Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
|
|
- Nora Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
2 Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger apotekerne mest. Vi er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening
3 FORORD Danmark har lav økonomisk ulighed. Alligevel er der stor og voksende social ulighed i sundhed. Uligheden rammer, så borgere med lav indtægt dør tidligere end borgere med høj indtægt. De har også færre år med et godt helbred. Uligheden i sundheden gælder også på medicinområdet. Forbruget er meget større for folk med kort eller ingen uddannelse. Det gælder også for psykisk syge og svage ældre. Borgere på overførselsindkomst bruger 3 gange så meget medicin som folk i arbejde. Når man bruger meget medicin, kan det være svært at bevare overblikket og bruge medicinen rigtigt. Det gælder for alle men især for udsatte borgere. Det kan være svært at finde vej gennem sundhedsvæsenet for at opnå en god behandling. Det kan også være svært at forstå og følge råd fra sundhedspersoner. En tredjedel af førtidspensionisterne har svært ved at forstå det, der står på indlægssedlen. Social ulighed i medicin kan og skal afhjælpes. Det er ikke rimeligt, at der er så stor forskel på sundhed, levetid og livskvalitet mellem forskellige dele af befolkningen. Der er behov for løsninger mange steder i sundhedssektoren og behov for samarbejde. Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger apotekerne mest. Vi er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt. I dette udspil kommer vi med tre konkrete forslag til, hvordan apotekerne kan bidrage til større lighed i medicinanvendelsen. De tre forslag er vores svar på de vigtigste udfordringer på medicinområdet. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening
4 1 UDFORDRING Socialt udsatte borgere har flere medicinproblemer Socialt udsatte bruger mere medicin end andre. De kan samtidig have svært ved at bevare overblikket over deres medicin. Det gælder folk med lav indkomst og uddannelse, langtidsledige, og svage ældre. Det gælder også personer med psykiske lidelser eller misbrug. Utryghed og forvirring gør, at mange tager deres medicin forkert. Måske bruger de medicinen uregelmæssigt eller glemmer helt at tage den. Nogle tager dobbelt dosis, fordi de tager to forskellige typer af samme medicin. Andre regulerer selv deres medicin uden at have viden nok. Udsatte borgere oplever oftere problemer med deres medicin end andre. Mange tager deres medicin forkert. Det kan skyldes, at de har svært ved at overskue flere forskellige slags medicin eller har svært ved at følge lægens vejledning. Borgernes evne til at bruge information fra lægen eller apoteket og følge en behandling er afgørende for at få det ønskede resultat af behandlingen og få et bedre helbred. Ellers fører det til medicineringsfejl, flere bivirkninger og en dårlig effekt. De udsatte medicinbrugere har behov for ekstra opmærksomhed og vejledning om deres medicin. Det er nødvendigt for, at de kan få den samme effekt af behandlingen som andre borgere.
5 Case Lis er førtidspensionist og bruger mange forskellige slags medicin og er ikke helt tryg ved det. Hun føler ikke altid, at hun har overblik over medicinen. Hun får bl.a. medicin til hjertet, tre slags blodtryksmedicin og vanddrivende medicin. Hun vejer omkring 45 kilo og siger, at hun bruger en pokkers masse piller. Hun tør ikke stoppe med at tage medicinen, da hun ofte får en frygtelig hjertebanken. Hun kommer ikke så meget ud, som hun gerne vil, fordi hun er bange for at falde. Hun får også medicin mod migræne. Hun tror, at hun vil have gavn af en medicinsamtale. Særligt for at hun kan blive mere tryg ved at bruge sin medicin. Hun vil også gerne vide mere om, hvorfor hun skal tage det. Hun føler sig mest utryg, når pillerne fra gang til gang skifter navn, form og farve. Lis, 64 år, kunde på Hundige Apotek FAKTA Medicingennemgang har vist, at ca. 75 pct. af borgere med kroniske sygdomme har lægemiddelrelaterede problemer. 45 pct. af førtidspensionisterne har undladt at tage den medicin, lægen havde ordineret. 27 pct. ville ikke tage medicinen på grund af bivirkningerne. Sundhedsudgifterne i Danmark ville falde med 3,2 mia. kr. årligt, hvis de lavtuddannede brugte sundhedsvæsenet lige så lidt som de højtuddannede.
6 1 FORSLAG Udsatte borgere skal tilbydes medicingennemgang og rådgivning om gode medicinvaner Udsatte borgere har brug for rådgivning tilpasset den enkeltes behov. Vi foreslår, at udsatte borgere med medicinproblemer får tilbud om: Medicingennemgang og samtale med en farmaceut på apoteket. En opfølgende samtale. Tilbuddet skal gives, når lægen opdager problemer med medicinen, som er for omfattende at løse ved en almindelig konsultation. Eller når apoteket ser medicinproblemer, som ikke kan løses ved skranken. Lægen henviser borgeren til ydelsen - i nogle tilfælde på opfordring fra apoteket. Sårbare, som har problemer med medicinen, skal tilbydes en medicingennemgang og rådgivning på apoteket. Medicingennemgangen og rådgivningen skal hjælpe borgeren til bedre medicinvaner og gøre borgeren mere selvhjulpen. Ved medicingennemgangen får farmaceuten overblik over, hvilken medicin borgeren bruger, og de konkrete problemer. Ved behov for ændringer i medicinen, inddrages lægen. Farmaceuten rådgiver om brug af medicinen i hverdagen. Borgeren får hjælp til huskeregler og metoder til at understøtte korrekt brug af medicin og opnå gode medicinvaner. Samtalen kan også omhandle alvorlige livsstilsproblemer, misbrug, eller sygdomssymptomer. Ofte vil det også kræve inddragelse af læge. En måned efter medicinsamtalen vil borgeren få en opfølgende samtale med apoteket. Det skal sikre, at anbefalingerne har ført til forbedringer i hverdagen.
7 Medicingennemgang med rådgivning er en ydelse, som, jeg tror, kan gøre en forskel for en del af dem, som bruger vores apotek. Det er klart, at jo mere medicin folk bruger, jo større bliver usikkerheden og risikoen for, at medicinen ikke bliver brugt rigtigt, særligt hvis folk også har forskellige sociale problemer. På apoteket møder vi tit både medicinbrugere og pårørende, som gerne vil have ekstra hjælp til at få styr på medicinen. Kirsten Norman, apoteker, København Sydhavnsapoteket Tidligere undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kr. pr. borger, der får foretaget en medicingennemgang. Hertil kommer de menneskelige gevinster i form af bedre sundhed og højere livskvalitet som følge af bedre medicinvaner.
8 2 UDFORDRING Medicinproblemer fastholder borgere i ledighed Sundheden har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for samfundsøkonomien. Personer med nedsat arbejdsevne har ofte flere forskellige helbredsproblemer. De vil derfor have behov for behandling og hjælp på flere måder. En effektiv lægemiddelbehandling er tit en del af løsningen. Medicin, som ikke tages, virker ikke. Korrekt efterlevelse af en behandling er nødvendig for at opnå de helbredsforbedringer, der er afgørende for at styrke arbejdsevnen og få tilknytning til arbejdsmarkedet. Problemer med medicinen kan være med til at fastholde borgere i ledighed længere end nødvendigt. Det gør det vanskeligt at vurdere den reelle arbejdsevne. Hvis en ledig borger ikke bruger sin medicin rigtigt og ikke får den rigtige effekt af behandlingen, er det vanskeligt at vurdere borgerens reelle helbred og arbejdsevne. De kommunale jobcentre oplever ofte, at medicinproblemer er medvirkende til, at udsatte personer hænger fast i systemet. Men jobcentrene råder ikke over de kompetencer, der kan hjælpe borgere til bedre brug af medicin, så de kan blive arbejdsparate.
9 Case En arbejdsledig mand med anden etnisk baggrund blev af jobcentret i Esbjerg Kommune henvist til en samtale med en farmaceut på apoteket. Manden led af type-2 diabetes, kronisk hoste og havde smerter i hoved og knæ. Han brugte 4 slags hostemedicin, bl.a. et stærkt vanedannende præparat. Han var også sat i behandling med inhalationsmedicin. Han vidste dog ikke, hvordan medicinen skulle bruges. Desuden brugte han flere slags smertestillende medicin. Under samtalen med farmaceuten blev han instrueret i, hvordan man anvender inhalationsmedicin. Han fik efter inddragelse af lægen saneret sit forbrug af hostemedicin og smertestillende medicin. På farmaceutens anbefaling begyndte han at motionere med daglige gåture. Han oplevede forbedringer i sin sygdom, fik mere viden om medicin og sygdom, og blev bedre til at bruge sin medicin korrekt. Jobcentret oplyste, at han nu kunne deltage i aktivering. FAKTA 18 pct. af gruppen af arbejdsløse og førtidspensionister oplever, at det ofte eller altid er svært at forstå det, der står på indlægssedlen i medicinpakningen. Hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager får antidepressiv medicin. Flere end hver tiende tager antipsykotisk medicin. Hver sjette får medicinsk behandling mod angst. Forekomsten af langvarig sygdom er 38 pct. større blandt personer med under 10 års uddannelse i forhold til personer med mere end 12 års uddannelse.
10 2 FORSLAG Jobcentre skal henvise ledige med medicinproblemer til et forløb om BEDRE medicinbrug Når medicinproblemer er med til at fastholde udsatte borgere i sygdom og uarbejdsdygtighed, er der behov for en lægemiddelfaglig indsats og støtte til at få en bedre brug af medicin. Det er afgørende for at forbedre deres helbred og arbejdsevne. Vi foreslår, at der etableres et samarbejde mellem kommunernes jobcentre og apotekerne: Jobcentrene skal kunne henvise ledige, der ønsker det, til et forløb om bedre brug af medicin på apoteket. Det er relevant, når medicin- og helbredsproblemer medvirker til, at den ledige ikke kommer i job. Et samtaleforløb om sikker og effektiv medicin på apoteket kan hjælpe ledige borgere til at blive mere selvhjulpne og få en bedre medicinanvendelse. Dermed kan de få en forbedret arbejdsevne. De borgere, der vil have gavn af forløbet, har ofte tidligere været en del af arbejdsmarkedet. Men af helbredsmæssige grunde er de ikke længere arbejdsdygtige. Forløbet vil bestå af fire samtaler: 1. Borgerens sygdomsforløb og brug af medicin kortlægges. 2. Medicingennemgangen bliver gennemført og drøftet med borgeren. 3. Borgeren undervises i medicin og behandling. 4. Opfølgningssamtale for at fastholde positive ændringer og gode medicinvaner. Apoteket vil også tilbyde afvænningsforløb ved medicinafhængighed, f.eks. af benzodiazepiner. Det sker via samtale, skema for nedtrapning og dosispakket medicin.
11 Tidligere undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kr. pr. borger, der får foretaget en medicingennemgang. Ydelsen med fire samtaler vil være dyrere end en normal medicingennemgang, og man vil derfor spare mindre. Hertil kommer besparelser i kontanthjælp eller dagpenge, hvis forløbet resulterer i, at borgeren opnår hel eller delvis beskæftigelse. Dette besparelsespotentiale må forventes at være langt større. Omkring danskere er i dag på sygedagpenge, og over 40 procent af dem får antidepressiv medicin. 26 procent er i behandling med hjerte-karmedicin. Omkring danskere er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Heraf får ca. hver tredje antidepressiv medicin, og hver femte behandles med hjerte-karmedicin.
12 3 UDFORDRING Økonomiske problemer afholder borgere fra at købe medicin Apotekerne møder ofte borgere, der ikke kan betale deres medicin. En tredjedel af de arbejdsløse og førtidspensionisterne har udskudt at hente medicin af økonomiske grunde. Mange har helt undladt at tage lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Det fastholder borgerne i sygdom og nedsat livskvalitet. Selvom det er muligt at få tilskud til medicin, skal man betale en stor del selv. Der er borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Især først på et tilskudsår må nogle forlade apoteket, uden at de har købt den medicin, de har brug for. Tilskuddet stiger, jo mere medicin man køber: Først på året skal man betale hele beløbet selv. Sidst på året kan man få tilskud til en større del af udgiften. De store udsving giver problemer for dem, der har et lille økonomisk råderum. Især først på et tilskudsår forlader nogle apoteket, uden at de har købt medicinen, de har brug for. For nogle borgere med lav indkomst er der mulighed for at få yderligere medicintilskud efter sociallovgivningen. Men reglerne er svære at gennemskue. Apotekerne bruger meget tid på at vejlede borgerne. Der er behov for øget klarhed om reglerne og samarbejde mellem apotekerne, lægerne og det sociale system. Det skal sikre, at de udsatte borgere modtager korrekt medicintilskud, så de får den medicin, de har brug for.
13 Case Tina er kontanthjælpsmodtager og lider af psoriasis, psoriasisgigt, for højt blodtryk og kronisk depression og har brug for mindst 5 lægemidler. Hun siger at medicintilskudsreglerne ikke er nemme, da det er mange penge, når det nye tilskudsår starter. Hun har været nødt til at skifte til billigere medicin mod depression, fordi hun ikke havde penge til medicinen uden tilskud. Hun har også været nødt til at spare på både blodtryksmedicin og gigtmedicin og ikke tage den ordinerede dosis. Hun mener, at det absolut ville være bedre, hvis tilskuddet var fordelt over hele året, så hun dermed nøjagtig kan vide, hvad den faste medicin koster. Tina, 52 år, kvindelig kontanthjælpsmodtager FAKTA Jo lavere indkomst, jo højere er andelen af borgere, som har undladt at hente receptmedicin, fordi de ikke havde penge til at købe den. 2 pct. af danskerne har undladt at tage lægeordineret receptmedicin, fordi de ikke havde råd til medicinen. Det samme gælder 13 pct. af førtidspensionisterne. 30 procent af de arbejdsløse og førtidspensionisterne har oplevet at måtte vente med at hente deres receptmedicin til senere, fordi de ikke havde penge til at købe den.
14 3 FORSLAG Medicintilskudsreglerne skal ændres, så betalingen ikke svinger så meget For borgere med lav indkomst er det afgørende, at egenbetalingen ikke er præget af så store udsving, at medicinen bliver umulig at betale. Med et lille beløb til rådighed, hænger det ikke sammen, at man nogle måneder kan få tilskud, mens man andre måneder selv skal betale hele beløbet. Medicintilskudsreglerne skal forenkles, så udgifterne til medicin bliver udjævnede og mere forudsigelige for den enkelte borger. Vi foreslår, at reglerne forenkles, så udgifterne til medicin udjævnes og bliver mere forudsigelige for den enkelte. Det kan ske ved, at der beregnes en fast tilskudsandel til hver borger i løbet af året. Procenten lægges fast ud fra borgerens samlede køb af medicin i de sidste forudgående 12 måneder. For borgere i fast behandling vil tilskudsprocenten blive stabil i stedet for, at den svinger fra 0 til 85 pct. mellem hvert medicinkøb. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der også mulighed for at få kommunale tilskud til medicinen. Men ikke alle kender de muligheder. Der skal derfor etableres et bedre samarbejde mellem apotekerne, lægerne og det sociale system, så alle borgere får de tilskud, de er berettigede til. Apotekerne skal have pligt til at hjælpe borgere videre til de kommunale muligheder for tilskud.
15 Hensigten med forslaget er at udjævne medicintilskuddet for hver enkelt borger ikke at øge det samlede medicintilskud. Forslaget kan derfor gennemføres, uden at det fører til en stigning i de offentlige udgifter til medicintilskud.
16 Danmarks Apotekerforening November 2013 Download vores 3 forslag til bedre medicinbrug for udsatte borgere. Scan QR-koden her på siden eller gå ind på apotekerforeningen.dk
To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereMyter og fakta om de danske apoteker
Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBedre service og mere sundhed
10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereUlighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening
Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening 1 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Den usynlige 2 Agenda 1. Ulighed i sundhed - Ulighed i levetid - Ulighed
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs merefarmaci NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 02 FEBRUAR 2014
farmaci 02 FEBRUAR 2014 NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 5 gode grunde til at bruge HUSK Virker ved: ü Irritabel tyktarm ü Forstoppelse ü Diarré ü Forhøjet kolesterol
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereMålgruppe for beskæftigelsesindsatsen
Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereAnalyse af ressourceforløb oktober november 2015
Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.
Læs mereGrupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser, Karl Schmidt jul-11 okt-11 Nytilgangen falder 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereAnsat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet
September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereFrygter misbrug af lægekonsulenter
Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereHelbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!
Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereforebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob
forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs meredenne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.
8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former
Læs merehttp://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267
af 7-03-206 :29 Apotekerens navn Apotekets navn Peter Schjørring-Thyssen Køge Torvets Apotek Adresse Brogade Postnummer / by 4600 Køge Telefon 56 650 2 Faxnummer 56 65 2 E-mail Hjemmeside koege@apoteket.dk
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereSkema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning
Læs mererediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende
rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSammen forebygger vi bedst
Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mere"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa
Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder
Læs mereDet sociale kapitel. Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard
Det sociale kapitel Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard Dagsorden Hvad er socialt kapitel? Hvad er løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob med mere? Er der problemer?
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereStatus et øjebliksbillede i maj/juni 2013
Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange
Læs mereIndslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.
Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereFremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren
Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og
Læs mereDeltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen
GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereMyter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet
Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereØget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap
1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse nov. 2013. Virksomhedsnavn. Totalrapport. Antal besvarelser: 155
Virksomhedsnavn Totalrapport Antal besvarelser: 155 Denne undersøgelse har i alt 155 respondenter og en svarprocent på 0%. Undersøgelsen blev gennemført i perioden uge 44 - uge 46 2013. Rapporten blev
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereNOTAT. Svar på de 12 konkrete spørgsmål
NOTAT $ T1 T Svar på de 12 konkrete spørgsmål September 2015 J.nr.2015-4148 Her finder I svar på jeres 12 spørgsmål. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at: Det er kommunerne, der vurderer den enkelte
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereSamfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose
Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mere20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mere