Årsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo

Transkript

1 Årsplan 2017 Børneinstitutionen Parkbo 1

2 1. Indledning Parkbo er bygget i 1974 som en langt rektangulær bygning. Bygningen er opdelt med 4 stuer i børnehaven og 2 stuer i vuggestuen. I 2017 er institutionen normeret til 26 vuggestuebørn og 55 børnehavebørn. Igennem de seneste år har vi pædagogisk arbejdet bevidst på, at børnehaven og vuggestuen også i hverdagen skal opleves af børn, forældre og personaler som en institution fremfor 6 opdelte enheder. År 2017 bliver et år, hvor vi for alvor rykker videre i arbejdet for, at børn, forældre og ikke mindst personaler kan opleve den tryghed, nærvær og pædagogiske faglighed det giver at være en del af en samlet og integreret institution. Med beslutningen i byrådet om at tilføje en vuggestuegruppe mere til Parkbo og renovere og udvikle de fysiske rammer, i såvel vuggestue som børnehave, har vi fået en fantastisk mulighed for at skabe gode rammer for det udviklende læringsmiljø for børnene. En afgørende faktor for trivsel handler om at børn og forældre kan tage hele huset til sig og føler sig hjemme - uanset hvor i huset de opholder sig. Vi arbejder ud fra at tryghed både for børn, forældre og indbyrdes i personalegruppen skabes, når man har kendskab til de omgivelser og de mennesker man omgås med. Ombygning og udvidelse bliver de helt store temaer for året 2017 i Parkbo. I 2016 påbegyndte vi arbejdet med en pædagogik omkring hvordan rummene, arrangeringen af møbler og legetøj skaber udviklingsmuligheder for børnene. Hvordan indretning og læring går hånd i hånd og hvordan den appelmæssige arrangering af legetøj er helt afgørende for, hvordan børnene leger og interagerer med hinanden og deres omgivelser. En pædagogisk børnemiljøtilgang der understøtter og understreger at, i Parkbo mener vi det, når vi siger, at vores pædagogik og vores pædagogiske udgangspunkt er Anerkendelse. Det vi er og skal være kendte for i Parkbo er, at vi er medskabende af børn, der tror på sig selv, oplever at de hører til og at deres oplevelse, holdninger og følelser har værdi. Når børn oplever at være en del af et miljø, der understøtter deres selvværd, kan de trives og udvikle sig og evner at indgå i relationer med andre mennesker på en positiv måde, de evne at være en del af et fællesskab! Vi skaber børn der kan klare sig godt i livet! 2

3 Anerkendelse som pædagogisk udgangspunkt I Parkbo er vores pædagogiske udgangspunkt anerkendelse. Anerkendelse kan forstås på mange måder, men hos os i Parkbo, arbejder vi ud fra den forståelse af anerkendelse som Berit Bae og Anne Lise Løvlie Schibbyes har beskrevet. Anerkendelse er: at tage den andens (f.eks. barnets) perspektiv, gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik, uden at prøve på at ændre den andens perspektiv eller forståelse eller tillægge den værdi (f.eks. god, dårlig, umoralsk). Fastholde den andens perspektiv ved at kunne skelne mellem hvad der mit og hvad der er den andens i relationen. Anerkendelse indebærer følgende fem delelementer: Forståelse og indlevelse Genkende oplevelsen i sig selv Bekræftelse Åbenhed Selvrefleksion og afgrænsning Hvad kan anerkendelse: I arbejdet med anerkendelse er det meget vigtigt at påpege, at anerkendelse handler om evnen til at rumme og forstå. Anerkendelsen giver barnet mulighed for at mærke efter i sig selv og opleve at blive forstået. Disse to områder er helt afgørende for børn at opleve før end de kan indgå kompromiser eller endda helt overgive sig til en anden dagsorden end deres egen. Anerkendelse handler således slet ikke om en Laissez faire pædagogisk tilgang hvor børn får lov til at gøre som de gerne vil. Når anerkendelse er udgangspunktet handler det om at hjælpe børnene til at indgå i det sociale fællesskab, samtidig med at de har sig selv med altså lære at gå på kompromis uden a miste sig selv. Først der lære de mestringsstrategier, der gør at de kan klare livet på den bedste måde. 3

4 2. Institutionens/afdelingens væsentligste udfordringer i 2016 Ombygning og udvidelse bliver som skrevet de to væsentlige udfordringer i Vi ser frem til at skabe nye rum og nye læringsmuligheder for børnene. Flere børn giver nye muligheder på den personalemæssige side, der er flere personaler til at dække åbningstiden ind. Et flow igennem dagen med flere personaler i huset skaber nye muligheder for kollegial sparing og flere at dele opgaverne på. Det bliver en stor udfordring at tage imod nye personaler og skabe nye rutiner, som de nye muligheder kommer til at nødvendiggøre. Det vil kræve mange pædagogiske drøftelser personaler imellem, at få skabt den helt rigtige pædagogiske hverdag for børn, forældre og personaler. Igennem 2015 og 2016 har vi arbejdet med forskellige måder at dele personaler og børn op, således at vi udnytter/benytter alle m2 i institutionen. Huset er stort og langt med mange rum i. Det gør det muligt at skabe mindre grupper, men vi har også oplevet hvordan de mange rum hurtigt kan betyde, at personaler bemander rum nærmere end børn! Med ombygningen skaber vi rum, der bedre understøtter de små miljøer, men med mulighed for åbne døre i konkret og overført betydning. Denne ombygning stiller store krav til gode samarbejdsevner i personalegruppen og villigheden til at tage ansvar for andre og mere end sin egen børnegruppe. Det vil kræve intense, men også super spændende og udviklende pædagogiske overvejelser i personalegruppen og med forældrebestyrelsen og ikke mindst informerende forældremøder. Byggeriet er planlagt til at skulle foregå samtidig med at børn, forældre og personaler fortsat benytter huset i det daglige. Det vil blive en udfordring at sikre klarhed for alle over byggeprocessens etaper. Vi er mentalt forberedte og er klar på kreative og sjove løsninger for at skabe det bedste anerkendende pædagogiske læringsmiljø for børnene. Men det vil uden tvivl kræve smidighed, gode ture ud af huset og søde nabo besøg i de omkringliggende institutioner, på dage hvor vandet lige skal være slukket et par timer. Vi er klar på skovture, strandture, bondegårdsbesøg og madpakketure ud i det fri, imens håndværkerne hjælper til med at få skabt det nye Parkbo. 4

5 3. Mål for Politiske mål for 2017 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet politisk mål Konkret politisk mål Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Konkret resultatmål for institutionen/afdelingen Resultater/målopf yldelse En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og trivsel. Dagtilbuddene skal udvikle en målrettet pædagogisk praksis. Målet opnås gennem: - Fokus på at skabe en tydelig og fælles forståelse af kerneopgaven, mål, metoder og indsatser. - Fokus på at udvikle en organisation og kultur, hvor medarbejderne kontinuerligt og systematisk reflekterer over virkningen på barnet og gruppen af deres pædagogiske praksis. - Fokus på at skabe inkluderende og udviklende læringsmiljøer for alle børn hver dag. - Fokus på at opspore og sætte tidligt ind i forhold til børn, som kræver særlig opmærksomhed. - Fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde. Det pædagogiske arbejde bygger på den anerkendende tilgang og arbejdet tager udgangspunkt i at institutionen udgør et læringsmiljø for børnene. Planlægningen af det pædagogiske arbejde og det reflekterende pædagogiske arbejde skal foregå systematiseret igennem året. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barns deltagermuligheder og med fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Der laves udviklingsbeskrivelser på alle børn hvert år. Dialogen i det tværfagligt samarbejde skal rette sig mod at afdække pædagogiske tiltag der tager barnets deltagelse i fællesskabet som udgangspunkt. Hensigten bag børnenes handlinger og reaktioner skal afdækkes i det pædagogiske arbejde med børnene. Ved at tage udgangspunkt i hensigter med børnenes handlinger og pædagogisk guide børnene ud fra deres hensigter skabes det gode læringsmiljø for børnene. SMTTE-modellen benyttes som minumum ved forårs og efterårsprojekt planlægning og evaluering og LPmodellen benyttes i det reflekterede pædagogiske arbejde. Mindst 4 gange om året reflekteres den pædagogiske praksis igennem brug af LP-modellen over en 6 ugers periode. Ved at følge barnets spor guides barnet til den inkluderende leg med de andre børn Før forældrekonsultationer laves en reflekteret pædagogisk udviklingsbeskrivelse af barnet. I dag benyttes [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2017] 5

6 overgangsskemaet Der skal kigges på om et andet skema med fordel kan benyttes. I det tværfaglige samarbejde fremlægges et kontekstperspektiv således at inkluderende læreprocesser bliver fokus. Et målrettet forældresamarbejde. Dagtilbuddene skal inddrage forældrene som en bevidst ressource. Målet opnås gennem: - Fokus på at udvikle og fastholde den anerkendende og konstruktive kommunikation i hverdagen. - Fokus på at understøtte forældrene i deres betydning og ansvar for børnenes læring, trivsel og udvikling. - Fokus på at italesætte forældrenes betydning for eget og alle børns mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber. Det skal være klart for forældrene hvordan de kan bidrage til det gode læringsmiljø for deres eget og andre børn i dagtilbudt. Det enkelte barns deltagermuligheder i fællesskabet er udgangspunktet for kommunikationen med forældrene omkring deres børns udvikling og trivsel. Forud for forældrekonsultationer får forældrene en dagsorden således at de kan forberede sig på konsultationen. Vores introduktionsfolder skal indeholde et afsnit der beskriver hvordan forældres handlinger understøtter og påvirker deres og andre børns læring og trivsel i institutionen. Trivsels og lærings beskrivelser af børnene til deres forældre skal primært tage udgangspunkt i barnets deltagermuligheder i fællesskabet. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Dagtilbuddene skal udvikle en evalueringskultur, da det er forudsætningen for at skabe et dagtilbud af høj kvalitet. Målet opnås gennem: - Fokus på at udvikle en systematisk brug af de pædagogiske læreplaner i den pædagogiske praksis. - Fokus på at opbygge en stærk evalueringskul- De pædagogiske læreplaner skal indgå i dokumentationen af det pædagogiske arbejde. Evaluering af den pædagogiske praksis skal være fremtidsperspekti- Den pædagogiske hverdag beskrives og dokumenteres gennem læreplanstemaerne og ophænges på Parkbos læreplanstræ. SMTTE-modellen benyttes ved forårs og efterårspro- 6

7 tur som en integreret del af det pædagogiske arbejde. veret. jekterne. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Dagtilbuddene har kompetente ledere. Målet opnås gennem: - Fokus på kompetenceudvikling af lederne og den samlede dagtilbudsledergruppe. - Fokus på at udvikle lederne, så de kan gå forrest i arbejdet med at skabe fælles forståelse af kerneopgaven, tydeligt kommunikere om institutionens vision og være tydelige og nærværende ledere. - Fokus på, at lederne opleves som motiverende og inspirerende for medarbejdernes professionelle udvikling og skaber trivsel for alle medarbejdere. Ledelsen deltager på relevante kurser og konferencer igennem året. Væsentlige nye pointer og tanker for arbejdet med den nye viden drøftes med medarbejderne. Ledelsen skal indgå i det pædagogiske arbejde med børnene sammen med medarbejderne. Ledelsen indgår som sparing i det pædagog refleksive arbejde. Ledelsen sætter sig ind i de nye læreplaner der forventeligt kommer i løbet af personalet holdes løbende opdateret. Ledelsen har løbende planlagte timer på gulvet for at sikre den pædagogiske ledelse og ledelse af medarbejder. Ledelsen deltager på ugemøder og i den pædagogiske hverdag som aktiv sparingsparter. 7

8 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2017 Direktionens overordnede mål Direktionens konkrete resultatmål Konkret resultatmål for institutionen/afdelingen Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Den resultatbaserede styringsmodel indtænkes og indarbejdes i hele organisationen Alle I/A erne udarbejder deres årsplan med udgangspunkt i resultatbaseret styring og med en tydelig sammenhæng mellem styring og motivation. Alle resultatmål tager udgangspunkt i den pædagogiske dagligdag i institutionen. Personalet er med til sammen med ledelsen at formulerer de indsatser der skal til for at opnå de opsatte resultatmål. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2017] Byrådets imagestrategi implementeres Alle I/A er skal sætte min. ét konkret mål for, hvordan de implementerer Byrådets imagestrategi vedr. mundtlig kommunikation I den mundtlige kommunikation tages udgangspunkt i den anerkendende tilgang. I den mundtlige kommunikation med børn og forældretages udgangspunkt i den positive hensigt der ligger bag enhver persons ytring og handling for derved at åbne op for positive dialoger - også i de svære samtaler. Kerneopgaven er indarbejdet i daglig drift Alle I/A er skal sætte min. ét konkret mål for, hvordan de sikrer løbende fokus på at indarbejde kerneopgaven i den daglige drift. Det pædagogiske arbejde med børnene tager afsæt i den anerkendende tilgang. I det pædagogiske arbejde med børnene tages der tid til at børnene kan deltage og til at analyseres frem hvilke hensigter børnene har med deres handlinger og ytringer, før en pædagogisk intervention foretages. 8

9 Den samlede sygefraværsprocent skal højst være 4,75 % - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på over 6 % skal reducere fraværet med 20 % i forhold til året før. - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. - Institutioner og afdelinger med et sygefravær på 3,5 % eller under skal fastholde niveauet. Sygefraværet skal nedbringes til 4,56% Sørge for at der er en klar model for vikardækningen. Sørge for at der er mindst 3 vikarer tilknyttet institutionen som kan benyttes ved behov. Ledelsen skal give feedback på medarbejderes faglighed, løbende for at sikre høj faglighed og mindske usikkerhed/tvivl om det faglige niveau hos den enkelte medarbejder. 9

10 3.3 Institutionens/afdelingens egne mål for 2017 Overordnet mål Konkret resultatmål Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Rummenes betydning og betydningen af arrangering af legetøj for barnets leg, udvikling og trivsel implementeres. I forbindelse med ombygning af institutionen indrettes institutionen funktionsopdelt og med fokus på mulighederne for appelmæssig arrangering af legetøjet og genstandende. Reoler og legegenstande skal indkøbes til institutionen i forbindelse med ombygningen ud fra et appelmæssigt arrangeret børnemiljø. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af året] Parkbo ses som et læringsmiljø hvor børnene tager del i det sociale fælleskab. Fri for mobberi fra Mary fonden implementeres. Alle børn og forældre får kendskab til og arbejder med materialet fra Fri for mobberi. Materialet fra Fri for mobberi kufferten benyttes i samlinger med børnene og alle børn får hver deres bamse i institutionen. LP-modellen er indarbejdet i den pædagogiske analytiske praksis af børn i udfordringer. Lp-modellen benyttes systematisk som analysemodel af den pædagogiske praksis forud indstilling til psykolog hos PPR eller et ressourceforløb fra væksthuset. Inden et barn indstilles til ressourceforløb eller psykolog skal der laves en pædagogisk analyse ved hjælp af LP-modellen. 10