Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Transkript

1 Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin [email protected]

2 De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed

3 kognitivt moralsk neurologisk emotionelt socialt

4 Reaktioner hos børn Tab af opnåede færdigheder Angst for skydning/alarmer/sirener Angst for at være alene Angst for mørke Konflikter med søskende Klynger sig til forældre Trist og ked af det Bliver let ophidset og vred Mangler appetit Spiser uhæmmet

5 Reaktioner hos børn Monoton leg Mareridt /afbrudt søvn Tvangsprægede gentagne adfærdssekvenser Uro og hyperaktivitet Koncentrationsbesvær Vanskeligheder ved social kontakt Fysiske smerter Traumespecifik frygt Mindsket tillid til sig selv og andre Mangler situationsfornemmelse Mister kontrollen Indsnævret fremtidssyn

6 Reaktioner hos større børn Angst for at være alene og for mørke Vrede, ophidselse og til tider aggression Gentagne adfærdssekvenser Overtilpasset Anspændt Ekstrem vagtsomhed Natlige forstyrrelser, soveproblemer, mareridt, sengevædning Let til forskrækkelse Spiseforstyrrelser Depression, tristhed Fysiske smerter Nedsat koncentration og læringsproblemer Gentagelsestrang Flachback Manglende energi Udsætte sig selv og andre for fare Let til gråd

7 De blå hjerner Enhver grad af traumatisering, giver stresssymptomer og forøget arausal!!

8 Psykologisk ilt (Efter Jan Tønnesvang) Udfordres på det man kan, til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling En del af noget større Forbilleder Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Se mig som den jeg er! Lad mig høre til ligesom dig! Anerkendelse Empati Identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed

9 Manglen på psykologisk ilt kan medføre.. (Efter Jan Tønnesvang) Selvfragtmentering og personlighedsforstyrrelser Isolation eller alternativ gruppesamhør Meningsløshed eller fanatisk dedikation Mestringssammenbrud eller ensidig mestring

10 Barnet som forsker Forskningsmiljøer Forskningsvejledere Undersøger Danner hypoteser Konkluderer Handler

11 KAOSBEREDSKAB AT MINDSKE SPILLERUMMET FOR TILFÆLDIGHEDER OG UFORUDSETE HÆNDELSER. Konsekvens Orden Organisation

12 STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

13 STRUKTUR FASTE RAMMER FORUDSIGELIGHED ORDEN TYDELIGE, RUMMELIGE OG KONSEKVENTE VOKSNE

14 TALE OG TID En fast (rummelig og anerkendende) voksen Hjælp til at italesætte Samtale på barnets vilkår Opfølgning på konflikter Giv mulighed for alternative udtryksformer Understøt samtaler med billeder, logbog, porteføljo ol. Vær ærlig Lav tydelige fremadrettede aftaler

15 RITUALER Start på dagen og start på lektioner Ritualer omkring spisning Ritualer når der holdes fødselsdage. Ritualer omkring højtider (Jul, Eid, Påske, Ramadan) Skolens øvrige ritualer Afslutning på skoledagen og overgang til klub, SFO, hjem SFOs eller Klubs ritualer Afslutning på dagen Det kan hjælpe et barn, hvis det er muligt at holde fast i ritualer det er vant til fra tidligere.

16 ORGANISERING I UNDERVISNINGEN Hjælp til gensidigt at have brug for hinanden. (grupper med forskellige kompetencer) Hjælp til alternative arbejdsstillinger når uroen melder sig. Eks: stå ved højt bord, ligge på maven på gulvet, sidde på bold, sidde på knæ, på taburet. Tilrettelægge undervisning, hvor bevægelse er en del, indlægge små pauser til gymnastikøvelser. Vide hvor arbejdsmaterialer skal være (i egen skuffe, mappe, på lærerens bord ) Vide hvad man kan give sig til, hvis man er færdig med en opgave. Vide at der forventes noget af en og at man udfordres i nærheden af det man kan

17 ORGANISERING I LEGEN Organiseret leg er redskab til at barnet kan genvinde sig selv i legens virksomhed, skabelse og genfortællinger. Lære regler for lege som understøtter undervisning (kortspil, brætspil, lego-konstruktioner, byen sover, skorsten ) Hjælp til meningsfulde lege i frikvarterer (tik, gemmeleg, boldspil, svingtov.) Støt aktivt børnenes leg, indtil de magter at overtage den igen. Hjælp til mindre strukturerede og mindre voksenorganiserede lege. Hjælp til at bruge sig selv fysisk. Hjælp børnene med at bryde deres lammelse, forvirring og rastløshed med ordnede aktiviteter

18 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældresamarbejde med respekt for forældrenes rolle og ansvar. Formidle oplysninger om skrevne og uskrevne regler i skole og fritid. Afklaring af gensidige forventninger altså GENSIDIGE. Oplysninger om barnets faglige udvikling og trivsel. Hjemmebesøg Opmærksomhed på forældrenes reaktion på skolens lokaler og deres placering i rummet under samtaler. Ikke forlange noget der ikke kan honoreres. Udnyt de ressourcer der er hos en familie. Gør IKKE børnene ansvarlige for forældrenes mangler og forglemmelser! Gå aldrig ud fra, at socilforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt.

19 Vis mig hvem jeg kan blive! Anerkendelse Nærvær og empati Struktur Italesættelse Klasseledelse Portefølje DSA Viden om familien