Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1
|
|
- Marie Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelsesministeriet. I denne projektbeskrivelse redegøres for projektets baggrund, formål, aktiviteter og produkter. Baggrund Med Bologna-processen er der blevet indført krav om, at alle videregående uddannelser i Danmark skal anvende ECTS-point, og der er fastsat regler om det i de respektive eksamensbekendtgørelser. ECTS-point er en fælleseuropæisk måleenhed, der angiver den samlede arbejdsbelastning (student workload), målt i tid, som skal til for at opnå læringsmålene for et uddannelsesforløb, fag eller kursus for den typiske studerende på den givne uddannelse 2. ECTS-point siger ikke noget om niveau eller faglig sværhedsgrad. Et kursus på en uddannelse på højt niveau skal således ikke tildeles flere ECTS-point end et kursus på en uddannelse på et lavere niveau, hvis de vurderes til at kræve samme tidsmæssige arbejdsindsats for den typiske studerende på den givne uddannelse. Dato Ref. ie Sagsnr /5 Den overordnede hensigt med ECTS-point er ifølge Europa-Kommissionens ECTS-user s guide at understøtte planlægning, gennemførelse, evaluering, anerkendelse og validering af kvalifikationer og læringsforløb så vel som studentermobilitet 3. ECTS-users guide anviser hvordan ECTS kan implementeres på de videregående uddannelsesinstitutioner og være et værktøj til at tilrettelægge og beskrive uddannelserne. Desuden er der som del af projektet Tuning Educational Structures in Europe udviklet konkrete tilgange til hvordan institutionerne kan implementere Bologna-processen, herunder ECTS-point og læringsmål 4. Ifølge ECTS-user guide og Tuning-projektet bør ECTS-point fastlægges for et uddannelsesforløb ved at vurdere den totale arbejdsbelastning i form af den tid, den studerende forven- 1 ECTS er forkortelsen for: European Credit and Accumulation System 2 ECTS-point som måleenhed angiver, at et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point, hvilket i Danmark er sat til 1650 timer, dvs. at et ECTS-point svarer til timer. Tallene er angivet i breve fra hhv. Undervisningsministeriet i marts 2002 og Videnskabsministeriet i maj 2002 til institutionerne. 3 ECTS Users guide, Tuning Educational Structures startede i 2000 som et projekt, men har over tid udviklet sig som en proces med mange delprojekter og produkter. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 tes at bruge på forløbet. Dvs. al den tid som den studerende forventes at bruge til fx undervisning med underviser, projektarbejde, laboratorieøvelser, praktik, afleveringsopgaver, selvstudier, seminarer, eksamen mv. Indførelsen af ECTS-point kan siges at være udtryk for et paradigmeskift i de videregående uddannelser, som groft sagt går fra en indholdsorienteret curriculumtænkning til en studenterorienteret tilgang med fokus på læringsmål. Tankegangen bag ECTS-point er, at de, der arbejder med at tilrettelægge uddannelse og undervisning, skal estimere og finde det rette forhold mellem de læringsmål, de studerende forventes at opnå og den studieaktivitet (opgjort i tid/ects-point), der kræves for at opnå målene. Den overordnede ECTSpointfordeling for en uddannelse fastlægges i love, bekendtgørelser og studieordninger, mens ECTS-pointene løbende indholdsudfyldes af den enkelte underviser i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Under alle omstændigheder er den måde, som institutionerne arbejder med ECTS-point på, helt central for de studerendes uddannelsesforløb og arbejdsbelastning. Arbejdet med at implementere ECTS-point varetages af institutionerne på baggrund af ECTS-users guide og rådgivning fra en række såkaldte Bologna-eksperter, som er udpeget af de forskellige dele af den videregående uddannelsessektor. Institutionerne har fra og siden 2009 kunnet søge om at få tildelt et ECTS-label, som er EU Kommissionens kvalitetsstempel for, at en institution forvalter brugen af ECTS-point tilfredsstillende. Kun én dansk institution, Århus Universitet i 2009, er tildelt dette label. Flere undersøgelser peger på, at studerende på de videregående uddannelser bruger mindre tid på deres studier end forventeligt, når uddannelserne skal betragtes som heltidsstudier 5. Samtidig viser undersøgelserne, at der er væsentlige forskelle i de studerendes tidsforbrug alt efter uddannelsesområde, til trods for at uddannelserne har samme antal ECTSpoint pr. semester. 2/5 Samlet set kunne det tyde på, at det er de færreste institutioner, som har en sammenhængende praksis eller en konsistent brug af ECTS-point på tværs af uddannelserne. Med en sammenhængende praksis forstås her gennemtænkte og fælles procedurer og retningslinjer på institutionen. En konsistent brug handler om, at procedurerne er implementeret med nogenlunde ensartede metoder til vurdering af arbejdsbelastningen både før og efter et uddannelseselement gennemføres så der etableres en ensartet valør, hvor 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudie. Procedurerne kan fx være inspireret af systematikken i ECTSusers guide med en iterativ proces, som går fra opstilling af læringsmål over fastlæggelse af ECTS-point og uddannelsesaktiviteter til vurdering af forholdet mellem ECTS-point og arbejdsbelastning og så i princippet forfra igen. Dette kan have stor betydning for, om det lykkes at tilrettelægge uddannelser og undervisning med tilpas ambitiøse læringsmål og tilhørende studieaktiviteter for de studerende. 5 Studiemiljø 2011 undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universitet, Rapport nr. 1, Aarhus Universitet. Social and Economic Conditions of Student Life in Europe , Eurostudent I tilknytning til sidstnævnte er udgivet rapporten Selected Results for Denmark med de danske resultater.
3 Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med undersøgelsen er at analysere institutionernes arbejde med ECTS-point for på den baggrund at pege på, hvordan der kan skabes bedre overensstemmelse mellem antallet af ECTS-point og de studerendes arbejdsbelastning. Undersøgelsen vil give ny viden om, hvordan institutionerne arbejder med ECTS-point i praksis i forbindelse med uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Det er ambitionen, at undersøgelsen vil bidrage til at kvalificere institutionernes arbejde, så antallet af ECTS-point i højere grad giver et retvisende billede til gavn for de studerende. Undersøgelsen vil besvare to overordnede spørgsmål: Hvordan arbejder institutionerne med at fastlægge, implementere og revidere ECTSpoint for de enkelte studieelementer, fx moduler? Hvilke muligheder og barrierer er der for at etablere sammenhængende praksis og konsistent brug af ECTS på institutionerne? For at besvare undersøgelsesspørgsmålene vil vi belyse de processer på institutionerne, hvor koblingen mellem uddannelse/undervisning og ECTS-point potentielt foregår i praksis. Det gælder fx 6 : når en uddannelse opdeles i studieelementer/moduler, og der fastlægges et antal ECTSpoint for hver ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når uddannelserne planlægger det overordnede indhold af et uddannelseselement/modul, som allerede har en vægtning i ECTS-point, ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når underviserne løbende anvender ECTS-pointfordelingen i tilrettelæggelsen af konkrete studieaktiviteter ud fra et skøn af de studerendes forventede arbejdsbelastning når det evalueres om de studerendes arbejdsbelastning for et studieelement/modul svarer til antallet af ECTS-point når arbejdsbelastning eller evt. antal af ECTS-point justeres for at skabe overensstemmelse derimellem på baggrund af forudgående evaluering. 3/5 Desuden vil vi belyse, om og hvordan institutionen støtter op om dette arbejde fx via en ECTS-koordinator, fælles vejledende retningslinjer eller andet. Og endelig hvordan de studerende møder resultaterne af ECTS-arbejdet i deres uddannelse i form af arbejdsbelastningen i dagligdagen. Metoder og aktiviteter Vi vil udvælge syv institutioner til at indgå i undersøgelsen, så der bliver bred deltagelse fra de forskellige videregående uddannelsesinstitutioner med to erhvervsakademier, to professionshøjskoler, to universiteter og en kunstnerisk uddannelsesinstitution. På hver af disse syv institutioner vil vi udvælge to til fire uddannelser efter dialog med institutionerne. Vi vil lægge vægt på at vælge uddannelser, 6 De processer, der nævnes her til skøn af de studerendes arbejdsbelastning og fastsættelse af antal ECTS-point, er overordnet set i overensstemmelse med Europa-Kommissionens anbefalinger. Der kan dog også være andre tilgange til skøn og fastsættelse.
4 Hvor man for nyligt har arbejdet med at fastlægge og implementere ECTS på uddannelsesniveau Hvor man har arbejdet udviklingsorienteret med ECTS-point Som repræsenterer forskellige fagområder. Dokumentationsindsamlingen fra hver af de syv institutioner vil bestå af en kort skriftlig redegørelse, en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, samt besøg med interview af uddannelsernes ledelser, undervisere, studerende og evt. andre relevante personer, fx ECTS-koordinatorer. Skriftlig redegørelse EVA vil bede institutionerne om at udarbejde korte redegørelser om praksis for arbejdet med ECTS-point på institutionsniveau og på de udvalgte uddannelser, også gerne baseret på eksisterende dokumenter. Vi vil også bede dem vurdere udviklingsmuligheder og - barrierer for bedre overensstemmelse mellem antal ECTS-point og de studerendes arbejdsbelastning. Redegørelsen for institutionsniveauet skal bidrage med viden om, hvordan institutionen evt. understøtter sammenhængende praksis eller konsistent brug af ECTS-point på tværs af institutionens uddannelser. Spørgeskemaundersøgelse EVA vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på de udvalgte uddannelser. Undersøgelsen skal bl.a. bidrage med viden om: Hvor meget tid de studerende bruger på deres studie og de forskellige studieaktiviteter, på job, fritidsaktiviteter mv.? Hvordan de studerende vurderer sammenhængen mellem antallet af ECTS-point og den reelle arbejdsbelastning? Hvor tilfredse de studerende er med arbejdsbelastningen,? 4/5 Der kan evt. blive tale om at anvende allerede eksisterende undersøgelser på nogle af uddannelserne. Undersøgelsens resultater vil bl.a. belyse, om det er lykkedes de udvalgte uddannelser at tilrettelægge en fornuftig arbejdsbelastning og at estimere et retvisende antal ECTS-point samlet set og i forhold til de forskellige studieelementer. Besøg EVA vil gennemføre besøg på de udvalgte institutioner for at interviewe personer med erfaring og viden om arbejdet med ECTS-point på de to-fire udvalgte uddannelser. Vi forventer at gennemføre to gruppeinterview på hver institution: et med uddannelsernes ledelser og evt. ECTS-koordinatorer og andre relevante personer og et med underviserne. Derudover vil vi interviewe studerende enten enkeltvist eller i grupper. Interviewene skal bidrage til at uddybe den viden, vi har fået gennem redegørelserne og spørgeskemaundersøgelsen og supplere med viden om de forskellige gruppers perspektiver på de studerendes tidsforbrug og sammenhængen mellem arbejdsbelastning og ECTSpoint. Desuden vil vi bede om deres bud på udviklingsbehov og forbedringsmuligheder.
5 Seminar og rapport Undersøgelsens resultater vil blive formidlet i en rapport. Inden rapporten offentliggøres, afholdes et seminar for personer, som arbejder med uddannelsesplanlægning. På seminaret fremlægger EVA de foreløbige resultater, og deltagerne inviteres derefter til at drøfte og perspektivere resultaterne. På seminaret vil det også blive drøftet, hvordan uddannelserne mest hensigtsmæssigt kan justere på hhv. læringsmål, studieaktiviteter og ECTS-point for de forskellige studieelementer i forsøget på at få en tilfredsstillende overensstemmelse mellem ECTS-point og den reelle arbejdsbelastning. EVA vil i forbindelse med projektets analysefase vurdere, om resultaterne med fordel også kan formidles i artikler eller lignende. 5/5
Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?
ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver
Læs mereTil: Forsvarsakademiets Studienævn for MMS. Ref.: MMS 2016 studieordning.
Til: Forsvarsakademiets Studienævn for MMS. Ref.: MMS 2016 studieordning. Bilag: 1. UFM direktiv for anvendelse af ECTS point (uddrag). 2. Uddannelsesguiden fra ministeriet vedr. ECTS point (uddrag) 3.
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. forvaltningen af ECTSpoint på de videregående uddannelsesinstitutioner
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om forvaltningen af ECTSpoint på de videregående uddannelsesinstitutioner Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSemester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017
Semester og kursusevaluering, Politik & Administration, 8. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: Organisation
Læs mereDu skal i det følgende vurdere karakteren af en række udsagn. Hvor enig er du i disse udsagn:
Evaluering Forår 2014 Master i IT Fagpakken Informationsarkitektur Udsendt til 3 personer Svar: 2 personer Læringsmålsætninger Du skal i det følgende vurdere karakteren af en række udsagn. Hvor enig er
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereSemester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016
Semester- og kursusevaluering, 6. semester, Politik & Administration 2016 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk kursus- og semesterevaluering... 3 Modul 12: Organisation og
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSemester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017
Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i
Læs mereOm prøver i læreruddannelsen (LU13)
Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Dette dokument redegør for s gældende fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013. Prøvereglerne er beskrevet i 18-22 i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mere3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde
Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereMaterialer og fremstillingsprocesser FORÅR 2017
FAG/MODUL-INFORMATION Materialer og fremstillingsprocesser FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Produktionsteknolog NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER:
Læs mereNavn: DM534, F13, introduktion til datalogi Dato: :11:25
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 12 60,0% 11-15 timer 6 30,0% 16-20 timer 1 5,0% 21-25 timer 1 5,0% Over 25 timer 0 0,0% I
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereEvaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017
Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 5: IT-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereEvaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015
Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...
Læs mereTil stede: Karen Egedal Andreasen, Janice Vester, Inger-Marie Brun, Asbjørn Molly og Lone Hersted Afbud:
Referat af semesterevalueringsmøde Master i Organisatorisk Coaching og Læring (MOC), 2.+4. semester, efterårssemestret 2014 Koordinatorer: Lone Hersted + Asbjørn Molly Dato: 29.05. 2015 Til stede: Karen
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Semester- beskrivelse Institut for sundhedsuddannelse 3 1. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse 4 1.1. Semesterets opbygning 4 2. Temaer
Læs mereErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs merekorte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg
korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s
Læs mereRetningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereModul- og semesterbeskrivelser
Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereRetningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport KREA 1. semester foråret 2017
SurveyXact Semesterevalueringsrapport KREA 1. semester foråret 2017 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 15 studerende den 7. juni 2017. Der er blevet den 19. juni og den 29. august
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport
SurveyXact Semesterevalueringsrapport MLP 2. semester efteråret 2017 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 45 respondenter den 29. januar 2018. Der er blevet rykket 1 gang, den
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport KREA 2. semester efteråret 2017
SurveyXact Semesterevalueringsrapport KREA 2. semester efteråret 2017 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 12 studerende den 16. januar 2018. Der er blevet rykket en gang den 30.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSurveyXact Semesterevalueringsrapport MPL 1. semester efteråret 2016
SurveyXact Semesterevalueringsrapport MPL 1. semester efteråret 2016 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 7 studerende den 6. januar 2017. Der er blevet rykket 1 gang, den 24.
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereProcesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato
Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera ret 2015 Indhold Indledning... 2 Forretningsudvalget (FU)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Møde den 9. oktober 2015... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mere7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport
7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereEvalueringsrapport. Evaluering af 2. semester på Master i Læreprocesser Specialiseringen i Ledelses- og Organisationspsykologi LOOP
Evalueringsrapport Evaluering af 2. semester på Master i Læreprocesser Specialiseringen i Ledelses- og Organisationspsykologi LOOP Efterår 2012 Evalueringsrapport, LOOP 2. semester, efterår 2012 Evalueringsundersøgelsen
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Rejsepas til uddannelse Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Rejsepas til uddannelse Certificate Supplement,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...
Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for PBA Multiplatform, Storytelling and Production 2016/2017... 2 Første del... 2 Resume... 2 1. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28,
Læs mereRevideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 22. OKTOBER 2008 Vedr.: Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Gitte Duemose Københavns Universitets
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mere/2017. August Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
21/2017 Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 147.281 1849 237 1976 August 2018
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereSemesterevaluering SIV engelsk efterår 2014
Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx
Læs mere07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE
07 PLS vejleder om: PÆDAGOG- UDDANNELSERNE PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546
Læs mereDet er et fuldtidsjob at være studerende
Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi For Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi foreligger der evalueringer af undervisningen på tre moduler: perspektiver i pædagogisk-antropologi,
Læs mereBekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)
BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereEvalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg)
Evalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, LFP 8. semester (Aalborg),
Læs mereEvaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014
Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereDiplomuddannelse i beskæftigelse
Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2015 Indhold Indledning... 2 Modulevaluering udleveret på modulets sidste kursusgang... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Samlet status... 3
Læs mereStudieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse
Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse August 2014 Indholdsfortegnelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse...
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs merePRODUKTUDVIKLING FORÅR 2017
FAG/MODUL-INFORMATION PRODUKTUDVIKLING FORÅR 2017 UDDANNELSE: EA Produktionsteknolog NIVEAU: Erhvervsakademiuddannelse svarende til niveau 5 i den danske kvalifikationsramme SEMESTER: 1.Semester SPROG:
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSemesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12
Semesterevalueringsrapport 9. semester Anvendt Filosofi, efterår 12 Læringsmålsætninger for modulet - Ved modulets start blev der fra studiets side informeret klart om målene for modulet Læringsmålsætninger
Læs mereVejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere
Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere Studieaktivitetsmodellen synliggør de forskellige studieaktiviteter Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Blandt professionshøjskolerne
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs mereSemester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017
Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration, 6. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Modul 12: Organisation
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mere15. MAJ Eksterne undervisere. Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere
15. MAJ 2017 Eksterne undervisere Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere Indhold 1. Strategiske rammer... 3 2. Formål med retningslinjer... 3 3. Retningslinjer... 3 3.1 Velkomstplan... 3
Læs mereLæringsmålsætninger for semestret - Ved semestrets start blev der informeret klart om målene for de to moduler på semestret
Evalueringsrapport, LOOP, 2. semester, efteråret 2013 Evalueringsrapporten er udsendt til 18 studerende den 29. januar 2014. Der er udsendt rykkermail to gange; den 6/2 og 14/2. Rapporten er samlet den
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015
PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts
Læs mereRetningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende
Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereBaggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående uddannelser
Inge Enroth Souchef Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Christian Moldt Konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Baggrund og erfaringer fra akkreditering af de erhvervsog professionsrettede videregående
Læs mere