Til Magistraten. Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget

Transkript

1 Til Magistraten Budget og Planlægnings bemærkninger til afdelingernes budget Side 1 af 8 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold, der er indeholdt i afdelingernes budgetforslag, og som har betydning for magistratens budgetforslag for Større budgetændringer i de enkelte afdelinger, der ikke er af teknisk karakter, ændringer i afdelingernes mål samt andre væsentlige ændringer er beskrevet i bilag 1. Budgetbemærkninger, takstoversigter, personaletal samt en oversigt over alle budgetændringer kan ses på H-drevet (Hotellet): Budget og Regnskab/Budget 2015/Afdelingernes budget. Der tages først stilling til konsekvenserne af budgetmodellerne i magistratens budgetforslag. Ændringerne som følge af budgetmodellerne, hvis de beregnes og udmøntes som hidtil, er præsenteret i afsnit Beslutningspunkter Det indstilles, at magistraten tiltræder, at det videre arbejde med magistratens budgetforslag baserer sig på følgende: BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: budget@ba.aarhus.dk Direkte tr@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Troels Rottbøll At 1: Afdelingernes budgetforslag herunder mål i budgetbemærkninger, økonomien som fremgår i økonomiafsnittet i afdelingernes budgetbemærkninger samt taksterne indarbejdes. At 2: Borgmesterens Afdelings forslag til ændringer i budgetforslaget indarbejdes. Efter afdelingernes fremsendelse af materiale til afdelingernes budgetforslag er der fremkommet forlag til yderligere ændringer. Borgmesterens Afdeling foreslår, at disse ændringer indarbejdes i budgettet. Ændringerne vil få konsekvenser for den samlede økonomi, serviceudgifterne i budgetforslaget, samt ændre økonomitabellerne i magistratsafdelingernes budgetbemærkninger. De foreslåede ændringer er nærmere beskrevet i bilag 1. Borgmesterens Afdeling foreslår:

2 At 2.1: der fra 2015 og frem optages en reserve på 5 mio. kr. til merudgifter som følge af, at bloktilskudskompensationen for tilsynsreformen ikke er tilstrækkelig. At 2.2: budgettet til særligt dyre enkeltsager vedr. merudgiftsydelser tilpasses det faktiske indtægtsniveau. Det indebærer en merudgift på 0,6 mio. kr. årligt. At 2.3: budgettet for det ikke-styrbare område vedr. vederlagsfri fysioterapi løftes med 6 mio. kr. årligt. Budgetløftet skyldes, at der har været en væsentlig udgiftsudvikling de senere år. At 2.4: der på anlægsreserven optages en udgift som følge af indfrielse af indtægtskrav fra finansieringspuljen for Godsbanen samt salget af Saltholmsgade/Hjortensgade. Ligeledes foreslås som følge salget af Saltholmsgade/Hjortensgade optaget en permanent udgift på driftsreserven. Side 2 af 8 At 2.5: som anført i regnskabsindstillingen for 2013 nulstilles reserven vedr. forrentning af den fri egenkapital på varmeområdet i årene 2015 og frem. At 2.6: takster på AffaldVarme-området vedr. renovationsgebyret nedsættes som foreslået i bilag 1. Effekten af de foreslåede korrektioner - hvis de tiltrædes - fremgår af tabel 1. En nærmere beskrivelse af disse ændringer fremgår af bilag 1 Tabel 1: Foreslåede korrektioner Mio. kr. Sektor Type Tilsyn af plejefamilier, døgninstitutioner og 9.20 Service 5,0 5,0 5,0 5,0 opholdssteder Særligt dyre enkeltsager 1.04 Overførsel 1,0 1,0 1,0 1,0 Særligt dyre enkeltsager 1.06 Overførsel -0,4-0,4-0,4-0,4 Vederlagsfri fysioterapi 3.35 Service 6,0 6,0 6,0 6,0 Finansieringspuljen for Godsbanen + salg af 9.20 Anlæg 7,1 Saltholmsgade/Hjortensgade Salg af Saltholmsgade/Hjortensgade 9.20 Service 0,6 0,6 0,6 0,6 Nulstilling af reserve vedr. egenkapital på varmeområdet 9.20 Anlæg 5,3 5,3 5,3 5,3 De foreslåede ændringer vedrørende service er indregnet i opgørelsen af serviceudgifterne i afsnit Udgiftsændringer siden budget 2014 Tabel 2 viser de overordnede ændringer i udgifterne i de enkelte år, siden byrådet vedtog budgettet for Tabellen indeholder både magistratsafdelingernes budgetforslag samt de ændringer der er foreslået af Borgmesterens Afdeling. Indtægtssiden vurderes først i magistratens budgetforslag. Derfor er der i tabellen alene vist ændringer på udgiftssiden. Ændringerne vises inkl. konsekvenserne af budgetmodellerne samt ændringerne i tabel 1.

3 Tabel 2: Ændringer af udgifterne siden B2014 i årene Mio. kr Overførsler 2,8-45,3-63,3-77,4 Anlæg* 6,7 3,0 2,7-9,0 Service** 23,4 15,5 9,6 64,2 *Eksklusiv: Tillægsbevillinger, Ældreboliger, Forsyningsvirksomheder, videreførelse af KBbevillinger og anlægsændringer i 2018, der blev besluttet i budget **Inklusive konsekvenserne af budgetmodellerne og de foreslåede ændringer i tabel 1. Ændringer på overførselsområdet De samlede ændringer på overførselsområdet fra overslagsårene i Budget 2014 til Afdelingernes Budget 2015 medfører merudgifter på knap 3 mio. kr. i 2015 og mindreudgifter i overslagsårene på 45 mio. kr. i 2016, 63 mio. kr. i 2017 og 77 mio. kr. i Side 3 af 8 Som udgangspunkt forventes det, at de samlede mindreudgifter på overførselsområdet vil blive modsvaret af samlede mindreindtægter fra budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og balancetilskud. Dette afhænger dog af udgiftsudviklingen i Aarhus sammenlignet med resten af landet. Erfaringsmæssig får Aarhus sjældent dækket alle udgifterne herfra, hvorfor der i lighed med tidligere år budgetteres med et tab. Der forventes lavere udgifter på følgende områder: førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og fleksjob. Det hænger blandt andet sammen med førtids- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen, men ligger også i tråd med de byrådsvedtagne investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Investeringsmodeller indebærer, at investeringer i ekstraordinære indsatser forventes at nedbringe udgifterne til bl.a. sygedagpenge. Der forventes højere udgifter til de forsikrede ledige blandt andet som følge af indførelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Der forventes også højere udgifter til boligsikring, hvilket bl.a. hænger sammen med kontanthjælpsreformen. Endeligt forventes højere udgifter til seniorjob i 2015, hvilket grundlæggende hænger sammen med den forkortede dagpengeperiode. Udviklingen i udgifterne til overførselsindkomster i Beskæftigelsesforvaltningen (førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge m.v.) er i øvrigt nærmere beskrevet i bilag 5. Anlæg Mindreudgifterne i årene i tabel 2 skyldes, at der er sket en opdatering af reserven til letbanen som følge af ændret vurdering af dækningsafgiften. Det indebærer, at reserven forhøjes med 1,4 mio. kr. i 2015 og reduceres med ca. 2,5 mio. kr. i årene I henhold til planen for finansiering af Aarhus Kommunes tilskud til Fonden Aarhus 2017 er der lagt et indtægtskrav på 11,8 mio. kr. under Kulturforvaltningen i Indtægtsreserven på 5,3 mio. kr. årligt vedr. forrentningen af den fri egenkapital på varmeområdet nulstilles.

4 Ændringer i serviceudgifterne Set i forhold til overslagsårene i budget 2014 stiger serviceudgifterne med 23 mio. kr. i året 2015 og 16 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i De væsentligste ændringer er beskrevet i nedenstående. I budgetproceduren for budget 2015 er det besluttet, at der i budgettet indarbejdes effektivisering og omstilling for 0,5 % af lønsummen. Pengene er reserveret på reserven til uforudsete udgifter, samt til et råderum til politisk prioritering, herunder mulighed for gældsafvikling. Serviceudgifterne stiger med 10 mio. kr. i 2015 og 2016 som følge af en justering og udvidelse af investeringsmodellen vedr. ledighedsydelse og fleksjob (vedtaget i regnskab 2013). Side 4 af 8 Barselsudligningsordningen medfører årlige mindreudgifter på 10 mio. kr. Ændringen påvirker både nøgletallene og serviceudgifterne. Tilsynsreformen på det sociale område har betydet, at en række opgaver med godkendelse og tilsyn af tilbuddene er flyttet til Silkeborg Kommune. Aarhus Kommunes merudgifter ved etableringen af tilsynet overstiger i væsentlig grad den bloktilskudskompensation, som kommunen har fået. Derfor er det foreslået, at der afsættes en reserve på 5 mio. kr. årligt fra og med Magistratsafdelingerne har i året 2015 budgetteret med et forbrug af decentrale opsparing, som er 18 mio. kr. større end det forbrug i 2015, der var forudsat i budget Serviceudgifterne falder med 7 mio. kr. i 2015, 9 mio. kr., 14 mio. kr. og 16 mio. kr. i de følgende år som følge af at afdelingerne via forventede sparede energiudgifter finansierer anlægsinvesteringen i energirenovering. Budgetændringer som følge af budgetmodellerne indebærer mindre serviceudgifter i 2015 og 2016, mens der er merudgifter i 2017 og Ændringerne som følge af budgetmodellerne er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit om budgetmodellerne. I forbindelse med indarbejdelse af mindreudgifter til budgetmodellerne, er der sket en revurdering af andelen, af 0-2-årige, der passes i dagplejen. Andelen har været faldende i de senere år. Det forventes at andelen også vil falde i de kommende år. Til dækning af de forventede merudgifter, reserveret 1 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og 3 mio. kr. i Siden vedtagelsen af budgettet for 2014 har byrådet godkendt en række tillægsbevillinger, der øger serviceudgifterne med 4 mio. kr. i 2015, 6 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i I 2018 indebærer godkendte tillægsbevillinger, at serviceudgifterne bliver 2 mio. kr. mindre. På de ikke-styrbare serviceområder er der en række mer- og mindreudgifter på serviceområder. Hvis der ses bort fra budgetmodellerne er der samlet set merudgifter på 6 mio. kr. i 2015, 7,2 mio. kr. i 2016, 22,8 mio. kr. i 2017 og 32,3 mio. kr. i Ændringerne på de ikke-styrbare områder fremgår af bilag 6. De ikke-styrbare merudgifter er indarbejdet i budgetforslaget. Budgetmodeller Serviceudgifterne på de befolkningsafhængige områder ændres som følge af den seneste befolkningsprognose samt ændringer i

5 efterspørgselsprocenter. Endvidere er der budgetmodeller på afledt drift af nye veje samt hjælpemidler. Der tages stilling til budgetmodellernes økonomiske konsekvenser i forbindelse med magistratens budgetforslag. Budgetmodellerne indarbejdes teknisk i Opus i afdelingernes budgetforslag. Den tekniske indarbejdelse af budgetmodellerne i Opus sker blandt andet for, at gøre det muligt at beregne takster på børneområdet. I afdelingernes budget tages der altså ikke stilling til, om budgetmodellerne skal udmøntes med fuld effekt. Den beslutning vil først blive taget i forbindelse magistratens budget. I nedenstående tabeller fremgår de beløb, der teknisk er indarbejdet i Opus. Side 5 af 8 Tabel 3 viser de mer- og mindreudgifter i budgetmodellerne, der følger af den seneste befolkningsprognose, ændrede efterspørgselsprocenter samt konsekvenserne af budgetmodellerne på vej- og hjælpemiddelområdet. Udgifterne som følge af budgetmodeller er 9,5 mio. kr. mindre i 2015 end i budgetoverslagsåret 2015 i budget Merudgiften på 99 mio. kr. i 2018 (som er et nyt budgetoverslagsår) er beregnet i forhold til udgiften i 2017, og indeholder således væksten fra 2016 til Tabel 3: Oversigt over mer-/mindreudgifter i forhold til overslagsårene i B på områder dækket af budgetmodeller: Budget vedrørende Dagpasning Børnesundhed Skole og SFO Handicappede børn og unge Børn og Unge i alt Sundhed og Omsorg - plejemodeller Realvækst hjælpemidler Vedligehold nye veje Socialforvaltningen Aarhus Kommune i alt Tabel 4 viser de potentielle merudgifter som de demografiafhængige budgetmodeller udløser i årene 2015 til 2018 set i forhold til budgettet på disse områder i Dette forudsætter, at byrådet i den videre budgetlægning beslutter, at budgettere med konsekvenserne af budgetmodellerne. Tabel 4: Oversigt over mer-/mindreudgifter i årene i forhold til budgetåret 2014 på de befolkningsafhængige områder: Budget vedrørende Dagpasning Børnesundhed Skole og SFO Handicappede børn og unge Børn og Unge i alt Sundhed og Omsorg - plejemodeller Socialforvaltningen Aarhus Kommune i alt

6 Det skal understreges, at merudgifterne fra budgetmodellerne kun er en del af effekterne af befolkningsvæksten. Merudgifterne modsvares af merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskuddet samt udgiftsbehovsudligningsordningen. 4. Udviklingen i de samlede serviceudgifter Tabel 5 viser de samlede serviceudgifter i budgetforslaget. Serviceudgifterne er beregnet inkl. de ændringer, der foreslås her i notatet. Tabel 5. Serviceudgifter i Afdelingernes budgetforslag (2015-priser) Mio. kr. 2014* Serviceudgifter *Serviceudgifterne i 2014 er fratrukket den reservation af serviceramme på 105 mio. kr. som blev optaget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 Årene er inklusive konsekvenserne af budgetmodellerne, de opsamlede merudgifter på de ikke-styrbare områder (bilag 6) samt de foreslåede ændringer i tabel 1. Side 6 af 8 Serviceudgifterne falder med ca. 49 mio. kr. fra 2014 til Denne udvikling fra 2014 til 2015 var indeholdt i budgettet for Servicevækstrammen for alle landets kommuner 2015 fastlægges i forbindelse med regeringsaftalen, som blev indgået tirsdag den 3. juni Servicevækstrammen for Aarhus Kommune er endnu ikke beregnet, men vurderingen er, at der ikke vil blive problemer med at overholde servicerammen i I budgetproceduren for budget 2015 blev det besluttet, at reservere minimum 50 mio. kr. serviceramme til uforudsete merudgifter. Reservationen skal imødegå unødige opbremsninger midt i budgetåret, og der er altså ikke tale om en finansieret forbrugsmulighed. Da de budgetterede serviceudgifter i 2015 er langt under sidste års serviceramme, vil reservationen sandsynligvis kunne ske uden krav om tvungen opsparing på de styrbare områder. 5. Øvrige forhold Effektiviseringer I budgettet er der krav om at gennemføre effektiviseringer og omstillinger for 0,7 % af lønsummen. Heraf blev 0,2 % besluttet i budget De resterende 0,5 % kommer fra budgetproceduren for budget 2015 hvor det blev besluttet, at der i budgettet indarbejdes effektivisering og omstilling for 0,5 % af lønsummen. Sektor 1.06 og 0.38 indeholder ikke løn og burde derfor have været friholdt i opgørelsen af effektiviseringskravene. Det betyder, at effektiviseringskravet i Borgmesterens Afdeling reduceres med kr. om året, mens effektiviseringskravet for Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse reduceres med kr. i 2015, kr. i 2016, kr. i 2017 og kr. i Samlet set betyder det, at puljen til uforudsete udgifter, råderum til politisk prioritering, herunder mulighed for gældsafvikling reduceret med knap 0,5 mio. kr. årligt og herefter udgør 44,7 mio. kr. i Afledte driftsudgifter til Dokk1 og havnepladser I budgetforliget for 2011 blev det besluttet, at de direkte afledte udgifter til drift og vedligehold af henholdsvis Multimediehuset og Havnepladserne skulle håndteres i forbindelse med den tekniske budgetlægning for De direkte udgifter til drift blev opgjort på baggrund af indstillingen

7 Multimediehuset og Havnepladserne drift, vedligehold og aktiviteter som blev behandlet i byrådet den 8. september Efterfølgende er der sket en række ændringer i byggeprojektet Dokk1. Der er enighed mellem Kultur og Borgerservice og Borgmesterens Afdeling om at tilførsel af et beløb på kr. årligt fra 2015 og frem dækker det resterende behov (jf. bilag 1). I forhold til Teknik og Miljøs direkte afledte driftsudgifter til Havnepladserne er der tilsvarende foretaget en fornyet vurdering på baggrund af det endelige projekt. Det foreslås på den baggrund, at Teknik og Miljø tilføres kr. årligt fra 2015 og frem. Beløbet knytter sig primært til drift af legeplads samt kajanlæg og vejbroer. Udgifterne finansieres af reserven til merudgifter til driften af Multimediehuset og Havnepladserne. Side 7 af 8 Løbende tilpasninger af budgettet I budgetlægningen indlæses der løbende ændringer til økonomisystemet. Det drejer sig blandt andet om byrådsgodkendte tillægsbevillinger. Af tekniske årsager kan fremskrivningen af sådanne ændringer medføre, at magistratsafdelingernes budgetter kommer til at adskille sig fra deres rammer. Det medfører, at det ser ud som om, at afdelingerne enten sparer op eller forbruger af deres opsparing, hvilket ikke er intentionen. I sådanne tilfælde skal afdelingerne forklare i regnskabet, hvorfor deres forbrug ikke svarer til deres budget. For at undgå denne uhensigtsmæssige arbejdsgang bemyndiges magistratsafdelingerne til at indberette ændringer til økonomisystemet, der sikrer, at deres budget tilpasses til deres ramme. Det skal understreges, at en sådan tilpasning ikke har betydning for de økonomiske nøgletal. Bilag til afdelingernes budget Der er vedlagt en række bilag, som nærmere beskriver og uddyber nogle af de forhold, der indgår i budgetforslaget. Herudover er alle følgeskrivelserne fra magistratsafdelingerne vedlagt. Alle bilagene er behandlet i dette notat og i bilag 1 under de afdelinger, hvor det er relevant. Derudover er der i bilag 4 en boligprognose, for årene Boligprognosen er en prognose for fordelingen af boligbyggeriet de kommende 8 år på lokalsamfund/skoledistrikter, I prognosen lægges der især vægt på en fordeling af familieboligbyggeriet, idet dette har stor afledt betydning for udnyttelsen af specielt kapaciteten på skole- og pasningsområdet og derfor den del af prognosen, der har største indvirkning på den kommunale økonomi.

8 Bilagsoversigt Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4.1: Beskrivelse af væsentlige ændringer på de enkelte magistratsafdelingers område. Indstillinger hvor finansieringen er henvist til budgetdrøftelserne Pladsbehov Boligprognosen for årene Anbefalinger, skemaer og kort Bilag 5: Ikke styrbare udgifter i beskæftigelsesforvaltningen budget Bilag 6 Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12 Oversigt over merudgifter på de ikke-styrbare serviceområder i afdelingernes budget Følgebrev fra MSB Følgebrev fra MTM Følgebrev fra MSO Følgebrev fra MKB Følgebrev fra MBU Følgebrev fra BA Side 8 af 8