejdere eller til efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til rekruttering, kan det være som et alternativ til kurser i AMU, fx den grundlæggende chaufføruddannelse i AMU, der varer 6 uger. Erhvervsuddannelsen bruges typisk til rekruttering af unge, og det bliver endnu mere aktuelt inden for chaufførområdet, når de nye krav om grundlæggende kvalifikationsuddannelse træder i kraft fra september 2009; herefter må unge under 21 år ikke køre lastbil over 7,5 tons, med mindre de har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse. 3

4 Fordelen ved denne rekrutteringsvej er, at man knytter den nye medarbejder tæt til virksomheden fra første dag, og uddannelsen indeholder flere bløde elementer, såsom fremmedsprog, konflikthåndtering, IT, men også alle de certifikater, kørekort og beviser, som der er brug for. Ulempen er, at uddannelsen varer længere og indeholder flere skoleophold, og uddannelsen skal altid være omfattet af en kontrakt (uddannelsesaftale). Voksne kan også bruge erhvervsuddannelsen. De fleste voksne vil kunne få merit (få godskrevet det, man kan) for hele eller dele af grundforløbet eller gennemføre dette via en kort mesterlære, for derefter at starte på Trin 1 eller hovedforløbet, som trin 1, 2 og 3 kaldes samlet. Hvis erhvervsuddannelse benyttes til efteruddannelse af allerede ansatte medarbejdere er formålet som oftest at understøtte medarbejderudvikling. Interessen fra medarbejderside skyldes dels muligheden for at få faglært tillæg, dels ønsket om at få et svendebrev som konkret dokumentation for sin faglige kunnen. Hvis erfarne medarbejdere skal i gang med erhvervsuddannelsen, benytter de typisk Meritvejen se senere. Erhvervsuddannelsen kan også bruges til at rekruttere voksne medarbejdere fra andre brancher. I så fald kan det være en rigtig god ide at bruge det, vi kalder Den korte chaufføruddannelse til lastbilchauffør, som består af udannelsens trin 1, og som indeholder stort set alle kørekort, beviser og certifikater. Med uddannelsen som Lastbilchauffør får medarbejderen ikke et svendebrev, men et uddannelsesbevis, så der skal ikke betales faglært tillæg. I kan senere vælge at fortsætte uddannelsen, hvis der skal et svendebrev til. Erhvervsuddannelsen til vejgodsområdet har 5 specialer: Godschauffør Renovationschauffør Flytte- og møbeltransport Tankbiltransport Kranfører Trin 1 er det samme for alle specialer. Trin 1 varer 1 år og indeholder normalt 17 skoleuger, fordelt på mindst 2 skoleperioder. På trin 1 erhverver lærlingen kørekort C og C/E, chaufføruddannelsesbevis, ADR bevis, gaffeltruckcertifikat og har en række andre fag, såsom fremmedsprog, konflikthåndtering, IT. Hvis uddannelsen kun omfatter Trin 1, afsluttes den med en prøve. Trin 2 omfatter specialet og varer 1½ år og indeholder 13½ uges skoleophold. Trin 2 afsluttes med en svendeprøve og udstedelse af et svendebrev. Så er man faglært chauffør med speciale. Erhvervsuddannelsen til Lager- og terminalområdet har 2 specialer: Lager og transport med bl.a. kørekort til lastbil og chaufføruddannelsesbevis Lager og logistik, som primært retter sig mod egentlig lagervirksomhed. 4

5 Trin 3 uddannelse af disponenter Trin 3 er en overbygning for både chauffører og lager- og terminalmedarbejdere. Uddannelsen til kørselsdisponent / lager- og terminaldisponent varer yderligere 1 år. Den indeholder 15 skoleuger, fordelt på flere perioder, og den afsluttes med en projektrapport og en mundtlig eksamen. Adgang til trin 3 kræver normalt, at trin 1 og 2 er gennemført, men der kan også indgås en uddannelsesaftale, som omfatter alle tre trin, hvor der kan opnås merit for de dele af uddannelsen, som man allerede behersker, bl.a. på baggrund af arbejdserfaring. Når man har gennemført Trin 3, har man adgang til den videregående uddannelse som Logistikøkonom og akademiuddannelsen International transport og logistik tidligere kendt som merkonom. Man kan altså nu starte som chauffør eller terminalarbejder og ende med en videregående uddannelse vejen er åben. Meritvejen Alle, der ønsker at starte på en uddannelse, har krav på en meritafklaring, hvis de ønsker dette. Det gælder både til AMU og erhvervsuddannelse. Meritafklaring foretages af skolen under navnet IKV, som betyder individuel kompetencevurdering. Inden for transportområdet er er etableret en særlig meritordning, kaldet Meritvejen. Den er beregnet for erfarne medarbejdere, og adgang til Meritvejen kræver mindst 4 års relevant erfaring og er betinget af, at man er fyldt 25 år. Meritvejen er beregnet på at give en hurtig vej frem til aflæggelse af svendeprøve og dækker altså trin 1 og 2. Hvis en medarbejder ønsker at gå Meritvejen, kræver det en uddannelsesaftale mellem medarbejderen og virksomheden. Aftalen har en varighed på mellem 4 og 12 måneder og indeholder typisk 8 14 ugers skoleophold, inklusiv aflæggelse af svendeprøve. Voksne, der gennemfører Meritvejen for chauffører eller til lager & transport, vil altid få udstedt et chaufføruddannelsesbevis sammen med svendebrevet. De behøver altså ikke tage lovpligtig efteruddannelse før om 5 år. Vilkår under erhvervsuddannelse Al skoleuddannelse i en erhvervsuddannelse er gratis, det gælder også kørekort, certifikater og beviser. Der er altså ingen deltagerbetaling, og når der er indgået en uddannelsesaftale, har lærlingen krav på skoleundervisning. Da der ved en erhvervsuddannelse er tale om en aftale om uddannelse mellem medarbejder og virksomhed, aflønnes lærlinge efter overenskomsten. Virksomheden modtager lønrefusion fra AER under skoleophold. Hvis der er tale om voksenlærlinge over 25 år, ansat efter lærlingeoverenskomstens 10, som aflønnes med sædvanlig overenskomstmæssig løn, modtager virksomheden kr. pr. uge. AER udbetaler en præmie og bonus til arbejdsgivere, der ansætter lærlinge, unge såvel som voksne. 5

6 Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage. Du kan få kr. for hver måned i prøvetiden - dog max kr. i alt. Vær opmærksom på at skoleperioder ikke tæller med. Bonus: - 90 dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr dage efter prøvetidens ophør får virksomheden yderligere en præmie på kr. - Den fjerde og sidste præmie på kr. får virksomheden efter 630 dage. Det forhold, som komplicerer sagen, er om der ligger skoleophold i prøvetiden eller ej. Hvis der ikke gør det, så kan ovenstående oversættes til måneder, som gør det mere overskueligt: Efter prøvetiden, som altså er på 3 måneder i praktik, får virksomheden derfor en samlet en præmie på kr. 3 måneder efter prøvetidens ophør 6 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. 6 måneder efter prøvetidens ophør 9 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. 9 måneder efter prøvetidens ophør 12 måneder efter aftalen er startet - får virksomheden yderligere en præmie på kr. Den fjerde og sidste præmie på kr. får virksomheden 2 år efter uddannelsens start. For en Meritvejsaftale på 1 år = 12 måneder betyder det følgende: Hvis der er skoleophold i prøvetiden, så vil den samlede præmie udgøre kr. Hvis der ikke er skoleophold i prøvetiden, så vil den samlede præmie udgøre kr. En lærlingeaftale på 2½ år, som er normalt for unge lærlinge, udløser således en samlet præmie på kr. Der kan ikke udbetales præmie til voksenlærlinge, der samtidig får tilskud fra jobcenteret, se nedenfor. Det er enten / eller. Der findes altså den alternative mulighed at søge og få de såkaldte flaskehalsmidler til uddannelse af voksenlærlinge fra jobcenteret. For at få midlerne kræves det, at uddannelsen er på regionens liste over områder med god beskæftigelse. Hvis virksomheden kan få tilskud, så udbetales der 30 kr. pr time for den tid, hvor voksenlærlingen er under praktisk oplæring i virksomheden, dog maksimalt for 2 år. En voksenlærling er over 25 år og i gang med en erhvervsuddannelse det omfatter også trin 3. 6

7 Det skal bemærkes, at dette tilskud til praktisk oplæring af voksenlærlinge er underlagt di minimis reglerne fra EU, hvilket i praksis betyder, at en virksomhed højest må modtage et samlet tilskud på over en treårig periode. Det vil typisk dække tilskud til ca. 36 voksenlærlinge over perioden. Virksomheden skal selv føre regnskab med tilskuddet. Der kan ikke opnås tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden til erhvervsuddannelse. Beregning af tilskud ved deltagelse i erhvervsuddannelse Voksne lærlinge Nedenfor findes en beregning for, hvad virksomheden kan få i tilskud ved at sende en erfaren medarbejder på erhvervsuddannelse som voksenlærling. Der tages udgangspunkt i en medarbejder over 25 år, som gennemfører en uddannelse af 1 års varighed med 12 skoleuger. Det forudsættes at medarbejderen udfører normalt arbejde, når voksenlærlingen ikke er på skole, idet der dog skal tages hensyn til, at der kan forekomme krav om særlig oplæring i praktiktiden. Der foretages derfor kun beregning af tilskud i forbindelse med skoleundervisningen, hvor voksenlærlingen ikke er til rådighed for virksomheden. Forklaringer: Den erfarne medarbejder over 25 år skønnes at have behov for 12 ugers skoleophold, hvilket fastlægges gennem en IKV på skolen. Når medarbejderen er på sædvanlig overenskomstmæssig løn under sin uddannelse, kan der opnås højeste refusion fra AER = kr. pr. uge. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, betales der ikke til AER for denne medarbejder. Angivet som Sparet AER. Virksomheden kan få en præmie fra AER, hvis den ikke får tilskud til voksenlærlinge i praktiktiden. Præmien kan udgøre enten kr. eller kr. se tidligere. I beregningen er der regnet med den lave præmie. Når virksomheden indgår en aftale om erhvervsuddannelse for en medarbejder, kan virksomheden søge den regionale beskæftigelsesregion om tilskud til voksenlærlinge. Det skønnes at dette kan opnås i 30 uger (52 uger 12 skoleuger ferie, mv. = 32 uger). Tilskud til voksenlærling Hvis virksomheden vælger at få præmie og bonus, ser regnestykket således ud: AER-refusion 12 uger 4.290, ,00 sparet AER 2.922,00 Præmie ,00 Tilskud under skoleophold ,00 Tilskud pr. uge 8.200,17 tilskud pr. time 221,63 7

8 Hvis virksomheden kan få tilskud til voksenlærlinge fra jobcenteret (praktiktilskud) ser regnestykket således ud: AER-refusion 12 uger 4.290, ,00 sparet AER 2.922,00 praktiktilskud 32 uger 1.110, ,00 Tilskud under skoleophold ,00 Tilskud pr. uge 7.493,50 Tilskud pr. time 202,53 Unge lærlinge inden for chauffør- eller lager- & terminalområdet Forklaringer: Den unge lærling har normalt 31 ugers skoleophold, fordelt på 2½ år. Når lærlingen er på skole kan der opnås refusion fra AER. Også denne refusion stiger gennem perioden, men som gennemsnit benyttes kr. pr. uge. Virksomheden vil få en præmie fra AER. Virksomheden kan tillige få bonus fra TSU, hvis virksomheden er medlem af ATL Tilskud til unge lærlinge i ATL-virksomheder AER-refusion 31 uger 2.390, ,00 Præmie fra AER ,00 Bonus fra TSU ,00 Tilskud under skoleophold ,00 Tilskud pr. uge 4.970,65 Tilskud pr. time 134,34 Løn efter erhvervsuddannelse Det er i overenskomsten aftalt, at medarbejdere med et svendebrev inden for deres beskæftigelsesområde får et tillæg på 4 kr. i timen. GVU GVU, som er en forkortelse for grundlæggende voksenuddannelse, er også en form for erhvervsuddannelse, men uden en aftale mellem medarbejder og virksomhed. GVU starter også med en kompetencevurdering. På baggrund af denne lægges der en uddannelsesplan med de uddannelseselementer, der skal gennemføres, for at opnå faglært niveau. Planen kan også indehol- 8

9 de krav til praktisk erfaring, der skal opnås, og planen er gældende i 6 år. For at afslutte GVU skal der aflægges samme svendeprøve som i en almindelig erhvervsuddannelse. En GVU er i princippet virksomheden uvedkommende; det er medarbejderens eget ansvar at gennemføre uddannelsen. Derfor har medarbejderen ret til at bruge overenskomstens regler om selvvalgt uddannelse, og der kan i denne forbindelse søges om tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden. Vilkår under GVU Når medarbejderen følger undervisning efter sin GVU plan, modtager deltageren veu-godtgørelse. Som nævnt er virksomheden ikke involveret i en medarbejders GVU plan, bortset fra det tilfælde, hvor medarbejderen benytter sin ret til selvvalgt uddannelse og samtidig får støtte fra kompetenceudviklingsfonden. I dette tilfælde skal virksomheden udbetale 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn til medarbejderen, og virksomheden modtager veu-godtgørelsen samt 60 kr. i timen i tilskud fra kompetenceudviklingsfonden. Der er altså tale om, at medarbejderen selv bidrager til uddannelsen ved at acceptere 15 % mindre i løn. Når en medarbejder går på uddannelse efter sin GVU plan kan det foregå på dele af en erhvervsuddannelse eller på et AMU-kursus. Der skal ikke betales deltagerbetaling, heller ikke når der er tale om et AMU-kursus. FVU FVU betyder forberedende voksenundervisning, og under denne ordning er der mulighed for at forbedre og supplere sine grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt regning. Målgruppen for FVU er voksne, der i rimelig grad behersker det danske talesprog, men som har behov for at forbedre deres grundlæggende færdigheder i læsning, skrivning eller regning. Der er altså ikke tale om dansk- og matematikundervisning i gængs forstand, men om undervisning der alene er rettet mod deltagernes hverdagskompetencer i læsning, skrivning og matematik. FVU omfatter 2 fag: 1) Læsning, stavning og skriftlig fremstilling (FVU-læsning). 2) Talforståelse, regning og basale matematiske begreber (FVU-matematik). Undervisningen i FVU-læsning er opdelt i 4 trin, som hver har en varighed på timer. FVU-matematik er opdelt i 2 trin, hvor trin 1 har en varighed på timer og trin 2 en varighed på timer. FVU kan ligesom AMU gennemføres både på skole og lokalt (forlagt) på virksomheder, fleksibelt, dvs. på fuld tid, på deltid, som split, på alle ugens dage, på alle tidspunkter af døgnet og med samtidig undervisning af deltagere på flere trin. Undervisningen tilpasses den enkeltes forudsætninger og tilrettelægges med udgangspunkt i deltagerens erfaringer og interessefelter, herunder arbejdsliv. Den bedste effekt af FVU opnås, hvis virksomheden selv kan finde medarbejdere til et FVU hold, som undervises på virksomheden. Så kan der tages udgangspunkt den form for dansk eller regning, som medarbejderne og virksomheden finder mest relevant. 9

10 Vilkår under FVU Når en medarbejder deltager i FVU udbetales godtgørelse fra statens voksenuddannelse, SVU. Niveauet er det samme som veu-godtgørelsen. SVU kan enten udbetales til virksomheden eller til medarbejderen. Der kan tillige søges om midler i kompetenceudviklingsfonden, og hvis man får tilsagn, modtager virksomheden 105 kr. pr. time i tilskud. I dette tilfælde udbetaler virksomheden sædvanlig overenskomstmæssig løn. Kompetenceudviklingsfonden HTSK Fonden støtter først og fremmest medarbejderens selvvalgte uddannelse. Som selvvalgt uddannelse kan der søges om tilskud til alle typer AMU-kurser. Der er dog to undtagelser. Hvis medarbejderen sendes på eller vælger IKV (individuel kompetencevurdering) eller FVU, så kan fonden søges om midler til at støtte denne aktivitet, uanset om det er virksomheden eller medarbejderen, der har taget initiativet. Vilkår under uddannelse, støttet af kompetenceudviklingsfonden HTSK, for medarbejdere omfattet af Transportoverenskomsten med 3F Det er vigtigt at sikre sig, at medarbejderen er omfattet af en overenskomst, der henviser til HTSK fonden. Alle medarbejdere, der er omfattet af Transportoverenskomsten med 3F, kan bruge fonden. Hvis der er tale om en af de tre typer uddannelsesaktivitet, der kan støttes, IKV, FVU eller selvvalgt uddannelse, kan der søges midler i fonden. Hvis der opnås støtte, betaler virksomheden en ydelse til medarbejderen under uddannelsesaktiviteten, og det er virksomheden, som modtager tilskud. Det er virksomheden, der tilmelder medarbejderen til kurset via og det er virksomheden, der søger veu-godtgørelse. Aflønning og tilskud foregår efter følgende regler: FVU og IKV: Virksomheden betaler sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veugodtgørelsen(88,24) kr. i timen i tilskud fra fonden. Selvvalgt uddannelse: Virksomheden er forpligtet til at betale 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn og modtager veu-godtgørelsen + 80 kr. i timen i tilskud fra fonden. Fonden kan tillige give støtte til eventuel deltagerbetaling Der skal søges om støtte i fonden senest tre måneder efter kursets afslutning. Fonden udbetaler kun støtte, så længe der er midler i fonden. Virksomheder, der har etableret et paritetisk uddannelsesudvalg, hvor tillidsmanden eller en stedfortræder er medlem, kan vælge at reservere sine egne indbetalinger til fonden til egne medarbejderes brug. 10

11 Information om uddannelsernes indhold DI har samlet sin viden om uddannelser på denne side: På denne DI-side findes også guiden AMU sådan, hvor der findes svar på mange spørgsmål om vilkår for at deltage i AMU. ALT har også information om uddannelser: Den officielle hjemmeside med information om AMU-kurser, erhvervsuddannelser, akademiuddannelser og logistikøkonom for voksne er Uddannelsesguiden Tilmelding til AMU-kurser og ansøgning om veu-godtgørelse, mv. skal ske via Oplysninger om veu-godtgørelse samt befordringsgodtgørelse findes på Oplysninger om AER lønrefusion og præmieringsordning findes på Oplysninger om muligheder for tilskud til voksenlærlinge i praktik findes via Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og under rubrikken Beskæftigelsesregionerne. Gå ind på den pågældende beskæftigelsesregion og søg under Arbejdsmarkedet. Oplysninger om og ansøgning til Kompetenceudviklingsfonden HTSK findes på Yderligere oplysning: Chefkonsulent Niels Henning H. Jørgensen, tlf , mail: nhhj@di.dk 2. januar