Løndannelsen i ADAM. Danmarks Statistik. Martin Rasmussen 31. august 1995
|
|
- Signe Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 31. august 1995 Løndannelsen i ADAM Resumé: Ved sub-modeller beskrives løndannelsen i ADAM og den betydning, som lønrelationen har for resten af modellen, specielt ledighed, lønkvote og produktion. Der lægges vægt på at beskrive de forhold, der ifølge lønrelationen er af betydning for lønnen på langt sigt. Der ses på effekten af nominelle stød (inflation), efterspørgselsstød og stød til arbejdsudbudet. Sammenhængen mellem løn og skatter er ikke behandlet i denne omgang. C:\wp\lon\lonkain2 Nøgleord: Løn, løndannelse, lønkvote, ledighed, sub-model Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning Hensigten med nærværende papir er at belyse løndannelsen i ADAM og diskutere den betydning, som lønrelationen i ADAM har for den samlede model. Vægten er lagt på de langsigtede forhold, så der fokuseres på sammenhængen mellem de variabler, der indgår i langsigtsrelationen for lønnen. Der ses derfor specielt på sammenhængen mellem løn, ledighed eller konjunkturer, arbejdsudbud, produktivitet og priser, men mindre på sammenhængen mellem skat og løn. Papiret er bygget op om en række eksperimenter med en lille ADAM-lignende model, der er konstrueret til formålet. Denne submodel er beskrevet i MAR hvor modellens historiske forudsigelsesevne og sammenlignelighed med ADAM er diskuteret. 2. Lønrelationen ADAMs lønrelation er (1) lna lnak pxn pcp tssou kqyfn1 pyfn bul btyd Gennemsnitlig timeløn i industrien Gennemsnitlig timeløn i industrien inkl. bidrag til sociale ordninger mv. Prisen på produktion i fremstillingsvirksomhed Prisen på samlet privat forbrug Gennemsnitlig indkomstskattesats Gennemsnitlig timeproduktivitet i fremstillingsvirksomhed BFI-deflator for fremstillingsvirksomhed Arbejdsløshedsprocent Arbejdsløshedsunderstøttelsens kompensationsgrad Som beskrevet i ADAM-bogen er lønkvoten på langt sigt bestemt af ledighed og kompensationsgrad, nemlig ved (2) Fortolkningen er, at lønnen følger udviklingen i priser og produktivitet dog med den modifikation, at ledighed og kompensationsgrad påvirker udfaldet af
3 arbejdsmarkedets lønforhandlinger. 1 Konstanten i langsigtsrelationen afhænger som standard i fejlkorrektionsmodeller af de variabler, der indgår i ændringsform i (1), specielt produktivitetsvækst og inflation. Fortolkningen af ændringsvariablerne i (1) er, at den såkaldte wedge forholdet mellem lønnen set fra henholdsvis arbejdernes og arbejdsgivernes side påvirker lønnen. Lavere producentpriser ift. forbrugerpriser presser producentsiden i lønforhandlingerne, hvilket i sig selv dæmper lønnen. Mere konventionel er påvirkningen fra pris- og produktivitetsstigninger Sammenhængen mellem lønkvote og ledighed på langt sigt Betragtet isoleret angiver langsigtsrelationen et bånd mellem lønkvote, ledighed og kompensationsgrad. Intuitionen bag båndet mellem ledighed og løn er som sagt, at høj ledighed og lav kompensationsgrad stiller lønmodtagerne dårligt i lønforhandlingerne. Imidlertid er forklaringen på denne sammenhæng mellem lønkvote og ledighed/kompensationsgrad ikke så oplagt. I den type forhandlingsteori, der bl.a. har været inspirationskilde for lønrelationen (se fx Hoel og Nymoen, European Economic Review 32 (1988)), fastholdes typisk de traditionelle antagelser om beskæftigelse af produktionsfaktorer til deres grænseprodukt. Under disse antagelser burde lønkvoten være dermed bestemt via relative faktorpriser og produktionsfunktionens form. Hvis produktionen i økonomien foregår med en Cobb-Douglas produktionsfunktion (og de enkelte producenter tager priser og løn for givne), vil lønkvoten være en konstant, der er uafhængig af ledighed og kompensationsgrad, nemlig elasticiteten af output mht. arbejdskraft. Der skal altså mere end blot en henvisning til løntilpasning på arbejdsmarkedet til at forklare sammenhængen mellem lønkvote og ledighed. Følgende lidt omstændelige, "produktionstekniske" forklaring leverer i hvert fald det ønskede resultat: Hvis høj ledighed presser lønnen ned i forhold til usercosts, vil K/L forholdet mindskes og dermed også Y/L forholdet. I hvilken retning lønkvoten (som jo er "(W/P)/(Y/L)") så vil bevæge sig, afhænger da af substitutionselasticiteten. Med en substitutionselasticitet mindre end 1 som i ADAM vil lønkvoten falde (fordi W/P falder mere end Y/L), når stor ledighed og lav beskæftigelse presser reallønnen ned. 1 Ser man isoleret på lagspecifikationen i lønrelationen, kan det synes mærkeligt, at ledighed og kompensationsgrad har kortere lag end lønkvoten, som jo skulle være afhængig af disse størrelser. Man skal nok hellere tænke på sammenhængen mellem lønkvoten og ledighed og kompensationsgrad som "indirekte" i den forstand, at i tilfælde af relativt høj ledighed kan lønnen ikke følge med pris- og produktivitetsstigningerne, og derfor ender man med en lønkvote, der er relativt lav. Processen i estimationsarbejdet har da også været først at tænke på, at reallønnen på langt sigt følger produktiviteten, og dernæst inddrage variabler, der forklarer den kortsigtede lønændring (se KS ).
4 Arbejdsmarkedets "fleksibilitet" Det er en udbredt opfattelse, at det danske arbejdsmarked er ufleksibelt, og at dette bærer en væsentlig del af skylden for det vedvarende ledighedsproblem (fx Dansk Økonomi, forår 1995 s. 67). Tilsvarende kan den tid, der går, inden effekten af ekspansive efterspørgselstød i ADAM er afdæmpet, vel heller ikke siges at være lille. En "stor" værdi af parametren for lønændringens følsomhed overfor ledigheden kan opfattes som et tegn på et fleksibelt arbejdsmarked, og vil alt andet lige betyde relativt små og hurtigt afdæmpede effekter af ekspansive stød i ADAM. Er parametren i ADAM da lille og derfor dels udtryk for et ufleksibelt arbejdsmarked og dels årsag til multiplikatoreffekternes størrelse i ADAM? En lille og temmelig tilfældig sammenligning med anden litteratur giver ikke noget klart svar: Card, Journal of Economic Literature (juni 1995), rapporterer om estimater af elasticiteten af reallønnen mht. ledigheden i USA og UK, der er langt lavere, end den værdi, der kan udledes af (1). På den anden side giver et direkte estimat på danske tal af langsigtsrelationen (2), fremfor indirekte udledninger fra (1), anledning til endnu mindre elasticiteter end i Card. Imidlertid er lønfølsomheden både i (1) og (2) stadig betydeligt mindre end, hvad der på norske tal er estimeret i Johansen (1995), som bygger videre på Nymoens arbejder, og altså anvender samme princip som i (1). I Elmeskov (OECD, Ec. Dep., Working Paper 132, 1993) sammenlignes lønrelationer for en række lande, men der kan ikke umiddelbart udledes noget klart om, hvorvidt lønnens følsomhed overfor ledigheden er specielt lille i Danmark Inflation, produktivitet og lønkvote Det følger af lønrelationen, at lønstigningen på langt sigt vil svare til summen af produktivitetsstigningen og inflationen. Så i et forløb, hvor ledigheden, wedgen, skattevariabler og kompensationsgrad er konstante, og priser (både pxn og pyfn) og produktivitet vokser med g p hhv. g k, vil lønnen på langt sigt vokse med g w, g w =g k +g p. Indsættes dette i lønrelationen kan konstanten i (2) omskrives (3) Hvor α 1 og α 2 svarer til parametrene til pris- og produktivitetsændringer i (1), og δ til tilpasningsparametren. I den ADAM-lignende model er g p stort set givet udefra på langt sigt, fordi inflationsraten vil blive som den udenlandske inflation. Ydermere er g k, væksten i den gennemsnitlige produktivitet, tæt knyttet til den antagede specifikke arbejdsproduktivitet i faktorblokken. Ligning (3) fortæller altså, at fx inflationen påvirker båndet i (2) mellem lønkvote og
5 ledighed. Desto mindre parametren til inflationen er, desto større er denne påvirkning Naturlig ledighed? I ADAM-bogen og fx i Hoel og Nymoen fremhæves, at relationen ikke i sig selv siger noget om naturlig eller ikke-inflationsaccelererende ledighed. Hvis lønrelationen var det eneste, der beskrev økonomien, kunne enhver kombination af værdier af variabler, der opfyldt relationen, være lige så plausibel som en hvilken som helst anden kombination, og man kunne derfor forestille sig mange forskellige ledigheds/inflationsniveauer på langt sigt. Når der trods alt i ADAM er begrænsninger på hvilke ledighedsprocenter, inflationsrater og lønkvoter man oplever, så skyldes det selvfølgelig, at lønrelationen indgår i en større model, der lægger yderligere bånd på disse variabler. Fx er lønkvoten jo et mål for reallønnen korrigeret for arbejdskraftens produktivitet, hvilket også indgår i faktorblokken. Forestiller man sig igen for eksemplets skyld at produktionen foregår med en Cobb-Douglas funktion, så ville lønkvoten som sagt være konstant. Hvis yderligere produktivitetsstigningerne er eksogene og inflationen i store træk er bestemt fra udlandet, så ville man af relationerne ovenfor kunne bestemme et entydigt langsigtsniveau for ledigheden. 2 Moralen er altså den ikke særligt overraskende, at betydningen af lønrelationens form og parameterværdier skal analyseres i sammenhæng med resten af modellen. 3. Simulationer Inden eksperimenterne med submodellen vises, laves et enkelt eksperiment med lønrelationen alene, hvor lønnens afhængighed af inflationen illustreres. En stigning i inflationen vil på langt sigt øge lønstigningen tilsvarende, mens lønkvoten vil falde til et lavere niveau, jf. ligning (3) ovenfor og figur 1. Faldet i lønkvoten skyldes, at lønnen kun trægt tilpasser sig den øgede inflation. 2 Samme argument findes i "SMEC modeldokumentation og beregnede virkninger af økonomisk politik", hvor der fra samme type lønrelation kombineret med en mark-up prisrelation bliver udledt en naturlig ledighed.
6 6 Fig. 1: Effekt på løn og lønkvote af 1 procent højere inflation Ændring i lønstigning Ændring i lønkvote Ved at sætte inflationen passende meget op kunne man i denne type enkeltligningssimulationer sætte niveauet for lønkvoten vilkårligt meget ned. n er jo en slags effektivitetskorrigeret realløn. Lignende begreber har betydning andre steder i ADAM, fx i faktorblokken, og man må derfor forvente, at den effekt som inflationsniveauet har på lønkvoten, vil få konsekvenser for fx beskæftigelsen i en større model. Andre simulationer med lønrelationen illustrerer hvordan lønkvoten ændres varigt, og lønstigningen ændres midlertidigt, når der sker en permanent ændring i niveauet for ledigheden, kompensationsgraden eller de indirekte lønomkostninger (som indgår i lnak). Den langsigtede vækst i lønnen vil svare til summen af inflationen (i pyfn) og produktivitetsstigningerne. En lille ADAM-lignende model Modellen indeholder bl.a. prisligninger, ligninger for efterspørgselskomponenterne og for faktorefterspørgslen. Det er forsøgt at efterligne ADAM, uden at modellen bliver alt for uhåndterlig. Vi laver en række eksperimenter med de variabler, der indgår i langsigtsrelationen, og skelner mellem stød til inflation, til efterspørgslen og til udbudssiden. Sådan som modellen (og ADAM) er bygget op, er resultaterne af
7 eksperimenterne stærkt afhængige af eksportens priselasticitet og lønnens følsomhed over for ledigheden. Generelt må man forvente, at desto større disse parametre er, desto mindre er langsigtseffekten på fx ledigheden af stød til efterspørgslen. Derfor er der lavet, hvad vi i mangel af bedre kunne kalde en mere kompetitiv udgave af modellen, hvor disse to parametre er sat op med en faktor 3.5 (kriteriet har været så stor en faktor som muligt, uden at multiplikatorerne bliver alt for cykliske). Som ovenfor har vi først set på et forsøg med øget inflation, men nu er prisen på (størstedelen af) den private sektors produktion ikke eksogen. De væsentligste eksogene priser er de udenlandske. (En lille del af deflatoren for privat værditilvækst er eksogen. Desuden er den udenlandske nominelle rente sat op svarende til inflationsstigningen). Effekten på lønstigningen ligner meget det, vi fandt ovenfor, nemlig at lønnen på længere sigt vokser med lige så meget mere, som den udenlandske inflation er sat op, men at denne stigning foregår trægt (fig. 2). Samme effekt ses på indenlandske priser, der dels påvirkes af lønnen, dels direkte af importpriserne. På kort sigt vil lønkvoten, reallønnen og bytteforholdet falde, så niveauet for eksporten, produktionen og beskæftigelsen stiger. 3 Der er en varig effekt på lønkvoten. I den kompetitive model vil løn- og prisstigningen hurtigere være tilpasset den øgede udenlandske inflation, og tilpasningen vil foregå mere cyklisk. De varige effekter på arbejdsmarkedet vil være betydelig mindre, og noget tilsvarende gælder for de øvrige reale variabler. Denne forskel er som forventet: Den store udenrigshandelselasticitet betyder, at en afvigelse fra den udenlandske prisudvikling får store reale konsekvenser, og lønnens store følsomhed overfor ledigheden betyder så, at disse reale konsekvenser påvirker lønnen og dermed priserne, således at afvigelsen fra den udenlandske prisudvikling hurtigt korrigeres. 7 3 Så for at få fuld beskæftigelse skal man altså bare devaluere ca. 15% om året.
8 8 Fig. 2: Effekt af 2 pct. større udenlandsk inflation Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed Produktion og udenrigshandel Relativ ændring ift. grundforløb Privat produktion Eksport Import Produktionsfaktorer Relativ ændring ift. grundforløb Maskinkapital Privat beskæftigelse
9 9 Kompetitiv model: Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed Produktion og udenrigshandel Relativ ændring ift. grundforløb Privat produktion Eksport Import Produktionsfaktorer Relativ ændring ift. grundforløb Maskinkapital Privat beskæftigelse Stød til niveau for offentligt forbrug (fig. 3) og for eksportmarkedet (ikke vist) virker kvalitativt temmelig ens på løn- og beskæftigelsesforhold. Arbejderne oplever en midlertidig beskæftigelses- og reallønsgevinst, der dog på længere sigt afdæmpes, hvis ikke de forsvinder helt. I den kompetitive model er der i højere grad cykliske tendenser i multiplikatorerne. For løn, pris, ledighed og lønkvote er der tendens til, at udviklingen hurtigere vender tilbage til grundforløbet, omend tendensen ikke er så udtalt, som man måske skulle forvente.
10 10 Fig. 3: Effekt af permanent stigning i offentlige udgifter på 1 mia. kr Relativ ændring ift. grundforløb Løn Producentpriser og ledighed Kompetitiv model: Relativ ændring ift. grundforløb og ledighed Løn Producentpriser En stigning i væksten i de eksogene efterspørgselkomponenter giver derimod varige ændringer for arbejdsmarkedsforholdene. Sættes væksten på eksportmarkederne op, vil realløn, bytteforhold og beskæftigelse vedvarende blive forbedret (fig. 4). Kører man eksperimentet tilstrækkeligt langt ud i fremtiden, eller sættes væksten på eksportmarkedet mere op, får man (formentlig) absurde resultater med fx negativ ledighed. På den anden side er det måske ikke mærkeligt, at modellen bliver "vredet af led", når der ikke er en fornuftig overensstemmelse mellem væksten i de eksogene efterspørgselskomponenter og produktivitetsstigningerne. Man kunne dog
11 sagtens have forestillet sig et forløb, hvor den større vækst i eksportefterspørgslen alene slog ud i større indenlandske løn- og prisstigninger, således at en permanent konkurrenceevneforværring holdt produktion og beskæftigelse nede på det oprindelige niveau. Det er denne tendens, der ses i den kompetitive model. Der er næsten ingen effekt på realvæksten (ikke vist) og kun små varige effekter på ledigheden. Fig 4: Effekt af 1/2 pct. større vækst på eksportmarkederne Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed - Kompetitiv model: Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed Man kan undgå, at modellen vrides af led ved at sætte væksten i de eksogene efterspørgselskomponenter og arbejdsproduktiviteten op med samme sats. I
12 12 figur 5 er væksten i både offentlig efterspørgsel, eksogen privat efterspørgsel (fx boliginvesteringer) og på eksportmarkederne sat op samtidig med væksten i arbejdskraftproduktiviteten. Eksperimentet giver mindre flukturerende og lettere fortolkelige forløb. På langt sigt stiger reallønsvæksten og realvæksten i produktionen med det, som produktiviteten og de eksogene efterspørgselskomponenter er sat op. Der er ingen varige effekter på ledigheden, men på grund af den træge løntilpasning er der varige ændringer af lønkvoten. 4 Bortset fra hurtigere og mere cyklisk tilpasning sker der nogenlunde det samme i den kompetitive model. Fig. 5: Effekt af 1/2 pct. større vækst i eksogene efterspørgselskomponenter og arbejdsproduktivitet og ledighed Lønstigning Stigning i producentpriser Denne varige effekt på lønkvoten, samtidig med uændret ledighed og kompensationsgrad, kan forekomme på grund af den øgede produktivitetsstigning, jf. (3).
13 Produktion og udenrigshandel Vækst i privat produktion Eksportvækst Importvækst Produktionsfaktorer - Vækst i maskinkapital Vækst i privat beskæftigelse Kompetitiv model: Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed
14 Produktion og udenrigshandel Vækst i privat produktion Eksportvækst Importvækst Produktionsfaktorer - Vækst i maskinkapital Vækst i privat beskæftigelse Sammenfattende kan man sige, at stød alene til efterspørgslen "deles" mellem beskæftigelsesforbedringer og lønstigninger. Ved stød til niveauet er disse effekter hovedsagelig midlertidige, men dog meget langvarige. Ved stød til væksten er der varige løn- og beskæftigelsesændringer. I den kompetitive model er effekterne fra niveaustød mindre langvarige, og de varige effekter på ledigheden af stød til væksten er mindre. Det giver kvalitativt meget ens resultater at sætte enten arbejdstiden eller arbejdsstyrken ned. Det sidste er vist i figur 6. I begge tilfælde vil reallønnen stige, ledigheden falde en smule og K/L-forholdet øges. Efterspørgsselstød og udbudsstød har det fællestræk, at stødene på arbejdsmarkedet i begge tilfælde bliver "delt" mellem reallønsforbedringer og små, næsten forsvindende, fald i ledigheden. For stød til arbejdsudbudet er disse effekter varige, selv når der stødes til niveauer for arbejdsudbudet. Man kunne have forestillet sig, at arbejderne ikke på langt sigt ville kunne udnytte det faldende arbejdsudbud til en varig reallønsforbedring, men at kapitalapparatet ville falde svarende til arbejdsudbudet, og at reallønnen og ledighed ville vende tilbage til oprindelige niveauer. 5 I den kompetitive model ser vi lidt af dette. Der er mindre påvirkning af løn, priser og realløn, ingen varig effekt på ledigheden. K/Lforholdet stiger dog stadig. 5 Fx ville dette ske i en simpel Solow model.
15 15 Fig. 6: Effekt af 1 pct. mindre arbejdsudbud Relativ ændring ift. grundforløb og ledighed Løn Producentpriser - Kompetitiv model: Relativ ændring ift. grundforløb Løn Producentpriser - - og ledighed Et permanent stød til væksten i arbejdsproduktiviteten (fig. 7) resulterer i et forløb med en stigning i produktionsvæksten, der pænt svarer til væksten i produktivitetsstigninger. Den ekstra produktion foretages med en større vækst i den effektive arbejdsstyrke og i kapitalapparatet. Måske i modsætning til a- prori forventninger, mindskes de nominelle lønstigninger, og også reallønnen falder i de første år, og stiger derefter kun med en brøkdel af produktivitetsstigningen. Udviklingen kan tolkes som et resultat af en teknologisk betinget stigning i ledigheden. Stigningen i arbejdskraftens produktivitet, kombineret med den lave substitutionselasticitet, dæmper
16 16 arbejdskraftefterspørgslen (målt i hoveder). Der derved skabte ledighed dæmper løn- og prisudviklingen. I den kompetitive model er forløbet noget anderledes. Der er kun små varige effekter på ledigheden og derfor ikke samme tendens til fald i løn- og prisstigninger. Reallønnen stiger vedvarende, og det effektivitetskorrigerede K/L-forhold er omtrent uændret. Den kompetitive model resulterer altså i et "bedre" forløb for både realløn og beskæftigelse. Fig. 7: Effekt af 1/2 pct. større vækst i arbejdsproduktiviteten Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed Produktion og udenrigshandel Produktionsfaktorer Vækst i privat produktion Eksportvækst Importvækst Vækst i maskinkapital Vækst i privat beskæftigelse
17 17 Kompetitiv model: Lønstigning Stigning i producentpriser og ledighed Produktion og udenrigshandel 0 Vækst i privat produktion Eksportvækst Importvækst Produktionsfaktorer - Vækst i maskinkapital Vækst i privat beskæftigelse Og hva så? Først må vel noteres, at hverken ledighed, realløn eller lønkvote konvergerer mod et givent niveau i modellen. Både stød til arbejdsudbudet og stød til vareefterspørgslen påvirker ledigheden på langt sigt stød til niveauet for varefterspørgslen har dog hovedsagelig midlertidige effekter. Et af de spørgsmål, det ville være rart at kende svaret på, er, hvorfor der er denne kvalitative asymmetri mellem langsigtseffekten af niveaustød til udbudet og til efterspørgslen (varige hhv. midlertidige multiplikatoreffekter). Måske spiller det en rolle, at stød til arbejdsudbudet umiddelbart ændrer faktorsammensætningen. Forsøget med stød til inflationen giver temmelig store langvarige reale effekter. En del af forklaringen ligger i den (midlertidige) konkurrenceevnegevinst
18 18 overfor udlandet, en anden ligger som forsøgt vist i de indledende afsnit i fejlkorrektionsformen for lønrelationen. Sammenlignes multiplikatorerne i den egentlige submodel med de tilsvarende i den såkaldt kompetitive model, får man et indtryk af, hvad centrale parametre i lønrelation og andre steder i modellen betyder for modellens langsigtsegenskaber. Sammenligningen giver typisk de resultater man nok ville forvente, fx at effekten på ledigheden af eksogene stød hurtigere afdæmpes.
Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereReestimation og ad-hoc reformulering af lønrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 11. juni 1997 Reestimation og ad-hoc reformulering af lønrelationen Resumé: I papiret vises reestimationer af lønrelationen med små tilpasninger
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereADAM, December analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 22. juni 2 ADAM, December 29 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereEksperimenter med arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereADAM April analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [Udkast] Tony Maarsleth Kristensen. Oktober 8 ADAM April 8 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret undersøges modellens følsomhed overfor ændringer
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereVariabel med outputgab
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 31. august 2017 Variabel med outputgab Resumé: Papiret beskriver, hvordan man formulerer en variabel med et udtryk for outputgabet. Formålet er
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereFølsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel. april 8 Følsomhedsanalyse af parametre i ADAM modelversion Resumé: I dette arbejdspapir analyseres det hvor stor betydning ændringer
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mere9. Løn og priser. 9.1. Løn. 9.1.1. Grundlæggende opbygning. Kapitel 9. Løn og priser 157
Kapitel 9. Løn og priser 157 9. Løn og priser Løn- og prisdannelsen indtager en central rolle i ADAM. Løn- og prisniveauet er således afgørende for udviklingen i konkurrenceevnen og derigennem for bestemmelsen
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereFastlæggelse af produktivitet i private byerhverv
Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereHvorfor fitter lønrelationen ikke mere?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereOm Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation
Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereEn ny lønrelation til ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 21. maj 2003 En ny lønrelation til ADAM Resumé: I papiret indledes estimationen af en ny lønrelationen til ADAM på baggrund af lønrelationerne
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereEstimation af faktorblokken med nye usercostudtryk inkl. egenfinansiering til Jun14
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nina Gustafsson 1. maj 214 Estimation af faktorblokken med nye usercostudtryk inkl. egenfinansiering til Jun14 Resumé: Faktorblokken er estimeret med de nye
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereMAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester
MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske
Læs mereBeregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017
d. 30.05.2017 Louis Birk Stewart Beregning af strukturel ledighed og estimation af SMEC s lønrelation. Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2017 Notatet dokumenterer beregningen af De Økonomiske
Læs mereNye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen Nina Gustafsson. juni 3 Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 3 Resumé: Nationalregnskabet
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereKursen på statens obligationsgæld
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereOm et løn- og importpriseksperimentet på ADAM
Equation Chapter 1 Section 1Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir (udkast) 26. april 21 Om et løn- og importpriseksperimentet på ADAM Resumé: Blandt standardeksperimenterne indgår et
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereNutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien
Læs mereADAM maj analyse af parameterfølsomheder
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 5. november 999 ADAM maj 998 - analyse af parameterfølsomheder Resumé: I papiret første del forsøges at indkredse forklaringen på
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereEn sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 4. februar 2014 En sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen Resumé: ADAMs lønrelation reestimeres på 5 måder med alternative
Læs mereArbejdsmarkedet i april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Rasmus H. Madsen og Morten Werner 29. marts 4 Arbejdsmarkedet i april 4 Resumé: Der gives en meget overordnet beskrivelse af arbejdsmarkedet i den kommende
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereEn sammenligning af SMEC og ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. marts 212 En sammenligning af og Resumé: Ligheder og forskelle på de to økonometriske makromodeller, og, diskuteres. Det findes
Læs mereLynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar
Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid
Læs mere14. Multiplikatortabeller
Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mere