Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
|
|
- Emma Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Oktober 2015
2 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde, som ikke synes, de ved ret meget om området og er stærke tilhængere af udviklingsbistand Stærke tilhængere af udviklingsbistanden De tillidsfulde 15 % De overbeviste 24 % De positive, som ikke synes, de ved ret meget om området og er moderate tilhængere af udviklingsbistand De positive 38 % De skeptiske, som ikke synes, at de ved ret meget om området og er modstandere af udviklingsbistand De negative, som synes de ved meget om området og er modstandere af udviklingsbistand Segmenterne dækker i alt 82 % af befolkningen. De skeptiske 14 % De negative 9 % Ved meget om udviklingsbistanden 2
3 Flere danskere angiver i 2015, at de har hørt om FN s 2015 Mål (27 %) i forhold til 2014 (11 %). Der er flere danskere i 2015 (21 %) sammenlignet med 2014 (18 %), der har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Der er dog lige mange danskere, der i 2014 og 2015 (14 %) har set årets kampagne. Andelen af danskere, der ved, hvad FN s 2015 Mål handler om, er steget fra 26 % i 2014 til 40 % i Andelen af danskere, der enten har hørt om Verdens Bedste Nyheder eller har set kampagnen, er steget til 26 % i 2015 fra 23 % i På gaden (30 %) og busstop, tog- eller metrostation (26 %) er de kanaler, hvor flest har hørt eller set Verdens Bedste Nyheder. 68 % af danskerne synes, at Verdens Bedste Nyheder i nogen eller høj grad er troværdige. Det er en smule lavere end i 2014, hvor det var 72 % af befolkningen. 57 % af befolkningen har et godt eller meget godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer. 24 % af danskerne tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. Over halvdelen af befolkningen (62 %) tror på, at de danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste.
4 Lidt flere danskere synes i 2015, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande (27 %) end i 2014 (21 %). 56 % af danskerne tror, at udviklingsbistanden hjælper. Det er flere end i 2014 (46 %). 55 % af danskerne mener, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at støtte udviklingslandene, når det går bedre. 45 % af befolkningen tror, at befolkningen i 5 ud af 10 lande lever længere. Kun 6 % svarer rigtigt og tror, at det er befolkningen i 9 ud af 10 lande. 19 % af danskerne har i 2015 hørt om FN s nye Verdensmål. Af de 17 opstillede Verdensmål er det målet om partnerskaber for fremtiden (61 %) og liv under vand (62 %), som færrest danskere finder vigtige at arbejde for. Rent vand og sanitet (95 %) og sundhed og trivsel (92 %) er de Verdensmål, som flest danskere oplever som vigtige. Der er størst kendskab til FN s nye Verdensmål blandt de overbeviste, hvor 50 % har hørt om dem. De skeptiske har mindst kendskab (5 %), mens de resterende segmenters kendskab er på ca. 15 %. 7 % af forældrene ved, at ét eller flere af deres børn har deltaget i Verdenstimen i uge 40 om de nye Verdensmål.
5 Evaluering af kampagnen 2015
6 Udvikling i kendskab til FN s 2015 Mål Har du hørt om FN s 2015 Mål? Hvad tror du, at FN s 2015 Mål drejer sig om? Sep Det er en målsætning for udviklingen i udviklingslande 26% 2 40% Sep Sep Sep % 1 89% 86% 90% Det er et mål for nedbringelsen af CO2-udledningen Det er en målsætning om nedbringelse af antallet af menneskehandler 6% 5% 29% 28% 31% Sep % 8 Det er en målsætning for nedtrapning af atomkraft Dec % 8 Det er en målsætning for ligestilling mellem mænd og kvinder' Sep Dec % 88% 79% Det er en målsætning til bekæmpelse af livsstilssygdomme 1% 5% 0% 20% 30% 40% 50% Ja Nej Flere danskere har i år hørt om FN s 2015 Mål end i % af danskerne ved, at FN s 2015 Mål drejer sig om udviklingen i udviklingslandene, hvilket er væsentligt højere end i 2014 og 2013, hvor det var henholdsvis 26 % og 23 % af danskerne. 6
7 Segmenternes kendskab til FN s 2015 Mål Har du hørt om FN s 2015 Mål? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 56 % 29 % 19 % 13 % 27 % 27 % Nej 44 % 71 % 81 % 87 % 73 % 73 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 7
8 Udviklingen i uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Hvor har du set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder? Sep % 79% På gaden Busstop, tog- eller metrostation 26% 30% På tv-skærme i S-tog 18% Sep % 8 Facebook Tv eller radio 1 15% Sep % I Metroxpress På en hjemmeside 15% 1 Venner eller familie 8% Sep % 89% Anden avis 6% På Thises mælkekartoner 6% Sep % Én af Politikens lysaviser i København Arbejde Dec % 9 I Illustreret Videnskab I Jyllands-Posten På et stykke chokolade Sep I en Tiger-butik Andet Ja Nej Ved ikke 8
9 Segmenternes uhjulpne kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 35 % 41 % 13 % 10 % 11 % 21 % Nej 65 % 59 % 87 % 90 % 89 % 79 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 9
10 Hjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder? % 90% 86% 85% Ja Nej 10
11 Kombineret kendskab til Verdens Bedste Nyheder Hjulpet og uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder 21% Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 18% 1 Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder inden for de sidste to uger? 1 15% Kombineret kendskab: Har enten hørt om eller set kampagne for Verdens Bedste Nyheder 19% 2 26% 0% 5% 15% 20% 25% 30% Sep Sep Sep Ca. hver fjerde (26 %) af danskerne har enten hørt om eller set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder. 35 % af dem, der har set kampagnen, svarer, at de ikke har hørt om Verdens Bedste Nyheder. Af dem, der har set kampagnen, har lidt flere end hver tredje altså ikke lagt mærke til eller kan huske, at Verdens Bedste Nyheder var afsender. Andelen er stort set den samme som 2014, hvor det var 36 %. 11
12 Udviklingen i opfattelsen af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Sep % 2 Sep % 0% 20% Sep % 41% 8% 2 Sep % 11% 19% Sep % 1% 15% Dec % 36% 11% 1% 36% Sep % 1% 2 I Høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 68 % af danskerne synes, at Verdens Bedste Nyheder i nogen eller høj grad er troværdige. Det er lidt lavere end i 2014, hvor det var 72 % af befolkningen. Andelen af danskere, der synes at Verdens Bedste Nyheder i høj grad er troværdige, er til gengæld større i 2015 (33 %) end i 2014 (23 %).* *Note: Tallene for er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra 2013, 2014 og 2015, da spørgsmålsformuleringen er ændret. 12
13 Segmenternes opfattelse af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 43 % 41 % 25 % 7 % 25 % 33 % I nogen grad 35 % 33 % 36 % 37 % 23 % 35 % I mindre grad 4 % 3 % 6 % 17 % 28 % 7 % Slet ikke 0 % 1 % 3 % 10 % 10 % 2 % Ved ikke 18 % 22 % 30 % 30 % 14 % 23 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 13
14 Udviklingen i opbakningen til udviklingsbistand Hvor vigtigt er det for dig, at Danmark er førende inden for udviklingsbistand i sammenligning med andre lande? Er du medlem af en udviklingsorganisation (fx Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp)? Sep % 36% 30% 5% Sep % 80% Sep % 38% 39% Sep % 8 Sep % 35% 40% Sep % 85% Sep % 40% 3 5% Sep % Sep % 3 Sep % 4 26% Sep % Jan % 35% Sep Meget vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Ja Nej 14
15 Udviklingen i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper Tror du, at udviklingsbistanden hjælper? % 36% 20% 21% 21% 2 20% % 11% 1 8% 5% 5% 5% 6% I høj grad I nogen grad Både og I lille grad Slet ikke Ved ikke Sammenlignet med både 2012, 2013 og 2014 er danskerne i 2015 en del mere optimistiske i deres opfattelse af, om udviklingsbistanden hjælper. 56 % af danskerne tror, at udviklingsbistanden hjælper i nogen eller høj grad. 15
16 Segmenternes holdning til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Helt eller mest enig med A 14 % 8 % 19 % 48 % 74 % 24 % Lige enig med A og B 10 % 6 % 16 % 19 % 15 % 14 % Helt eller mest enig med B 73 % 85 % 61 % 22 % 5 % 55 % Ved ikke 3 % 1 % 3 % 11 % 7 % 7 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 16
17 Udviklingen i holdningen til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? 4 39% 4 4 9% 1 9% 19% 16% 1 15% 1 15% 15% 1 1 9% 1 6% Helt enig med A Mest enig med A Lige enig med A og B Mest enig med B Helt enig med B Ved ikke
18 Segmenternes holdning til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Alt for mange penge 0 % 0 % 0 % 33 % 46 % 9 % For mange penge 7 % 0 % 9 % 66 % 51 % 17 % Passende 40 % 0 % 91 % 2 % 3 % 40 % For få penge 29 % 76 % 0 % 0 % 0 % 17 % Alt for få penge 24 % 24 % 0 % 0 % 0 % 8 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 9 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 18
19 Udviklingen i holdningen til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? 4 40% 36% 28% 2 15% % 9% 9% 8% 9% 9% Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke I 2015 synes færre af danskerne sammenlignet med 2013 og 2014, at det offentlige bruger alt for mange eller for mange penge på udviklingsbistand (26 %). Derudover synes flere danskere i 2015, at det offentlige bruger alt for få eller for få penge på udviklingsbistand (25 %) sammenlignet med 2014 (11 %). Stort set samme andel mener, at det offentlige bruger en passende mængde penge (40 %). 19
20 I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at løfte folk ud af fattigdom? Mht. at halvere den ekstreme fattigdom i verden? Sep % 36% 4 Sep % 4 1 5% Sep % 51% 16% Sep % 18% 6% Sep % 50% 1 Sep % 5% Sep % 1 Sep % 60% 1 Sep % 16% Sep % Sep % 21% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 20
21 I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at flere kommer i skole i udviklingslandene? Mht. adgang til rent drikkevand i udviklingslandene? Sep % 56% 21% Sep % Sep % 56% 26% Sep % 28% Sep % 5 31% Sep % 5 29% Sep % 60% 25% 1% Sep % 1% Sep % 2 Sep % 51% 2 5% Sep % 55% 2 Sep % I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 21
22 I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. udryddelsen af global fattigdom? Sep % Sep % 48% 20% Sep % 49% 15% Sep % 15% Sep % 19% Sep % 5 16% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 22
23 I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at lige mange piger som drenge starter i 1. klasse? Sep % 38% 38% 6% Sep % % 6% Sep % 28% 49% 1 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 22 % 16 % 9 % 2 % 1 % 11 % I nogen grad 44 % 50 % 43 % 21 % 20 % 38 % I mindre grad 27 % 27 % 40 % 51 % 58 % 38 % Slet ikke 6 % 4 % 4 % 16 % 17 % 7 % Ved ikke 1 % 4 % 4 % 10 % 3 % 6 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 23
24 Kampagnens hovedbudskab i 2015 I hvor mange af verdens lande, tror du, at befolkningen lever længere? 45% 3 6% 1 5 ud af 10 lande 7 ud af 10 lande 9 ud af 10 lande Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen 5 ud af 10 lande 43 % 45 % 44 % 60 % 57 % 45 % 7 ud af 10 lande 41 % 30 % 37 % 17 % 19 % 32 % 9 ud af 10 lande 8 % 15 % 4 % 6 % 7 % 6 % Ved ikke 7 % 11 % 15 % 17 % 18 % 17 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 24
25 Opfattelsen af fremskridt i udviklingslandene Hvordan tror du, at udviklingen i udviklingslandene generelt er gået de sidste 20 år? Sep % 15% 1% Sep % 66% 1 1% Sep % 66% 16% 1% 5% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udviklingen er gået meget fremad Udviklingen er gået lidt fremad Udviklingen har stået stille Udviklingen er gået lidt tilbage Udviklingen er gået meget tilbage Ved ikke 25
26 Opfattelse af, hvad der årsag til fattigdom i udviklingslandene Hvorfor tror du, at der er fattigdom i udviklingslandene? Korruption 61% Krige 5 Mangel på uddannelse 3 Overbefolkning 3 Mangel på demokrati 3 Ulige handelsbetingelser 16% Klimaforhold 1 Naturkatastrofer 1 Vi betaler for lidt for udviklingslandenes råvarer 1 Kolonitidens udbytning 6% De multinationale selskaber snyder i skat 6% Mangel på evner Dovenskab Landbrugsstøtte i EU og USA Andet Ved ikke 1% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Danskerne udpeger mange forskellige årsager til, hvorfor de tror, der er fattigdom i udviklingslandene. Korruption bliver dog igen i 2015 angivet af flest danskere som det, de mener, der er skyld i fattigdommen (61 %). Det samme sås i 2012, 2013 og 2014.* *Note: Det kan bemærkes, at svarkategorierne i 2014 og 2015 ikke er fuldt ud identiske med tidligere år, idet visse svarkategorier ikke længere indgår i undersøgelsen. 26
27 Udviklingen i danskernes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Sep % Sep % 4 30% Sep % Sep % 9% Sep % 7 9% Sep % 38% 8% Sep % 7 11% Sep % 36% 48% 9% Sep % 8% Sep % 3 8% 1% Sep % Sep % 50% 3 1% Jan % 8% Jan % 36% 48% 9% Ja Nej Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Ca. en fjerdedel af danskerne tror, at det vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød (24 %). Andelen er steget siden 2014, hvor det var 14 % af danskerne. Næsten to tredjedele af den danske befolkning tror i 2015 på, at de danske udviklingslandsorganisationer i høj grad eller i nogen grad kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste (62 %) i 2014 var det 52 %. 27
28 Segmenternes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 42 % 41 % 20 % 7 % 15 % 24 % Nej 51 % 44 % 72 % 91 % 84 % 66 % Ved ikke 7 % 15 % 8 % 2 % 1 % 10 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 44 % 52 % 12 % 2 % 0 % 20 % I nogen grad 42 % 44 % 59 % 22 % 11 % 42 % I mindre grad 12 % 4 % 28 % 59 % 63 % 30 % Slet ikke 2 % 0 % 0 % 9 % 26 % 4 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 7 % 1 % 3 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 28
29 Indtryk af og viden om udviklingsorganisationerne Hvad er dit overordnede indtryk af de danske udviklingsorganisationer? Sep Sep % 4 26% 30% 8% 9% 5% Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 70% 60% % Sep % 39% 3 11% 5% 5% 50% Sep % 8% 40% 2013 Sep % 45% 3 30% 2 21% Sep Jan % 9% 40% 46% 36% 3 1% 20% 15% 1 11% Meget godt Hverken godt eller dårligt Godt Dårligt 0% Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget Ved ikke/vil ikke svare Meget dårligt Ved ikke Over halvdelen af den danske befolkning (57 %) har et godt eller meget godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer. Hver fjerde dansker (27 %) synes desuden, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslande. Det er lidt flere end i både 2013 og 2014, hvor det var henholdsvis 24 % og 21 %. 29
30 FN s nye Verdensmål
31 Kendskab til FN s nye Verdensmål Har du hørt om FN s nye Verdensmål? Sep % 81% Ja Nej Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 50 % 14 % 12 % 5 % 19 % 19% Nej 50 % 86 % 88 % 95 % 81 % 81% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 31
32 Opfattelsen af FN s nye Verdensmål FN's nye Verdensmål består af i alt 17 mål, der vedrører bæredygtig udvikling i verden frem mod I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? Industri, innovation og infrastruktur 31% 51% 1 1% 5% Gode jobs og økonomisk vækst 3 48% 1 1% Grøn og billig energi 49% 3 1 Rent vand og sanitet 7 18% 0% Ligestilling mellem kønnene 49% 35% 11% God uddannelse 59% 3 5% 0% Sundhed og trivsel 6 29% 1% Slut sult 66% 2 6% 1% Afskaf fattigdom 50% 35% 9% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 32
33 Opfattelse af FN s nye Verdensmål FN's nye Verdensmål består af i alt 17 mål, der vedrører bæredygtig udvikling i verden frem mod I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? Partnerskaber for fremtiden 19% 4 19% 1 Fred og retfærdighed stærke institutioner 58% 30% 6% 1% Liv på land 35% 40% 1% 1 Liv under vand 30% 3 20% 1 Beskyt planeten 61% 28% 6% 1% Ansvarligt forbrug og produktion 50% 39% 1% Bæredygtige byer og lokalsamfund 46% 39% 1% Mindre ulighed 4 38% 1 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Danskerne mener, at det i høj og nogen grad er vigtigt at arbejde for rent vand og sanitet (95 %), sundhed og trivsel (92 %) og god uddannelse (91 %). Tilslutningen til at arbejde for hver af FN s nye Verdensmål er generelt meget høj og ligger gennemsnitligt på 83 %. De mål, der opfattes som mindst vigtige for danskerne, er partnerskaber for fremtiden (61 %) og liv under vand (62 %). 33
34 Segmenternes mening om FN s nye Verdensmål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? 100% 9 90% 8 80% 79% Rent vand og sanitet 100% 90% 80% Partnerskaber for fremtiden 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 6 55% 39% 28% 18% 15% 6% 0% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 70% 60% 50% 40% 30% 20% 0% 4 48% 41% 38% 35% 29% 29% % 1 19% 20% % 1 1 9% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Der er bred enighed om, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at arbejde for målet om rent vand og sanitet inden for de fem segmenter fra 90 % til 99 % enighed. På samme måde er der enighed om, at partnerskaber for fremtiden er mindre vigtigt. Andelen af de overbeviste og tillidsfulde, der mener, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at arbejde for, er dog stadig ganske høj (70 %). 34
35 Segmenternes mening om FN s nye Verdensmål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hver af følgende mål? 80% 7 70% 68% 60% Afskaf fattigdom 80% 71% 70% 61% 60% Mindre ulighed 50% 49% 48% 4 50% 45% 4 40% 30% 20% 0% 3 29% 26% % 19% 1 8% 5% 1% 0% 1% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 40% 30% 20% 0% 35% % 2 19% 29% 25% 18% 8% 5% 6% 1% 0% 0% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Der findes stor variation inden for segmenterne i forhold til, hvilke mål de i høj grad synes, at det er vigtigt at arbejde for. Størstedelen af de tillidsfulde (77 %) mener i høj grad, at det er vigtigt at arbejde for at afskaffe fattigdom, mens kun 22 % af de skeptiske mener dette. Samme tendens er gældende ved målet om mindre ulighed. De største forskelle findes mellem de tillidsfulde og de skeptiske. 35
36 Verdenstimen i uge 40 Deltager ét eller flere af dine børn i Verdenstimen i uge 40 om de nye Verdensmål? Sep % 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Ved ikke 36
37 Metode
38 Metode Epinion har siden 2010 gennemført en årlig kampagneevaluering af Verdens Bedste Nyheder. Der i alt gennemført syv undersøgelser i relation til evalueringen. Resultaterne af undersøgelserne er præsenteret i denne rapport. Resultaterne i rapporten baserer sig på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse er indsamlet på Epinion Danmarkspanel, der består af cirka repræsentativt udvalgte danskere. Resultaterne er i kampagneevalueringen for 2015 indsamlet fra den 29. september til og med den 2. oktober I alt har danskere deltaget i undersøgelsen. Data er vejet på køn, alder og region, så resultaterne er repræsentative for den danske befolkning. Segmenterne inkluderer 825 af de respondenter. Ikke alle respondenterne placerer sig i segmentopdelingen, da de enten ikke har besvaret eller har svaret ved ikke på de spørgsmål, som segmenterne er konstrueret på baggrund af. Bemærk, at afrundinger kan betyde, at andelene i rapporten ikke altid summerer til 100 procent. 38
39 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereLIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse
HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes
Læs mereVerdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012
Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 10 12 18 22 2 FN s Verdensmål 3
Læs mereBefolkningsundersøgelse NGO Forum
Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,
Læs mereBefolkningsundersøgelse NGO Forum
Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00
Læs mereDanskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand
Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Startmøde for VBN-kampagnen 2012 15. marts 2012 1. Indtryk og opfattelse af VBN-kampagnen 2. Holdninger til u-lande og fremskridt 3. Segmentering
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag
Læs mereDanskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene
Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten
Læs mereØkologisk Landsforening
Økologisk Landsforening Vigtigste konklusioner fra Medlemsundersøgelsen, del 1 (september 2018) Antal respondenter i fire medlemsgrupper Køkkener 47 5,4% Landmænd 260 29,7% Virksomheder 58 6,6% Personlige
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017
ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 INDHOLD 1. KONKLUSIONER 2. HÅRDE HVIDEVARER 1. Købsfrekvens 2. Forbrug 3. Loyalitet 4. Før og efter køb 5. Eksta ydelser 3. MINDRE HUSHOLDNINGSAPPARATER
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereOpfattelser af udviklingspolitik
Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereKUNDECENTER
KUNDECENTER 2012-2013 Midttrafik Kundetilfredshed Årsrapport Baggrund Kundernes køn, alder og kommune Kendskab til kontaktkanaler Tilfredshedspunkter og samlet tilfredshed Net Promoter Score 3 5 9 13 20
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereBRUGS- OG IMAGEANALYSE
BRUGS- OG IMAGEANALYSE Rapport Aarhus Festuge Oktober 2014 DESIGN OG METODE UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.009 udvalgte danskerne i
Læs mereKLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA
KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA Realdania er initiativtager og bidragyder til Klima100, som eksekveres af Sustainia med CONCITO som videnpartner. Ansøgningsproces Ansøgningsskema skal indsendes online senest
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereHoldninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON
Holdninger til tortur 16179 November 2012 KØBENHAVN DIGNITY 3. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45 87 30 95
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereUndersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan
Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereEvaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist
Evaluering af Spritkampagnen 2008-2010 Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne 2008-2010 Et tilbageblik
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereAFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera
HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera Den demokratiske Congo republik AFSKAF FATTIGDOM HVAD ER DEN INTERNATIONALE FATTIGDOMSGRÆNSE? 1,7 Dollars om dagen 1,9 dollars
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereKIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE
KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE Soroptimist International Danmark Advocacy Verdens Bedste Nyheder Hvad Hvem er VBN??????? VBN start 2010. Selvstændig forening
Læs mereRejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort
Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort Rejsekort 19. dec 2012 Summary Brugere defineres som brugere af rejsekort, der har en rejsefrekvens på 1-2 dage i kvartalet eller mere Generelt: 79 %
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereNotat om tillidsreformen i den offentlige sektor
15. november 2013 Notat om tillidsreformen i den offentlige sektor TNS Gallup har lavet en spørgeskemaundersøgelse for OAO omkring tillidsreformen i den offentlige sektor. 1054 offentligt ansatte har svaret
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereHovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen
1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe
Læs mereTilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs mereKendskab og holdninger til Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus og Region Midtjylland
t Kendskab og holdninger til Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus og Region Midtjylland Aarhus 2017 Aarhus 8. apr 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund...
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereAlle ombord? Status på virksomhedernes arbejde med CSR og FN s Verdensmål
ANALYSE Alle ombord? Status på virksomhedernes arbejde med CSR og FN s Verdensmål Af: Jakob Kæstel Madsen, analysekonsulent og Malene Thiele, CSR-chef. Udgivelsestidspunkt: februar 2019. Forord Velkommen
Læs mereBorgermåling om vindmøller i København
Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor
Læs mereBØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia
BØRNENES VERDENSMÅL for bæredygtig udvikling i Fredericia AFSKAF AFSKAF FATTIGDOM SAMTALEKORT 1 1 HELTEHANDLING Inspiration til hvordan barnet kan være med til at opfylde Verdensmål nr. 1: Når du for
Læs mereHvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.
2 Hvorfor er rent vand livsnødvendigt? Livsstilssygdomme - altså sygdomme som skyldes en usund livsstil. (Rygning, overvægt, stress) Hvilken type sygdomme dør flest danskere af årligt? Bæredygtig udvikling
Læs mereBALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019
BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere
Læs mereADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2019
ADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2019 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDKONKLUSIONER 2. HÅRDE HVIDEVARER 1. Købsfrekvens 2. Forbrug 3. Loyalitet 4. Før og efter købet 5. Kendskab og interesse
Læs mereFra fødsel til ungdom sådan arbejder vi
Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i
Læs mereSundhedsstyrelsen: Én af os. December 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON
Sundhedsstyrelsen: Én af os 14568 December 2012 KØBENHAVN Primetime 13. dec 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere august Public 57268
TNS Gallup - Public Tema: Hjemmehjælpere 23. 25. august 2010 Public 57268 Metode Feltperiode: 23. 25. august 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte borgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereVelkommen. Carbon20s udviklingsråd
Velkommen Carbon20s udviklingsråd Rådsmedlemmer Dagsorden Velkomst samt Allerød kommunes vision v/ Karsten Längerich Den kommende erhvervspolitik v/ Miki Dam Larsen Kommunes arbejde med FN s verdensmål
Læs mereAarhus som kulturhovedstad i 2017 Måling i december
Aarhus som kulturhovedstad i 2017 Måling i december Aarhus 2017 Januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereUndersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?
1/9 Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi Om dataindsamlingen: Data er indsamlet af analyseinstituttet Norstat i deres onlinepanel af danskere i maj 2018. Stikprøven er repræsentativ
Læs mereRejsekort-undersøgelse blandt brugere af. Rejsekortet. Rejsekortet. 18. november 2016
Rejsekort-undersøgelse blandt brugere af Rejsekortet Rejsekortet 18. november 2016 Summary for brugerundersøgelsen Mulighed for at købe rejsekort, for at tanke op, tilgængeligheden af kortlæsere i busser
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereAarhus som kulturhovedstad i 2017 November-måling
Aarhus som kulturhovedstad i 2017 November-måling Aarhus 2017 28. nov 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...
Læs mereRegion Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015
Region Syddanmarks Vækstbarometer Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015 Vækstoptimismen i kraftig stigning Hvad er Deres forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte i næste kvartal
Læs mereMed støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/
Læs mereAarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017
Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Aarhus 2017 5. aug 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3.
Læs mereVirksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder
Klaus Rasmussen, chefanalytiker, kr@di.dk, 3377 3908 Kasper Hahn-Pedersen, konsulent, khpe@di.dk, 3377 3432 SEPTEMBER 2017 Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder Langt de fleste
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereHAVNEEVALUERING. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Hovedresultater 12. maj 2015
HAVNEEVALUERING Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Hovedresultater 12. maj 2015 INDLEDNING Evalueringens baggrund, formål og opbygning Epinion har for Aarhus Kommune gennemført en evaluering af samarbejdet
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereUndersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen
Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Tabelrapport EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK SØNDERGADE
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.079 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Metode... 4 3. Danskernes holdninger til udsatte
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereGet Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS
Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereEVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2
EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereTNS Gallup. Dansk Ungdoms Fællesråd. Borgmesterundersøgelse. Public
TNS Gallup Dansk Ungdoms Fællesråd 1 Public Metode 2 Målgruppe: danske borgmestre Metode: Internetbaseret undersøgelse (CAWI) på Gallups internetpanel G@llupForum Stikprøvestørrelse: 110 i alt 51 gennemførte
Læs mereBORGER- PANEL. Frivilligt arbejde er et hit. 31. januar 2011
BORGER- PANEL 31. januar 2011 Frivilligt arbejde er et hit Fire ud af ti borgerne i Region Syddanmark arbejder frivilligt. Det frivillige arbejde lægges især i idrætsforeninger eller i socialt arbejde.
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereAarhus som kulturhovedstad i 2017 April-måling
Aarhus som kulturhovedstad i 2017 April-måling Aarhus 2017 April 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund...
Læs mereSURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER
SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER BUPL & FOA 29. APRIL 2019 FORMÅL OG METODE FORMÅL Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge forældres holdninger til normeringer i daginstitutioner. Formålet
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights
Markedsanalyse 23. juni Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte Highlights Fairtrade-mærket har
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereValg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier
Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereEurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Bruxelles, den 14. februar 2013 Eurobarometer Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2) FOKUS PÅ KØN Dette fokus
Læs mereDe nye verdensmål for bæredygtig udvikling
De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål
Læs mereStandard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereARBEJDSFORHOLDS- UNDERSØGELSE 2017
ARBEJDSFORHOLDS- UNDERSØGELSE 2017 Danske Filminstruktører Rapport September 2017 METODE METODE FORMÅL SPØRGESKEMA DATAINDSAMLNG REPRÆSENTATIVITET Formålet med undersøgelsen er at Spørgeskemaet er udviklet
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereErhvervslivets kendskab til FN s 17 verdensmål. Har i høj grad. kendskab til FN s verdensmål. virksomheder. Mindre og mellemstore. vs.
PwC s Pulsmåling Verdensmålene i erhvervslivet HIGHLIGHTS Erhvervslivets 17 Knap en tredjedel af de adspurgte erhvervsledere har i lav eller slet ikke kendskab til FN s 17. Blandt de mindre og mellemstore
Læs mere