Det Danske Spejderkorps strategiramme
|
|
- Susanne Frandsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen
2 SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps er at forklare den strategiske struktur i korpset. Dokumentet skal bidrage til at have en tydelig strategisk retning og god daglig eksekvering. For at lykkes med dette er det nødvendigt at tydeliggøre hvilke processer, der gør sig gældende i den strategiske struktur og hvilke mekanismer korpset benytter for at sikre langsigtet retning i den daglige ledelse. Baggrund Det Danske Spejderkorps arbejder på baggrund af vores love i andre foreninger og organisationer kaldet vedtægter og vores formålsparagraf. Som en uddybning af dette har vi særlige arbejdsredskaber: spejdermetoden og en række principper om ledelse, god adfærd og udvikling. Det er en kombination af vores love, metoder og principper som danner baggrunden for hvad vi ønsker at arbejde med, hvordan vi arbejder med det og en afgørelse af hvem der skal arbejde med de givne opgaver. Strategirammen hviler på vores love, metoder og principper og det samme gør de visioner og udviklingsplaner der udarbejdes i Det Danske Spejderkorps. Generel strategiramme I Det Danske Spejderkorps anvender vi, med afsæt i korpsets formål og værdier, tre mekanismer til at sikre et langsigtet perspektiv i de daglige aktiviteter i korpset. På den lange bane skabes og vedtages hvert 10. år en vision for de kommende 10 ti års udvikling af korpset. Visionen er et overordnet billede af hvordan vi ønsker, at Spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps skal se ud og hvilken retning vi ønsker at udvikle korpset i. Visionen udvikles i korpset og på korpsrådsmøderne, og vedtages på et Korpsrådsmøde. På baggrund af den vision, som i sin natur er langsigtet og maler med den brede pensel, udarbejder Korpsledelsen en udviklingsplan for korpset, der skal vedtages af Korpsrådet. Udviklingsplanen gælder i 4 år og beskriver hvad de kommende 4 års aktiviteter og prioriteter skal være. Udviklingsplanen skal vise hvordan korpsets forskellige aktiviteter og indsatser er med til at realisere visionen. Alle aktiviteter og initiativer kræver økonomisk prioritering: derfor indstiller Korpsledelsen hvert år et budget som godkendes af Korpsrådet. Budgettet skal afspejle de prioriteringer der er i udviklingsplanen for det kommende år. Dermed er der en sammenhæng mellem det årlige budget, udviklingsplanen og visionen for Det Danske Spejderkorps.
3 SIDE 3 Det Danske Spejderkorps styres gennem 4-årige udviklingsplaner, der sætter retning for korpset underbygget af 10-årige visioner Udviklingsplan for DDS Præsenteres af korpsledelsen og godkendes af Korpsrådsmødet i fastlagte intervaller: budgettet årligt og udviklingsplanen hvert 4. år. 4-årig udviklingsplan 4-årig udviklingsplan 10-årig Vision for DDS Forarbejdes i en involverende proces to år før vedtagelse. Diskuteres og udvikles på Korpsrådsmødet året før vedtagelse. Vedtages på skæringsåret. Fundamentet for DDS Ikke på forhånd fastsat hvornår Principper, Metoder justeres eller ændres. Vision for Det Danske Spejderkorps Principper, metoder Love og vedtægter Vision for Det Danske Spejderkorps Foto: William B. Rønnebek
4 SIDE 4 Visionen Det Danske Spejderkorps vision sætter overordnet retning for udviklingen i den fælles organisation, divisionerne, grupperne, centrene og aktiviteterne i korpset. Visionen består af en visionstitel og under denne titel, helst 3 og maksimalt 5 pejlemærker for Det Danske Spejderkorps udvikling de kommende 10 år fra visionens vedtagelse. Visionen medfølges af inspiration i form af aktiviteter, fortællinger, projekter mv. til at udleve visionen i korpsets. Skabelsen af en ny vision for Det Danske Spejderkorps skal være en involverende proces, der tillader medlemmer fra hele korpset at påvirke resultatet. Det er væsentligt både fordi involvering skaber forståelse og fordi visionen skal afspejle virkeligheden og de ønsker og drømme som spejdere i Det Danske Spejderkorps har for vores forpligtende fællesskab. Processen skal sikre at visionen funderes på en solid viden om verden udenfor og inde i korpset. Det skal være muligt for de medlemmer, der ønsker at yde indflydelse på visionen at være med. Udarbejdelse af Visionen skal derfor igangsættes ca. to år før det vedtagende Korpsrådsmøde. Visionsprocessen giver korpsets medlemmer mulighed for at diskutere Det Danske Spejderkorps langsigtede udviklingsretning og påvirke den overordnede retning og fokusering for den fælles organisation. Processen skal synliggøre, hvilket fokus og engagement, der optræder i korpset og samtidig lede frem til en vision, der afspejler at ikke alt kan prioriteres. Det er Korpsledelsens ansvar, at denne proces leder frem til en indstilling af en vision til Korpsrådet. Visionen skal fremlægges i sin helhed på et korpsrådsmøde og besluttes dér, sådan at Korpsledelsen kan begynde at udarbejde en udviklingsplan, på baggrund af visionen. Dermed er det Korpsrådsmødet, der konkluderer på den gennemførte proces. Visionen sætter overordning retning for Det Danske Spejderkorps udvikling, lokalt, regionalt og nationalt. Vi beslutter en fast ramme for Visionen Involverende proces med frivillige på tværs af landet, forud for et involverende korpsrådsmøde Beskrivelse af konteksten for Det Danske Spejderkorps Beskrivelse af situationen internt i Det Danske Spejderkoprs Oprids af vores grundlæggende formål, love og værdisæt Fundamentet Format Fastlæggelse af en overordnet visionstitel Uddybet ved 3-5 underliggende pejlemærker for DDS udvikling over de næste 10 år ldekatalog til at arbejde med visionen i divisionen, i centre og i grupper Udtalelser fra forskellige personer i organisationen om hvad visionen betyder for dem National niveau... Får en overordnet retning for hvad der skal fokus på i de næste 10 år Kan gå i gang med at etablere milepæle og delmål Får en fleksibel, men klar ramme for hvad der skal fokus på og hvad der ikke har prioritet Lokalt og regionalt niveau... Får mulighed for at diskutere strategi og visioner Skal påvirke den fælles organisation og kan bestemme i hvilken retning Det Danske Spejderkorps skal udvikle sig Får viden om hvad andre i korpset har fokus på og vil engagere sig i Har forståelse for at ikke alting kan være en prioritet Styret ved... Korpsledelsen styrer involveringsprocessen og indstiller visionen til godkendelse af Korpsrådet Korpsrådet beslutter visionen og overdrager eksekverering afvisionen til korpsledelsen Styret ved... Deltagelse i arbejdsmøder, workshops og korpsrådsmøde Indfydelse efter dem der deltager og engagerer sig bestemmer princippet Mulighed for at påvirke tidligt og beslutte senere ved afstemning
5 SIDE 5 Udviklingsplanen Det Danske Spejderkorps udviklingsplan sætter et særligt fokus over en fireårig eriode på et eller flere elementer i visionen og inspirerer til handling lokalt. I udviklingsplanen fastlægges et overordnet udviklingsmål uddybet i tre underliggende temaer der tilsammen danner ramme for korpsets arbejde de kommende fire år fra vedtagelse. Udviklingsmålet og de tre temaer medfølges af et idekatalog med konkrete initiativer til at arbejde med udviklingsplanen i korpsets enheder. Det påhviler Korpsledelsen af udarbejde en udviklingsplan hvert fjerde år, der kan præsenteres for Korpsrådet til godkendelse. Udviklingsplanen skal afspejle verden udenfor og inde i Det Danske Spejderkorps og det er Korpsledelsens opgave at sikre dette. Udviklingsplanen skal fastlægge et fokus og prioritere hvor engagementet skal ligge internt i korpset. Sammenhængen mellem visionen og udviklingsplanen, skal være synliggjort i udviklingsplanen, idet den skal beskrive de indsatser, der skal ske, for at realisere dele af visionen. Udviklingsplanen fungerer som en prioritering af ressourcer og målsætning for indsatser i den fælles organisation, hvori projekter, initiativer og arrangementer på nationalt niveau forankres. For korpsets enheder skal udviklingsplanen være en kombination af instruktion og inspiration: den skal være en relevant referenceramme og give perspektiv på og inspiration til gruppernes egne udviklingsplaner. Selvom udviklingsplanen lægger en ramme for 4 år er det op til den valgte Korpsledelse, at sikre en god balance mellem at realisere planen og sikre en vis responsivitet til de muligheder og forandringer, der kan opstå imellem vedtagne udviklingsplaner. Det kan være ændrede holdninger i samfundet, politiske tiltag, fælles projekter eller engagement fra eksterne samarbejdsparter, hvor korpsledelsen prioriterer Det Danske Spejderkorps engagement imellem udviklingsplanerne. Udviklingsplanen, besluttet af korpsledelsen, godkendt af korpsrådet, sætter særligt fokus på et eller flere elementer i visionen og inspirerer til handling lokalt Vi beslutter en fast ramme for udviklingsplanen Kort beskrivelse af konteksten for Det Danske Spejderkorps Kort beskrivelse af situationen internt i Det Danske Spejderkoprs Forbindelse til visionen hvordan er udviklingsplanen med til at realisere elementer i visionen Fastlæggelse af et overordnet udviklingsmål Uddybet ved 3 underliggende temaer vi arbejder med over de næste 4 år ldekatalog med konkrete initiativer til at arbejde med udviklingsplanen i divisionen, i centre og i grupper Eksempler på initiativer som den fælles organisation sætter i gang National niveau... Får prioriteret ressourcer og indsatser for de næste fire år, og derigennem for korpskontoret og de frivilliges arbejde Igangsætter projekter, initiativer og arrangementer Fastlægger mål Lokalt og regionalt niveau... Får en ramme for fokus og inspiration til egen lokale udviklingsplan Får viden om hvad resten af korpset har fokus på og vil engagere sig i Har forståelse for hvad man kan forvente, hente særligt støtte eller inspiration til fra den fælles organisation Styret ved... Korpsledelsen beslutter budget til godkendelse af Korpsrådet Korpsledelsen beslutter eksekvering af projekter og initiativer Den fælles organisation leverer på initiativer og målsætninger Styret ved... Ledelsen lokalt beslutter budget til godkendelse Ledelsen lokalt beslutter eksekvering af initiativer og projekter
6 SIDE 6 Roller i strategirammen Formålet med Det Danske Spejderkorps strategiramme er at skabe fælles udviklingsretning i hele korpset. Dermed er strategirammen væsentlig for alle medlemmer, enheder og funktioner i Det Danske Spejderkorps, da alle indgår i forskellige dynamikker. Det brede sigte for strategirammen medfører et behov for en bevidsthed om hvilke roller i korpset der indgår i hvilke dynamikker for ikke at gøre processen uigennemskuelig og uladsiggørlig. Fem roller, har en væsentlig rolle i enten skabelsen eller udlevelsen, eller begge, af strategirammen. Det gælder korpsets enheder, den fælles organisation, Korpsrådet, Korpsledelsen og Generalsekretæren. Enhedernes rolle Det Danske Spejderkorps består af mange forskellige enheder: grupper, divisioner, netværk, centre, arrangementer m.m.. Enhederne, især Grupperne, udlever det daglige spejderarbejde og den fælles vedtagne retning for korpset. De deltager i skabelsen af visionen og kan gennem deres enhedsrepræsentanter i Korpsrådet øve indflydelse på beslutningen af udviklingsplaner og budgetter. Enhedernes fornemste rolle er at udleve og udvikle det gode spejderarbejde i den fælles vedtagne retning givet af visionen og udviklingsplanen. Derudover at bidrage til, gennem inputs og deltagelse, at skabe den 10 årige vision til indstilling til Korpsrådet. Korpsrådets rolle Korpsrådet er korpsets øverste myndighed. Korpsrådet er samlet ordinært en gang årligt til Korpsrådsmødet. Her godkendes eller afvises de forslag der er fremsendt af korpsets medlemmer eller Korpsledelsen. Korpsrådets fornemste opgave i strategirammen er at vedtage visionen og udviklingsplanen. Derudover at kontrollere Korpsledelsen ved at spørge ind til, godkende eller afvise budgetter, forslag og beretninger. Korpsrådet tager ikke stilling i enkeltsager eller vedtager enkeltinitiativer, men sætter den overordnede retning for korpset, igennem vedtagelse af en 10-årig Vision, en 4-årig Udviklingsplan og et årligt budget. Korpsledelsens rolle Korpsledelsen varetager under ansvar over for Korpsrådet ledelsen af korpset. Dermed er det Korpsledelsens ansvar at agere bestyrelse. Herfra beder man den daglige ledelse udarbejde materiale og beslutningsdokumenter til drøftelse og beslutning, og eksekverer på beslutninger taget af Korpsledelsen. Korpsledelsens fornemste opgave er, med afsæt i den af Korpsrådet besluttede vision og udviklingsplan, at igangsætte initiativer, projekter og kontrollere den daglige ledelses arbejde ved at spørge ind, godkende eller afvise forslag, indstillinger og status. Generalsekretærens rolle Generalsekretæren er den øverste administrative daglige ledelse i Det Danske Spejderkorps og refererer til Korpsledelsen, hvor den daglige politiske ledelse udgøres af de to spejderchefer. Generalsekretærens fornemste opgave er at sikre at Korpsledelsens beslutninger føres ud i livet og at Korpsledelsen er klædt på til at kunne varetage sin opgave. Det er en stadig vigtig opgave at sikre en god balance mellem ansatte og frivillige i den fælles organisation. Det er generalsekretærens opgave, med støtte fra den fælles organsation at sikre fortsat rekruttering af dygtige engagerede frivillige og medarbejdere.
7 SIDE 7 Den fælles organisations rolle Den fælles organisation er en projektorganisation, der sikrer drift og udvikling af produkter og services med afsæt i korpsets udviklingsplan, vision og Spejdernes mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem friluftsliv, fællesskab og udfordring. Den fælles organisations fornemste opgave er at orientere sig efter visionen og eksekvere på baggrund udviklingsplanen og af Korpsledelsens beslutninger. Det er generalsekretærens opgave, som daglig leder af den fælles organisation, at sikre at projekter, initiativer m.v. vedtaget af Korpsledelsen, bliver eksekveret. Den fælles organisation består af både frivillige og ansatte. Hvilken rolle spiller DDS forskellige organer? Organ Det betyder at... Korpsrådsmødet Korpsrådsmødet er DDS generalforsamling: man godkender eller afviser de forslag, der er fremsat af korpsledelsen eller af medlemmer Korpsrådsmødets fornemste opgave er at vælge korpsledelsen, kontrollere dens arbejde ved at spørge ind til, godkende eller afvise budgetter, forslag og beretninger Korpsrådsmødet skal ikke tage sig af enkeltsager eller fremsætte enkeltinitiativer, men udstikke de overordnede retningslinjer for korpset det er op til den valgte korpsledelse at agere bestyrelse Korpsledelsen Korpsledelsen er DDS bestyrelse: man beder den daglige ledelse udarbejde materiale og beslutningsdokumenter til drøftelse og beslutninger, og eksekverer på de beslutninger, Korpsledelsen tager Korpsledelsens fornemste opgave er at varetage det øverste ledelsesansvar for Korpset mellem Korpsrådsmøderne: ved at igangsætte initiativer, projekter og kontrollere den daglige ledelses arbejde ved at spørge ind til, godkende eller afvise forslag, indstillinger og status Generalsekretæren og den fælles organisation Generalsekretæren er den øverste administrative daglige leder og refererer til Korpsledelsen, hvor den daglige politiske ledelse er de to spejderchefer Generalsekretæren fornemste opgave er at sikre at Korpsledelsens beslutninger er føres ud i livet og at Korpsledelsen er klædt på til at kunne varetage sin opgave
8
Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012
Divisionsledelsesstævne t 27.-29. januar 2012 Korpsrådsmøde 2012 Sang: Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste
Læs mereDen Fælles Organisation
Den Fælles Organisation Det Danske Spejderkorps Introduktion Den fælles organisation er betegnelsen for det samlede felt af frivillige og ansatte, der arbejder med drifts- og udviklingsdelen for hele Det
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereRammeaftale for Spejderne
Rammeaftale for Spejderne 2016-2019 Grundlag for rammeaftalen Foreningen Spejderne blev dannet d. 2. december 2015 med et ønske om at skabe et tæt og forpligtende samarbejde mellem de fem danske spejderkorps.
Læs mereStrategi for ejendomsområdet 2013-2018
Strategi for ejendomsområdet 2013-2018 Indledning Dette dokument udgør DDS' strategi for den langsigtede udvikling af ejendomsporteføljen. Formålet med dokumentet er at sikre gode langsigtede dispositioner,
Læs mere1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
Vedtægter for Spejderne Stiftelse De fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark og Sydslesvig: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereForventninger til divisionsledelserne
Forventninger til divisionsledelserne Divisionsledelsernes formål Divisionsledelser i Det Danske Spejderkorps har til formål at understøtte gruppernes daglige arbejde, udvikling og vækst. Divisionsledelsernes
Læs mereReferat af korpsledelsesmøde onsdag den 5. december 2018 Spejdercenter Holmen kl Deltagere
Deltagere Louis Jørgensen, Kasper Staunskær Frandsen, Marie Torp Christensen, Kristine Clemmensen-Rotne, Susan Hein Eiberg, David Hansen, Kasper Hertz Jansen, Troels Lund, Christian Price, Mathias Lysholm
Læs mereReferat fra Spejdernes Generalforsamling Fredag d. 9. marts 2018 kl Houens Odde, Gilwellhytterne
Referat fra Spejdernes Generalforsamling Fredag d. 9. marts 2018 kl. 19.20-20.20 Houens Odde, Gilwellhytterne Pkt. Dagsordenspunkt 1 Valg af dirigent og referent at generalsekretær Birgitte Meisner Nielsen
Læs mereKommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive
Læs mereRetningslinjer for anerkendelse af Arrangementer og Spejdercentre.
Side 1 af 8 Retningslinjer for anerkendelse af Arrangementer og Spejdercentre. Lovgrundlag Korpsrådsmødet Kraftværk 09 vedtog, at det er muligt for arrangementer og spejdercentre at blive anerkendt af
Læs mereStyringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereBaggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi
Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop Oplæg til proces for Spejdernes Strategi 2017-2020 På Spejdernes årsmøde marts 2017 påbegyndte Spejderne planlægningen af Spejdernes strategiplan for
Læs mereStrategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016
Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske
Læs mereEvaluering af strategikoncept
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) x Beslutningsbilag (B)
Læs mereHB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 NYHED EFTER LUKKET BILAG. Udviklingsmål - Strategi Handlingsplaner Kommissorier Retningslinjer
HB-møde: Januar 2014 Initialer: MS Bilags.nr.: 2.1.1.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X X NYHED EFTER LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereStrategi 2016-2018. Lars Stevnsborg
Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereReferat Korpsledelsens møde 26. juni 2012
Referat Korpsledelsens møde 26. juni 2012 Deltagere Morten Kerrn-Jespersen, Marianne Karstensen, Søren Eriksen, Rasmus Jensen, Karen Vejby, Katja Salomon Johansen, Erik Aabjerg Friis, Christine Fribert
Læs mereLedelsesstruktur og arbejdsform i den fælles organisation
Ledelsesstruktur og arbejdsform i den fælles organisation EFTERÅRET 2016 Foto: Mads Godvin jensen SIDE 2 Ledelsesstruktur og arbejdsform i den fælles organisation Motivation Formålet med denne beskrivelse
Læs mereI ÅR SKAL VI VÆLGE EN HELT NY KORPSLEDELSE, HVIS FORSLAGET OM NYE VEDTÆGTER BLIVER GODKENDT
VALG I ÅR SKAL VI VÆLGE EN HELT NY KORPSLEDELSE, HVIS FORSLAGET OM NYE VEDTÆGTER BLIVER GODKENDT MEN HVAD VIL DET EGENTLIG SIGE AT SIDDE I KORPSLEDELSEN? HVILKE POSTER ER DER? OG HVEM SKAL VÆLGES? HVEM
Læs mereKorpsledelsesmøde den 30. august 31. august 2013 Referat
Korpsledelsesmøde den 30. august 31. august 2013 Referat Mødested og tid Holmen Fredag den 30/8-2013 kl. 19:10 22:50 Lørdag 31/8-2013 kl. 8:00 14:40 Deltagere Marianne Karstensen (punkt 1-8 herefter afbud),
Læs mereKorpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere
Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles
Læs mereHandlingsplan for Antvorskov Division
Det gør vi allerede Handlingsplan for Antvorskov Division 1. Divisionsledelserne sikrer, at grupperne udarbejder og gennemfører planer til medlemsvækst Divisionsledelsen bør regelmæssigt mødes med gruppelederne,
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereGenerelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret.
Side 1 / 9 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret af januar 2014 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men kun medlemmerne har stemmeret. Disse er: - Forældre til medlemmer
Læs mereOrganisation og kommissorier for Kulturmetropolen
Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen 2016-2019 1 Indholdsfortegnelse Organisationsdiagram... 3 Kulturmetropolens politikere KMP (politisk styregruppe)... 4 Kulturmetropolens kulturchefer KMK
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereJob- og personprofil for områdechefer
Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereDIRIGENTVEJLEDNING TIL GRUPPERÅDSMØDET (OPDATERET December 2018)
Side 1 / 10 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret januar 2019 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men ikke alle har stemmeret. Grupperådet udgøres af de fremmødte personer,
Læs mereStyrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune
Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereKongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet
Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den 21.-22. juni 2017 Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag Organisationsudviklingsprojektet Baggrund DSR s kongres besluttede i maj 2016, at gennemføre
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereAnsøgningsskema. Bemærk venligst:
Ansøgningsskema Bemærk venligst: Det udfyldte ansøgningsskema skal uploades online på www.framevoicereport.org. Hjemmesiden og ansøgningsmodulet vil være tilgængeligt fra den 15.04.2018. Indtil da vil
Læs mereJob- og personprofil for viceområdechefer
Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,
Læs mereDIRIGENTVEJLEDNING TIL GRUPPERÅDSMØDET (OPDATERET JANUAR 2016)
Side 1 / 10 Dirigentvejledning til Grupperådsmødet Opdateret januar 2016 Generelt om afstemning Grupperådsmødet er åbent for alle, men ikke alle har stemmeret. Grupperådet er de fremmødte personer der
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereFrivillighedsstrategi - DGI Midtjylland
Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland DGI Midtjylland søger med denne strategi, at anvise en vej i hele organisationen i forhold til rekruttering og fastholdelse af frivillige. Strategien giver bud på,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereVISION OG KERNEVÆRDI
VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereStrategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør
Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør 1 Strategi i vindervirksomheder: Rejsebeskrivelse med fire etaper Situation Ambition Must-Win- Battles Eksekvering Lægaard Management A/S tilbyder rådgivning
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Anders Thise Holm Cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi Partner og konsulent i TeamKompagniet Foredragsholder i ledfrivillige.dk Aktiv frivillig HR-leder
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereS T R A T E G I 2016 Delegeretmøde
S T R A T E G I 2016 2018 Delege retmød e 2016 INDHOLD Indledning Side 3 Pigespejderidentitet og pigespejderværdier Side 4 Vejen mod Strategi 20162018 Side 6 Strategi 2016-2018 Side 8 Pigespejdere flytter
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020
UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereStrategi Kolding Gymnasium
Strategi 2020 Kolding Gymnasium INDHOLD Mission 3 Vision 2020 4 Identitet 5 Image 6 Strategiske temaer og mål 7 BAGGRUND Denne strategiplan er igangsat af bestyrelsen og er resultatet af et strategiforløb
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereSTRATEGI IDEBANK FREMTID. Kreativitet FORANDRING. MARKETING Inspitarion. Intuitiv. Vision FORBEDRING. Innovativ INDBLIK VÆKST LØSNINGSORIENTERET
VÆRDIKÆDE IDÉER FORANDRING PLANLÆGNING PRÆSTATION FORBEDRINGER STRATEGI LØSNINGSORIENTERET PLAN IDEBANK OPTIMERING FORBEDRING Vision Kreativitet STRATEGISK MÅL Innovativ FREMTID Implementering VÆKST 2016
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereDu har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau
Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereKORPSRÅDSMØDE Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Dansk Spejderkorps Sydslesvig KORPSRÅDSMØDE 2016 Kære spejder! Vi indkalder hermed til vores årlige korpsrådsmøde d. 20. november 2016, fra kl. 11.45 på Tydal Gård i Infocenteret. Selve mødet starter kl.
Læs mereDeltagere: Morten Junget, Signe Lund Christensen, Erik Friis, Erling Birkbak & Thea Hass (referent)
Spejdernes bestyrelse Søndag d. 8. april 2018 kl. 20.00-22.00 Skype REFERAT Deltagere: Morten Junget, Signe Lund Christensen, Erik Friis, Erling Birkbak & Thea Hass (referent) Afbud: David Hansen, Julie
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik Indhold Om frivilligpolitikken 2 Værdier 3 Hvad er frivillighed? 3 Frivillige aktiviteter 4 Frivillige kan forvente 5 Diabetesforeningen forventer 6 Uddybende dokumenter
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs merePIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan
PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,
Læs mereDiabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereMøde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014
3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-
Læs merePrincipper for. den gode indsats. i ressourceforløb
Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereDirektionens strategiske pejlemærker
Direktionens strategiske pejlemærker Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Det er hele organisationens opgave at opfylde den vision, gennem måden kerneopgaven bliver
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mere