Teknikken i testdagsmodellen (2)

Transkript

1 Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand

2 Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel mælk, fedt, protein simultan

3 Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer

4 Korrelationer - Holstein Genetiske Miljømæssige Fænotypiske Mælk-protein,84,98,92 Mælk-fedt,51,94,77 Fedt-protein,72,94,86

5 Genetiske versus miljømæssige For alle racer er: de tilfældige miljømæssige sammenhænge større end de tilsvarende genetiske sammenhænge forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for fedt-mælk forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for Holstein

6 Ydelser justeret for systematiske effekter antag Re=1 og Rg= Mælk Fedt Miljø R e Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

7 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e fedt-lille e mælk a mælk

8 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

9 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt e fedt-lille e mælk a mælk

10 Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt r e Miljø re Miljø r e Miljø Arv Arv Arv Brug af sammenhæng mellem egenskaber har især effekt på køer med ekstrem protein/fedt forhold i forhold til racens gns. Stor fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt stiger og A mælk/prot. falder Lille fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt falder og A mælk/prot. stiger

11 Multi trait I en multi trait avlsværdivurdering giver de genetiske korrelationer information om den genetiske værdi for de forskellige egenskaber. Tilsvarende giver de miljømæssige korrelationer informationer om den miljømæssige værdi.

12 Multi trait Da de miljømæssige korrelationer er højere end de genetiske korrelationer får vi mere information om den miljømæssige komponent end den genetiske komponent fra de to andre egenskaber. Vi udnytter information om de to andre egenskaber til at lave en bedre miljøkorrektion og genetisk bestemmelse.

13 Avlsværdivurdering Avlsværdital = b mælk mælkeydelse + b fedt fedtydelse + b protein proteinydelse B-vægte er fastlagt af: Arvbarhed, genetisk variation, slægtskab

14 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42

15 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42,42,2,32

16 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32

17 Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42,52 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,47,4,26

18 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84 MT

19 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84,92,62,29,48 MT

20 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48

21 Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92,93 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48,62,28,47

22 Single trait Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,42 1,4 1,84 2, Vægte Fedt Sikkerhed M-indeks,42,7,92 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,54,26,42,62,29,48,65,31,5

23 Multi trait, Holstein Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,77 1,62 1,91 2, Vægte Fedt -,24 -,19 -,6 -,18 -,13 -,4 Sikkerhed M-indeks,52,71,93 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,47,4,26,55,2,39,62,28,47,65,31,5

24 Multi trait I multitrait evalueringen: Tillægges fedt og protein negativ vægt ved beregningen af avlsværditallet for mælk. Den negative vægt bliver reduceret ved stigende sikkerhed Når sikkerheden er 1 % bliver der ingen vægt lagt på fedt og protein.

25 Multi trait Forklaring på negativ vægt på fedtydelse: Høj fedtydelse viser som regel at koen har haft gode miljøforhold til at producere både fedt og mælk. Dette bliver der automatisk taget højde for ved multitrait evalueringen

26 Sammenligning af resultater fra Multi trait og Single trait viser at: Sikkerheden på avlsværdital er størst i MT Genetisk fremgangen størst ved MT Gevinsten ved MT aftager med stigende sikkerhed.

27 Eksempel: Køers avlsværdital 3 Holstein køer har følgende fænotypiske ydelser: Ko A + 8 kg mælk (= +1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko B + kg mælk (= fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko C 8 kg mælk (= -1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein

28 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18

29 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52

30 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52 +,77 -,77

31 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C AV-Mælk MT SI,77,42 -,24 -,18,52,42 +,77 +,42 -,77 -,42

32 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,17 -,2 -,24,52 -,18 -,18 -,4,52,52,4,37 +,77 -,17 -,2 -,77 +,17 +,2

33 Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Single trait Avlsværdital Mælk Fedt,42,36,35,42,36,35,42 -,42

34 Skifte fra SI til MT Ko A får højere M-indeks og lavere F- og P-indeks Ko B uændret Ko C får lavere M-indeks og højere F- og P-indeks

35 Skiftet fra single til multi trait Køer: Høj mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået højere M-indeks og lavere F- indeks og dermed lavere Y-indeks. Årsagen til dette er, at høj mælkeydelse som regel viser, at koen har haft gode miljøforhold til at producere både mælk og fedt

36 Skiftet fra single til multi trait Køer: Lav mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået lavere M-indeks og højere F- indeks og dermed højere Y-indeks. Årsagen til dette er, at lav mælkeydelse som regel viser, at koen har haft dårlige miljøforhold til at producere både mælk og fedt

37 Skiftet fra single til multi trait Tyre: Skiftet fra single trait til multi trait har kun beskeden effekt på tyres avlsværdital. Effekten aftager med stigende døtregruppestørrelse

38 Skiftet fra single til multi trait For mælk og fedt er der størst forskel på den genetiske og den miljømæssige korrelation. Derfor er effekten af multi trait modellen størst for disse to egenskaber, men princippet er også gældende for protein

39 Korrelationerne mellem avlsværdital 1. Hvis de miljømæssige korrelationer er mindre end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være større end de genetiske korrelationer 2. Hvis de miljømæssige korrelationer er lig med de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være lig med de genetiske korrelationer 3. Hvis de miljømæssige korrelationer er større end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være mindre end de genetiske korrelationer

40 For ydelsesegenskaberne er de miljømæssige korrelationer større end de genetiske korrelationer: I en multi trait model får vi derfor korrelationere mellem avlsværditallene, der er mindre end de genetiske korrelationer I en single trait model ignoreres de genetiske og miljømæssige korrelationer i beregningerne og korrelationerne mellem avlsværditallene er større end de genetiske korrelationer

41 Korrelationer mellem avlsværdital Korrelationen mellem avlsværditallene nærmer sig den genetiske korrelation i takt med at sikkerheden stiger Korrelationen mellem avlsværdital for ydelsesegenskaber er således påvirket meget af ændringen fra en single trait (gammel dansk model) til multi trait model (NAV model)

42 Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer