Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.
|
|
- Laura Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En stor del af de synlige problemer har vi fået mere styr på. Folketinget har vedtaget love om rensningsanlæg, filtre på skorstene og kommunens og amtets folk holder ofte øje med, om de lokale virksomheder overholder lovgivningen. Men der er stadig meget at tage fat på. De miljøproblemer, vi hører om i medierne for tiden, er ofte ikke synlige for det blotte øje. Vi kan for eksempel ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af Round-up i drikkevandet eller vide om stormvejret udenfor vores vinduer skyldes klimaforandringer. Vi er blevet afhængige af eksperter for at kunne måle og veje miljøproblemerne. Vi er også afhængige af eksperter, når vi skal vurdere, om rester af pesticider i grundvandet eller rester af penicillin i kødet er skadeligt eller ej. Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. Fordi vi kun har én jord, er mængden af ressourcer begrænset. Der er ikke nok olie, ferskvand, tømmer, gas, kul, guld, jern osv., til at vi kan bruge løs i det uendelige uden tanke for fremtiden. Vi har ikke en ekstra jord med naturområder, dyr og planter vi kan sætte ind, hvis forureningen bliver for slem eller hvis vi fortryder, at vi udryddede en masse dyreog plantearter. Mange af de giftige stoffer, vi slipper ud i vores miljø, forsvinder ikke. De vender tilbage til os i luften vi indånder, i drikkevandet og i maden.
2 2. Den globale ulighed Levevilkårene for mennesker på jorden er meget ulige. Omkring 20% af jordens befolkning står i dag for mere end 80% af forbruget af jordens råstoffer det vil sige af energien, af metallerne, af fødevarerne osv. De globale miljøproblemer er også ulige fordelt. De ændringer i jordens klima, som fører til oversvømmelser og orkaner, rammer udviklingslande hårdere end de rammer de industrialiserede lande, både på grund af landenes geografiske placering, men også på grund af de fattige landenes manglende ressourcer til at tage hånd om problemerne og om de mennesker, der bliver ramt. Lige ret De fleste mennesker mener nok, at man har samme ret til et køleskab, en bil, et æg til morgenmad eller en bøf til middag uanset om man bor i Danmark, Tanzania eller Kina. Men hvad vil der ske hvis alle jordens indbyggere får samme materielle levestandard som vi har i Danmark i dag? Ville der så være metal, energi og mad nok til det? Svaret er nej. Det ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Er det moralsk forsvarligt, at kun 20% af jordens befolkning bruger løs og måske opbruger vigtige ressourcer fra vores fælles jord, mens store dele af jordens indbyggere ikke får dækket deres basale behov? Med udgangspunkt i det taler vi i NOAH om et lighedsprincip. Lighedsprincippet går ud på, at alle mennesker på jorden skal have samme adgang til jordens ressourcer. Danmark hører til blandt den rige femtedel. Målt per borger har Danmark et af verdens største forbrug af ressourcer. Samtidig er vi et af de lande, der har både viden og kapital til at gøre noget ved problemerne. Nye valg Vi er vant til at vi skal vælge, hvad vi bruger vores tid og penge på. Og vi er vant til at vi skal vælge til og fra, fordi vi ikke har penge eller tid til alt det vi godt kan tænke os. Hver dag tager vi stilling til valg som skal jeg købe ris eller pasta skal jeg bruge tid på at se fjernsyn eller på at læse en bog. Men det er ikke nok, at folk hver især ser på deres egne ressourcer i form af tid og penge, når de vælger. Man må også se på jordens ressourcer. Hvis vi kun skal bruge den andel af jordens ressourcer, der tilkommer os, må vi også mere bevidst vælge, hvordan vi bruger jordens fælles ressourcer. Det bevidste valg er langt fra kun det enkelte menneskes valg. Teknologiudvikling, både inden for produktion og energi, og en bedre kvalitet af de varer vi køber, er nødvendig, hvis vil skal bruge færre ressourcer.
3 3. Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udviklin hen imod et samfund, der sikrer en fremtid for både mennesker og miljø. Bæredygtighed er derfor relevant at diskutere ud fra flere forskellige synsvinkler. Den miljømæssige synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til natur og miljø. Den sociale synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til hinanden. Den økonomiske synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til økonomien i samfundet Den institutionelle synsvinkel: det vil sige hvordan skal vi ændre samfundets institutioner i en bæredygtig retning. f.eks. offentlige institutioner så som ministerierne, de kommunale og amtslige forvaltninger, o.lign. Men institutioner kan også betyde menneskers personlige vaner og forbrugsmønstre. I sig selv giver bæredygtighedsbegrebet ingen retning for hvor vi skal hen. Hvis vi skal bruge begrebet til noget, kræver det, at vi diskuterer fælles værdier. Giver det fmening at snakke om bæredygtig økonomi, hvis det indebærer, at der bliver mangel på råstoffer for de næste generationer? Ingen kan på forhånd sige, hvordan et bæredygtigt samfund skal se ud. Både lokalt i kommunen, nationalt i Danmark og i internationale sammenhænge må vi skabe nogle billeder af det samfund, vi ønsker for os selv og vores efterkommere. Vi skal diskutere hvilken etik og kvalitet vi vil bygge vores samfund på. Det vil sige, hvordan vores forhold til miljøet, forhold mellem mennesker, økonomi og samfundsmæssige institutioner skal være, for at vi kan kalde det bæredygtigt.
4 4. Det miljømæssige råderum Det miljømæssige råderum er en måde at beskrive et globalt, bæredygtigt forbrug af jordens ressourcer. Det miljømæssige råderum tager udgangspunkt i, at mængden af råstoffer på jorden er begrænset og alle mennesker på jorden har lige ret til adgang til jordens ressourcer både nu og i fremtiden. Man kan sige, at det miljømæssige råderum beskriver sammenhængen mellem den miljømæssige og den social dimension af bæredygtighedsbegrebet, fordi det viser en måde mennesker på retfærdig vis kan dele jordens ressourcer. Hvis vi skal dele jordens ressourcer retfærdigt, betyder det, at vi må finde ud af, hvor meget vi hver især og som samfund - kan tillade os at bruge. Den mængde af fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer vi kan bruge, kan kaldes det miljømæssige råderum. Loftet i det miljømæssige råderum udgøres af den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge, uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til en lige andel af jordens ressourcer. Gulvet i det miljømæssige råderum er det forbrug af råstoffer som er nødvendigt, for at vi kan få opfyldt de basale behov det vil sige behov for mad og tøj og et sted at bo. Imellem gulvet og loftet er der plads til, at vi indretter os på forskellige måder. Det miljømæssige råderum handler ikke om, at vi alle sammen skal bo i jordhuler og drikke urtete, men om at vi skal prioritere vores forbrug, så også resten af jordens befolkning kan få dækket deres behov Overforbrug Loft Miljømæssigt råderum Gulv Fattigdom Sult
5 Hvor stort er det miljømæssige råderum? Hvis vi kendte den samlede, tilgængelige mængde af jordens ressourcer, og vidste hvor mange mennesker, der skal dele det, nu og i fremtiden, så kunne vi beregne det miljømæssige råderum pr. person. Men det er helt uoverskueligt at regne det miljømæssige råderum ud for alle de ting vi bruger. En ting er dog sikker: Vi bruger alt for meget sådan som det er i dag. Derfor er en global halvering af alle menneskers ressourceforbrug det første bud på det miljømæssige råderum. En sådan reduktion på 50% vil være mere bæredygtig, men det er jo ikke rimeligt, at vi alle fattig som rig ikke-forbrugende som stor-forbrugende, skal reducere med 50%. Her kommer lighedsprincippet ind lighedsprincippet betyder, at alle mennesker på jorden har ret til en lige stor andel af jordens ressourcer. I stedet for at gå i gang med den umulige opgave det vil være at regne det miljømæssige råderum ud pr. person, kan vi regne det ud for nogle af de ressourcer som vi bruger meget af og som vi er afhængige af. I Danmark og resten af de industrialiserede lande, er vi f.eks. meget afhængige af energi og metaller. Landbrugsjord og vand er livsvigtige ressourcer, derfor er det også vigtigt at undersøge det miljømæssige råderum for dem. En vurdering af det miljømæssige råderum for landbrugsjord skal både indeholde spisevaner og produktionsmetoder. Vi kan sagtens blive mætte og dyrke økologisk samtidig med, at vi holder os indenfor det miljømæssige råderum. Råderummet kan derfor føles lille hvis vi ønsker at spise meget kød, fordi kød kræver, at vi bruger store arealer til at opfede dyr. Omvendt vil en ændring i vores kostsammensætning til mindre kød og flere grøntsager betyde at vi automatisk nærmer os det miljømæssige råderum for landbrugsjord. Størrelsen af det miljømæssige råderum er tildels bestemt af regionale forhold. Hvor meget regner det og hvor hurtigt kan vi bruge vandet igen som drikkevand. Størrelsen af de samlede drikkevandsmængder er f.eks. også bestemt af, om vandet bliver forurenet, og ikke kun af, hvor meget vi bruger. Et eksempel på at råderummet er skævt fordelt, er forbruget af CO2 som er den største årsag til drivhuseffekten. De rige lande heriblandt Danmark bruger langt over loftet i råderummet, mens de fattige lande ligger under gulvet i råderummet. Alle har ret til en lige andel af råderummet, derfor skal de rige lande skære ned i deres eget forbrug, men de skal også hjælpe de fattige med at indføre CO2 besparende energi, så de ikke kommer til at bruge for meget i fremtiden. Læs mere om: Det miljømæssige råderum på: I pjecen En jord, der kan købes for 15 kr. ved henvendelse på NOAHs sekretariat eller læs mere på og
6 5. Synligt og usynligt forbrug Det er ikke til at se hvis man ikke lige ved det, men for at du kan få en guldring på din finger, skal der flyttes ca kg jord, grus, sten og klipper. Det er ikke kun udvinding af guld, der er problemfyldt. Minedrift over hele verden efterlader store huller i undergrunden. Naturområderne er ikke de samme efter minedrift, dyrene forsvinder og det næringsfyldte overjord bliver vasket ud i floder og vandløb. Derfor er det et væsentligt problem, at minedrift og udvinding af råstoffer som f.eks. grus, olie og sand er meget belastende for økosystemer, både set lokalt og globalt. Alt det materiale, som skal flyttes for at udvinde et gram guld, kaldes guldets økologiske rygsæk. I rygsækken inkluderes også det energiforbrug, der skal til for at udvinde materialerne. Økologiske rygsække måles i kg. Det er ikke kun bag guldringen, vi finder skjulte strømme af materialer. Også bag alle andre produkter kan man tale om økologiske rygsække. Eksempler på Økologiske rygsække: Platin: 1 kg har en rygsæk på kg Guld: 1 kg har en rygsæk på kg Sølv: 1 kg har en rygsæk på kg Kobber: 1 kg har en rygsæk på 190 kg Bly: 1 kg har en rygsæk på 19 kg Jern: 1 kg har en rygsæk på 14 kg Cement 1 kg har en rygsæk på 10 kg Størrelsen af en økologisk rygsæk siger ikke nødvendigvis alt om hvor store miljømæssige problemer, der er forbundet med produktet. Antallet af kilo viser ikke, hvor giftig eller skadelig rygsækken har været. Men en ting er sikker: De sidste 20 år har vi flyttet rundt på markant mere materiale end nogensinde før i jordens historie, og vi bidrager dermed kraftigere til væsentlige ændringer af levebetingelserne for planter og dyr. Derudover tyder undersøgelser på, at de miljømæssige problemer, der er forbundet med produkternes økologiske rygsække, ofte er større end dem, der er forbundet med produkterne selv. Derfor er det vigtigt, at vi åbner øjnene for de usynlige strømme af materiale og for den produktion, der ligger uden for Danmarks grænser.
7 6. Globale miljøproblemer fælles ansvar I slutningen af 60 erne og starten af 70 erne var miljøproblemer blevet synlige i industrilandene. I 1972 holdt FN (de Forenede Nationer) derfor sin første miljøkonference i Stockholm. Det var første gang de globale miljøproblemer for alvor blev diskuteret internationalt. Det var også i 1972, at den såkaldte Rom-klub offentliggjorde rapporten Grænser for vækst. Budskabet i rapporten var, at der er naturmæssige grænser for den økonomiske vækst og at vi i den industrialiserede del af verden er godt i gang med at udtømme jorden for ressourcer FN s kommission for miljø og udvikling FN nedsatte i midten af 80 eren en kommission for miljø og udvikling (Brundtlandkommissionen) som i 1987 offentliggjorde Brundtlandrapporten Vor Fælles Fremtid. I modsætning til Rom-klubben er Brundtlandrapporten især opmærksom på hvordan udnyttelsen af ressourcerne foregår. Vejen mod bæredygtig udvikling er ifølge Brundtland-kommissionen i høj grad teknologiske fornyelser, så produktionen bliver mindre energi- og ressourcekrævende og mindre forurenende. Brundtland-kommissionen ser bæredygtig udvikling som en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden. Dermed øges både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger Rio I 1992 holdt FN en konference i Rio de Janeiro. Denne gang var temaet miljø og udvikling. I sær handlede mødet om at finde fælles løsninger på globale problemer som fattigdom, overbefolkning og drivhuseffekt. I mødet deltog en stor del af verdens statsledere, men også en lang række miljø- og udviklingsorganisationer fra hele verden mødtes i Rio. Mødet blev afsluttet med at 112 af verdens statsoverhoveder vedtog 2 deklarationer, 1 handlingsprogram og underskrev 2 konventioner: Rio-deklarationen om miljø og udvikling: Deklarationen indeholder 27 principper, der definerer rettigheder og pligter for landene med hensyn til miljø og udvikling. Læs deklarationen på: Agenda 21: Et handlingsprogram for hvordan en bæredygtig udvikling opnås. Handlingsprogrammet består af en beskrivelse af problemerne og de nødvendige handlinger på en lang række af områder som bekæmpelse af fattigdom, bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden m.m. Hele handlingsprogrammet kan læses på: Skovdeklarationen: En samling af principper for forvaltning, bevaring og udvikling af bæredygtigt skovbrug.
8 Klimakonventionen: Starten på det internationale arbejde hen mod at stabilisere mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære. Arbejdet har udmøntet sig i Kyoto-protekotollen, hvor der sættes mål for hvordan de industrialiserede lande skal nedsætte deres udslip af klimagasser. Konventionen om biologisk mangfoldighed: Arbejdet mod øget biodiversitet det vil sige at ønsket om en mangfoldighed af naturområder, dyr og planter - blev sat i gang. Ved mødet i Rio præsenterede Friends of the Earth første gang tanken om det miljømæssige råderum New York I New York holdt FN et opfølgningsmøde på mødet i Rio de Janeiro kaldet: Rio+5-. Mødet var ikke opmuntrende. Forventningerne fra Rio-mødet var langt fra blevet indfriet. Skellet mellem jordens rigeste og fattigste lande var blevet større og aftalerne på miljøområdet gik trægt. Resultatet af mødet blev, at de deltagende lande forpligtigede sig til at lave nationale planer for bæredygtig udvikling. De nationale planer for bæredygtig udvikling skal afleveres på FN-mødet (Rio +10) i Johannesburg september Johannesburg I 2002 holder FN endnu en konference, denne gang i Johannesburg i Sydafrika. Her skal Stats- og regeringscheferne diskutere hvad der er sket siden Rio-mødet i Konklusionen vil sikkert være, at der er sket alt for lidt i løbet af de sidste 10 år. Globalisering af handlen og verdens økonomien kører for fuld kraft og de fattige lande er ikke med. Fattigdommen i verden er vokset. Den internationale udviklingsbistand er faldet. Vores produktion og forbrug og forvaltning af naturen er fortsat ikke bæredygtig. I september 2002 har Danmark formandskabet i EU og repræsenterer derfor EU i forhandlingerne under topmødet. Alt tyder på, at Danmark på EU s vegne skal fremlægge et forslag om en global aftale: The Global Deal. Hensigten med aftalen er, at forpligte både i- og u-lande til aktivt at bidrage med løsninger af de væsentligste konflikter og uligheder i mellem dem. Aftalen er endnu ikke på plads, men den kunne, ifølge Miljøministeriet, bestå af følgende elementer: I-landene går foran og forpligtiger sig til at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastning U-landene forpligtiger sig til at overholde internationale aftaler og tage hensyn til miljø i udviklingen af deres lande. I-landene fastholdes i deres løfte fra Rio-topmødet om at hæve udviklingsbistanden til 0,75% af BNP U-landene loves gældsnedsættelse I-landene forpligter sig til i højere grad at åbne deres markeder.
Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereGrundbegreber om bæredygtig udvikling
Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereUdvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet
Læs mereVerdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg
Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg 1972: FN s miljøkonference Første skridt til en international politik for bæredygtig udvikling var FN s miljøkonference i
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereEU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling
EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling Spørgsmål, øvelser og opgaver Indledning, Fremtidens EU de fem scenarier 1. Kender I andre steder, hvor man bruger scenarier? Hvorfor kan det være en god
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereOrdførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)
Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mereHovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke
Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereMiljøorganisationen NOAH
1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereLæseplaner og Verdensmålene
FN-forbundet Læseplaner og Verdensmålene Fysik: Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Geografi: Naturgrundlagets betydning for menneskers levevilkår Naturgeografi: Klima, klimaændringer,
Læs mereCOP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH
EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereDen grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag
Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mere92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling
92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereMedlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig
Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereAalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.
I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereVejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mere60% 50% 40% 30% 20% 10%
Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mere6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst
6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereUdgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002
Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for
Læs mereRåd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag
- jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereSLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE
SLOW FOOD GOD, REN OG RETFÆRDIG MAD FOR ALLE PRESS KIT 2018 OM OS Slow food er en global græsrodsorganisation, grundlagt I 1989 for at hindre lokale madkulturer og traditioners forsvinden og modarbejde
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereLIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse
HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereBæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013
Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed
Læs mereSærtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.
Læs mereFør topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereVerdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012
Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereMiljøvurderinger, Kyoto og Lomborg
Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det
Læs mereBæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereGrøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011
Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene
Læs mereSpørgsmål 1 Vandløbet i Danmark
Spørgsmål 1 Vandløbet i Danmark Du skal vise og forklare hvordan vandløb skabes og hvordan det indgår i vandets kredsløb. Derefter skal du diskutere hvordan forskellige forureningskilder kan påvirke vandmiljøet
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mere