alkohol og festkultur i gymnasiet
|
|
- Emil Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning
2 rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også på verdensplan. Det hænger sammen med den meget liberale alkoholkultur, vi har herhjemme. Dansk alkoholkultur omfatter forestillinger om, at det er naturligt, at børn starter med at drikke, når de bliver konfirmeret, at de drikker alkohol til deres fester, og at de bliver fulde. Disse forventninger om og accepten af en beruselsesorienteret alkoholkultur er afgørende for, at en sådan alkoholkultur udvikler sig hos børn og unge. Forventninger og normer skabes ikke af forældre alene. normer skabes også af samfundet som sådan, herunder de professionelle voksne, som danner rammerne omkring børn og unges liv. gymnasiet er i høj grad med til at socialisere unge. Derfor har gymnasiet også et ansvar. at profilere SIg på FaglIgHeD og Ikke kun FeStlIgHeD gymnasiets festkultur har mange steder været et afgørende konkurrenceparameter i kampen om de nye elever. Som gymnasium er det vigtigt at være opmærksom på, at den linje, som gymnasiet lægger i forhold til fester, introture, studieture, fredagscafeer m.v., får indflydelse på de unges rusmiddelkultur og videre indflydelse på elevkulturen som sådan og hermed på elevernes læring. mere end 25 % af eleverne har inden for den sidste måned mindst en gang oplevet nedsat indlæringsevne om mandagen som følge af weekendens fester og druk. 25 % af drengene har inden for den sidste måned drukket uden for skolen i skoletiden. Kilde: Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen unge I Danmark og I andre lande i tabellen her kan du se alkoholforbruget hos årige i Danmark, italien og norge* Danmark italien norge Har drukket alkohol mindst 10 gange inden for den sidste måned 13 % 12 % 3 % Har været fulde mindst 3 gange inden for den sidste måned 26 % 7 % 12 % Har været fulde, før de blev 1 år 3 % 10 % 17 % (Kilde: The 2003 espad report. CAn og europarådet. Stockholm 200) * Danmark er et eksempel på et land med en meget liberal alkoholkultur. Italien er et eksempel på et sydeuropæisk land med tradition for vin til måltiderne. Norge er et eksempel på et land med en restriktiv, men beruselsesorienteret alkoholkultur.
3 3 alkohol er SÆrlIg risikabel For unge når risikoen ved at drikke alkohol er større for unge, hænger det sammen med hjernens uden rusmiddelpolitik udelukker ikke, at gymnasiet kan skabe nogle positive rammer om elevernes sociale liv. men det vil være vigtigt, at gymnasiet overvejer, hvordan det kan bidrage med sociale tilbud, som ligger i forlængelse af skolens dannelsesperspektiv, og som repræsenterer noget forskelligt fra elevernes egen, private fest- og rusmiddelkultur. negative konsekvenser af De unges rusmiddelkultur Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som ikke har nogen dokumenterede sundhedseffekter på unge. Kun ældre eller mennesker med visse hjertesygdomme kan muligvis have en positiv sundhedseffekt af et forbrug på en genstand dagligt. For unge er alkohol i særlig grad risikabelt, hvilket viser sig ved, at det er unge, som oplever de fleste forgiftninger og ulykker på grund af deres alkoholforbrug. vikling. en del af hjernen frontallapperne er under stadig udvikling i teenageårene og først færdigudviklet i begyndelsen af 20 erne. Frontallapperne regulerer den sociale kompetence, risikovurdering, impulskontrol m.v. Alkohol bevirker, som en af de første effekter, at netop denne del af hjernen bedøves. Det svækker de unges i forvejen mindre udviklede evne til at vurdere risiko, kontrollere impulser og i det hele taget udvise social kompetence. Det er derfor ikke underligt, at unge årige har mange negative oplevelser i forbindelse med deres alkoholforbrug.
4 Selvmål Alkohol bliver betragtet som uundværlig for, at unge kan have et positivt socialt samvær ved fester. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at unge beretter om så mange negative oplevelser med alkohol: konflikter med deres venner, dramaer, slagsmål, opførsel de bagefter fortryder m.v. Disse negative oplevelser hænger først og fremmest sammen med, at normen blandt de unge er at drikke for at blive beruset. Det er derfor en norm, som der er god brug for at ændre. Så mange oplever forskellige problemer, fordi de har drukket alkohol: Haft skænderier { drenge 52 % { piger 58 % Været i konflikt med vennerne { drenge 36 % { piger 43 % Haft uønsket sex og fortrød bagefter { drenge 11 % { piger 12 % Været udsat for ulykker { drenge 17 % { piger 9 % Været i slagsmål Været på skadestuen { drenge 32 % { drenge 14 % { piger 11 % { piger 9 % Fået ødelagt deres ting Har kørt spirituskørsel { drenge 53 % { drenge 15 % { piger 44 % { piger 5 % Kommet til at tage stoffer { drenge 8 % Har været i konflikt med politiet { drenge 16 % { piger 6 % { piger 4 %
5 lasternes Sum er Ikke konstant et højt alkoholforbrug blandt unge hænger ofte også sammen med rygning og eksperimenter med hash. Det er således en myte, at lasternes sum er konstant, og at stramme regler for indtagelse af alkohol bare vil betyde, at de unge begynder at ryge hash. Tværtimod. en indsats for at moderere de unges alkoholforbrug er den centrale forebyggende indsats i forhold til at forhindre, at unge eksperimenterer med hash eller andre stoffer. Selvom unge kun drikker alkohol (og ikke ryger hash eller tager andre stoffer), vil et intensivt alkoholforbrug i hele ungdomsperioden repræsentere en reel risiko for at udvikle afhængighed. De negative konsekvenser af de unges rusmiddelkultur omfatter således både sundhedsforhold, sociale forhold og indlæringsmæssige forhold. adskillelse af rusmidler og arbejde Det er efterhånden blevet alment accepteret, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Alkohol eller tømmermænd påvirker koncentrationsevnen og arbejdsindsatsen. Det er den virkelighed, som eleverne efter endt uddannelse kommer ud i. Det er derfor oplagt, at man allerede på gymnasiet tydeligt markerer, at skolen betragtes som en arbejdsplads for både elever og lærere, og at påvirkning af alkohol i arbejdsrelaterede situationer ikke er accepteret. I skoletiden Alle gymnasier har et forbud mod at drikke alkohol i skoletiden. Men der skal også tages stilling til, om elever må komme påvirkede i skole fx efter morgenfødselsdage eller j-dage og p-dage dagene hvor julebryggen eller påskebryggen bliver frigivet. Tilsvarende ses det, at elever drikker alkohol i skoletiden men uden for skolen i en mellemtime og efterfølgende kommer i skole 42 % af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, er dagligrygere. 13 % af dem, der ikke har overskredet genstandsgrænsen, er dagligrygere. 52 % af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, har røget hash inden for det seneste år. 17 % af dem, der ikke har overskredet genstandsgrænsen, har røget hash det seneste år. Kilde: Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), 2000 påvirket af alkohol. Hvis gymnasiet ikke ønsker, at elevernes læring eller dannelse hæmmes af brugen af rusmidler, må skolen ikke alene have regler, der forbyder at drikke alkohol i skoletiden, men også at være påvirket af alkohol i skoletiden. På introture Der skal også tages stilling til introture. De fleste gymnasier har uden sværdslag fået gennemført, at introture er en del af skolearbejdet, og at man derfor ikke drikker alkohol på introture. erfaringen viser, at eleverne uden nævneværdig diskussion indstiller sig på de regler, som gymnasiet lægger for alkohol på introture: er det tilladt at drikke, så drikkes der, er det ikke tilladt, så drikkes der ikke. Det viser sig, at gymnasiernes alkoholfri linje på introture har betydet, at 36 % af drengene og 50 % af pigerne mener, at der ikke skal drikkes alkohol på introturene. Af dem, der mener, at det skal være tilladt, mener 30 %, at det kun skal være tilladt ved et særligt arrangement. på den måde smitter den alkoholpolitik, som gymnasierne fastlægger, af på elevernes egen holdning til, hvornår det er acceptabelt at drikke alkohol. 5
6 6 Studieture, fredagscafeer og fester Der er stadig en gråzone, hvor der er tale om aktiviteter, der ligger uden for skoletiden, men som foregår med relation til skolen. Det drejer sig om fx studieture, fredagscafeer og fester. Betragtes studieture som faglige ture, vil det være relevant at pege på, at der skal være særlige aftaler om eventuel brug af alkohol uden for skoletiden. Fredagscafeer og fester har relation til skolen, men ikke til skolearbejdet. Her vil det være skolens holdning til, hvordan man som skole vil bidrage til elevernes dannelse også i forhold til alkoholkultur, der vil skulle afklares. krav stiger, og kravet til selvstændig håndtering af både det faglige og det sociale stiger. i forbindelse med denne overgang er forældrestøtte meget væsentlig. Der er en markant stigning i de unges alkoholforbrug netop i perioden fra 16 til 17 år. Det kan hænge sammen med skiftet fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen, hvor forældre måske oplever, at de har udspillet deres rolle i forhold til de unges fester. Det vil være en fordel, hvis der er et samspil mellem skole og forældre omkring den del af de unges sociale liv nemlig festerne som dels udspilles på skolen, og dels foregår privat. Skal ForÆlDre InDDrageS? Der har traditionelt været et skarpt skel mellem: folkeskolen hvor forældrene inddrages gennem konsultationer og forældremøder, og hvor de har muligheder for at diskutere en fælles holdning til fester og alkoholforbrug og gymnasiet hvor eleverne betragtes som selvstændige, og hvor forældrene kun inddrages i meget begrænset omfang. i den virkelige verden sker løsrivelsesprocessen fra forældrene mere glidende. Det er en voldsom kulturforandring at komme fra folkeskolen til gymnasiet. De faglige unge mellem 15 og 29 år dør hvert år i europa på grund af alkohol. 25 % af alle dødsfald blandt unge mænd i denne aldersgruppe er relateret til alkohol. Kilde: WHO, 2002 I Danmark kommer årligt 1649 unge under 20 år på hospitalet med akut alkoholforgiftning. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2005 at SamarBeJDe om rusmiddelpolitik et samarbejde mellem skole og hjem kan etableres på et indledende møde, hvor også forældre inviteres. Her kan gymnasiet sætte sin rusmiddelpolitik på dagsordenen. Det kan være meget afgørende for forældre at vide, at skolen ikke accepterer, at eleverne holder morgenfødselsdage eller møder i skolen med tømmermænd. Det kan også være vigtigt for forældrene, at skolen stræber efter en moderat alkoholkultur til sine fester, hvor beruselse ikke er normen. i folkeskolen opfordres forældre til klassevis at lave forældreaftaler vedrørende alkohol. i gymnasiet foregår fester i høj grad på tværs af klasser og på tværs af gymnasier. Det vil dog stadig være en god ide, at forældre meget tydeligt markerer over for deres børn, at unge skal drikke så lidt som muligt og aldrig mere end 5 genstande til en fest. Samtidig vil det være en god ide, at forældrene til en gruppe unge, der ofte fester sammen, signalerer fælles holdning til, hvad gode alkoholvaner vil sige. gymnasiet kan opfordre til et sådant forældresamarbejde på det første introduktionsmøde, hvor også rusmiddelpolitikken præsenteres.
7 Rusmiddelpolitik en demokratisk proces 7 Hensigten med en rusmiddelpolitik er, at den i det daglige sætter nogle regler, som respekteres og følges. Det stiller særlige krav til, hvordan rusmiddelpolitikken indføres. Det er helt afgørende, at det er en åben og diskuterende proces, der inddrager alle ansatte og elever. En dikteret rusmiddelpolitik bliver ikke nødvendigvis accepteret og fulgt op. Men det er samtidig vigtigt, at diskussionen føres på et oplyst grundlag, der baserer sig på viden om de faktiske skadelige konsekvenser af alkohol og hash for unge, og en viden om konkrete konsekvenser på indlæringsmiljøet, på studieture og på festerne. En analytisk indfaldsvinkel på rusmiddelforbruget blandt gymnasiets unge og dets konsekvenser vil være befordrende for, at rusmiddelpolitikken bliver accepteret.
8 8 Rusmiddelpolitik trin for trin Sundhedsstyrelsen udgav i 2005 i samarbejde med Dansk Institut for Gymnasiepædagogik bogen Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen. Bogen afrapporterer resultaterne fra en undersøgelse af rusmiddelbrug på fire gymnasier og et pilotprojekt på to gymnasier, der sigtede mod at gennemføre en rusmiddelpolitik. I bogen redegøres der for, hvilke metoder der har været anvendt for at starte en dialog blandt lærere og elever. Der gives også en beskrivelse af de undervisningsforløb, der har understøttet den rusmiddelpolitiske proces. Det er forløb, der vil være velegnede som tværfaglige emner i almen studieforberedelse i grundforløbet. Sådanne undervisningsforløb kan sikre, at eleverne bevidst reflekterer over deres forhold til rusmidler. Forløbet hen imod en rusmiddelpolitik bestod af følgende grundelementer: Fase 1 Intern legitimering Det er vigtigt at skabe en proces, der giver rusmiddelprojektet status og sikrer grundige diskussioner. Det er i den forbindelse afgørende, at det involverer så mange lærere og elever som overhovedet muligt. Skolens ledelse skal formulere nogle klare rammer omkring arbejdet og de præmisser, det skal foregå inden for. For at sikre processen status skal der formuleres et mål for diskussionerne, og et sådant mål kan være en rusmiddelpolitik. Det vil være oplagt at forankre projektets elev- og lærerdel i henholdsvis elevråd og Pædagogisk Råd. Der bør oprettes en intern styregruppe bestående af repræsentanter fra ledelses-, lærer- og elevgruppen. Styregruppens opgave er at være tovholder på projektet, at deltage i planlægningen af selve forløbet og de valgte aktiviteter og endelig at udarbejde et udkast til en rusmiddelpolitik. Fase 2 Baggrundsundersøgelser Da et udviklingsarbejde af denne type skal være forankret i den enkelte skoles kultur, er det relevant, at der bliver foretaget problemidentificerende undersøgelser med det formål at afdække gældende regler og praksis på rusmiddelområdet. Det kan være en konsulent, der foretager disse undersøgelser, men det kan også være lærere og elever i fællesskab. Det vil være relevant at inddrage skolens forskellige aktører, hvorfor samtaler eller interview med lærere, elever, ledere og pedellen (ofte en vigtig informant) anbefales. Fase 3 Spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen kan være et vigtigt element i afdækningen af forbrugsmønstre og holdninger. Det er i kraft af den, at organisationens aktører får et konkret fælles udgangspunkt for at diskutere tilstande og holdninger. Undersøgelsen kan uden stort besvær udformes af et samfundsfagshold (og undersøgelsen kan på denne måde være fagligt relevant for eleverne). Man kan benytte sig af et af de tilgængelige computerprogrammer, og hvis det er muligt, kan arbejdet med at indtaste resultaterne lettes betydeligt, hvis elevernes besvarelser sker på en computer. Materiale Š Spørgeskemaundersøgelsen (kan downloades fra projektets hjemmeside*)
9 9 Fase 4 Temadag og det faglige input Formålet med temadagen er at etablere en vidensmæssig base for diskussionerne blandt elever og lærere gennem et fælles fagligt input. Erfaringen er, at spørgeskemaundersøgelsen er et godt udgangspunkt, men også oplæg, som etablerer en kulturel forståelse af rusmidlers rolle og en biologisk forståelse af deres funktion, kan være nyttige. Fase 5 Elevernes normdiskussioner Metoden er meget enkel og beskrevet i Festkulturer og rusmidler... For at fremme en kollektiv refleksion skal eleverne på klassebasis tage stilling til en række på forhånd formulerede synspunkter, som udfordrer eleverne til at forholde sig til værdier og normer vedrørende skole og rusmidler. Gennem afstemning tages stilling til de forskellige værdiudsagn. Der bør vælges en referent, som skriver diskussionerne og afstemningsresultaterne ned. Til øvelserne er udarbejdet et arbejdspapir, som kan bruges til at klæde elevrådsrepræsentanterne på til at styre øvelserne. Materiale Š Normdiskussionen ( Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen, boks ) Š Skema til placering af værdiudsagn (kan downloades fra projektets hjemmeside*) Š Arbejdspapir (kan downloades fra projektets hjemmeside*)
10 10 FaSe 6 lærernes SokratISke DIaloger Metoden er igen meget enkel. Tanken er, at lærerne skal diskutere deres egne grundantagelser om elever og rusmiddelkultur på baggrund af konkrete erfaringer fra skolen. Der er i metoden en høj grad af procedurestyring, men en lav indholdsstyring. Det giver mulighed for at nå fælles holdninger på baggrund af diskussioner af lærernes egne erfaringer med skolens rusmiddelkultur. Der skal i de enkelte grupper vælges en referent, som skriver referat af diskussionerne (helst så fyldigt, at man kan følge argumentationer og diskussioner). Disse samles af styregruppen og danner udgangspunkt for de følgende afklaringsprocesser. Materiale Š introduktion til den sokratiske dialogdag ( Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen, boks ) FaSe 7 BearBeJDnIng og FormIDlIng af analysemateriale normdiskussionerne og den sokratiske dialog giver et vigtigt materiale i form af referater, der giver information om, hvad lærer- og elevgruppen mener om rusmiddelkulturen på deres skole. Det er derfor vigtigt at bearbejde og analysere materialet, for derefter at formidle det til hele skolen, da det netop er denne fælles viden, som det videre arbejde med at formulere en rusmiddelpolitik skal bygge på. Har skolen valgt at benytte sig af en ekstern konsulent, kan denne forestå analysearbejdet. Alternativt kan man uddelegere opgaven til en lille gruppe lærere og elever. Materialet kan derefter formidles mundtligt til eksempelvis elevrådet og pædagogisk råd. Man kan vælge at lave en skriftlig redegørelse til alle lærere og klasser, eller den interne styregruppe kan præsentere resultaterne ved et fælles arrangement. FaSe 8 FormulerIng af en rusmiddelpolitik Det anbefales, at den interne styregruppe og yderligere et antal elever og lærere danner en arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere en rusmiddelpolitik. Med henblik på at fastholde arbejdsgruppens fokus på de værdiafklarende diskussioner, skolen allerede har udført, anbefales det, at mødet indledes med en gennemgang af analysematerialet fra lærer- og elevdiskussionerne, således at dette er helt present hos arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kan evt. benytte sig af vores inspirationspapirer til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik (se Materiale ). Det anbefales, at arbejdsgruppen nedsætter en mindre skrivegruppe, der udarbejder et oplæg på baggrund af materialet fra elevog lærerdiskussionerne og arbejdsgruppens vedtagelser. når arbejdsgruppen har godkendt skrivegruppens udkast, sendes dette til høring eksempelvis i elevrådet og pædagogisk råd. Materiale Š inspirationspapirer til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik ( Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen, boks ). i øvrigt kan der henvises til følgende afsnit i bogen Festkulturer og rusmidler i gymnasieskolen : Š Arbejdspapirer til elevernes normdiskussioner (boks ) og lærernes sokratiske dialogdag (boks ) Š Tværfaglige undervisningsforløb, der medvirker til at udvikle elevernes analytiske syn på unges rusmiddelforbrug (kapitel 10-15). * projektets hjemmeside: anbefaling unge skal drikke så lidt som muligt og aldrig mere end 5 genstande til en fest.
11 Eksempel på en rusmiddelpolitik Š Du skal overholde gældende lovgivning omkring rusmidler. Š Du må ikke indtage alkohol i skoletiden, og du må ikke være påvirket af alkohol eller andre rusmidler, jvf. skolens ordensregler. Skolen kan i særlige tilfælde ved stikprøvekontrol sikre, at denne regel overholdes. Š Der må ikke indtages alkohol på 1.g-introturen. Š I forbindelse med undervisning på andre lokaliteter end skolens område, fx i forbindelse med ekskursioner, gælder skolens ordensregler. I forbindelse med ekskursioner træffes aftale mellem rektor, lærere og elever og evt. forældre om regler for indtagelse af alkohol uden for undervisningstiden. Š Sociale og kulturelle arrangementer uden for undervisningen finder sted under former, hvor indtagelse af alkohol begrænses. Finder arrangementer uden for undervisningstiden sted på tidspunkter, hvor der den følgende dag er undervisning, sælges normalt kun kaffe, te, vand og kage. I særlige tilfælde (f.eks. musikarrangementer arrangeret af lærerne) kan rektor dispensere, således at der kan udskænkes øl i meget begrænset omfang. Š Fester arrangeres efter retningslinjer, der er aftalt mellem rektor og elevråd. I forbindelse med skolens fester udskænkes ud over sodavand kun øl og vin. Š Der er forbudt selv at medbringe drikkevarer til skolens arrangementer. Vagter ved indgangen kan kontrollere, om der medbringes drikkevarer. Š Skolen udskænker ikke alkohol til stærkt berusede elever. Skolen afviser stærkt berusede elever og træffer foranstaltninger for de pågældende elever med henblik på hjemsendelse. Š Skolen stiller et beredskab til rådighed, der tager hånd om elever, der måtte have et misbrugsproblem. Ovenstående er inspireret af Borupgård rusmiddelpolitik, som kan læses i sin fulde længde på hjemmesiden: studieregler.shtml Kilder Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2000, 2002 og The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm Hvis du vil vide mere Her kan du finde mere information om alkohol og andre rusmidler: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (vælg Sundhed A-Å, vælg Alkohol eller Narkotika ) Projekt under Syddansk Universitet, der har arbejdet med rusmiddelpolitik i gymnasiet og har udgivet Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen. Søg på titlen. Alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse Sundhedsstyrelsen, 2006, 1. udgave, 1. oplag ISBN trykt version: ISBN elektronisk version: Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Illustrationer Casper Tybjerg, ImageSource Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Narayana Press Udgivet af Sundhedstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside: kfs@sundkom.dk 11
12 alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa, og der sker en øgning i forbruget ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. gymnasiet kan få positiv indflydelse på de unges rusmiddelkultur og dermed deres læringsparathed gennem den linje, som skolen lægger for alkoholforbrug til fester og andet socialt samvær. en rusmiddelpolitik kan skabe sammenhæng mellem gymnasiets dannelsesperspektiv og skolens alkohol- og festkultur. Målet med dette materiale er, at gymnasiet gennem en demokratisk proces skaber sin egen rusmiddelpolitik med opbakning fra skolens lærere, elever og forældre.
Alkohol og festkultur
Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også
Læs mereAlkohol og festkultur i gymnasiet
Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereTil ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning
Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur
Læs mereJeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år
en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs merealkohol og festkultur i gymnasiet
alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereBØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre
BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,
Læs mereSæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig
Læs mereFælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune
Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereI både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.
Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe
Læs mereInformation til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL
Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs merePrincipper for: Alkoholpolitik
Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle
Læs mereAlkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik
Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Alkoholpolitik Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen, 2009 1. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (Trykt):
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereMAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG
MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer
Læs meresæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd
Læs meretil forældre snifning og unge
til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereSamarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?
Læs mereUnge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever
Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex
Læs mereJuni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereKan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?
VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereBallerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge
Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mereDRUGTALK. Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år
Børne og ungeafdelingen DRUGTALK Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år MSF 2017 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereOrdensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3
Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereGod Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol
F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereTryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Læs mereNGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011
NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereeucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland Juni 2017
eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland Juni 2017 EUC Nordvestsjælland Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 2 Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 Juni 2017 EUC Nordvestsjælland
Læs mereRåd til forældre. www!netstof!dk
Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For
Læs mereBeredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler
Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler Formålet med beredskabsplanen er at sikre den enkelte elevs faglige læring, sociale udvikling og almene dannelse, som er gymnasiets kerneopgave. Vi
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under
Læs merePuttefesten i Dyrehaven
Børne og ungeafdelingen Puttefesten i Dyrehaven og hvad deraf fulgte MSF 2018 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges sygdomme
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mereUNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ GODA God Alkoholkultur Løgstørgade København Ø
Mine forældre stoler på, at jeg kan passe på mig selv og ikke drikker for meget. Det handler meget om ærlighed. Bolette UNGE ALKOHOL FESTER GODA God Alkoholkultur Løgstørgade 2-2100 København Ø info@goda.dk
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mere2a Studietur til København september 2016
2a Studietur til København 26. - 29. september 2016 Mandag (26/9) Kl. 8:00 mødes vi ved Lemvig Gymnasium, hvor kører fælles mod Struer. Aftal med JV, hvis I kører en bilfuld (4 elever) direkte til Struer.
Læs mereUnge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler
2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af
Læs mereDanske unges drikkekultur
UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.
Læs mereHvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966
Læs merePolitikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens
Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereVelkommen til Paderup Gymnasium
Velkommen! 2018-19 Velkommen til Paderup Gymnasium Kære nye elev! Vi har glædet os meget til at tage imod dig. Du kan i denne folder læse om dit nye gymnasium, og på vores hjemmeside kan du finde meget
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereRungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.
Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler. (Vedtaget december 2008, redigeret september 2011) Gennem ordens- og studieregler vil vi gerne sikre at vi kan nå de mål og de værdier der er formuleret i skolens
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.
Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3. 2018 Det skal I høre om Hvilke kampagner om alkohol og tobak
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED
VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i
Læs mere