Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Transkript

1 Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg, som supplerer PowerPoint. Referat v. postdoc Charlotte D. Bjørnes

2 Strategisk publicering JENS PETER ANDERSEN, MEDICINSK BIBLIOTEK

3 Agenda Videnskabelig branding og formidling Bibliometri og forskningskvalitet Open access

4 Videnskabelig branding Dit navn : dit brand Det samme gælder for universiteter, hospitaler, institutter

5 ORCID Et samlet ID for forskere

6 Skriv til læseren Valg af tidsskrift Udformning af titel og abstract, evt. keywords (genfinding = potentiale for impact)

7 Bibliometri Statistisk analyse af publikationers målbare elementer: Forfattere Tidsskrifter Referencer Ord Sidetal Osv.

8 Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) De danske universiteter tildeles en andel af basismidlerne efter en fordeling af point. BFI-point tildeles ud fra publikationer: Monografier får flere point end artikler Artikler får forskellig point afhængig af tidsskrift (forventet impact) Bonus for samarbejde

9 Your (real) Impact Factor (c) 2008, Jorge Cham,

10

11 Forskningskvalitet

12 Forskningskvalitet - komprimeret

13 Hvad er overlappet? Forskningskvalitet Citationsanalyse

14 Open Access Gratis og uhindret adgang til forskningsartikler

15 Forskellige former for OA Green: forskeren arkiverer selv i f.eks. VBN Gold: forskeren betaler for at artiklen er OA fra publiceringstidspunktet Open access tidsskrifter (f.eks. PLoS, BMC) Hybrid tidsskrifter Traditionelle tidsskrifter uden OA

16 Fordele ved OA Bred, folkelig adgang til bl.a. skatteyderbetalt forskning Øget synlighed øget impact? Bevarer rettigheder

17 Skyggesiden Bentham Open journals Accepterede computer-genereret artikel Accepterede artikel om nanotermit-angreb på World Trade Center Editor-in-chief sagde efterfølgende op, fordi artiklen blev publiceret uden at informere hende. Stort antal spam-/ predator -tidsskrifter og forlag

18 International Journal of Advanced Computer Technology (IJACT)

19 SHERPA/RoMEO

20 National OA strategi 2017: 80% af al dansk forskning skal være OA 2022: 100% af al dansk forskning skal være OA

21 Tak for opmærksomheden Spørgsmål er velkomne!

22 Strategisk publicering Oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) Nedenstående referat supplerer PowerPoint anvendt i forbindelse med oplægget. Oplæg ved Jens Peter om strategisk publicering. PowerPoint vedhæftes referatet Ad. videnskabelig branding og formidling: Væsentlige elementer: o Dit navn er dit brand og ligeledes er institutionernes betegnelser den enkelte institutions brand o Derfor væsentligt at personnavn og institutionens betegnelse gengives korrekt og ens hver gang og det gælder både på dansk og engelsk o For personnavn er det fx væsentligt at mellemnavn ikke anvendes on/off eller med/uden forkortelse. Det skal gengives ens hver gang o For så vidt angår institutionernes betegnelse findes der på RN webside guide på korrekt angivelse af AAUH såvel som hver enkelt klinik på engelsk o Ved at skrive navn og betegnelse ens hver gang bidrager det til synlighed som er et væsentligt element for forskere og forskningsinstitutioner o Synlighed kan også opnås eller styrkes gennem oprettelse af en profil på de forskellige professionelle/social internetbaseret netværk, hvoraf Orcid tegner til at blive en væsentlig spiller: Orcid: Arbejder på at alle (forskere) får et automatisk ID, som kan bidrage til synlighed Det er muligt selv at oprette en profil, og derved få tildelt et personligt ID Der arbejdes på national udrulning af Orcid, så alle forskere/forfattere af videnskabelige publikationer oprettes Samarbejder med EU Det er muligt selv at tilføje publikationer til ens profil Flere tidsskrifter er dog begyndt at samarbejde med Orcid, så artikler der publiceres i disse automatisk oprettes på Orcid og linkes til forfatternes personlige Orcid ID Det forventes at Pure/VBN på et tidspunkt kommer til at spille sammen med Orcid, så publikationer lagt op på Orcid også oplyses i Pure/VBN og omvendt Orcid adskiller sig fra de mere socialt rettede medier som Linkedin og Research Gate, hvor det er muligt at søge på og finde andre forskere/ fagpersoner. I Orcid er det kun muligt at finde andre hvis den pågældende selv har oplyst sit personlige ID Kan anvendes til CV ved opgivelse af personlig ID til modtager af cv o Synlig/relevant formidling forudsætter at der først og fremmest vælges det tidsskrift som læserne læser, altså de læsere artiklen henvender sig til. Og dermed IKKE nødvendigvis tidsskriftet med højeste impact faktor o Artiklens Titel, Abstrakt og Keywords er særligt væsentlige, idet det er disse artiklen sælges på o Med sælges på menes at artiklen kan findes og genfindes ved søgning. Titel, Abstrakt og Keywords skal altså være rammende/dækkende for indholdet. Artikler der er mulige at genfinde bidrager til tidsskrifternes impact faktor o Dog også væsentligt at undgå at oversælge artiklen 1

23 o Det siges at Titlen skal være: Æggende Dækkende og Vækkende Ad. Bibliometri og forskningskvalitet o Bibliometri: Statistisk analyse af publikationers målbare elementer (se PP) o Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Universiteterne (og dermed universitetshospitalerne) tildeles basismidler på grundlag af de point institutionens samlede publikationer opnår. Formålet er at afdække universiteternes forskningsaktivitet, gennem måling af publikationerne, og på baggrund heraf belønne universiteterne Point opnås kun på peer reviewed artikler Der samtidig er publiceret i et af de tidsskrifter, der er angivet i autoritetslisterne o Autoritetslisterne indeholder en specifik oversigt for sygeplejevidenskabelige tidsskrifter. Listen revideres årligt på baggrund af anbefalinger fra de forskellige faggruppers repræsentanter. EES er repræsentant fra Nordjylland. Vi har altså som sådan en vis indflydelse på de sygeplejevidenskabelige tidsskrifter som indeholdes i autoritetslisterne o Autoritetslisterne er tilgængelige på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Desuden har AAUH en database, hvor det er muligt at søge på fagområder: (kan kun tilgås på internt netværk) Point gives på artiklens forventet impact (citeringer) jf. impact faktor på det tidsskrift artiklen publiceres i. Dermed tildeles midlerne ikke på den enkelte artikels reelle impact faktor (se i øvrigt PP om Your real impact factor) Artikler hvor forfatterpanelet er tværinstitutionelt og/eller internationalt tildeles yderligere point Internt på AAU administreres basismidlerne således at de uddeles til de forskellige institutter o Your real Impact factor se figure på PP. Dvs. hvor der er målt på den enkelte artikel/den enkelte forfatter o Når tidsskrifter skal sammenlignes/vurderes er impact faktor et muligt redskab, hvorimod de enkelte artikler ikke er o Nogle fonde har fokus på hvilke tidsskrifter ansøgerne publicerer i, altså hvorvidt ansøger har publiceret i tidsskrifter med høj Impact faktor o Ved formidling af sygeplejevidenskabelige artikler kan det være relevant at sigte på publicering i tidsskrifter indenfor de forskellige lægefaglige specialer. Disse tidsskrifter ligger generelt med en højere impact faktor (end sygeplejevidenskabelige tidsskrifter), idet læger hyppigere citerer artikler herfra o Det kan også være relevant at sigte på PLOS-tidsskrifter (Public Library of Science), hvor artikler alene accepteres på baggrund af korrekt/velbeskrevet metode og analyse, og ikke på emnet/det videnskabelige fagområde/resultaterne. PLOS-tidsskrifter er desuden open access Ad. Forskningskvalitet: o Forskningskvalitet omfatter mange aspekter (se PP) o Det endelige output for (al) forskning er udvikling af praksis (klinisk praksis) Research => Research output => Guidelines, Policies => Health effects Der hvor du kan måle effekten er på research output når det skal ske i stor stil bliver det nødt til at være via publikationerne at effekten måles Ad. Open Access: o Der er forskellige former for Open Access (OA) 2

24 o o o o o o o o Green: Forskeren arkiverer selv publikationen i fx VBN, hvorfra den kan downloades Gold: Forskeren betaler for at artiklen er OA fra publikationstidspunktet Udfordringen når OA tidsskrifter skal vælges er at sikre sig, at der vælges et tidsskrift, hvor kravene til artiklerne matcher betalings tidsskrifterne, altså at der bliver stillet samme krav til artiklernes (metodiske) kvalitet Gode OA tidsskrifter er bl.a.: PLOS og BMC, som begge omfatter en række tidsskrifter Nogle tidsskrifter er såkaldte hybrid tidsskrifter, dvs. at tidsskrifterne publicerer artikler både med eller uden OA Enkelte tidsskrifter giver rabat eller er gratis at publicere i, hvis forfatter er studerende eller hvis fx AAU har en aftale med tidsskriftet Traditionelle tidsskrifter, dvs. uden OA er efterhånden væsentlig reduceret Fordelene ved OA er: Der opnås en bred, folkelig adgang til den videnskabelige viden Artiklerne bliver set af flere og er derved mere synlige, hvorved der kan opnås en højere impact faktor Forfatterne opretholder rettigheder i forhold til artiklen Skyggesiden ved OA: Der har vist sig at være OA tidsskrifter, hvor artiklerne reelt ikke gennemgår et (ordentlig) peer review Der opstår tidsskrifter og forlag der spam er forskere for at opfordre til at publicere i netop deres tidsskrifter OA tidsskrifter kan findes via: SHERPA/RoMEO, hvor de enkelte tidsskrifters regler også kan findes Politisk er der fokus på OA tidsskrifter. I DK er der lagt en national OA strategi: I 2017 skal 80 % af al dansk forskning skal være OA I 2022 skal al dansk forskning være OA EES supplerer Jens Peter oplæg med at fremhæve: o Det er væsentligt at der også vælges et tidsskrift med afsæt i hvem artiklen retter sig mod (hvem er de potentielle læsere) o Medicinsk Bibliotek er en væsentlig ressource i forhold til at få assistance til at publicere de relevante steder 3