Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Transkript

1 Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I relation til det vi præsenteres for er ændringen af genetisk base og ændring af spredningerne meget vigtige. Omvendt kan det siges, at dette kun er kosmetisk, forstået på den måde, at rangering af dyr og sikkerhed på de enkelte avlsværdital ikke ændres som følge af dette. Ændret rangering af dyr og ændret sikkerhed på avlsværdital sker alene for egenskaber, hvor der inddrages nordisk information eller for indekser, hvor vægtningen af delindekser ændres. Tabel 1 viser for hvilke egenskaber der inddrages nordisk information, og for hvilke vægtningen af delindekser ændres. I dette bilag vil fokus hovedsagelig være på effekten af baseændring og ændring af spredningen altså de kosmetiske ændringer. Tabel 1. Avlsværdital hvor der inddrages Nordisk information (markeret med N) og avlsværdital, hvor vægtningen af delindeks ændres (markeret med V) RDM SDM Jersey DRH Y-indeks V V Kødproduktion Frugtbarhed N+V N+V N+V Kælvning Fødsel Yversundhed Sundhed i øvrigt Eksteriør N+V N+V Malketid + temp N N Holdbarhed Genetisk base En genetisk base er den avlsværdi, alle dyrs avlsværdi udtrykkes i forhold til. Den genetisk base fastlægges som regel som gennemsnittet af en veldefineret gruppe af dyr. Gruppen af dyr kan være køer eller tyre født inden for en afgrænset tidsperiode. En genetisk base kan enten være fast eller rullende. Fordelen ved en fast base er, at ældre dyrs avlsværdier ikke nedskrives som følge af genetisk trend, men alene ændres som følge af egne eller slægtninges præstationer. Ulempen er, at det med en fast base kan være vanskeligt at holde styr på niveauet blandt racens aktuelle han- og hundyr. Hidtil har vi i Danmark haft forskellig rullende genetisk base for køer og tyre. Således at tyres avlsværdital for en given egenskab blev udtrykt i forhold til det gennemsnitlige avlsværdital for denne egenskab blandt 2 årgange af aktuelle afprøvede tyre. Køernes avlsværdital blev udtrykt i forhold til det gennemsnitlige avlsværdital for 1., 2. og 3. laktations køer, der havde afsluttet en laktation indenfor det sidste år. Det hidtidige princip fremgår af figur 1. 1

2 Figur 1. Princip for fastsættelse af genetisk base i det hidtidige danske avlsværdivurderingssystem, med forskellig base for hhv. han - og hundyr. Da det er en rullende base flyttes baserne over tid. Som følge af et effektivt avlsarbejde er det avlsmæssige niveau udtrykt ved S-indekset højere for kvægavlsforeningstyre end for køer. Det samme er gældende for egenskaber med stor vægt i avlsmålet som f.eks. ydelse. Dette er illustreret i figur 1. For visse egenskaber med ugunstig avlsmæssig sammenhæng med ydelse, som f.eks. frugtbarhed har den avlsmæssige udvikling været negativ, hvilket betyder, at det avlsmæssige niveau for kvægavlsforeningstyrene ligger under køernes avlsmæssige niveau for frugtbarhed. Dette er illustreret i figur 2. 2

3 107 Indeks for Hunlig Frugtbarhed 106 tyre 105 køer Fødsels år Figur 2. Skematisk oversigt over avlsmæssig udvikling for Hunlig Frugtbarhed for hhv. køer og kvægavlsforeningstyre udtryk til den samme base. I NAV avlsværdivurderingen bliver køer og tyre udtrykt til en base, som udgøres af køer, der er mellem 3 og 5 år gamle. For de egenskaber, hvor avlsværditallene allerede er baseret på nordiske data, udgøres basen for de avlsværdital, som er beregnet pr. 15. april således af alle køer i Sverige, Finland og Danmark inden for de forskellige racegrupper, som er født mellem 15. april 2000 og 15. april For den gruppe af egenskaber, som stadig kun avlsværdivurderes på basis af danske data, gælder de samme regler. Det betyder, at der er en marginal forskel mellem den kobase vi hidtil har kendt og den nye kobase også for de egenskaber, der stadig udelukkende evalueres på danske data. Forskellen er dog ganske lille. Når vi betragter egenskaber med en positiv avlsmæssig udvikling betyder fælles ko- og tyrebase, at gennemsnittet for de senest afprøvede tyre i fremtiden ligger et godt stykke over 100, og ikke som vi er vant til på 100. For egenskaber med en negativ avlsmæssig udvikling betyder det omvendt, at gennemsnittet af de senest afprøvede tyre ligger under 100. For egenskaber, hvor avlsværdivurderingen foretages vha. en "sire-model" er det ikke praktisk muligt at beregne en korrekt kobase, idet anvendelse af en sire-model indebærer, at der ikke beregnes avlsværdital for køer for disse egenskaber. Derfor er der defineret en "pseudo kobase", som består af tyre, som er født 4 år tidligere end køerne i kobasen. Det skal påpeges, at man på den måde kun får "en halv kobase", idet det avlsmæssige niveau af køernes mødre negliseres, ligeledes tages der heller ikke hensyn til, at fædrene til ca. 70% af køerne er stærkt selekterede. Konsekvensen af dette er, at niveauet i "pseudo kobasen" vil være underestimeret i forhold til niveauet i selve kobasen for egenskaber med negativ avlsmæssig udvikling og/eller stærk selektion for egenskaben i brugstyreleddet. Lettere at beregne afstamningsværdi Med fælles genetisk base for tyre og køer kan en kvies avlsværdital beregnes direkte som gennemsnittet af faderens og moderens avlsværdital. Som eksempel kan vi tage en V Bojer kvie, hvor moderen har et NAV P-indeks på 119 (svarer til et P-indeks på ca. 108 på den gamle skala). V Bojer har aktuelt et P-indeks på 113. Kviens avlsværdital vil derfor blive 116 gennemsnittet af 119 og

4 Vurdering af insemineringstyr Med fælles genetisk base for køer og tyres avlsværdital er det enkelt at vurdere, om en given tyr kan give avlsmæssig fremgang i besætningen. I en besætning, hvor køernes gennemsnitlige avlsmæssige niveau for ydelse (Y-indeks) er 100, vil alle tyre med over 100 i Y-indeks give avlsmæssig fremgang for ydelse. Tilsvarende vil tyre med over 103 for malkeorganer give avlsmæssig fremgang i en besætning med gennemsnit 103 for malkeorganer. Spredning I Danmark har vi hidtil været vant til, at spredningen er ca. 5 indeksenheder for de indekser, der indgår i S-indekset. For de lineære egenskaber har spredningen været 1. Nu bliver alle egenskaber standardiseret, så spredningen på alle avlsværdital er ca. 10. Spredningen på avlsværditallene er et udtryk for, hvor meget avlsværdierne varierer omkring et gennemsnit. Ved en spredning på 10 ved man, at 67% af dyrene har avlsværdital mellem gns. -10 og gns. + 10, samt 95% af dyrene ligger mellem gns. -20 og gns Den øgede spredning betyder, at en ko vil afvige dobbelt så meget fra 100, som vi hidtil har set. For tyrene ses den samme effekt, men her skal man huske på, at disse ikke har et gennemsnit på 100 længere. Spredningen på et avlsværdital er meget afhængig af sikkerheden på avlsværditallet altså den mængde information, som dette avlsværdital er baseret på. Når spredningen på det nye NAV avlsværdital er standardiseret til 10, er det derfor meget vigtigt at vide, hvilken dyrekategori denne standardisering er foretaget i forhold til. For NAV avlsværdital er denne standardisering foretaget i forhold til tyre født i 1997 og Værdi af en indeks enhed Ændret spredning betyder også ændrede økonomiske værdier pr. indeksenhed. Blev der udelukkende foretaget en ændring af spredningen fra 5 til 10, nemlig en fordobling, for alle egenskaber ville dette medføre, at den økonomiske værdi pr. indeksenhed blev reduceret til det halve. Ses der overordnet på problemet vil dette også være korrekt. Spredningen for Y- indekset er dog mere end fordoblet, og derfor ville den økonomiske værdi pr. Y-indekset være mere end halveret, hvis ydelsen var konstant. Tidligere var M-, F- og P-indeks relative indeks i forhold til ydelsen. Dette betød, at når ydelsen steg, skulle der flere kg i absolutte avlsværdital til at skabe en indeksenhed. Fra 2002 og til nu er ydelsen steget ca. 7-8%, og ud fra en teoretisk betragtning burde den økonomiske værdi derfor være steget tilsvarende, hvilket dog ikke er sket. Standardiseringen har medført, at spredningen af Y-indekset er øget lidt mere end til det dobbelte, men på grund af ydelsesstigningen vil værdien af Y-indekset være ca. halvdelen af det den blev fastsat i Den økonomiske værdi af en tyrs Y-indeks enhed er derfor ca. 55 kr. for RDM, SDM og DRH og 60 kr. for Jersey for et hunligt afkom. Det betyder, at en S- indeksenhed er ca. 70 kr. værd for RDM og SDM og 65 kr. for Jersey og 55 kr. for DRH for et gennemsnits afkom (½ kviekalv + ½ tyrekalv). Tyregennemsnit Ved beregning af de nye NAV-indekser lægger de tyre, som ville have indgået i tyrebasen, hvis ikke vi var gået over til Nordiske avlsværdital som forventet en del over 100 for de fleste egenskaber. Niveauet og spredningen for disse avlsværdital findes i tabellerne 2-5 for hhv. RDM, SDM, DJ og DRH. Ved gennemgang af tabellerne findes forskellen mellem "tyrebase" og "kobase" for de enkelte egenskaber som GNS for den pågældende egenskab Denne 4

5 forskel er et udtryk for avlsfremgangen for den pågældende egenskab. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tale om en nøjagtig sammenligning mellem køer og tyre for de egenskaber, hvor avlsværdivurderingen er foretaget med Animal Model. For de egenskaber, der avlsværdivurderes med en sire model (kødproduktion, frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsindeks, yversundhed, sundhed i øvrigt og holdbarhed) er GNS 100 alene et udtryk for forskellen mellem den gruppe af tyre, der ville have dannet basen i det gamle avlsværdivurderingssystem (tyre født fra 15. april 1998 til 15. april 2000) og "pseodu kobasen" som udgøres af tyre født fra 15. april 1996 til 15. april For frugtbarhed udgøres "pseodu kobasen" af alle tyre fra Sverige, Finland og Danmark født i perioden fra 15. april01996 til 15. april Tabel 2. Gennemsnitlige avlsværdital, spredning (STD), mindste avlsværdital (MIN), største avlsværdital (MAX), samt spredningen på de hidtidige avlsværdital (GLSTD) for 102 RDM tyre født i den reference periode, der ville have dannet tyrebasen i den gamle publiseringsform GNS STD MIN MAX GLSTD M-indeks 104,0 12, ,8 F-indeks 106,1 12, ,4 P-indeks 106,0 12, ,5 Y-indeks 105,9 11, ,1 Kødproduktion 103,7 10, ,5 Frugtbarhed 95,4 9, ,5 Kælvningsevne 99,1 10, ,6 Fødselsindeks 98,1 9, ,4 Yversundhed 97,3 10, ,2 Sundhed i øvrigt 99,5 7, ,6 Krop 111,0 8, ,1 Lemmer 106,4 9, ,7 Malkeorganer 106,1 10, ,3 Malketid 101,8 11, ,5 Temperament 106,8 9, ,8 Holdbarhed 98,7 9, ,2 S-indeks 105,1 10, ,8 For RDM er en forskellen mellem ko- og tyrebasen på ca. 6 indeksenheder for fedt-, protein-, og Y-indeks, hvilket er helt i overensstemmelse med den baseforskel, der var med det hidtidige system. For eksteriøregenskaber er grundlaget for basen ændret, hvorfor de nuværende forskelle mellem ko- og tyrebase ikke kan sammenlignes. For egenskaberne, som beregnes med sire model er den udvikling, som ses fuldstændig i overensstemmelse med den avlsmæssige udvikling for kvægavlsforeningsejede tyre, som fremgår af Årsstatistik Avl

6 Tabel 3. Gennemsnitlige avlsværdital, spredning (STD), mindste avlsværdital (MIN), største avlsværdital (MAX), samt spredningen på de hidtidige avlsværdital (GLSTD) for 614 SDM tyre født i den reference periode, der ville have dannet basen i tyrebasen i den gamle publiseringsform GNS STD MIN MAX GLSTD M-indeks 110,9 11, ,5 F-indeks 109,9 10, ,5 P-indeks 112,4 10, ,4 Y-indeks 110,7 9, ,3 Kødproduktion 101,1 10, ,9 Frugtbarhed 96,4 9, ,6 Kælvningsevne 101,4 11, ,0 Fødselsindeks 100,0 10, ,9 Yversundhed 101,8 10, ,2 Sundhed i øvrigt 103,3 9, ,5 Krop 102,3 9, ,3 Lemmer 100,6 10, ,9 Malkeorganer 100,1 9, ,3 Malketid 100,9 10, ,6 Temperament 102,5 9, ,9 Holdbarhed 100,8 9, ,7 S-indeks 109,6 10, ,5 For SDM ses en forskel mellem "tyre- og kobase" på 10 til 12 indeksenheder, hvilket er i tråd med den hidtil kendte baseforskel. Som for RDM er den udvikling, som beregnes med sire model fuldstændig i overensstemmelse med den avlsmæssige udvikling for kvægavlsforeningsejede tyre, som fremgår af Årsstatistik Avl

7 Tabel 4. Bilag til informationsmøde Gennemsnitlige avlsværdital, spredning (STD), mindste avlsværdital (MIN), største avlsværdital (MAX), samt spredningen på de hidtidige avlsværdital (GLSTD) for 129 DJ tyre født i den reference periode der ville have dannet basen i tyrebasen i den gamle publiceringsform GNS STD MIN MAX GLSTD M-indeks 108,8 8, ,9 F-indeks 104,6 9, ,5 P-indeks 108,7 8, ,4 Y-indeks 107,5 9, ,1 Kødproduktion 102,8 12, ,2 Frugtbarhed 92,5 9, ,9 Kælvningsevne 103,7 7, ,5 Fødselsindeks 98,8 10, ,0 Yversundhed 97,8 9, ,2 Sundhed i øvrigt 102,9 7, ,0 Krop 104,1 11, ,7 Lemmer 99,1 8, ,2 Malkeorganer 99,0 10, ,9 Malketid 100,3 8, ,0 Temperament 100,1 7, ,8 Holdbarhed 96,6 10, ,5 S-indeks 104,4 9, ,9 Tabel 5. Gennemsnitlige avlsværdital, spredning (STD), mindste avlsværdital (MIN), største avlsværdital (MAX), samt spredningen på de hidtidige avlsværdital (GLSTD) for 20 DRH tyre født i den reference periode, der ville have dannet basen i tyrebasen i den gamle publiceringsform GNS STD MIN MAX GLSTD M-indeks 105,5 9, ,1 F-indeks 108,5 11, ,9 P-indeks 108,1 8, ,1 Y-indeks 108,4 9, ,4 Kødproduktion 102,0 9, ,3 Frugtbarhed 101,8 8, ,9 Kælvningsevne 111,0 9, ,0 Fødselsindeks 100,0 8, ,8 Yversundhed 102,1 6, ,8 Sundhed i øvrigt ,6 Krop 106,4 7, ,5 Lemmer 96,0 9, ,0 Malkeorganer 102,2 10, ,1 Malketid 98,6 12, ,1 Temperament 102,8 8, ,0 Holdbarhed ,8 S-indeks 112,7 12, ,1 7

8 For egenskaber, som ikke er påvirket af nye vægte eller inddragelse af data fra Sverige og Finland er de ændringer af niveau og spredning, som fremgår af tabellerne 2-5 alene en konsekvens af ændret base og ændret spredning, samt den nye information, der normalt kommer til mellem to på hinanden følgende avlsværdivurderinger. Dette gælder for avlsværditallene for mælk, fedt, protein, kødproduktion, kælvningsevne, fødsel, yversundhed, sundhed i øvrigt og holdbarhed. For disse egenskaber er det muligt at regne frem og tilbage mellem de hidtidige avlsværdital og de nye NAV avlsværdital. Dette kan i en overgangsfase have visse pædagogiske fordele. Omregningsformler Fra danske til NAV avlsværdital Ved omregning fra de hidtidige avlsværdital til NAV avlsværdital kan følgende formler anvendes for egenskaber, hvor kun den genetiske base og spredningen ændres. NAV avlsværdital = ((Gl. avlsværdital ) - 100) * (Std. faktor) + ny baseforskel Den nye baseforskel er forskellen mellem kopopulationens (for nogle egenskaber "pseudo ko" populationen) avlsmæssige niveau og det avlsmæsssige niveau for de tyre, der ville have udgjort tyrebasen i den hidtidige publiseringsform. Disse baseforskelle kan findes i tabellerne 2 til 5 som forskellen mellem det avlsmæssige niveau og 100. Standardiseringsfaktoren (Std faktor) beregnes som: ny spredning/ gammel spredning. Både nye og gamle spredninger findes i tabellerne 2 5. For ydelse hos hundyr kan samme formel anvendes, når baseforskellen udelades. For hundyr bliver formlen derfor: NAV avlsværdital = ((Gl. avlsværdital ) - 100) * (Std. faktor) Fra NAV til danske avlsværdital Når vi kender de nye avlsværdital vil det ofte være godt at kunne regne tilbage til de gamle indeks. Dette gøres mha. følgende formel: Gl. indeks = (NAV-indeks -100 ny baseforskel)/std. faktor For ydelse hos hundyr kan samme formel anvendes, når baseforskellen udelades. For hundyr bliver formlen derfor: Gl. indeks = (NAV-indeks -100)/ Std. faktor Hundyrgennemsnit Med den gældende basedefinition er forventningen til det gennemsnitlige avlsværdital for egenskaberne 100 for dyr i basen. I tabellerne 6-9 angives det avlsmæssige niveau for hundyr født i 2001 og 2004 i hver af de 4 racer. 8

9 Tabel 6. Bilag til informationsmøde Gennemsnitlige avlsværdital og spredning for og RDM hundyr født i hhv 2001 og 2004 GNS 2001 STD 2001 GNS 2004 STD 2004 Y-indeks 100,4 9,6 106,3 6,6 Kødproduktion 104,4 5,7 102,2 4,0 Frugtbarhed 96,4 7,1 96,1 4,8 Kælvningsevne 100,7 4,0 98,9 3,1 Fødselsindeks 99,3 4,6 100,9 3,8 Yversundhed 102,1 5,1 101,5 3,3 Sundhed i øvrigt 102,8 4,4 100,8 3,2 Krop 110,4 5,7 111,9 4,0 Lemmer 108,7 5,8 111,0 4,2 Malkeorganer 106,4 5,2 108,8 4,0 Malketid 101,6 4,7 103,1 4,5 Temperament 107,1 6,2 107,5 5,9 Holdbarhed 104,9 5,5 103,3 3,8 S-indeks 105,5 8,7 111,2 5,5 Tabel 7. Gennemsnitlige avlsværdital og spredning for og SDM hundyr født i hhv og 2004 GNS 2001 STD 2001 GNS 2004 STD 2004 Y-indeks 101,0 8,5 109,7 6,7 Kødproduktion 99,8 5,5 100,2 4,9 Frugtbarhed 100,1 5,2 99,6 4,6 Kælvningsevne 105,2 5,8 105,0 4,8 Fødselsindeks 101,4 5,1 102,7 4,9 Yversundhed 103,6 5,5 103,9 4,8 Sundhed i øvrigt 103,2 6,1 104,7 5,5 Krop 101,1 7,1 104,0 5,2 Lemmer 102,6 6,3 102,3 5,1 Malkeorganer 102,8 6,1 106,0 4,7 Malketid 101,3 5,1 101,9 4,4 Temperament 103,3 6,0 102,5 4,7 Holdbarhed 106,5 7,6 106,7 7,4 S-indeks 106,5 7,7 115,8 5,6 9

10 Tabel 8. Bilag til informationsmøde Gennemsnitlige avlsværdital og spredning for og DJ hundyr født i hhv og 2004 GNS 2001 STD 2001 GNS 2004 STD 2004 Y-indeks 100,9 7,3 106,7 6,8 Kødproduktion 102,7 7,5 100,8 5,2 Frugtbarhed 97,2 7,3 98,4 5,2 Kælvningsevne 101,2 4,7 99,7 4,8 Fødselsindeks 101,1 4,6 100,8 3,6 Yversundhed 100,6 4,9 101,7 3,7 Sundhed i øvrigt 101,1 5,7 101,4 3,6 Krop 100,2 6,6 103,1 5,4 Lemmer 99,6 4,8 103,5 5,4 Malkeorganer 99,5 5,9 102,0 5,0 Malketid 100,4 6,0 100,2 3,8 Temperament 100,3 5,2 101,9 3,9 Holdbarhed 100,3 4,2 101,7 4,1 S-indeks 101,0 6,7 109,9 5,6 Tabel 9. Gennemsnitlige avlsværdital og spredning for 3410 og 2380 DRH hundyr født i hhv og 2004 GNS 2001 STD 2001 GNS 2004 STD 2004 Y-indeks 99,7 9,0 107,8 7,5 Kødproduktion 104,3 7,3 100,8 5,4 Frugtbarhed 102,4 4,6 101,0 2,8 Kælvningsevne 104,8 7,3 103,9 4,6 Fødselsindeks 100,8 5,0 102,8 4,6 Yversundhed 102,9 4,7 101,1 4,0 Sundhed i øvrigt 101,5 2,8 101,4 2,3 Krop 99,2 9,9 101,6 6,3 Lemmer 97,5 9,9 98,2 7,1 Malkeorganer 98,9 9,3 104,3 5,3 Malketid 100,7 5,6 101,2 3,6 Temperament 102,5 8,0 99,4 4,6 Holdbarhed 103,3 6,2 102,7 3,7 S-indeks 103,7 10,6 111,7 6,9 10

11 Det ses, at de gennemsnitlige avlsværdital for hundyr født i 2001 er højere end "pseudo kobasen" for egenskaber beregnet med en sire model. Dette skyldes, at avlsværditallene er beregnet som 0,5 * fars avlsværdi + 0,25 * morfars avlsværdi + 0,25 * 100 Da fædre til 70% af dyrene er stærk selekterede brugstyre, betyder det, at dyrene født i 2001 har en højere værdi en pseudo køerne, som er beregnet som et gennemsnit af alle tyre født 4 år tidligere end kobasen. For hundyrene født i 2004 er gennemsnittet for avlsværditallene (bortset fra Y-indeks) udelukkende baseret på dyr efter brugstyre, da ungtyredøtre kun har avlsværdital for ydelse. Niveauet vil derfor falde, når afkom efter ungtyre vil indgå i gennemsnittene. 11