DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES
|
|
- Gudrun Bjerregaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1
2 FORORD: FLERE KRAV OG MERE STØTTE TIL PLEJEFAMILIER / 3 OM DENNE UNDERSØGELSE / 5 HVAD FORTÆLLER EKSPERTGRUPPEN? / 7 Mere forberedelse, efteruddannelse og supervision til plejeforældre / 7 Anbefalinger til politikere og kommunen / 7 Skolen skal kunne håndtere, at man er plejebarn / 8 Anbefalinger til lærerne / 9 Hurtigere, bedre og mere stabil sagsbehandling / 9 Anbefalinger til sagsbehandlerne / 10 BØRNERÅDET MENER / 15 Forbered plejefamilien godt og inddrag børnene / 15 Mere fokus på skolen og lærernes rolle / 15 Stabile relationer også i sagsbehandlingen / 15 FÅ MERE AT VIDE / 18 2
3 FORORD FLERE KRAV OG MERE STØTTE TIL PLEJEFAMILIER Plejefamilier skal være bedre forberedt på, hvad der venter dem, når de skal tage imod et plejebarn. Det er en stor opgave at have et barn i pleje. Det kræver viden og interesse i det enkelte barns historie og behov. Sådan fortæller plejebørn blandt andet, når de bliver spurgt om deres oplevelser med at være anbragt i familiepleje. De seneste år er der sket en stigning i antallet af plejefamilieanbringelser af børn og unge. Det er bl.a. en følge af Barnets Reform, som trådte i kraft i januar Reformen havde netop som et af sine mål at styrke anbringelsen af børn og unge i plejefamilier, kommunale plejefamilier eller netværksanbringelser frem for anbringelser på døgninstitutioner eller opholdssteder. Det har dels medført, at en del døgnbehandlingssteder for børn og unge er blevet nedlagt og dels, at almindelige familier har skullet kvalificeres til at være plejefamilier også for børn, som har behandlingsbehov. Det er imidlertid et ubesvaret spørgsmål, om det generelt set er til børnenes bedste, at man i så relativt stort omfang vælger plejefamilieanbringelse frem for anbringelse på et opholdssted eller en døgninstitution. Bl.a. derfor satte Børnerådet med støtte fra Velux Fonden - sig for at snakke med nogle af de børn og unge, der er eller har været anbragt i familiepleje. Denne publikation giver et indblik i børnenes erfaringer med at være anbragt i familiepleje. Den er tiltænkt alle, der har mulighed for at ændre på forholdene for børn og unge, som ikke vokser op i deres biologiske familier. Publikationen giver konkrete anbefalinger til en række af de fagpersoner, som arbejder med plejefamilieanbringelse. Regeringen har sat en række mål for socialt udsatte børn, bl.a. at flere skal gennemføre en uddannelse, færre skal begå kriminalitet, og at der skal være flere succesfulde anbringelser. Skal vi nå de mål, kræver det, at de udsatte børn, der bliver anbragt i familiepleje, får de bedst mulige betingelser og forhold. Børnene i vores undersøgelse kommer med nogle meget konkrete forslag til, hvordan det kan ske. Det håber jeg meget, at de relevante parter vil lytte til. PER LARSEN Formand for Børnerådet 3
4 4
5 OM DENNE UNDERSØGELSE Ekspertgruppen af børn og unge i plejefamilier er kommet i stand, på baggrund af et ønske fra socialminister Manu Sareen om at få et børneperspektiv på Socialministeriets undersøgelse af plejefamilieområdet. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvordan man kan styrke indsatsen for at undgå sammenbrud i plejefamilieanbringelser. Børnerådet har inviteret 11 plejebørn i alderen år til at deltage i ekspertgruppen Børn og unge i plejefamilier. Børnerådet har i samarbejde med Socialministeriet gjort det muligt for børnene at mødes med ministeren for direkte at fortælle om deres erfaringer og anbefalinger fra ekspertgruppemøderne. OM BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPER Børnerådets inddragelse af børn og unge bygger på en grundantagelse om, at børn er eksperter i deres eget liv og de særlige livssituationer, de befinder sig i. Ekspertgrupperne består typisk af 4-10 børn og unge, som har særlige erfaringer inden for et bestemt område. Formålet med grupperne er at få specialisereret og konkret viden om netop disse erfaringer. Ekspertgrupperne er med til at sikre, at børnene og de unges oplevelser og anbefalinger kommer i spil, når myndigheder tager beslutninger, som angår den aktuelle gruppe af børn. 5
6 De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. 6
7 HVAD FORTÆLLER EKSPERTGRUPPEN? MERE FORBEREDELSE, EFTER- UDDANNELSE OG SUPERVISION TIL PLEJEFORÆLDRE Flere af børnene i ekspertgruppen lægger stor vægt på, at plejefamilien skal være godt forberedt på den opgave, det er at tage et plejebarn til sig. Bettina på 12 år siger: De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. Børnene synes også, det er vigtigt, at der tales åbent om grunden til, at det enkelte barn skal anbringes uden for hjemmet. Det er vigtigt for dem, at plejefamilien er forberedt på at få netop det særlige plejebarn, at familien kender noget til barnets historie, og ikke mindst at de har mødt barnet. Fx fortæller en af børnene, at plejefamilien burde have vidst, at han på grund af sine erfaringer nemt blev utryg, når der blev drukket alkohol til fester. Et andet barn siger også, at det er vigtigt, at plejeforældrene ved, hvad de går ind til: Plejefamilierne skal være bedre informeret - blive gjort klar på, hvilket barn de får ind. Det er vigtigt for børnene, at der findes det rigtige match mellem plejeforældre og barn. I den forbindelse mener nogle, at barnet skal have mulighed for at give udtryk for, om han eller hun selv synes, at det er det rigtige match, og om de selv kan forestille sig, at de skal bo i den familie i fremtiden. Flere af børnene har desuden en oplevelse af, at det er en kamp for plejeforældrene at få bevilget kurser, så de kan løfte deres opgave som plejeforældre på en kvalificeret måde. Pauline på 16 siger: Det kræver, at min plejemor ikke arbejder, fordi hun skal kæmpe så meget med kommunen. Hun skal have penge til de her kurser, og så siger de, at hun kan tage kommunens egne kurser frem for nogle kurser, der vil hjælpe mig og min mor bedre. Jeg kan mærke det, når min mor har været på kursus. Børnene understreger, at de oplevelser, de har haft og den måde, de somme tider reagerer på, kræver indsigt og rummelighed hos både plejeforældre og skole. ANBEFALINGER TIL POLITIKERE OG KOMMUNEN Plejefamilien skal forberedes godt til at modtage plejebarnet. Plejebørnene skal have mulighed for at lære familien at kende før indflytningen og give udtryk for, om de selv mener, at de kan bo i den familie i fremtiden. Plejefamilien skal have kurser før modtagelsen og løbende efteruddannelse. 7
8 SKOLEN SKAL KUNNE HÅNDTERE, AT MAN ER PLEJEBARN Når børnene taler om skolen, udtrykker de, at de på den ene side ønsker at blive betragtet, som alle andre børn bliver det. På den anden side vil de gerne mødes med rummelighed ift. den virkelighed, at de bor i en plejefamilie. Erik på 17 år har oplevet at føle sig uden for gruppen, fordi han er anbragt, og har følt sig stemplet som plejebarn. Han siger: Man forventer mindre af plejebørn og tror generelt, at de er dummere. Det er vigtigt for børnene, at lærerne kender til barnets baggrund og kan forstå, hvis barnet viser særlig sårbarhed, er vanskeligt at være sammen med eller fx har svært ved at koncentrere sig. Børnene ønsker, at lærerne viser tolerance. Flere af børnene er helt bevidste om, at de svigt, mange af dem har oplevet, kan vise sig i en lidt kompliceret adfærd. Sofie på 18 år siger: Jeg boede i den der lorte-plejefamilie, men jeg havde det rigtig godt i skolen, 8 fordi min lærer virkelig tog hensyn til mig. Hun forstod godt, hvis jeg var rigtig sur, og hvis jeg larmede i timerne. Jeg synes, det er lidt vigtigt at tage hensyn, så børnene kan blive behandlet ud fra de behov, de har. Et af børnene forklarer, at det også er vigtigt, at der tages individuelle hensyn. En ellers simpel opgave, som fx at tegne sin familie, kan være vanskelig for et barn, der ikke bor hos sin biologiske familie. Det bør lærerne være mere opmærksomme på. Lærerne bør også hjælpe klassekammeraterne til at håndtere det, at der er et plejebarn i klassen på en god måde. Flere har oplevet, at det er svært selv at tage emnet op, og at der kan opstå akavede situationer, hvis vennerne ikke ved, at barnet ikke bor sammen med deres biologiske forældre. Det vigtige er, at lærerne i samråd med barnet finder en god måde at fortælle det til klassen på. Bettina på 12 år fortæller: Der er ikke så mange fra min klasse, der ved, at jeg bor i plejefamilie, eller at min mor er død. Jeg ville nok føle mig lidt mere unormal, hvis de vidste det. Det kan godt være, man alligevel skulle snakke om det. Børnene foreslår bl.a., at barnets lærer kan overveje at tage det op i klassen og snakke åbent om, at barnet er i pleje, og hvad det vil sige. Børnene fortæller også, hvor vigtigt det er, at klassekammeraterne kommer på besøg i plejefamilien og på den måde ser, at det er en familie som alle andre. Børnene taler også om muligheden for, at en af lærerene kommer hjem til plejefamilien. Jeg tror, det ville være smart, hvis læreren kom hjem til plejefamilien. Hvor man ikke taler om, at man får gode karakterer i dansk, men hvor man taler om, hvad barnet har behov for.
9 Jeg har seriøst haft over seks sagsbehandlere. ANBEFALINGER TIL LÆRERNE Vis forståelse, tolerance og rummelighed. Tag hensyn til barnets særlige sårbarhed. Tal om anbringelser og plejefamilier i klassen. Etablér et godt samarbejde med plejefamilien. HURTIGERE, BEDRE OG MERE STABIL SAGSBEHANDLING Flere af børnene oplever, at det er omstændeligt og langsommeligt at få bevilget forskellige ting. Pauline på 16 år har oplevet, at et konkret behov ikke længere har været der, når bevillingen er gået igennem. Hun har en fornemmelse af, at sagsbehandleren ikke kender hende, og hun oplever, at strukturen i kommunen gør sagsbehandlingen upersonlig. Nogle gange kan jeg ikke få lov til at komme med på sommerkurser og sådan noget. Heller ikke hvis vi skrev, at det var noget, der betød noget for mig; Nej, det synes de ikke, der var økonomi til, fordi min computer brændte sammen under eksamenerne, og jeg skulle have en ny computer dér. De kender mig jo ikke, dem der sidder med økonomien. Det, synes jeg ikke, er fair. Den lange sagsbehandlingstid nævnes også som et problem i forbindelse med ansøgning om efterværn. Flere af børnene oplever det utrygt, at de ikke ved, hvad der skal ske, når de fylder 18 år. Det er tydeligt et følelsesmæssigt pres for børnene, at der ikke er afklaring om deres nærmeste fremtid. Et af børnene siger: Efterværn burde bare være en selvfølge og ikke noget, man skal søge om. Det giver rigtig meget uro, når man er år, og man går ud af 9. klasse og skal videre. Du kan lige pludselig risikere midt under en ungdomsuddannelse at få at vide, at du ikke har efterværn. Det vil jo smadre et barns liv fuldstændig. Flere oplever det frustrerende, at der er så meget udskiftning af sagsbehandlere. De fortæller, at det er svært, at sagsbehandleren ikke rigtig kender dem. Fx siger Pauline: Selvfølgelig kan der være barsel og nogle bliver fyret, men det der med, at nu skal de spare penge, så rykker de nogle - det, synes jeg ikke, er okay. Hvis man har oplevet svigt, så er det svært at stole på nogen nye hele tiden. Man skal jo også fortælle sin historie om hver gang. Anna supplerer med: Jeg 9
10 har seriøst haft over seks sagsbehandlere. Nogle af børnene har gode oplevelser med deres sagsbehandlere, bl.a. ved, at der bliver lyttet til deres ønsker. Andre børn har oplevet at blive inddraget, men at deres ønsker ikke er blevet fulgt. En af de unge piger siger: Den ene gang fordoblede de møderne med min far, og det var ikke det, jeg ønskede. Det, synes jeg ikke, de kunne være bekendt, når jeg faktisk havde sagt, at jeg ikke ville se ham. Et andet emne, børnene tager op i forbindelse med sagsbehandlingen, er støtte og hjælp til den biologiske familie. Børnene oplever, at det er svært, at de selv er mere modne end forældrene. Det er særligt svært at håndtere, hvis de biologiske forældre ønsker, at barnet skal bo hjemme, og barnet ikke selv har det ønske. Der er ingen tvivl om, at børnene nemt kan føle, at de befinder sig i en loyalitetskonflikt i forhold til deres forældre. Bekymringen for forældrene fylder også hos børnene. En pige på år siger bl.a.: Jeg har oplevet det der med, at ens mor siger: Hvornår flytter du hjem til mig igen? Det er faktisk lidt at lægge et pres. Det synes jeg ligesom også, man skal tænke over. Jeg står her og har fået hjælp. Jeg har bl.a. gået i terapi. Hvad har min mor? Hun har ikke fået hjælp fra kommunen eller noget andet. Det er jo ikke børnene, der er årsagen til, at de ikke bor hjemme. ANBEFALINGER TIL SAGSBEHANDLERNE Lyt til børnene og tag deres mening alvorligt. Sørg for mere stabile sagsbehandlere, som kender barnet. Gør sagsbehandlingstiden kortere. Afklar mulighed for efterværn tidligt og hurtigt. Giv også støtte og hjælp til den biologiske familie.
11 Jeg står her og har fået hjælp. Jeg har bl.a. gået i terapi. Hvad har min mor? Hun har ikke fået hjælp fra kommunen eller noget andet. Det er jo ikke børnene, der er årsagen til, at de ikke bor hjemme. 11
12 12
13 Den ene gang fordoblede de møderne med min far, og det var ikke det, jeg ønskede. Det, synes jeg ikke, de kunne være bekendt, når jeg faktisk havde sagt, at jeg ikke ville se ham. 13
14 Jeg tror, det ville være smart, hvis læreren kom hjem til plejefamilien. Hvor man ikke taler om, at man får gode karakterer i dansk, men hvor man taler om, hvad barnet har behov for. 14
15 BØRNERÅDET MENER FORBERED PLEJEFAMILIEN GODT OG INDDRAG BØRNENE Det er vigtigt, at kommunerne forbereder den enkelte plejefamilie grundigt til netop det barn, som er blevet visiteret til dem også selvom familien tidligere har haft plejebørn. Plejefamilien til et behandlingskrævende barn skal fx være forberedt på, at barnet kan have vanskeligheder med tilknytningen og være følelsesmæssigt krævende for plejeforældrene. Uden tilstrækkelig forberedelse og supervision vil plejeforældrene bevidst eller ubevidst kunne stille uhensigtsmæssige krav til barnet. Krav, som kan give barnet en oplevelse af nederlag, utilstrækkelighed og mangel på anerkendelse. Derfor bør plejefamilien modtage supervision i forhold til deres rolle som plejeforældre helt på samme måde som personalet på behandlingsinstitutioner modtager supervision. Det er vigtigt, at supervision ikke kun bliver på plejefamiliens anmodning og efter behov, men at kommunen erkender plejefamiliens rolle som professionel, og at plejefamilien sikres faglig understøttelse af denne rolle. Når man udvælger en plejefamilie til et bestemt barn, bør man altid overveje, i hvilken grad og på hvilken måde barnet skal høres, inden der træffes beslutning. Børnene udtrykker med tydelighed, at de har haft behov for at lære familien godt at kende, inden de skulle flytte ind. De synes, at det er vigtigt at få lov til at give udtryk for deres mening om familien. Børnerådets anbefaling er, at barnet afhængig af alder og modenhed inddrages i processen, inden der tages beslutning om valg af plejefamilie. MERE FOKUS PÅ SKOLEN OG LÆRERNES ROLLE Skolen skal forberedes på at skulle tage særlige hensyn til det barn, som bor i plejefamilie. For at barnet kan føle sig anerkendt, er det vigtigt, at lærerne tager ansvar for at finde en balance mellem på den ene side ikke at stigmatisere barnet og på den anden side at undgå at tabuisere barnets situation. Som udgangspunkt bør lærerne tale med barnet om, hvordan han eller hun ønsker, at lærerne skal agere, hvilke hensyn de skal tage, og hvilken form for støtte barnet gerne vil have fra lærerne. Skolen bør arbejde bevidst på, at plejebarnet inkluderes bedst muligt i klassens sociale og faglige liv. Det at være anbragt i plejefamilie medfører ikke i sig selv et kompliceret skoleforløb, men i flere tilfælde nævner børnene og de unge selv, at de har en særlig sårbarhed, og det stiller krav til skolens inklusionsarbejde. STABILE RELATIONER OGSÅ I SAGSBEHANDLINGEN Børnenes udtalelser viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at der er stabilitet omkring sagsbehandlingen, og at barnet får mulighed for at lære sagsbehandleren at kende. Sagsbehandleren skal have den 15
16 nødvendige viden om barnet og samtidig være åben og nysgerrig på barnets egen beskrivelse af sig selv og sin livssituation. Man kan med fordel arbejde med et team omkring børnene med to sagsbehandlere, så det ikke bliver så sårbart for barnet, hvis der fx er jobskifte eller barsel. I omstruktureringsperioder bør man altid tage hensyn til, hvilken betydning det vil kunne få for barnet, at man vælger skift af sagsbehandler. Kommunen bør vægte betydningen af en stabil relation til sagsbehandleren højt. Flere af børnene fortæller tydeligt, at de er særligt følsomme over for oplevelser af svigt. At tage denne viden alvorligt vil være med til at give plejebørnene en positiv oplevelse af, at deres behov bliver hørt. Børnene ønsker i høj grad at blive inddraget og hørt i sagsbehandlingen. Det er dog vigtigt, at børnene oplever, at deres mening også får en reel betydning, når der skal tages beslutninger. Som et minimum bør børnene 16 få en forklaring på, hvorfor der evt. handles imod deres ønsker. Sagsbehandleren bør også i den forbindelse være opmærksom på, hvilke dilemmaer der kan opstå, når barnets ønske er forskelligt fra de biologiske forældres ønske. De anbragte børn og unge er ofte følsomme over for pres fra den biologiske familie. Det er vigtigt, at kommunen gør det tydeligt for den biologiske familie, at beslutninger tages ud fra barnets eller den unges behov. Støtte til den biologiske familie er vigtig ifølge børnene. Børnerådet vil derfor opfordre til, at sagsbehandleren fortæller det anbragte barn om de hjælpeforanstaltninger, man har iværksat over for de biologiske forældre. Børnene vil dermed få en vigtig bekræftelse på den tydelige sammenhæng, de ser mellem de biologiske forældres mangel på ressourcer og handlemuligheder, og det at deres børn er anbragt uden for hjemmet. Jeg synes, det er lidt vigtigt at tage hensyn, så børnene kan blive behandlet ud fra de behov, de har.
17 17
18 FÅ MERE AT VIDE De prøver at gøre det så normalt som muligt. Et indblik i 113 børn og unges liv, Børnerådet 2012 Håndbog om Barnets reform, Servicestyrelsen 2011 Regeringens sociale 2020-mål Socialministeriets hjemmeside, Bekendtgørelse om plejefamilier. BEK. nr /12/2013 Børnerådets rettighedsmateriale til anbragte børn og unge; Når du ikke kan bo derhjemme (8-11 år) 2013, Når du ikke kan bo derhjemme (12-17 år) 2013 og Når du bliver
19 DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES BØRN OG UNGES ERFARINGER MED AT VÆRE ANBRAGT I PLEJEFAMILIE Udgivet af Børnerådet, november 2014 ISBN: Grafisk design: Peter Waldorph Tryk: Rosendahls Fotos: Jeppe Carlsen Alle fotos er modelfotos. Tekst og redaktion: Susanne Bang Dahl, Bodil Liv Holm og Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Velux Fonden Tak til alle i ekspertgruppen for jeres tid og mod til at fortælle jeres historie. 19
20 De skal være forberedt på, at plejebarnet kommer. De skal være forberedt på, at deres liv bliver anderledes. De skal ikke bare regne med, at det er deres normale liv. BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V TLF.:
Børn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereGode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet
Læs mereGode råd til fagfolk om mødet med børn og unge
Gode råd til fagfolk om mødet med børn og unge JEG SYNES, AT MINE MENINGER TÆLLER, NÅR DET ER MIT LIV BØRNS MØDE MED DET OFFENTLIGE SYSTEM Børnerådet har gennem de seneste år gennemført en række undersøgelser
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereTilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.
Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereEFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereØnsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet
Notat Dato 12. oktober 2017 MEG Side 1 af 5 Ønsker til kvalitetsudvikling af plejefamilieområdet Baggrund tendenser i anvendelsen af plejefamilier Udviklingen af anbringelsesområdet er de sidste 5-10 år
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereÅbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn
Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereDEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET
DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE
NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan kontakte
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereNÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE
NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereForældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011
Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver
Læs mereOm Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009
Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs mereBodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra
Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereTalepunkter. Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 364 Offentligt Velfærdsministeriet Børneenheden J.nr. 2008-2802 mbn 7. maj 2008 Talepunkter til samråd om SOU Z og Æ tirsdag den 13. maj Samrådsspørgsmål
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mereMit liv som plejebarn
Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereNYHEDSBREV. Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014
Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014 NYHEDSBREV Nu er vi kommet ind i den hyggelige, men kolde jule- og vintertid, og derfor vil vi benytte lejligheden til at komme med en lille varmende
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereNyhedsbrev Marts 2015
Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereOvervejelser om en ny anbringelsesstrategi
Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mere