Rammer for lokal evalueringspraksis:

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom. (Lov om professionshøjskoler 2007). En forpligtelse på kvalitet der meget direkte søger at bidrage til den fæles europæiske Bologna proces for videregående uddannelse. Kvalitetsarbejdet består af mange elementer, hvoraf de fleste er obligatoriske og fastlagt udefra, fx eksamen, uddannelsesakkreditering og undervisningsmiljøvurdering. Et kvalitetssystem for uddannelsesfaglige aktiviteter skal, udover at fremme læring og sikre gennemførelse, kontrolere og synliggøre, at der opnås de tilsigtede mål og resultater. I henhold til dette er uddannelsen forpligtet til at opstile mål for kvaliteten + handleplan for det lokale kvalitetsarbejde. Desuden inddrage interessenterne (studerende, repræsentanter fra aftagerne i professionen og medarbejdere). (Kilde: Det fæles kvalitetssystem, Enheden for udvikling og viden, University Colege Lilebælt ). Organisering af kvalitetsarbejdet: Det fæles kvalitetssystem i UCL skal styrke kvalitetsarbejdet både lokalt og fæles. Derfor har kvalitetssystemet en solid forankring i hver enkelt uddannelse eler afdeling (jf. EVA: udbud). Ansvaret for opfølgning på kvalitetsarbejdet følger den eksisterende organisering. Således forventes

2 det, at underviseren udvikler studieaktiviteterne ud fra evalueringerne af dem, og at de studerende deltager i evalueringerne. Desuden samler lederen op på evalueringen af studieaktiviteterne og tager i øvrigt ansvaret for at følge op på de kvalitetsområder, som vedrører organisation, strategi mv. Endelig har direktionen ansvaret på den samlede institutions vegne. Afdelingerne sender derfor resultaterne af det lokale kvalitetsarbejde videre til det fæles niveau. Afdelingerne afrapporterer således en gang om året i oktober måned. Den første gang bliver i oktober Afdelingslederen har ansvaret for at samle og placere afrapporteringen i et særligt Fronter-rum. Resultaterne af afdelingernes kvalitetsarbejde opsamles, især hvad resultaterne har kunnet bruges til. Afrapporteringen er afdelingens selvevaluering af det lokale kvalitetsarbejde. Oversigten over ale kvalitetsområder (+ begrebsafklaring) for en grunduddannelse er beskrevet og uddybet i materialet Det fæles kvalitetssystem (Kilde: Det fæles kvalitetssystem, Enheden for udvikling og viden, University Colege Lilebælt ). Lokal praksis: Ansvar: Studierektor for sygeplejerskeuddannelsen har det overordnede ansvar for uddannelsens lokale evalueringspraksis, med henblik på at der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater Studierektor og studiekoordinator samarbejder i ale faser af lokal evalueringspraksis. Studierektor og klinisk koordinator samarbejder om og med praktikken om kvalitetssikring af klinisk undervisning Evalueringens praksis: Det overordnede udgangspunkt for lokal evalueringspraksis tager afsæt i Undervisningsministeriets Akkrediteringskriterier, herunder: Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde: Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater, herunder Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) At der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og udvikle udbuddet,

3 2) At eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) At udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Uddannelsens lokale evalueringspraksis skal synliggøre: At kvalitetsarbejdet gennemføres systematisk som ilustreret af kvalitetshjulet, vil sige at arbejdet følger en proces hvor mål omsættes i praksis som efterfølgende evalueres, og at der følges op på evalueringens resultater. Denne systematik sikrer udbuddets fortsatte udvikling. Kvalitetshjulet: Handling (opfølgning) Planlægning (strategi, mål) Afrapportering: (evaluering) Udførelse (praksis) ( Kilde: EVA: vejledning til Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud, Kriterium 14 p. 37)

4 Link til alle dokumenter og redskaber på UCL hjemmeside: Udgangspunkt i følgende materialer: Etiske retningslinjer for evaluering af undervisning Teoretisk undervisning: Beskrivelse af god undervisning i teoretisk uddannelse Modulevaluering, spørgeskema Fagevaluering, spørgeskema Spørgsmål til undervisernes selvevaluering af undervisningsforløb Guide til fokusgruppeinterview Klinisk undervisning: Beskrivelse af god klinisk undervisning Evaluering af klinisk undervisning strategi. Evaluering af klinisk undervisningsforløb i klinisk undervisning (spørgeskema til studerende) Guide til spørgsmål til klinisk undervisers/vejleders selvevaluering Spørgsmålsguide til selvevaluering af læringsmiljøet på det kliniske undervisningssted Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning (spørgeguide til gruppeevaluering med studerende)

5 Planlægning: I sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er der en rulleplan for modulevaluering i forhold til antal og placering af evalueringer. Desuden skal der gennemføres et bestemt antal evalueringer af fagområder og af undervisernes selvevaluering. Det er modulteamet der, i samarbejde med studierektor og studiekoordinator, planlægger og gennemfører modulevalueringer. Modulteam og studiekoordinator afholder møde 1 gang/år med henblik på at planlægge de kommende modulevalueringer Udførelse: I modulevalueringen udvælges der i alt ca spørgsmål af de mange mulige, der er beskrevet i spørgeskema for modulevaluering. Heraf er 10 spørgsmål på forhånd obligatoriske, de resterende spørgsmål udvælges af modulteamets undervisere. Spørgsmålene skal samlet set dække alle de forhold, som er centrale for uddannelsens kvalitet, herunder mål for læringsudbytte, tilrettelæggelse, indhold, pensum, undervisning, faciliteter og ressourcer. Der er i Grunduddannelsernes fælles kvalitetssystem, Sundhedsuddannelserne opstillet specifikke kvalitetsmål både for de teoretiske og de kliniske moduler Modulevalueringer skal dække alle fag og alle forhold i modulet. Dette skal tydeliggøres både i den mundtlige orientering til de studerende og i det skriftlige følgebrev, der vedhæftes evalueringen. Derfor er det bl.a. vigtigt, at der gives mulighed for fagspecifikke svar (jf. almindelige bias ved evalueringer er, at kun elementer af en helhed overhovedet evalueres). Afrapportering: I henhold til afrapporteringspligten gives tilbagemelding til de studerende på morgenmøde + Fronter Afrapporteringer afleveres hvert år i et rum i Fronter, der kommer til at virke som en databank, hvor afdelingerne har gemt deres dokumentation til senere brug, for eksempel akkreditering Handling: Evalueringen drøftes efterfølgende af de involverede undervisere i modulteamet og på uddannelsesmøde. Studierektor og studiekoordinator er med i hele processen.

6 Opfølgning på evalueringer drøftes af de involverede parter og handlingsplan udarbejdes Teorimoduler: Der udføres STUD_PULS målinger der er en udvidet undersøgelse, der som et element, af flere, indeholder evaluering af undervisningen. Dette udføres på alle hold på modul 3 og modul 9. Det samlede antal modulevalueringer pr. hold er 2. Hertil lægges 1 evaluering af anderledes moduler (5, 13 og/eller 14). Teorimodulerne 1, 2, 3, 7, 9 og 10 evalueres i en fastlagt rulleplan. Forårshold og efterårshold fra samme år evaluerer de samme moduler. Begrundelse: rammer og præmisser for forårshold og efterårshold er forskellige, både i antal og sammensætning. På denne måde sikrer vi et bredt datagrundlag at vurdere/justere på. Modulerne 5, 13 og 14 følger samme rytme som ovennævnte moduler. Klinikmoduler: Alle kliniske moduler skal evalueres på baggrund af vedhæftede skema der ligger på hjemmesiden og sendes til klinisk koordinator. Øvrige evalueringer: Modulevaluering kan suppleres med fokusgruppeinterviews, hvis specifikke kvalitative forhold ønskes uddybet Herudover er fagevaluering og undervisernes selvevaluering mulig. Plan for disse er ikke udarbejdet.

7 Rulleplan for modulevaluering: Evaluering af teoretisk undervisning HOLD MODUL 1 Modul 2 Modul 5 Modul 7 Modul 9 Modul 13/14 F12 x x Modul S12 x x Modul F13 x x Modul S13 x x Modul Modul F14 x Modul 5 ( )? S14 Modul F15 Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul 5 Modul 14 S15 Modul Modul 5 Modul 14 Forår/sommermoduler 6-16 uge Efterår/vinter moduler uge 46-5 modul altid Modul 13 uge 6-11 Modul 13 uge Modul 14 uge (30.6.) Modul 14 uge 41-5 (31.1.) Stud puls hver gang på modul 3 og modul 10.

8 6-16; uge ; /2015 uge 46-5 (31.1.); / / F12 Modul 13 S12 Modul 10 Modul 13 F13 Modul 5 Modul 10 S13 Modul 7.1 Modul 7.2 Modul 9 Modul 10 F14 Modul 3 S14 Modul 2 Modul 3 Modul 14 Modul 5 Modul 7.1 Modul 7.2 Modul 9 Modul 10 F15 Modul 1 Modul 3 S15 Modul 1 Modul 3 Modul 13 Modul 7.1 Modul 7.2 Modul 9 Modul 10 Modul 5 Modul 9 Modul uge (30.6.) uge 46-5 (31.1.) Modul 1 altid 1.9. Modul 13 uge 6-11 uge Modul 14 uge (30.6.) uge 41-5 (31.1.)

9 F / S14 Modul 14 F15 Modul 10 S15 Modul 9 Modul 10 Modul 14 Den elektroniske evaluering følges normalt op af en mundtlig evaluering med holdet. Hvis der ikke er planlagt elektronisk evaluering, vil der normalt være en mundtlig evaluering. Rulleplanen følges, med mindre der at truffet andre beslutninger. Der kan suppleres med evalueringer af forløb eller fag. Eller evalueringer kan udgå hvis der foretages andre evalueringer.