Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Transkript

1 Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde med de næste 4 år. I skal for det første give jeres input til, hvordan man kan arbejde med de nedenstående temaer indenfor specialområdet. Tænk på, hvordan I som interessenter på specialområdet kan bidrage til, at vi opnår gode resultater. Hvilke indsatser mener I, der vil være de mest givtige at sætte i værk på specialområdet på baggrund af temaet? For det andet vil vi gerne høre jeres input til, hvordan man kan arbejde med temaerne på tværs af hele børne- og ungeområdet. I skal altså også give jeres input til, hvordan man kan arbejde med temaerne på tværs af fagområder, så der skabes sammenhæng på hele 0-18-årsområdet. De nedenstående temaer vil indgå i den kommende udgave af Lys i øjnene. Vælg hvilket eller hvilke temaer I gerne vil komme med jeres input til. Sundhedsfremme Tidlig indsats Frivillighed Læring Animation Udsyn, tværfaglighed og sammenhængskraft Forældre som medskabere Skabende fællesskaber Andet? Hvis I mener, at andre temaer skal indgå i den reviderede Lys i øjnene, vil vi gerne have jeres input. På de næste sider kan I finde lidt inspiration til arbejde med de enkelte temaer. 1

2 Tema: Tidlig indsats I den nuværende udgave af Lys i øjnene er det en målsætning, at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst. En tidlig indsats kan betyde, at man især sætter sine kræfter ind i forhold til børn i alderen 0-6 år. Ved at styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt muligt i deres liv er hensigten hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp, så begyndende vanskeligheder og problemer ikke vokser sig store og alvorlige. En tidlig indsats kan også betyde, at man på alle alderstrin sætter ind så tidligt som muligt i en problemudvikling for at stoppe den. Hvordan tænker I, at man kan arbejde med en tidlig indsats på jeres område, og hvordan kan I bidrage som gruppe? Når der fødes et barn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tilbydes familierne pædagogisk støtte og vejledning. Dels i forhold til pædagogiske aktiviteter til et barn med handicap, men også i forhold til kommunikation, relation og tilknytning mellem barn og forældre. Dette vil kunne være med til at støtte op om det allertidligste samspil imellem barnet og dets omverden. Samspillet er livsnødvendigt og fundamentalt for barnets senere trivsel, tilknytning og videreudvikling. Hvis det besluttes, at et barn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne skal inkluderes, er det af stor betydning, at projektet følges op af al den specialviden, der er til rådighed indenfor specialområdet. Pædagogisk vejledning til den tidlige indsats i forhold til denne målgruppe, kan hentes i Specialdaginstitutionen Nørrehus, Viborg Kommunes specialbørnehave, som også pt. varetager ekstern vejledning. 2

3 Tema: Læring Børn og unge er nysgerrige og har lyst til at lære nyt. Det gælder om at skabe rammer, som understøtter børn og unges læring. Nedenfor er der eksempler på, hvordan der arbejdes med læring i skolen og i dagtilbud. Et af målene med folkeskolereformen er, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolereformen indeholder også understøttende udvisning, der skal sikre, at eleverne får forskellige udfordringer, der passer til deres forskellige behov. Børne- og Ungdomsudvalget lægger vægt på, at der tænkes bredt i forhold til at skabe udfordringer af forskellig art, akademiske, sportslige eller håndværksmæssige, og på forskellige niveauer. På 0-6-årsområdet arbejder dagtilbuddene med læreplaner som et pædagogisk arbejdsredskab til at dokumentere de 0-6-åriges læring og udvikling. Læreplanerne har seks hovedtemaer: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Hvordan tænker I, at man kan arbejde med læring på jeres område, og hvordan kan I bidrage som gruppe? Børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, er børn med alle mulige typer af hjerneskader og heraf følgende udfordringer. Med udgangspunkt i den nyeste viden omkring neuropædagogik er det vores opgave, at tilrettelægge de pædagogiske tiltag i børnenes hverdag således, at de udfordres indenfor zonen for nærmeste udvikling og får mulighed for at udnytte deres potentialer og kompetencer optimalt. Vi har forskellige værktøjer til at klarlægge det enkelte barns kompetenceniveau og i samarbejde med andre relevante faggrupper, er det muligt at opstille mål/delmål samt tilrettelægge en pædagogik, som sikrer det enkelte barns læring og udvikling. I det omfang det er relevant for et barn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, tilbyder vi alternative læringsmiljøer; eksempelvis samarbejder vi med naboinstitutionen Videbechs Minde, deltager i div. arrangementer udbudt af Viborg Kommune, benytter de faciliteter lokalmiljøet tilbyder; biblioteket, teater etc. I samværet med børn fra Videbechs Minde oplever vi, at der finder en gensidig læring sted. Børnene spejler sig i hinanden og reflekterer over hinandens virkelighed, og med udgangspunkt i fælles aktiviteter får de erfaringer fra hinandens verdener. 3

4 Tema: Forældre som medskabere At se forældrene som medskabere indebærer, at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge. Inddrages og involveres børns og unges forældre, bliver der større chancer for at opnå de bedst mulige resultater. Et andet element i at se forældrene som medskabere er, at forældrenes ressourcer understøttes af fagpersonalet. De professionelle styrker forældrene i at kunne handle. Nedenfor gives et eksempel på en målsætning fra dagtilbud omkring forældre som medskabere, der kommer fra den aktuelle version af Lys i øjnene : Indsats for at forældre tager aktivt del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Hvordan tænker I, at man kan arbejde med forældre som medskabere på jeres område, og hvordan kan I bidrage som gruppe? Gruppens nummer: Gruppens referent: Lisbeth Fabian Der er rigtig meget specialviden i spil omkring børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og nogle forældre kan, hvis vi ikke er opmærksomme på det, få en følelse af, at de ikke er kompetete og at vi som fagpersoner ved bedre. Andre forældre er meget videnssøgende, og med al den tilgængelige viden enhver kan tilegne sig i dag, er vores forældre allerede inden de kommer i kontakt med os, godt informerede og sporet ind på, hvad de ønsker af os. I Specialdaginstitutionen Nørrehus er vi af den overbevisning, at vores forældres kendskab til deres børn og formidlingen af denne til os, er en forudsætning for, at den samlede indsats omkring barnet kan lykkes. I vores bestræbelser på at yde en helhedsorienteret indsats i forhold til barnet og dets forældre, arbejder vi netværksbaseret. Det vil sige, at der i det relevante netværk omkring barnet bestående af eksempelvis forældre, pædagoger, kommunikationsvejledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, talehørekonsulenter m. fl., i fællesskab opstilles mål og delmål, som fremadrettet danner grundlag for den aktuelle pædagogik omkring barnet. Indsatsen tilpasses på den måde den enkelte familie og de ressourcer der er til stede i og omkring familien. Forældrenes kendskab til barnet kommer på denne måde i spil på lige fod med den specialviden netværket i øvrigt byder på. 4

5 Tema: Skabende fællesskaber Et skabende fællesskab er kendetegnet ved, at gruppen udvikler noget sammen. I det skabende fællesskab gør vi hinanden gode, og sammen er vi bedre end de enkelte individer hver for sig. Det skabende fællesskab er mangfoldigt, og vi kan rumme hinanden. I den nuværende version af i Lys i øjnene bruges udtrykket sunde fællesskaber. Det er en målsætning, at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber. Derudover er det formuleret som et tværgående indsatsområde, at alle medarbejdere understøtter børn og unges deltagelse i sunde fællesskaber og fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning. Under dagtilbud er det tillige en målsætning, at forældre tager ansvar for, at deres barn er en del af sociale fællesskaber. Hvordan tænker I, at man kan arbejde med skabende fællesskaber på jeres område, og hvordan kan I bidrage som gruppe? Gruppens tovholder: Henriette Eising Duun Personalegruppen i den daginstitution, som barnet går i, er rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at børnene spejler sig i alle fra omverdenen ikke kun de andre børn. Har vi lys i øjnene, når vi er på arbejde? Har vi lys i øjnene, når vi ser barnet? Et skabende fællesskab er afhængigt af, at det består af individer, som ønsker at bidrage, tilføje, udvide og udvikle sig i, med og af fællesskabet. Et aktivt tilvalg. Fundamentet i at tilvælge og ønske et skabende fællesskab er, hvordan den enkelte har lært at træde ind i fællesskabet. Et skabende fællesskab kræver en fællesskabsfølelse som fundament. Den følelse er alle i fællesskabet ansvarlige for uanset om man tager ansvaret bevidst eller ej. Derfor er det så vigtigt, at vi reflekterer over vores signaler, samarbejdsevner med hinanden og børnene, så vi kan udgøre den bedst mulige rollemodel. 5