I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.
|
|
- Ingeborg Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politik For Rusmidler Og Rygning
2 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe alkohol eller euforiserende stoffer i Kuk-huset. Hvis man kommer i påvirket tilstand eller ved mistanke derom, sendes man straks hjem og der vil blive taget kontakt til forældrene. Det gælder også når vi afholder særlige arrangementer mm. Ydermere har vi også besluttet, at vi ikke tillader indtagelse af energidrikke i hverken junior- eller ungdomsklubben. Hvis det medbringes, bliver det opbevaret og udleveret, indtil medlemmet går hjem igen. I forhold til rygning kontakter vi forældrene, hvis vi bliver bekendte med, at børn i vores juniorklub ryger. Vi kontakter ikke forældrene, hvis medlemmer ryger i UK, men vi informerer de unge om det sundhedsskadelige og opfordrer dem til ikke at ryge. Vi er bevidste om, at vores udeareal i perioder indbyder til socialt samvær udenfor klubbens åbningstid. Vi har en forventning om, at de unge, der vælger at benytte vores område, behandler vores ting med respekt og rydder op efter sig selv. Hærværk meldes til politiet og det er ikke rart for vuggestuen/børnehaven, som vi deler udeareal med at møde ind tidligt næste morgen til en legeplads med flasker, cigaretskodder mm. Derudover har vi en aftale med beredskabet om, at der i perioder holdes skærpet opsyn med vores udeområde. Det er ikke tilladt at hænge ud på vores udeareal i institutionens åbningstid eller når vi afholder særlige arrangementer. Der er opsat en seddel med åbningstider på vores låger. De seneste par år har der statistisk været en faldende tendens på 13% for unges indtag af rusmidler incl. Alkohol (Hash undtaget, hvor tallet er stigende, især blandt de årige). I forhold til statistisk materiale på rusmiddelområdet forholder vi os til sundhedsstyrelsens anbefalinger/oplysninger. Vi har lavet et udpluk fra deres materiale, som kan læses nedenfor.
3 Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur blandt andet fordi de derigennem kan vise omverdenen og hinanden, at de er blevet voksne, uafhængige og selvstændige. Desværre er de unge særligt sårbare over for skadesvirkningerne af rusmidler og tobak. Både indlæringsparathed og sociale kompetencer svækkes, hvis den unge har et jævnligt forbrug af alkohol eller hash. For den unge kan det være et dilemma på den ene side at begå sig i festlivet på samme måde som de andre og på den anden side at klare sig godt uddannelsesmæssigt - både fagligt og socialt. Dilemmaet gør, at det er vigtigt, at klubben har en tydelig holdning til indtagelse af rusmidler og rygning og sammen med medlemmerne gør en indsats for at forebygge brugen af disse. Det er vigtigt at voksne overholder den gældende lovgivning omkring rusmidler og rygning. Bruger den til at guide de unge til at følge loven og tager forældrekontakt, hvis loven overtrædes. Man Skal være 16 år at købe øl. Man skal være 18 år til at købe stærk alkohol og tobak. Hash er ulovligt. Alle andre former for stoffer er ulovligt. Forældre ved, at fester og samværet med kammerater ofte er det vigtigste for de unge i den pågældende aldersgruppe. Hvis klubberne understøtter de unges drikkevaner, ved at tillade alkohol til unge under 18 år til fester, kan klubben på den måde være medvirkende til, at medlemmet udsættes for et
4 drikkepres samt at forældrene får sværere ved at holde fast i, at deres unge mennesker ikke skal drikke sig fulde. Derudover kan det medføre en angst for at restriktionen fra forældrenes side kan være medvirkende til at deres unge menneske bliver isoleret socialt fra vennegruppen. Børn skal lære at drikke hjemme. Så får de et naturligt forhold til alkohol. faktum: Jo flere gange unge får serveret alkohol af deres forældre, jo mere drikker de også når de er ude. Hvis man forbyder unge noget, så bliver det først rigtig interessant. faktum: Unge drikker senere og mindre, hvis forældrene markerer en tydelig holdning til alkohol. Det samme gælder for unges forhold til rygning og hash. Det er bedre, at lade de unge drikke alkohol, så de ikke i stedet tager stoffer. faktum: Det er blandt de unge, der ryger og ofte drikker sig fulde, at man finder de unge, der eksperimenterer med andre stoffer. Hash er ikke vanedannende. faktum: Hash er et stof, man kan blive afhængig af. Men afhængigheden kommer gradvist. Rygning af vandpibe er ikke farligt. faktum: Vandpiberygning er lige så sundhedsskadelig som alt anden tobaksrygning. Hvis man kun er festryger, er det ikke et problem.
5 faktum: Man ved, at nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og at unge er særlig følsomme for at udvikle afhængighed. Hvordan påvirkes ungers sundhed Alkohol Alkohol påvirker og skader den unge hjerne, som er under udvikling. Et forbrug på 20 genstande om måneden over en periode på 1-2 år kan ses på scanninger og påvirker det område i hjernen, der har med hukommelse og indlæring at gøre, især hvis man drikker meget på en gang. Hvis man indtager 5 genstande eller mere er det særlig skadeligt for både hjerne og krop. Desværre er denne type alkoholforbrug den mest udbredte blandt unge: Først når de unge har drukket 10 genstande, synes de selv, at de har drukket sig meget fulde. 68 % af drengene og 58 % af pigerne på år har drukket mere end 10 genstande mindst én gang inden for den seneste måned. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som er opløseligt i både fedt og vand. Det betyder, at alkohol uhindret kan trænge ind i alle celler. Alkohol virker bedøvende på navnlig den del af hjernen, der ikke er færdigudviklet, og som har med risikovurdering og impulskontrol at gøre. Det øger de unges risiko for at komme ud for ulykker og forgiftninger unge mellem 15 og 29 år har hvert år kontakt med hospitalet pga. akut beruselse eller alkoholforgiftning. Hvert år er der 3-4 dødsfald blandt de årige pga. alkohol. Alkohol øger risikoen for omkring 60 sygdomme. Selv i meget små doser øger alkohol risikoen for kræft. Der er ingen forbrugsgrænse for hvornår alkoholen ikke øger risikoen for kræft. Derfor har Folketinget også besluttet, at der ikke må sælges alkohol til unge under
6 16 år, og ikke alkohol over 16,5 % til unge under 18 år. Det kan være vigtigt for unge piger at vide, at alkohol er et stærkt fosterskadende stof, og at der er mistanke om, at alkohol også skader de æg, som fostrene senere dannes af. Det kan være vigtigt for drenge at vide, at et stort alkoholforbrug øger mængden af kvindelige kønshormoner, hvilket kan give en mere kvindelig fedtfordeling på kroppen. Desuden kan det være nyttig viden for unge, at alkohol feder næsten lige så meget som fedt. Rygning Al tobak indeholder nikotin, som er et stof, der skaber stærk afhængighed. Afhængigheden opstår, fordi nikotin skaber varige ændringer i hjernen og centralnervesystemet. Hos de fleste fører rygning meget hurtigt til afhængighed. Det sker umærkbart også selv om man i starten kun ryger til fester. Det gælder også, hvis man ryger vandpibe. Hvis man ryger til fester, er der meget stor risiko for, at man i løbet af få måneder begynder at ryge dagligt. Foruden nikotin indeholder tobaksrøg ca. 200 andre stoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker. Af disse kan mindst 40 være kræftfremkaldende. Det er virkningen af de mange skadelige stoffer, der på sigt giver rygere skader på næsten alle organer i kroppen. Det medfører større risiko for at få kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge. I gennemsnit lever rygere 8-10 år kortere end ikke-rygere. Rygning påvirker hurtigt kroppen i negativ retning også hos de helt unge. Rygning giver grimmere hud, dårligere kondition og dårligere sårheling, ligesom rygning hæmmer evnen til at få børn. Også har rygere ofte dårlig kropslugt og ånde. Hash Hash er langt mindre udbredt end alkohol og langt mere almindeligt end andre illegale stoffer: Knapt 41,5 % af de årige har prøvet hash mindst 1 gang (2015). Hashbrug findes blandt elever på alle typer ungdomsuddannelser. Hash (marihuana, pot) giver en sløvende rusvirkning. Hash virker først og fremmest på de områder af hjernen,
7 der spiller en rolle for følelseslivet, for hukommelsen, indlæringen samt for koordinering af bevægelser. I op til 24 timer efter indtagelse af hash har man svært ved at koncentrere sig, koordinere sine bevægelser, løse komplekse opgaver og tilegne sig ny viden. Hash er et stof, man kan blive afhængig af, og der skal hurtigt en større dosis til for at opnå en rus. Efter ca. 1 måneds hyppig brug giver det ubehag at stoppe (abstinenssymptomer). Det skønnes, at 10 % af de unge, der ryger hash, kommer til at indtage stoffet dagligt, i hvert fald i en periode. Et dagligt forbrug gør den unge træt og initiativløs. Det betyder, at den unge får en konstant nedsættelse af sin evne til at lære og fungere i det hele taget. En ung, der ryger hash, vil få koncentrations- og hukommelsesproblemer og mangle engagement i skolen og undervisningen. Den unge vil typisk komme for sent og vil generelt have meget fravær. Danske undersøgelser viser, at unge, der bruger hash, pjækker markant mere end andre unge. Brug af hash indebærer akut risiko for at få angst og panikoplevelser. Der er tale om en forgiftningsreaktion, men man kan ikke dø af en hashforgiftning. Et hyppigt forbrug af hash øger også risikoen for længerevarende psykiske lidelser, især hos sårbare unge. Hashrygning er fysisk skadelig. Det skønnes, at 3-4 marihuanacigaretter gør lige så stor skade på lungerne som 20 stk. cigaretter. Risikoen forøges, hvis en person både ryger hash/marihuana og tobak og det gør de fleste hashbrugere. Andre stoffer Omkring 8 % af de årige har prøvet et eller flere andre stoffer end hash, typisk stimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy) (2015). De stimulerende stoffer har en direkte opkvikkende rusvirkning, men efter rusen gør stofferne det modsatte: de medfører træthed og tristhed. De indgår ofte i et blandet forbrug af alkohol, hash og evt. forskellige stimulerende stoffer. At indtage stimulerende stoffer giver akut risiko for ulykker, involvering i vold (amfetamin, kokain) og forgiftning, der kan have dødelig udgang. Stofferne skaber hurtigt afhængighed, og de indlæringsmæssige
8 og sociale virkninger af et forbrug vil ofte være mere tydelige end ved forbrug af alkohol og hash. Link til hjemmesider med oplysning eller mulighed for hjælp. (mulighed for chat) ( chatside)
med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereSæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig
Læs mereTil ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning
Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur
Læs meresæt rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs merePeqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne
Peqqik Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne Søg på Sundhedspor søg danskkalaallisut Kommune valg Qaasuitsup Kommunia
Læs merefor FORÆLDRE om hash
for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereHOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRyge- og rusmiddelvaner
Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND
Læs mereRyge- og rusmiddelvaner
Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereRapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune
Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på
Læs mereAlkohol og festkultur i gymnasiet
Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord
Læs mereRusmiddelundersøgelsen
Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen
Læs mereEUFORISERENDE STOFFER ØVELSE
1 KAPITEL 4 INDSATSOMRÅDER UNDERVISNING I EUFORISERENDE STOFFER TIP EN 13 ER 1 X 2 1 Er hash skadeligt? Nej, hash er et naturprodukt, der stammer fra en plante. 2 Er hash afhængighedsskabende? Ja, man
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereUnges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7
Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereDanske unges drikkekultur
UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.
Læs mereNaamaartarneq. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?
Naamaartarneq pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? Denne brochure giver dig oplysninger om fysiske, psykiske og sociale konsekvenser ved snifning. Det er vigtigt, at du kender risikoen ved
Læs mereRusmiddelundersøgelse
Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...
Læs mereDRUGTALK. Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år
Børne og ungeafdelingen DRUGTALK Akut alkoholforgiftning blandt unge < 18 år MSF 2017 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereAlle de andre gør det! -
Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs
Læs mereSpørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak
Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereSNUS FOR NUFT! SIG NEJ! DET ER SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT
SNUS FOR NUFT! LÆS MERE PÅ SUNDHEDSCENTERVEST.DK/SNUSFORNUFT #SNUSFORNUFT SIG NEJ TIL RØG OG SNUS. DET ER SNUSFORNUFT! RØG OG SNUS ER LANGT FARLIGERE OG MERE VANEDANNENDE, END DU TROR. RINGKØBING-SKJERN
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereRapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018
Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg
Læs mereUNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereUnge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P
Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereGod Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol
F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og
Læs mereSamværs- og sikkerhedsvejledning FDF Vejle 1
Samværs- og sikkerhedsvejledning skal være tryg for alle børn, forældre og frivillige. Det er vigtigt for, at alle former for vold og overgreb mod børn forebygges samt sørge for at misforståelser undgås.
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereRådet for Større Badesikkerhed
Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder
Læs mereMy Story. Undersøgelsen
My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006
Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mere8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,
8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor
Læs mereFælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune
Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereKommunal sundhedsprofil for Udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereLÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER
LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der
Læs merePuttefesten i Dyrehaven
Børne og ungeafdelingen Puttefesten i Dyrehaven og hvad deraf fulgte MSF 2018 1 Hvem er jeg: Marianne Sjølin Frederiksen Overlæge i akutmodtagelsen for børn og unge Speciallæge i børn og unges sygdomme
Læs meretil forældre snifning og unge
til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG
Læs mereEr du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds
Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste
Læs mereHash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!
STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING
Læs mere