Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne

Transkript

1 Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere - med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Resumé September 2014 Milnersvej Hillerød Tel Fax ww.pharmakon.dk

2 Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne Samlet arbejdsrapport Version Forfattere Mira El-Souri, Pernille Dam, Pia Hagde, Hanne Herborg, Lene Lauridsen, Maria Haahr Nielsen, Lotte Stig Nørgaard, Kirsten Pultz, Charlotte Rossing, Morten Sodemann

3 Rapport Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere Version Pharmakon, september 2014 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Forord Rapporten beskriver resultater fra projektet Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne. I projektet blev der udviklet og afprøvet en individuelt tilpasset indsats, som er baseret på farmaceutisk rådgivning. Indsatsen blev leveret af apoteket og har fokus på sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger for nydanskere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet bestod af to delprojekter: 1) Et udviklingsprojekt, hvis formål var at udvikle og afprøve indsatsen og tilpasse den til målgruppen. Udviklingsprojektet forløb i perioden november maj 2012 i Esbjerg og Aarhus Kommuner. 2) Et implementeringsprojekt, hvor erfaringerne fra udviklingsprojektet blev anvendt til at afprøve indsatsen i et forløb, der ligger så nær driftssituationen som muligt. Implementeringsprojektet forløb i perioden oktober 2012 december 2013 i Esbjerg, Kolding og Odense Kommuner. Der foreligger en særskilt rapport over resultaterne af udviklingsprojektet. Nærværende rapport beskriver kort de gennemførte indsatser og giver et samlet overblik over resultaterne af begge delprojekter. Desuden beskriver rapporten den organisatoriske læring, der er opbygget gennem erfaringerne af at have afprøvet indsatsen i flere forskellige kontekster. Rapporten henvender sig til beslutningstagere med ansvar for at tildele socialt udsatte og sårbare grupper sundhedsfremmende tilbud. Desuden henvender rapporten sig til alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med og har interesse for målgruppen. Projektet blev gennemført med basis på Pharmakon, Apotekernes Uddannelsescenter. Der blev nedsat en projektgruppe, som delte ansvaret for projektets gennemførelse og agerede som faglig sparring under projektforløbet. I projektgruppen indgik: - Hanne Herborg, tidligere udviklingschef, Pharmakon - Charlotte Rossing, udviklingschef, Pharmakon - Lotte Stig Nørgaard, lektor, Københavns Universitet - Lene Lauridsen, farmaceut, Sct. Hans & Vollsmose Apotek, Odense - Pia Hagde, projektkoordinator, Jobcenter Esbjerg - Morten Sodemann, professor i Indvandrermedicin, leder af Indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital. Projektet blev støttet af Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper og medfinansieret af Danmarks Apotekerforening og Pharmakon. Tak til borgere og deltagere fra jobcentre, apoteker og almen praksis, som har bidraget til projektets gennemførelse. 3

5 4

6 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1 - Resumé Baggrund Formål Design og metode Resultater... 8 Individuelle målsætninger... 8 Compliance... 8 Concordance... 8 Viden... 8 Jobcentrenes vurdering... 8 Tilfredshed... 8 Lægemiddelrelaterede fund... 8 Helbredsstatus og arbejdsevne... 9 Samarbejdsmodel og organisatorisk læring Metodemæssige begrænsninger Konklusion... 9 Apoteksvurderede effekter... 9 Samarbejdsmodel og organisatorisk læring Referenceliste

7 6

8 Kapitel 1 - Resumé 1.1 Baggrund På jobcentre i Danmark oplever medarbejderne, at især nydanske borgere beder dem om hjælp, fordi de har problemer med at overskue deres medicin og med at efterleve behandlingsanvisninger. Non-compliance i forhold til lægemiddelindtag anses som et stort og væsentligt problem i denne sammenhæng. Manglende implementering af lægemiddelbehandling, og dermed ikke optimal effekt, kan gøre det vanskeligt at vurdere borgerens reelle helbredssituation og den deraf følgende arbejdsevne. Det opleves af jobcentrene, at disse borgere af denne grund hænger fast i systemet gennem længere tid end nødvendigt. To danske pilotprojekter blandt nydanske medicinbrugere har afdækket stor hyppighed af lægemiddelrelaterede problemer a, som det var muligt at løse i et samarbejde mellem patient, apotek og læge 1,2. Der er desuden evidens for, at man ved at skræddersy målrettede apoteksbaserede interventioner kan skabe løsninger og opnå mere sikker og effektiv medicinbrug 14,15,16,17, Formål Projektet bestod af et udviklingsprojekt og et implementeringsprojekt. Formålet med det samlede projekt var at forbedre målgruppens helbredsstatus og arbejdsevne gennem en individuelt tilpasset farmaceutisk indsats med fokus på sikker og effektiv implementering af lægemiddelbehandlinger. Formålet med udviklingsprojektet var at udvikle og afprøve indsatsen samt at oparbejde erfaring med denne. I udviklingsprojektet blev indsatsen desuden evalueret formativt for at undersøge, om indsatsen kunne implementeres i den pågældende målgruppe. I implementeringsprojektet blev erfaringerne fra udviklingsprojektet anvendt til at afprøve indsatsen i et forløb, der lå så nær hverdagssituationen som muligt. Implementeringsprojektet bidrog med erfaringer vedr. implementeringen af indsatsen i forskellige kontekster. 1.3 Design og metode Udviklingsprojektet var designet som et formativt udviklingsprojekt, hvorved programmet Sikker og effektiv medicinbrug blev tilpasset og afprøvet til målgruppen i Esbjerg og Aarhus Kommuner. Desuden blev der i projektet udviklet og afprøvet støtte- og evalueringsredskaber til målgruppen. Implementeringsprojektet var også designet som et formativt projekt, hvorved samarbejdsmodeller omkring indsatsen blev afprøvet i Esbjerg, Odense og Kolding Kommuner. I forbindelse med begge projekters start blev der gennemført et kompetenceløft for apoteksfarmaceuter i forhold til leveringen af indsatsen, kommunikation gennem tolk og i forhold til viden og kendskab til målgruppen og deres situation. Indsatsen Indsatsen bestod af 4 samtaler. Indholdet i de 4 samtaler var: 1) patientens historie om sygdom og medicin 2) en medicingennemgang baseret på patientens personlige elektroniske medicinprofil b samt vedkommendes medbragte medicin 3) patientundervisning om medicin og behandling a Lægemiddelrelaterede problemer defineres som: En uønsket situation, som patienten oplever, der skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen. I denne rapport bruges begrebet lægemiddelrelaterede fund i stedet for, for at understrege i kommunikationen, at der blot er tale om mulige lægemiddelrelaterede problemer b Den Personlige Elektroniske Medicinprofil er en oversigt, som findes på internettet, over den medicin, som en borger køber på apoteket. Den omfatter oplysninger om bl.a., hvilken medicin der er købt hvornår. Listen går 2 år tilbage 7

9 4) en opfølgningssamtale med fokus på fastholdelse af positive ændringer. Samarbejdsmodel Der blev etableret en samarbejdsmodel mellem de aktører, der forestod den praktiske afvikling af indsatsen: medarbejdere på jobcenter, apoteksfarmaceuter, tolke samt praktiserende læger. Formålet med etableringen af samarbejdsmodellen var at øge implementeringen af lægemiddelbehandlingen hos målgruppen, ligesom samarbejdsmodellen havde som mål at øge kendskabet til de involveredes kompetencer samt at udvikle hensigtsmæssige og ressourcelette kommunikationsveje. I udviklingsprojektet blev samarbejdsmodellen tilrettelagt i samarbejde med aktørerne ved en workshop ved projektstart. Samarbejdsmodellen blev forankret i en arbejdsgruppe i hver af de deltagende kommuner. I implementeringsprojektet tog apoteksfarmaceuterne, som en del af deres kompetenceløft, på studiebesøg på deres lokale jobcenter for at etablere samarbejdet. 1.4 Resultater Der indgik i alt 82 borgere i projektet med en gennemsnitsalder på 46,8 år, hvoraf 78 % var kvinder. Individuelle målsætninger Ved afslutning af projektet viste resultaterne statistisk signifikante forbedringer for de mål, som borgerne inden projektstart individuelt havde formuleret. For mere end 50 % af borgerne handlede målsætningen bl.a. om øget viden om sygdom og medicin. Compliance Borgernes efterlevelse af deres lægemiddelbehandling var signifikant bedre efter modtagelse af indsatsen. Der blev vist statistisk signifikante forbedringer af både tilsigtet og utilsigtet noncompliance hos borgerne. Forbedringerne sås især hos borgere, der havde tendens til at glemme at tage deres medicin. Concordance Ved concordance oplevelse af partnerskab i behandlingen rapporterede flere end 50 % af borgerne om forbedringer i forhold til vedkommendes opnåede viden om behandlingen og deres evne til at inddrages i beslutninger om deres behandling samt evnen til at udføre aftalerne om deres behandling. Viden 75 % af de inkluderede borgere rapporterede om forbedret viden om medicinens virkning på deres sygdom, og 63 % rapporterede om forbedret viden om deres sygdom. Jobcentrenes vurdering Jobcentrenes vurdering af borgerens håndtering af den helbredsmæssige situation i forhold til arbejdsmarkedet viste også signifikante forbedringer. Tilfredshed På samme måde oplevede man stor tilfredshed med projektet blandt borgerne, og deres opfattelse af apotekets faglige kunnen og muligheder for at tilbyde hjælp er forbedret. Lægemiddelrelaterede fund For at vurdere, hvor mange af apoteksfarmaceuternes forslag til ændringer i borgernes lægemiddelbehandling reelt blev forelagt, accepteret og implementeret af borgernes praktiserende læger, blev der indsamlet data herom. 8

10 Eksempler på lægemiddelrelaterede fund er: mulig under- eller overdosering, mulige interaktioner, mulig medicin uden begrundet indikation, mulige ubehandlede indikationer, complianceproblemer, forkert teknisk anvendelse, muligt uhensigtsmæssigt præparatvalg, mulige bivirkninger. Helbredsstatus og arbejdsevne Der blev ikke fundet statistisk signifikante resultater i form af forbedringer i helbredsstatus og arbejdsevne. Samarbejdsmodel og organisatorisk læring Der er afprøvet forskellige lokalt tilpassede modeller for samarbejde og kommunikation. Rapporten bidrager med en række organisatoriske anbefalinger og læringspointer. 1.5 Metodemæssige begrænsninger De kvalitative data viser, at de patientoplevede effekter kunne være påvirket af den beskæftigelseskontekst, hvori vedkommende indgik. Og i fortolkningen af resultaterne burde man tage dette i betragtning. Det vurderes, at borgerne ikke har haft interesse i at fremstille deres helbred og arbejdsevne bedre, end de var, og at resultaterne derfor viser et worst case - frem for et best case -scenario. På baggrund af dette blev både jobcentre og apoteker bedt om at vurdere de enkelte borgeres compliance, helbred og arbejdsevne. Disse data er med til at illustrere, hvordan borgerne, jobcentrene og apoteksfarmaceuterne kunne se forskelligt på forbedringer i compliance, helbred og arbejdsevne. Under præsentationen af resultaterne valgtes det at samle resultaterne fra hhv. udviklingsprojektet og implementeringsprojektet. Det kunne godt lade sige gøre, idet der ikke blev ændret i indholdet eller omfanget af indsatsen fra udviklings- til implementeringsprojektet. Der var tale om afprøvning af den samme indsats i flere forskellige kommuner. For at øge gennemsigtigheden af resultaterne fremgår resultaterne af hhv. udviklings- og implementeringsprojektet hver for sig også. 1.6 Konklusion Indsatsen Indsatsens indhold og omfang fungerer og viser effekt for en stor del af de borgere, der har været med i projektet. Borgerrapporterede effekter Den leverede indsats viser signifikante positive effekter på individuelle målsætninger og compliance. Desuden har indsatsen øget borgernes evne til inddragelse i beslutninger om deres behandling samt andre concordance-parametre. Borgerne rapporterer om øget viden om sygdom og medicin samt tryghed ved at tage medicin. Der er stor tilfredshed med projektet blandt borgerne, og deres opfattelse af apotekets faglige kunnen og muligheder for at tilbyde hjælp er forbedret. Der er ikke vist signifikante forbedringer af helbred og arbejdsevne. Jobcentervurderede effekter Jobcentrenes vurdering af borgerens håndtering af den helbredsmæssige situation i forhold til arbejdsmarkedet viser signifikante forbedringer. Apoteksvurderede effekter Farmaceuterne har identificeret 3,7 lægemiddelrelaterede fund pr. borger og har løst en stor del af dem i samarbejde med borgeren og i andre tilfælde i samarbejde med borgerens praktiserende læge. 9

11 Herudover er der identificeret problemer med motivation, viden og vaner og fundet løsninger på disse i samarbejde mellem borgeren og apoteksfarmaceuten. Samarbejdsmodel og organisatorisk læring Der er afprøvet forskellige lokalt tilpassede modeller for samarbejde og kommunikation. Der kan ikke peges på en enkelt løsning, der kunne fungere alle steder, og der vil ved implementering i andre kommuner derfor være behov for lokal tilpasning. Til dette formål er der udarbejdet en række læringspointer, som kan tages med i betragtning. Både apotek og jobcenter ser det oplagt at tilbyde indsatsen til andre målgrupper, herunder etnisk danskere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 10

12 Referenceliste 1. Lauridsen L, Gudex C, Hansen M. Evaluering af medicingennemgang givet til ikke-etnisk danske patienter. CAST Syddansk Universitet Søndergaard B, Haugbølle LS, Sørensen EW, Traulsen JM, El-Souri M, Mygind A. Optimal lægemiddelanvendelse blandt ikke-etniske danskere (del 2). Gennemførelse af medicingennemgang. Slutrapport. Københavns Universitet, Det Farmaceutiske Fakultet Singhammer J et al. Etniske minoriteters sundhed. Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Holmberg T, Ahlmark N, Curtis T. State of the art report Etniske minoriteters sundhed i Danmark. MIGHEALTHNET, Statens Institut for Folkesundhed Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie. Sundhedsstyrelsen Adherence to Long-Term Therapies. Evidence for action. World Health Organisation Compliance. Om afvigelser mellem lægers ordinationer og patienternes faktiske medicinering. Institut for Rationel Farmakoterapi a Vinter-Jensen K, Primdahl R. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en antologi. København: Sundhedsstyrelsen. Rapport; Thorsager L, Schneider M. Socialt udsatte borgeres sundhed barrierer, motivation og muligheder. Undersøgelse som led i projekt Lighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen Andersen HL. Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning. KORA Haynes RB, Ackloo E, Sahota N, McDonald HP, Xao X. Interventions for enhancing medication adherence (Review). The Cochrane Library:2; Folmann NB, Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Et registerstudie. København: Sundhedsstyrelsen: Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Rapport: Adherence to Long-Term Therapies. Evidence for action. World Health Organisation Haynes RB, Ackloo E, Sahota N, McDonald HP, Xao X. Interventions for enhancing medication adherence (Review). The Cochrane Library:2; Maibøll M, Dam P, Herborg H, Rossing C, Pultz K, Sørensen L. Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere - Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering. Arbejdsrapport. Pharmakon Dam P, Herborg H, Rossing C, Sørensen L. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin - Evaluering af implementering og procesmål. Arbejdsrapport. Pharmakon Maibøll M, Dam P, Herborg H, Rossing C, Sørensen L. Sikker og effektiv medicinbrug for brugere af blodtryksmedicin - Evaluering af patienters, lægers og apotekspersonales tilfredshed og effektvurdering. Arbejdsrapport. Pharmakon Dam P, Herborg H, Pultz K, Rossing C, Thomsen LA. Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere. Færdigudvikling og evaluering af en regionalt forankret model. Pharmakon Rossing C, Agergaard M, El-Souri M, Pultz K. Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. En rådgivningsydelse til hjertepatienter. Pharmakon Herborg H, Haugbølle LS, Sørensen L, Rossing C, Dam P. Developing a generic, individualised adherence programme for chronic medication users. Pharmacy Practice 2008 Jul-Sep;6(3): El-Souri M, Dam P, Hagde P, Herborg H, Lauridsen L, Nørgaard LS, Pultz K, Rossing C, Sodemann M. Sikker og effektiv medicinbrug for nydanskere med henblik på forbedring af helbredsstatus og arbejdsevne. Arbejdsrapport udviklingsprojektet. Pharmakon Danmarks Statistik. Indvandrere i Danmark November Tilgængelig fra: 11

13 23. Kjeldsen LJ, Bjerrum L, Herborg H, Knudsen P, Rossing C, Søndergaard B. Development of new concepts of non-adherence measurements among users of antihypertensives medicines. Int J Clin Pharm 2011; 33: Nielsen, J.C. Ry og Ry, Morten (2002): Anderledes tanker om Leavitt en klassiker i ny belysning 25. Nielsen, J.C. Ry og Ry, Morten (2004): Tanker om organisationsændringer brikker til mange ukendte puslespil, Frederiksberg, Nyt fra samfundsvidenskaberne 26. Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering. Brug for alle kvalitativ evaluering. Rambøll febr Tilgængelig fra: Abasaeed A, Vlcek J, Abuelkhair M, Kubena A. Self-medication with antibiotics by the community of Abu Dhabi Emirate, United Arab Emirates. J Infect Dev Ctries. 2009; Aug; 3(7): Barah F, Morris J, Goncalves V. Irrational use and poor public beliefs regarding antibiotics in developing countries: a pessimistic example of Syria. Int J Clin Pract. 2009; Aug; 63(8): Bin Abdulhak A, et al. Non- prescribed sale of antibiotics in Riyadh, Saudi Arabia. BMC Public Health. 2011;11: Tomsen DV, Herborg H. Compliance og concordance. Evidensrapport 9. Pharmakon Joseph-Williams N, Elwyn G, Edwards A. Knowledge is not power for patients: A systematic review and thematic synthesis of patient-reported barriers and facilitators to shared decision making. Patient Education and Counseling 94 (2014) Tolkerapporten: Kun en tåbe frygter ikke sproget Tolkning - fra de professionelle tolkes synspunkt. Erfaringer fra Invandrermedicinsk Klinik, Odense, okt Carrasquillo O, Orav EJ, Brennan TA, Burstin HR. Impact of language barriers on patient satisfaction in an emergency department. J Gen Intern Med. 1999; 14(2): Hampers LC, McNulty JE. Professional interpreters and bilingual physicians in a pediatric emergency department: effect on resource utilization. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine. 2002; 156(11): Bischoff A, Denhaerynck K. What do language barriers cost? An exploratory study among asylum seekers in Switzerland. BMC Health Services Research. 2010; Aug; 10 (248). 36. Danmarks Apotekerforening [internet]. Apotekets Sundhedsydelser. [Citeret den 29. august 2014]. Tilgængelig fra: Momentum KL s nyhedsbrev. Ledige kontakter vagtlægen langt oftere end beskæftigede. [Citeret den 5. september 2014]. Tilgængelig fra: 12