Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1

2 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet Mål om 98 % inklusion i 2015 Virkemidler i en forandringsproces 2

3 Mange blik på inklusion Først og fremmest skal man anerkende, at inklusion er en stor pædagogisk udfordring. Men vi kan også se, at mange af de her elever både fagligt og socialt ser ud til at være i rigtig god trivsel, forsker Lærerne mangler hjælp til inklusion, forsker Inklusion ødelægger folkeskolen, lærer Jeg har jo kun to arme og to øjne, frustreret lærer Det går godt. Jeg føler mig som alle de andre elever, halvandet år efter skift fra special til normalklasse, elev 3

4 Forældrene: Vurderer du, at dit barns udbytte af undervisningen er negativt påvirket af, at der er børn med adfærds- og/eller indlæringsvanskeligheder? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Ved ikke Kilde: Epinion for Danmarks Lærerforening 4

5 Lærerne: Synes du andelen af elever med særlige behov der inkluderes i almenundervisningen, er passende på din skole? Ved ikke Nej, der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning Nej, der er for mange elever med særlige behov i den almindelige undervisning Ja, det er en passende andel 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: EVA for Danmarks Lærerforening 5

6 Byrådskandidaterne er inklusion en spareøvelse? 19% 20% Nej 14% Velbegrundet spareøvelse Ja 47% Ved ikke Kilde: Fagbladet Folkeskolen 6

7 Er inklusion synd for børn? Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet Børn der ekskluderes risikere marginalisering resten af deres liv og får sjældent fodfæste på arbejdsmarkedet Fællesskabet har betydning for alle børns trivsel, udvikling og læring De svageste profiterer af heterogen elevsammensætning og de stærkeste profiterer socialt og fagligt, når de skal lære fra sig 7

8 Inklusion har en pris Folkeskolen skal rustes til at kunne rumme alle elever Det kræver en indsats af alle både børn og voksne En anerkendelse af og respekt for forskelligheder Det er følelsesladet men det går ikke over 8

9 Inklusion er ikke en mulighed men et krav Nationalt: 96 % børn skal være inkluderet i 2015 Hvidovre: 98 % skal være inkluderet i 2015/16 Men det er bare ét krav ud af mange 9

10 Krav Politikere: Skoler der drives ressourceeffektivt, høj faglighed, innovative læringsformer Medarbejderne: Attraktiv arbejdsplads personlig udvikling efteruddannelse personalegoder Mål? Forældre: Omsorg og blik for det enkelte barns ressourcer og potentialer. Skolerne skal bidrage til elevernes almene og specifikke dannelse Erhvervslivet: Kvalificeret arbejdskraft forudsætning for at skabe vækst og beskæftigelse 10

11 KVALITETSLØFT PÅ SKOLEOMRÅDET 11

12 Når du vil starte en forandringsproces Skab historien - husk den gerne må være positiv Keep it simple Den brændende begejstring som bærende princip i stedet for den brændende platform Involver, lyt og giv ansvar Alle vil gerne være en del af en succes 12

13 Udfordringer 1. Karaktergennemsnit på 5,9 (Landsgennemsnit på 6,5) 2. 14,3 dages fravær årligt (Landsgennemsnit på12 dage) % af de unge får en ungdomsuddannelse (Nationalt mål 95 %) 4. Folkeskoler med et svingende ry 5. Mange forskellige tiltag i gang på de enkelte skoler 6. Manglende operationelle mål Behov for at sætte en ny dagsorden 13

14 Klare mål for kvalitetsløft 1. Inklusionsgraden er over 98 % i Forældretilfredshed er høj/meget høj i Alle Hvidovres skoler skal i 2017 have et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og i engelsk på 7,2 14

15 Hvad virker? Uddannelse af lærere og ledere Tydelig ledelse klare mål, sparring, supervision, opfølgende og udfører pædagogisk tilsyn En lærergruppe, der lægger vægt på udvikling af børnenes faglige færdigheder og sideløbende vægt på social udvikling En kultur, hvor faglige præstationer har værdi og der er høje forventninger til alle børn Klasseledelse med autentisk lærer med en personlig intention og et fagligt budskab ramme og struktur 15

16 Ambitiøs og fokuseret indsats Skolemad? Øget faglighed ekstra timer i dansk, matematik og engelsk Digital dannelse Uddannelse af lærere og ledere Undervisning i undervisningen : - Klasseledelse og it Talentforløb Elevfravær Flere skole-hjem-samtaler Øget faglighed: ekstra timer i dansk, matematik og engelsk LP gennem flere år Tværfaglige netværk som infrastruktur 16

17 Det lokale udgangspunkt En tydelig vision: uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at løfte det Det er ikke en sparemanøvre reinvestering over tid Lærerne vil gerne inklusion vi skal finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem Skabe rammerne for inklusion på den enkelte skole 17

18 Involver og lyt Følgegruppe: Ledere af skoler og specialtilbud BUPL og DLF Forvaltningen Cafémøder for lærerne på skolerne Skolekontaktråd MED-system Skolebestyrelser 18

19 Analyse af lærernes arbejdstid Lærerne mangler konkrete planer for, hvordan inklusionsopgaven skal løftes Lærerne mangler viden om undervisningsformer Lærerne har brug for viden om udnyttelse af de fysiske rammer Lærerne efterlyser beskrivelse af anvendelse af ressourcepersoner Lærerne mangler en beskrivelse af de faser, der indgår i inklusionsarbejdet 19

20 Hvordan gør vi lærerne trygge? Efteruddannelse lærere, pædagoger, ledere Tydeligere ledelse og organisering Brug af ressourcepersoner Optimerer de fysiske rammer 20

21 98 % gribes fleksibelt an forskellige måltal Ni skoler med forskellige forudsætninger for inklusion Elevtallet vægter med 25 % Socioøkonomiske faktorer vægter med 75 % Nogen skoler inkluderer over 98 % Nogen skoler inkluderer mindre end 98 % 21

22 Hvilke børn taler vi om? Børn med indlæringsvanskeligheder i lettere grad Børn i socio-emotionelle vanskeligheder Normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser Normaltbegavede børn med ADHD Børn i læsevanskeligheder Der skal findes løsninger tidligere og så tæt på barnets nærmiljø som muligt 22

23 Incitament til øget inklusion Budgetmodel: Centrale midler anvendt til specialundervisning tildeles nu skolerne Forpligtelse på skolerne til såfremt en elev ekskluderes at betale en del af udgiften til ekskluderende undervisning Frigør midler til inklusionsunderstøttende tiltag Decentralisering af midler 23

24 Ny visitationsmodel Skolelederen har fået en mere aktiv rolle Dialog med ansatte, PPR og forældre Indhenter oplysninger Indstiller til det centrale visitationsudvalg Alle børn revisiteres i skoleåret 2013/14 Revurdering af muligheder for at børn i specialtilbud kan vende tilbage til almenskolen Plan for et evt. inklusionsforløb udarbejdes 24

25 Virkemidler i forandringsprocessen Den fælles vision Fælles målsætning og retning for hele området frem for spredte tiltag Få, enkle og klare mål, der kan samle politisk opbakning (uanset partifarve), kommunikeres, praktiseres og følges op 25

26 Virkemidler i forandringsprocessen Kommunikation, inddragelse og ansvar udadtil og indadtil Krav og kærlighed omsat til klare ambitioner og forventninger og konkret støtte til ledere og medarbejdere (fx uddannelse, infrastruktur, rådgivning) Projektstyring proces, effektmåling og evaluering Lav opfølgning på målene fremdrift motiverer til yderligere indsatser 26

27 Hvor er vi nu? Midt i forandringsprocessen Stigning på 0,9 i inklusionsgraden Stigende karakterer på de fleste folkeskoler Samtlige skole- og fritidshjemsledelser diplom i forandringsledelse Positiv omtale i lokalavisen Besøg af undervisningsministeren Masser af opbakning fra lokale samarbejdspartnere 27

28 Når du arbejder med at implementere forandring Tålmodighed det tager tid før en forandring er forankret hele vejen rundt Fejl er først ærgerlige 2 gang Fortæl alle om det når I opnår selv små succeser 28