Alkohol og festkultur
|
|
- Victor Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1
2 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også på verdensplan. Det hænger sammen med den alkoholkultur, vi har herhjemme. Dansk alkoholkultur omfatter forestillinger om, at det er naturligt, at børn starter med at drikke, når de bliver konfirmeret, at de drikker alkohol til deres fester, og at de bliver fulde. Disse forventninger om og accepten af en beruselsesorienteret alkoholkultur er afgørende for, at en sådan alkoholkultur udvikler sig hos børn og unge. Forventninger og normer skabes ikke af forældre alene. normer skabes også af samfundet som sådan, herunder de professionelle voksne, som danner rammerne omkring børn og unges liv. Derfor har uddannelsesinstitutionen også et ansvar. AT PrOFilere SiG På FAGliGHed OG ikke KuN FeSTliGHed Skolens festkultur er ofte et afgørende konkurrenceparameter i kampen om de nye elever. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at den linje skolen lægger i forhold til fester, introture, studieture, fredagscafeer m.v., får indflydelse på de unges rusmiddelkultur og videre indflydelse på elevkulturen som sådan og hermed på elevernes læring. Mere end 25 % af eleverne har inden for den sidste måned mindst en gang oplevet nedsat indlæringsevne om mandagen som følge af weekendens fester og druk. 25 % af drengene har inden for den sidste måned drukket uden for skolen i skoletiden. Kilde: Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen unge i danmark OG i ANdre lande i tabellen her kan du se alkoholforbruget hos årige i Danmark, italien og norge Har været fulde inden for de sidste 12 måneder Har været fulde inden for de sidste 30 dage Skønnet mængde alkohol sidste gang, du drak. Angivet i centiliter af 100 % alkohol Tallene er fra ESPAD Danmark Italien Norge piger drenge piger drenge piger drenge 71 % 75 % 27 % 28 % 44 % 36 % 47 % 51 % 11 % 14 % 22 % 17 % 6,8 8,3 2,9 4,4 5,9 5,8
3 3 En rusmiddelpolitik udelukker ikke, at skolen kan skabe nogle positive rammer om elevernes sociale liv. Men det vil være vigtigt, at man på uddannelsesstedet overvejer, hvordan man kan bidrage med sociale tilbud, som ligger i forlængelse af skolens dannelsesperspektiv, og som repræsenterer noget forskelligt fra elevernes egen, private fest- og rusmiddelkultur. NeGATive KONSeKveNSer AF de unges rusmiddelkultur Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der bidrager til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme. Der er ingen dokumentation, der peger på, at alkohol har en positiv sundhedseffekt for unge. Kun ældre eller mennesker med visse hjertesygdomme kan muligvis have en positiv sundhedseffekt af et forbrug på en genstand dagligt. For unge er alkohol i særlig grad risikabelt, hvilket viser sig ved, at det er unge, som oplever de fleste forgiftninger og ulykker på grund af deres alkoholforbrug. AlKOHOl er SÆrliG risikabel FOr unge når risikoen ved at drikke alkohol er større for unge, hænger det sammen med hjernens udvikling. en del af hjernen frontallapperne er under stadig udvikling i teenageårene og først færdigudviklet i begyndelsen af 20 erne. Frontallapperne regulerer den sociale kompetence, risikovurdering, impulskontrol m.v. Alkohol bevirker, som en af de første effekter, at netop denne del af hjernen bedøves. Det svækker de unges i forvejen mindre udviklede evne til at vurdere risiko, kontrollere impulser og i det hele taget udvise social kompetence. Det er derfor ikke underligt, at unge årige har mange negative oplevelser i forbindelse med deres alkoholforbrug.
4 4 Selvmål Alkohol bliver betragtet som uundværlig for, at unge kan have et positivt socialt samvær ved fester. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at unge beretter om så mange negative oplevelser med alkohol: konflikter med deres venner, dramaer, slagsmål, opførsel de bagefter fortryder m.v. Disse negative oplevelser hænger først og fremmest sammen med, at normen blandt de unge er at drikke for at blive beruset. Det er derfor en norm, som der er god brug for at ændre. Så mange oplever forskellige problemer, fordi de har drukket alkohol: Været i konflikt med vennerne { drenge 28 % Været udsat for ulykker { drenge 11 % { piger 43 % { piger 6 % Haft uønsket sex { drenge 9 % Været på skadestuen { drenge 9 % { piger 16 % { piger 8 % Været i slagsmål { drenge 17 % Har kørt spirituskørsel { drenge 11 % { piger 7 % { piger 5 % Kommet til at tage stoffer { drenge 7 % Har været i konflikt med politiet { drenge 10 % { piger 6 % { piger 4 % Tallene er fra MULD 2008.
5 lasternes Sum er ikke KONSTANT et højt alkoholforbrug blandt unge hænger ofte også sammen med rygning og eksperimenter med hash. Det er således en myte, at lasternes sum er konstant, og at stramme regler for indtagelse af alkohol bare vil betyde, at de unge begynder at ryge hash. Tværtimod. en indsats for at moderere de unges alkoholforbrug er den centrale forebyggende indsats i forhold til at forhindre, at unge eksperimenterer med hash eller andre stoffer. Selvom unge kun drikker alkohol (og ikke ryger hash eller tager andre stoffer), vil et intensivt alkoholforbrug i hele ungdomsperioden repræsentere en reel risiko for at udvikle afhængighed. De negative konsekvenser af de unges rusmiddelkultur omfatter således både sundhedsforhold, sociale forhold og indlæringsmæssige forhold. AdSKillelSe AF rusmidler OG ArBeJde Det er efterhånden blevet alment accepteret, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Alkohol eller tømmermænd påvirker koncentrationsevnen og arbejdsindsatsen. Det er den virkelighed, som eleverne efter endt uddannelse kommer ud i. Det er derfor oplagt, at man allerede under uddannelsen tydeligt markerer, at skolen betragtes som en arbejdsplads for både elever og lærere, og at påvirkning af alkohol i arbejdsrelaterede situationer ikke er accepteret. I skoletiden Alle skoler har et forbud mod at drikke alkohol i skoletiden. Men der skal også tages stilling til, om elever må komme påvirkede i skole fx efter morgenfødselsdage eller j-dage og p-dage dagene hvor julebryggen eller påskebryggen bliver frigivet. Tilsvarende ses det, at elever drikker alkohol i skoletiden men uden for skolen i en mellemtime og efterfølgende kommer i skole 42 % af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, er dagligrygere. 13 % af dem, der ikke har overskredet genstandsgrænsen, er dagligrygere. 52 % af dem, der har overskredet genstandsgrænsen, har røget hash inden for det seneste år. 17 % af dem, der ikke har overskredet genstandsgrænsen, har røget hash det seneste år. Kilde: Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), 2000 påvirket af alkohol. Hvis skolen ikke ønsker, at elevernes læring eller dannelse hæmmes af brugen af rusmidler, må skolen ikke alene have regler, der forbyder at drikke alkohol i skoletiden, men også at være påvirket af alkohol i skoletiden. På introture Der skal også tages stilling til introture. De fleste ungdomsuddannelser har uden sværdslag fået gennemført, at introture er en del af skolearbejdet, og at man derfor ikke drikker alkohol på introture. erfaringen viser, at eleverne uden nævneværdig diskussion indstiller sig på de regler, som skolen fastsætter for alkohol på introture: er det tilladt at drikke, så drikkes der, er det ikke tilladt, så drikkes der ikke. Det viser sig, at skolernes alkoholfri linje på introture har betydet, at 36 % af drengene og 50 % af pigerne mener, at der ikke skal drikkes alkohol på introturene. Af dem, der mener, at det skal være tilladt, mener 30 %, at det kun skal være tilladt ved et særligt arrangement. på den måde smitter den alkoholpolitik, som skolerne fastlægger, af på elevernes egen holdning til, hvornår det er acceptabelt at drikke alkohol. 5
6 6 Studieture, fredagscafeer og fester Der er stadig en gråzone, hvor der er tale om aktiviteter, der ligger uden for skoletiden, men som foregår med relation til skolen. Det drejer sig om fx studieture, fredagscafeer og fester. Betragtes studieture som faglige ture, vil det være relevant at pege på, at der skal være særlige aftaler om eventuel brug af alkohol uden for skoletiden. Fredagscafeer og fester har relation til skolen, men ikke til skolearbejdet. Her vil det være skolens holdning til, hvordan man som skole vil bidrage til elevernes dannelse også i forhold til alkoholkultur, der vil skulle afklares. De faglige krav stiger, og kravet til selvstændig håndtering af både det faglige og det sociale stiger. i forbindelse med denne overgang er forældrestøtte meget væsentlig. Der er en markant stigning i de unges alkoholforbrug netop i perioden fra 16 til 17 år. Det kan hænge sammen med skiftet fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen, hvor forældre måske oplever, at de har udspillet deres rolle i forhold til de unges fester. Det vil være en fordel, hvis der er et samspil mellem skole og forældre omkring den del af de unges sociale liv nemlig festerne som dels udspilles på skolen, og dels foregår privat. SKAl FOrÆldre inddrages? Der har traditionelt været et skarpt skel mellem: folkeskolen hvor forældrene inddrages gennem konsultationer og forældremøder, og hvor de har muligheder for at diskutere en fælles holdning til fester og alkoholforbrug og ungdomsuddannelserne hvor eleverne betragtes som selvstændige, og hvor forældrene kun inddrages i meget begrænset omfang. i den virkelige verden sker løsrivelsesprocessen fra forældrene mere glidende. Det er en voldsom kulturforandring at komme fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse unge mellem 15 og 29 år dør hvert år i Europa på grund af alkohol. 25 % af alle dødsfald blandt unge mænd i denne aldersgruppe er relateret til alkohol. Kilde: WHO, 2002 I Danmark kommer årligt 1649 unge under 20 år på hospitalet med akut alkoholforgiftning. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2005 AT SAmArBeJde Om rusmiddelpolitik et samarbejde mellem skole og hjem kan etableres på et indledende møde, hvor også forældre inviteres. Her kan skolen sætte sin rusmiddelpolitik på dagsordenen. Det kan være meget afgørende for forældre at vide, at skolen ikke accepterer, at eleverne holder morgenfødselsdage eller møder i skolen med tømmermænd. Det kan også være vigtigt for forældrene, at skolen stræber efter en moderat alkoholkultur til sine fester, hvor beruselse ikke er normen. i folkeskolen opfordres forældre til klassevis at lave forældreaftaler vedrørende alkohol. på en ungdomsuddannelse foregår fester i høj grad på tværs af klasser og på tværs af skoler. Det vil dog stadig være en god ide, at forældre meget tydeligt markerer over for deres børn, at unge skal drikke så lidt som muligt og stoppe før 5 genstande til en fest. Samtidig vil det være en god ide, at forældrene til en gruppe unge, der ofte fester sammen, signalerer fælles holdning til, hvad gode alkoholvaner vil sige. Skolen kan opfordre til et sådant forældresamarbejde på det første introduktionsmøde, hvor også rusmiddelpolitikken præsenteres.
7 Rusmiddelpolitik en demokratisk proces 7 Hensigten med en rusmiddelpolitik er, at den i det daglige sætter nogle regler, som respekteres og følges. Det stiller særlige krav til, hvordan rusmiddelpolitikken indføres. Det er helt afgørende, at det er en åben og diskuterende proces, der inddrager alle ansatte og elever. En dikteret rusmiddelpolitik bliver ikke nødvendigvis accepteret og fulgt op. Men det er samtidig vigtigt, at diskussionen føres på et oplyst grundlag, der baserer sig på viden om de faktiske skadelige konsekvenser af alkohol og hash for unge, og en viden om konkrete konsekvenser på indlæringsmiljøet, på studieture og på festerne. En analytisk indfaldsvinkel på rusmiddelforbruget blandt skolens unge og dets konsekvenser vil være befordrende for, at rusmiddelpolitikken bliver accepteret.
8 Diskuter, hvilke holdninger man ønsker at fremme mht. alkohol og uddannelse. Det er afgørende, at diskussionen finder sted i et bredt forum af elever og ansatte for at etablere et fælles ejerskab for alkoholpolitikken.
9 Alkoholpolitik trin for trin Skolens ledelse bør være initiativtager til processen med at etablere en aktiv alkoholpolitik for elever og ansatte på uddannelsesstedet. Der er erfaring for, at sandsynligheden for en vellykket implementering stiger, hvis der skabes konsensus i forløbet og etableres ejerskab hos både elever og ansatte for den politik, der formuleres. Det er også vigtigt, at politikken forankres i den struktur, der i forvejen eksisterer på skolen. lynguide Til AlKOHOlPOliTiK TriN FOr TriN Udnævn en ansvarlig for etablering af en alkoholpolitik. Søg viden om konsekvenserne for unge af et stort alkoholforbrug. Undersøg og diskuter normer for alkohol på stedet. Formuler en alkoholpolitik: formål, regler og støtte. Udnævn og kvalificer nøglepersoner. Kommuniker alkoholpolitikken til elever og ansatte. Ajourfør alkoholpolitikken jævnligt. FOrBeredelSe Det er hensigtsmæssigt, at et udvalg bestående af elever, lærere og ledelse samarbejder om at formulere og implementere en alkoholpolitik på uddannelsen. en sådan styregruppe kan dannes af repræsentanter fra elev- og lærerråd. Udnævn også en tovholder, der er ansvarlig for projektets fremdrift. Begynd med at undersøge, om der i forvejen findes en formuleret alkoholpolitik på skolen, samt hvilke uskrevne normer og regler der i øvrigt gælder i dagligdagen og på ekskursioner. Det er relevant at alle i styregruppen sikrer sig en basal viden om alkohol, helbred og indlæringsparathed som grundlag for at gå ind i processen med formulering af en alkoholpolitik, se litteraturlisten bagest i hæftet. intern legitimering Det er vigtigt at skabe en proces, der giver alkoholpolitikken status og sikrer grundige diskussioner. processen bør involvere så mange elever, lærere og øvrige ansatte som overhovedet muligt. ideer til involvering af elever og lærere Baggrundsundersøgelse: Med interview af elever, lærere og øvrige ansatte afdækkes uddannelsens eksisterende alkoholkultur, normer, praksis og problemer. Spørgeskemaundersøgelse: Med anonyme spørgeskemaer kortlægges forbrugsmønstre og holdninger til alkohol. Undersøgelsen kan evt. foretages via elektroniske spørgeskemaer og indgå i undervisningen. Temadag: Faglige input til elever og ansatte om alkohols sundhedsmæssige, biologiske, psykologiske og kulturelle konsekvenser kan give større vidensmæssig base for diskussion af holdninger til og regler om alkohol. Elevernes normdiskussioner: Diskussioner på klassebasis kan fremme den kollektive refleksion om alkohol. gennem en afstemning kan der tages stilling til forskellige på forhånd formulerede værdiudsagn. Sokratiske dialoger lærerne imellem: Lærerne diskuterer deres grundantagelser om alkohol og studiekultur på baggrund af konkrete erfaringer fra skolen. en nærmere redegørelse for disse metoder findes i Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, udformning AF POliTiKKeN Det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i uddannelsesstedets eksisterende forhold, kultur og traditioner. Kun på den måde kan en 9
10 10 alkoholpolitik blive en naturlig del af uddannelsens politik. Der bør optages referat fra alle indlæg og diskussioner i processen. Dette materiale bearbejdes og analyseres og kan efterfølgende danne grundlag for en redegørelse, som kan præsenteres på et fællesmøde blandt elever og ansatte. Herefter kan styregruppen samt evt. flere interesserede elever og lærere få til opgave at formulere oplæg til en alkoholpolitik, der skal omfatte alle elever og ansatte på uddannelsesstedet. Følgende kan præciseres i oplægget: Formålet med alkoholpolitikken Rammerne for, hvor og hvornår alkohol ikke er tilladt på skolen Evt. undtagelser for alkoholforbuddet: tid, sted, situationer, hvor alkohol kan nydes Støttemuligheder for elever og ansatte med begyndende alkoholproblemer Navne på nøglepersoner, der har ansvar for at formidle alkoholpolitikken og kan optræde som kontaktpersoner for personer, der ønsker yderligere information og rådgivning om alkohol. Oplægget kan derefter sendes til høring i elevog lærerråd og efterfølgende vedtages. NØGlePerSONer OG rådgivning Det er en god idé at udpege en eller flere nøglepersoner, der har ansvar for at formidle alkoholpolitikken, og som kan være kontaktpersoner for dem, der ønsker yderligere samtale om alkohol. nøglepersonerne kan desuden støtte elever eller ansatte i at søge hjælp, hvis de har begyndende problemer med alkohol. nøglepersonerne bør uddannes til opgaven, og funktionen forankres hos personer, der i forvejen har en kontaktfunktion, fx studievejledere og ledere. FOrmidliNG AF information når alkoholpolitikken er vedtaget, er næste skridt at få den kommunikeret til elever og ansatte. Den mundtlige formidling kan ske på fællesmøder og introdage, evt. i samarbejde med en ekstern konsulent. Den skriftlige information kan formidles på hjemmesider, opslagstavler, via foldere, i skoleaviser o.l. Det er hensigtsmæssigt, at nye elever og ansatte gøres bekendt med skolens alkoholpolitik allerede ved optagelsen på studiet. OPFØlGNiNG På AlKOHOlPOliTiKKeN Det anbefales, at der indføres en fast procedure for, hvornår og hvor tit styregruppen skal ajourføre alkoholpolitikken. Det kan fx ske en gang om året. en alkoholpolitik bør løbende ajourføres efter udviklingen på skolen og ny viden om alkohol. Desuden bør nøglepersoner jævnligt holdes ajour via efteruddannelse og kurser om alkohol, signaler på alkoholproblemer og øvelse i samtaleteknik. materiale til arbejdet med alkoholpolitik Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, Beck S, reesen S, Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet, Kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Herfra kan også downloades spørgeskemaundersøgelse og andre arbejdspapirer til projektet. ANBeFAliNG Unge skal drikke så lidt som muligt og stoppe før 5 genstande til en fest.
11 Eksempel på en rusmiddelpolitik Š Du skal overholde gældende lovgivning omkring rusmidler. Š Du må ikke indtage alkohol i skoletiden, og du må ikke være påvirket af alkohol eller andre rusmidler, jvf. skolens ordensregler. Š Der må ikke indtages alkohol på introture. Š I forbindelse med undervisning på andre lokaliteter end skolens område, fx i forbindelse med ekskursioner, gælder skolens ordensregler. I forbindelse med ekskursioner træffes aftale mellem rektor, lærere og elever og evt. forældre om regler for indtagelse af alkohol uden for undervisningstiden. Š Sociale og kulturelle arrangementer uden for undervisningen finder sted under former, hvor indtagelse af alkohol begrænses. Finder arrangementer uden for undervisningstiden sted på tidspunkter, hvor der den følgende dag er undervisning, sælges normalt kun kaffe, te, vand og sodavand. I særlige tilfælde (f.eks. musikarrangementer arrangeret af lærerne) kan rektor dispensere, således at der kan udskænkes øl i meget begrænset omfang. Š Fester arrangeres efter retningslinjer, der er aftalt mellem rektor og elevråd. I forbindelse med skolens fester udskænkes ud over sodavand kun øl og vin. Š Der er forbudt selv at medbringe drikkevarer til skolens arrangementer. Vagter ved indgangen kan kontrollere, om der medbringes drikkevarer. Š Skolen udskænker ikke alkohol til stærkt berusede elever. Skolen afviser stærkt berusede elever og træffer foranstaltninger for de pågældende elever med henblik på hjemsendelse. Š Skolen stiller et beredskab til rådighed, der tager hånd om elever, der måtte have problemer i forbindelse med eget eller andres alkoholforbrug. Ovenstående er inspireret af Borupgårds rusmiddelpolitik. Kilder Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm Hvis du vil vide mere Her kan du finde mere information om alkohol og andre rusmidler: Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information til lærere og ledelse Sundhedsstyrelsen, 2009, 1. udgave, 1. oplag ISBN trykt version: ISBN elektronisk version: Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Illustrationer Casper Tybjerg, ImageSource Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Prinfo Udgivet af Sundhedstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside: kfs@sundkom.dk 11
12 Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information til lærere og ledelse Danske unges alkoholforbrug er det højeste i Europa, og der sker en øgning i forbruget ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen kan få positiv indflydelse på de unges rusmiddelkultur og dermed deres læringsparathed gennem den linje, som skolen lægger for alkoholforbrug til fester og andet socialt samvær. En rusmiddelpolitik kan skabe sammenhæng mellem skolens dannelsesperspektiv og skolens alkohol- og festkultur. Målet med dette materiale er, at ungdomsuddannelserne gennem en demokratisk proces skaber deres egen rusmiddelpolitik med opbakning fra skolens lærere, elever og forældre.
alkohol og festkultur i gymnasiet
alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig
Læs mereAlkohol og festkultur i gymnasiet
Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord
Læs mereAlkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik
Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Alkoholpolitik Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen, 2009 1. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (Trykt):
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereTil ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning
Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereJeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år
en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs mereBØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre
BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,
Læs mereFælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune
Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi
Læs mereSæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs merealkohol og festkultur i gymnasiet
alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereI både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.
Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe
Læs mereUnge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever
Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereInformation til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL
Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og
Læs mereJuni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med
Læs meresæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs merePrincipper for: Alkoholpolitik
Principper for: Alkoholpolitik Søndergård skole skal være aktivt medvirkende til, at elevernes alkoholdebut udskydes så længe som muligt. Blandt andet med basis i undersøgelser der viser, at det generelle
Læs meretil forældre snifning og unge
til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereMAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG
MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG 2012-2014 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer
Læs mereUnges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende
Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereSamarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereKan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?
VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores
Læs mereAlkohol- og rusmiddelforebyggelse
Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereOrdensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3
Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereHvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mereBallerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge
Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.
Læs merePolitikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens
Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik... 2 1. Mål og principper for den eksterne kommunikation... 2 1.1 Kommunikation af skolens overordnede rammer... 2 1.2 Skole/hjem-samarbejde og
Læs mereDRUGTALK. Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år
Børne og ungeafdelingen DRUGTALK Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år MSF 2017 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under
Læs mereeucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland EUC Nordvestsjælland Juni 2017
eucnvs.dk Rusmiddelpolitikken - på EUC Nordvestsjælland Juni 2017 EUC Nordvestsjælland Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 2 Rusmiddelpolitik på EUC Nordvestsjælland 2017 Juni 2017 EUC Nordvestsjælland
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mereFælles forældreaftaler
Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereStudie- og ordensregler for Nærum Gymnasium. August 2011
Studie- og ordensregler for Nærum Gymnasium. August 2011 Studie- og ordensreglerne er fastsat af skolens ledelse efter høring i skolens bestyrelse, SU, elevråd og på et medarbejdermøde. Reglerne er offentliggjort
Læs mereUNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015
1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen
Læs mereTryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot
Tryg i Rudersdal MMXI Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot Risikoadfærd blandt unge i Rudersdal Risikoadfærd blandt 9. klasser 2009-2010 62% 69% Rudersdal 7 kommuner 26%
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs merePuttefesten i Dyrehaven
Børne og ungeafdelingen Puttefesten i Dyrehaven og hvad deraf fulgte MSF 2018 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges sygdomme
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereUnges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard
Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereRåd til forældre. www!netstof!dk
Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereEN LILLE ÉN OM ALKOHOL
EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mere