Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Transkript

1 Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk værdi af en indeksenhed Morten: Konsekvenser af nyt avlsmål Gert: Praktiske ændringer i beregningerne Morten: Konsekvenser for enkelte tyre og køer Projektgruppen Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson, Minna Toivonen, Morten Kargo Sørensen, Gert Pedersen Aamand 1

2 Samlede indekser (Total Merit) i NAV landene Introduceret for mere end 25 år siden ( ) Forbedret trinvist siden med vægtfaktorer fastsat på basis af: Økonomiske beregninger Beregninger af ønsket fremgang 2

3 NAV Nordisk Total Merit projekt Tretrins projekt: Økonomiske værdier for enkeltegenskaber (44) beregnet i Baseret på de økonomiske forudsætninger, som eksisterede ved starten af projektet foråret 2007 Færdigbehandling i foråret 2008 med input fra avlsorganisationerne og andre vedrørende: Perspektiver for fremtidens mælkeproduktion Ikke-økonomisk eller anden værdi af egenskaberne Beslutning: Iværksættes 15. oktober

4 Værdi af en enkelt egenskab Værdi af forbedring af egenskaben med én enhed når alle andre egenskaber er uændrede (uanset om det er muligt i praksis) Værdi skal forstås bredt Skal afspejle værdien 5-10 år ude i fremtiden (når den avlsmæssige fremgang bliver realiseret) 4

5 Anvendt økonomisk model Deterministisk økonomisk model (excel-regneark) Baseret på detaljeret bidragsregnskab fra en besætning med mælkeproduktion Indtægter fra produktion af mælk og kød Variable omkostninger På bundlinjen har vi: Årlig overskud i besætningen 5

6 Anvende fremgangsmåde(protein eksempel) Base situation Proteinavlsværdi øges med 1 kg for alle 1. laktation køer i besætningen Proteinydelse i senere laktationer holdes uændret Mælke- og fedtydelse holdes uændret Begge dele er umulig i praksis Forskel i overskud ( Øget protein Base) = Værdi af at øge proteinavlsværdien med 1 kg for alle 1. laktationskøer 6

7 Forskellige base-situationer afhængigt af race og land DNK: RDM, SDM-DH, Jersey SWE: SRB, HOL FIN: FAY, HOL Hvad skaber forskellene: Vægt, kælvningsalder, ydelsesniveau Frekvens af dødfødsler, kælvningsbesvær og sygdomme Forskelle i frugtbarhed Forskelle i produkt- og foderpriser, arbejdsomkostninger mv. 7

8 Oversigt over analyserede egenskaber Ydelse: Mælk, Protein og Fedt produktion Kødproduktion: Daglig tilvækst, EUROP klassificering Kælvning og fødsel: Kalvedødelighed og kælvningsforløb Frugtbarhed: Dage fra kælvning til 1. ins., dage fra 1. til sidste ins., Antal insemineringer Yversundhed: Antal behandlinger for mastitis Øvrige sygdomme: Fordøjelses- og stofskiftelidelser, lemmelidelser, reproduktionslidelser (tidlige og sene) Holdbarhed Eksteriør: Krop, lemmer og malkeorganer Malketid og temperament 8

9 Mælkeproduktionsegenskaber Avlsværdier for 305-dages ydelse (9 egenskaber) Resultatet afhænger af Salgspris marginale foderomkostninger Fordeling af 1., 2. og senere laktationer Ydelsesudvikling i 1., 2. og senere laktationer Laktationsydelse hos afgåede og blivende køer Kælvningsalder, frugtbarhed, golddage Mælk kasseret efter sygdomsbehandling Mælk anvendt til kalve 9

10 Resultater: Ydelsesegenskaber 9 egenskaber - pr kg ændring i kg-avlsværdi Mælk: 1., 2. og 3. laktation Protein: 1., 2. og 3. laktation Fedt: 1., 2. og 3. laktation Kan omregnes til værdi per indeksenhed for: Mælk, protein og fedt Samlet ydelsesindeks 10

11 Resultater: Samlet ydelsesindeks / Enhed af ydelsesindeks DNK SWE FIN Gns. RDC HOL Jersey Afspejler 2007 prisforhold Nordlige Finland: Værdien er 3 gange større 11

12 Mastitis og andre sygdomme Avlsværdier baseret på: Frekvens af sygdom som enten-eller egenskab 1., 2. and 3. laktation (Mastitis: 2 egenskaber i 1.lakt) Værdien afhænger af: Totalt antal tilfælde (antal gentagne behandlinger) Veterinære omkostninger (Størst i Sverige) Ekstra arbejde (Mest i Finland) Tilbageholdt mælk (Ens i alle lande) 12

13 Mastitis og andre sygdomme DNK, SWE og FIN er rimeligt ens DNK laveste veterinære omkostninger SWE højeste DNK største antal gentagne behandlinger 13

14 Frugtbarhed Værdi af frugtbarhed afhænger/skabes af: Ændring i inseminerings- og arbejdsomkostninger Ændring i kælvingsinterval og fordeling af laktationer (påvirker den samlede ydelse) Ændring i antal fødte kalve pr. år Udgangspunktet har betydning Resultater: Værdi af frugtbarhed SWE og DNK meget ens FIN: lavere værdi (5% - 30%) på grund af bedre frugtbarhed i Finland 14

15 Kalvedødelighed (Kælvningsindeks og fødselsindeks) Værdien afhænger af/skabes af: Omkostninger: Mindre arbejde og destruktion Flere levende kalve: Tyre og kvier Resultater: Værdi af reduceret kalvedødelighed Kun små landeforskelle 15

16 Kælvningsbesvær (Kælvningsindeks og fødselsindeks) 3 typer: Lidt hjælp, besværlig, veterinær assistance Værdi skabes af: Omkostninger: Mindre arbejde Reducerede veterinære omkostninger Udgangspunktet har betydning Resultat: Værdi af reduceret kælvningsbesvær SWE og DNK ret ens FIN: Lav værdi fordi vanskelige kælvninger med vet. assistance er sjældne i Finland 16

17 Tilvækst og kødkvalitet Meget forskellige produktionssystemer i SWE og FIN sammenlignet med DNK Størst værdi af tilvækst og kødkvalitet i SWE og FIN 17

18 Eksteriør og brugsegenskaber Værdien skabes af Reduceret arbejdsindsats Samme forudsætninger i alle 3 lande Resultat: Værdi af eksteriør- og brugsegenskaber Samme værdi i alle lande 18

19 Holdbarhed Værdien skabes af: Ændringer i fordeling af laktationer (påvirker det samlede ydelsesniveau) Ændringer i antal fødte kalve Ændring i behov for kvier til indsætning (antal udsætninger) Model-problem 70% af variation i holdbarhed skyldes: Frugtbarhed, yversundhed, øvrige sygdomme samt eksteriør af yver og lemmer Modellen BURDE medregne værdien i disse egenskaber Løsning: 70% af den beregnede værdi af holdbarhed overføres efterfølgende til disse 5 egenskabsgrupper i forhold til deres effekt på holdbarhed. 19

20 Samlet omsummering Svenske og danske resultater var generelt ens Finland Højere værdi af ydelse og holdbarhed Lavere værdi af nogle funktionelle egenskaber: Frugtbarhed, Mastitis, Kælvingsbesvær 20

21 Analyse og vurdering af resultaterne Sammenligning af lande racer Sammenligning med tidligere vægte 44 enkeltegenskaber: Vanskeligt - uoverskueligt Indeksvægte for delindekser 13 deleindekser: Muligt rimeligt overskueligt Velkendt 21

22 Originale relative vægte for delindekser (gns.) Relativ vægt for ydelsesindeks er sat til 1,00 Holstein RDC Jersey DRH Ydelsesindeks Vækstindeks Frugtbarhedsindeks Fødselsindeks Kælvningsindeks Yversundhed Andre sygdomme Eksteriør Krop Eksteriør Lemmer Eksteriør Yver Malkbarhed/malketid Temperament Holdbarhed Værdi af ydelsesindeks,

23 Slutresultat: Relative vægte Holstein RDC Jersey DRH Ydelsesindeks Vækstindeks Frugtbarhedsindeks Fødselsindeks Kælvningsindeks Yversundhed Andre sygdomme Eksteriør Krop Eksteriør Lemmer Eksteriør Yver Malkbarhed/malketid Temperament Holdbarhed Værdi af ydelsesindeks,

24 Værdi af en indeksenhed beregnet ud fra relative vægte og værdi af ydelsesindeks Værdi pr enhed, Holstein RDC Jersey DRH Ydelsesindeks Vækstindeks Frugtbarhedsindeks Fødselsindeks Kælvningsindeks Yversundhed Andre sygdomme Eksteriør Krop Eksteriør Lemmer Eksteriør Yver Malkbarhed/malketid Temperament Holdbarhed Værdi af NTM

25 Diskussion af værdi per indeksenhed NTM: Afhænger alene af relative vægte Resultatet repræsentere den merværdi, der skabes gennem et livsforløb hos et gennemsnitsdyr (tyre og kvie) Anvendelse Beregning af forskelle i værdi mellem avlsdyr eller grupper af avlsdyr Baseret på 2007-prisforhold 25

26 Problemer omkring forståelsen Tyrekalvene skaber ingen værdi (næsten) Hundyrene skaber hele værdien (næsten) En afkomsgruppe Består af 50% kvie- og tyrekalve Når tyrekalve ikke skaber værdi må kviekalve skabe det dobbelte af den beregnede gennemsnitsværdi 26

27 Merværdier i en Holstein tyrs afkomsgruppe Tyrens Afkoms bidrag pr enhed: avls værdi Merværdi i alt, avls Værdi Kvie Tyr Kvie Tyr Ydelsesindeks Vækstindeks Frugtbarhedsindeks Fødselsindeks Kælvningsindeks Yversundhed Andre sygdomme Eksteriør Krop Eksteriør Lemmer Eksteriør Yver Malkbarhed/malketid Temperament Holdbarhed Sum NTM 118 NTM

28 Værdier i afkomsgrupper Opsamling på eksempel Sum af tyr og kvie: = Gennemsnitsafkom: /2 = Alternativ beregning af tyrens NTM: Fars værdi = afkommets gennemsnit x 2 = Tyrens NTM = /10.15 = 18 Generelt Alle fremtidige afkom: *0.5 = /afkom Alle fremtidige afkom: *0.5/0.5 = /kvie Generelt: Gange 0.5 fordi afkom får ½ af faderens avlsværdi Kvier: Division med 0.5 fordi antallet af kvier er 0.5 af antal afkom 28

29 Afslutning Relative vægte til beregning af NTM Baseret på et økonomiske grundlag Justeret med faglige og avlspolitiske overvejelser: Fælles NTM for SWE, FIN og DNK per race Fremtidige produktionsforhold Værdi af indekser: Baseret på 2007-prisforhold Fremtidig udvikling i økonomisk model Forbedring omkring holdbarheds- kompleks Forbedret/ny laktationskurve Alternativer til Overskuds -modellen 29