Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
|
|
- Aksel Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel for basismidlerne. En af indikatorerne er ligesom i den danske model en bibliometrisk baseret forskningsindikator. Den svenske bibliometriindikator tager dog et noget andet udgangspunkt end den norske bibliometriindikator, som er udgangspunktet for den danske kvalitetsmodel. Således er de svenske forfattere meget kritiske overfor den norske bibliometrimodel. Derfor er der god grund til at sammenligne den svenske og norske bibliometriindikator. Dette notat vil se nærmere på den svenske kritik af den norske bibliometrimodel og gennemgå argumenter for og imod hhv. den norske og svenske model. Den svenske indikator tager i høj grad udgangspunkt i impactmålinger, som især anvendes inden for de sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturfaglige forskningsområder. Dermed vil modellen nok umiddelbart have større accept inden for disse fagområder. 12. november 2007 Bredgade København K Telefon Telefax E-post ubst@ubst.dk Netsted CVR-nr Frans Clemmesen Til gengæld vil den svenske model nok møde større kritik fra samfundsvidenskaberne og humaniora end den norske model, da disse områder er relativt dårlig repræsenteret i Thomson-databasen, bla. af sprogmæssige årsager. Der kan herudover være forskel på de analytiske og metodiske hensyn, der skal tages i relation til henholdsvis videnskabelige bibliometriske studier og udvikling af en bibliometrisk indikator til en finansieringsmodel på universitetsmodel. Den svenske bibliometrimodel anvender således meget avancerede estimationsmetoder, hvilket kan være problematisk i relation til en finansieringsmodel, fordi resultaterne kan være meget vanskelige at gennemskue og fortolke for såvel universitetsledelser som politikere. Det meget avancerede svenske impact-metodevalg sker således på bekostning af overskuelighed, legitimitet og aktualitet, der er nogle centrale fordele ved den mere simple norske model.
2 2. Fire kritikpunkter mod den norske model Der rejses fra svensk side især fire kritikpunkter mod den norske bibliometrimodel: 1. Er administrativ tung 2. Korrigerer ikke mellem fagområder 3. Anvender (forventet) journal-impact i stedet for (faktisk) artikel impact 4. Omfordeler for lidt Ad 1. Administrativ tung Den norske model omfatter oprettelse af en række fagråd. Fagrådene skal indstille, hvilke artikler der skal medtages på hvilket niveau (niveau 1 eller 2). Samtidig skal alle publikationskanaler medtages og alle publikationer tælles. Den svenske model anvender estimationer med udgangspunkt i isbjergmetoden (stikprøve). Man anvender således de publikationsmønstre, der kendes fra Thomsondatabasen, og tæller med udgangspunkt her i det enkelte universitets artikelproduktion. Der tages i den sammenhæng hensyn til, at andelen af publikationer medtaget i Thompson-databasen pr. forsker er forskellig fra fagområde til fagområde, bla. fordi de forskellige fagområder er forskelligt repræsenteret i Thomson-databasen. Det er korrekt, at den norske model er mere administrativ tung end den foreslåede svenske model. Til gengæld giver den større legitimitet. For det første er det langt mere gennemskueligt, hvordan publikationspointene beregnes for det enkelte universitet (og den enkelte forsker). Den svenske estimationsmetode er således meget kompliceret. For det andet medtages alle artikler i den norske model, også dem som ikke er produceret i de tidsskrifter, der indgår i Thomsons database. Dette har især betydning for ikke-engelsksprogede lande. Endelig for det tredje medgår alle publikationskanaler i den norske model og ikke kun artikler. Dette giver større legitimitet hos fagområder, som producerer relativt meget i andre publikationsformer end artikler. I den norske model kan den enkelte forfatter/universitetsledelse sikre sig, at hans/dens publikationer indgår i publikationsdatabasen, og vægtene for de enkelte publikationer er relativt simple. I den svenske model sidder en lille gruppe estimationseksperter og beregner et kvalitetsindeks for det enkelte universitet (jf. nedenfor). For alle andre end disse estimationseksperter er der tale om black-box beregninger, som er nærmest umulige at gennemskue. Ad 2. Korrigerer ikke mellem fagområder Den norske model korrigerer ikke for naturlige forskelle i produktivitet mellem forskellige fagområder. Artikler inden for f.eks. humaniora og sundhedsvidenskab har samme vægt i niveau 1 og 2, uagtet at der kan være forskellig gennemsnitlig publikationsadfærd (artikler pr. årsværk) mellem fagområderne, f.eks. pga. forskellighed i antallet af tidsskrifter. Der foretages dog en grov korrektion f.eks. ved at vægte monografier anderledes. 2
3 Den svenske model anvender fordelingen af artikler pr. forfatter indenfor Thompsons 23 fagområder og er på dette område mere avanceret end den norske model. Men da den svenske model anvender avanceret estimationsteknik, fordi man kun har et udsnit af universiteternes publikationsaktivitet - nemlig den som indgår i Thomson databasen - bliver den samtidig mere uoverskuelig. Den danske model, der generelt korrigerer inden for de 4 hovedområder HUM, SAMF, TEK/NAT og SUND, er på dette punkt mere avanceret end den norske, og er samtidig mere overskuelig/forståelig end den svenske metode. Ad 3. Anvender (forventet) journal-impact i stedet for (faktisk) artikel impact En væsentlig årsag til at svenskerne ønsker en anden model end den norske er, at den norske model kun har et implicit mål med for impact. Niveau 2 tidsskrifterne er således i vid udstrækning udvalgt efter tidsskriftets journal impact faktor. Denne impactfaktor kan betragtes som en proxy for artiklens forventede impact, idet den angiver tidsskriftet gennemsnitlige citationsrate. Dette mål bryder de to naturvidenskabeligt orienterede forfattere til den svenske bibliometriindikator sig ikke om. Der er således på artikelniveau ikke entydig sammenhæng mellem den enkelte artikels citationsfrekvens og tidsskriftets gennemsnitlige citationsfrekvens. Derfor er den enkelte artikels faktiske citationshyppighed selvsagt et bedre impactmål. Denne relativt simple pointe betyder imidlertid ikke, at journal impactfactoren er et dårligt endsige et dårligere mål i en finansieringsmodel for universiteterne som helhed. Journal impact faktoren har således den åbenlyse fordel i relation til en finansieringsmodel, at det giver mulighed for at anvende langt mere aktuelle data. Den norske model anvender således publikationsaktiviteten et år tilbage. Skal man tage udgangspunkt i den enkelte artikels faktiske citationsrate, kan det blive nødvendigt at anvende mange års timelag, bl.a. fordi der er store forskelle mellem de forskellige fagområder i citationsmønstret over tid. Således kan der især inden for humaniora og samfundsvidenskab gå lang tid, før artiklerne begynder at blive citeret. De svenske forfattere erkender da også, at et flertal af områder vil få noget usikre citationsdata, og flere universiteter vil ikke kunne gives en pålidelig citationsgrad. Disse begrænsninger er sandsynligvis en nødvendig konsekvens, såfremt man vil udnytte de muligheder, som faktiske citationsdata giver. Alternativet med journal impact faktor afskrækker. Svenskerne erkender således, at der er tale om et valg mellem to onder. Ud over problemet med stor tidsforsinkelse hvilket er en meget uheldig egenskab i en finansieringsmodel, hvor det er vigtigt, at universiteterne relativt hurtigt har mulighed for at agere på dårlig performance er det noget uklart, hvorfor journal impact faktoren skulle være en dårlig indikator på universitetsniveau. Her er jo tale om mange artikler. Det afgørende er derfor ikke om den enkelte artikels citationsrate er korrekt, men om det er rimeligt at antage, at såfremt et universitets artikler som gennemsnit scorer højt på journal impact factor, så vil den faktiske gennemsnitlige citationsrate for artiklerne også være høj. 3
4 En sammenhæng mellem gennemsnitlig journal impactfaktor og artiklernes faktiske gennemsnitlige citationshyppighed på universitetsniveau, må være tilstrækkeligt til, at det jf. forsinkelsesargumentet giver god mening at anvende journal impact som kvalitetsproxy i en finansieringsmodel på universitetsniveau. Der er således afgørende forskelle på de krav, der kan stilles til videnskabelige bibliometriske analyser, og de krav det er relevant at stille til bibliometrianvendelsen i en finansieringsmodel på universitetsniveau. Denne centrale pointe synes de svenske forfattere at overse. Sammenfattende synes den norske løsning, at være bedre end den svenske, fordi den norske løsning indebærer langt større aktualitet og langt større gennemskuelighed end det svenske bibliometri set-up. Dermed giver det norske bibliometri set-up langt større legitimitet end det svenske, hvilket er en ganske afgørende egenskab ved en finansieringsmodel. Ad 4. Omfordeler for lidt Det sidste kritikpunkt mod den norske model, er at den omfordeler for lidt. Hertil er to bemærkninger. For det første, har det danske model set-up en anden og mere markant allokeringsmekanisme end den norske. For det andet overser den svenske kritik, at det afgørende for en finansieringsmodel ikke nødvendigvis er omfordelingen i sig selv, men de adfærdsmæssige incitamenter modellen indeholder. Disse kan godt være væsentlige også i den norske finansieringsmodel selv om den absolutte omfordeling er begrænset. 3. Den svenske models omfordelende egenskaber I nedenstående tabeller er vist, hvilke egenskaber den svenske model forventes at på. Tabel 5 viser hvordan publikationspointene beregnes. 4
5 I kolonne A haves antal artikler pr. universitet beregnet med udgangspunkt i Thomson-databasen. Kolonne 2 angiver den såkaldte Waringsværdi. Den afspejler sammensætningen af det enkelte universitets publikationsaktivitet fordelt på fagområder, dvs. om det publicerer inden for områder med høj eller mindre høj publikationspraksis. Derfor afspejler tallene i søjle C universitetets områdekorrigerede artikelproduktion. Søjle D angiver det enkelte universitets crown indikator (impact). Dette mål angiver, hvor ofte artiklerne fra det pågældende universitet citeres sammenlignet med andre artikler inden for samme fagområde. En indikator på over 1, afspejler således at universitetets kvalitet (målt ved citationshyppighed) er højere end gennemsnittet i verden. Afslutningsvis kombineres produktions- (søjle C) og kvalitetsmål (søjle D) til et samlet kvalitets- og områdekorrigeret produktionsmål (søjle E). Den procentvise fordeling af det område- og kvalitetskorrigere publikationsmål (søjle E), kan anvendes som fordelingsnøgle af basismidlerne. Procentværdierne er vist i søjle H i tabel 6. Tabel 6 viser også betydningen af at anvende det område- og kvalitetskorrigerede publikationsmål sammenholdt med et ukorrigeret publikationsmål (søjle F), og den historisk baserede fordelingsnøgle af basismidlerne (søjle I). Der er nogen forskel på det ukorrigerede og det korrigerede produktionsmål dvs. søjle F og H. Spørgsmålet er dog, hvor meget der vindes på denne meget 5
6 avancerede korrektionsmetode, sammenlignet med f.eks. den norske model. Den norske model indeholder således også kvalitetskorrektion (niveau 1 og 2), men som nævnt på en langt mere gennemskuelig måde. Derudover indeholder den danske version af den norske model en simpel områdekorrektion (4 hovedområder). Det kunne være interessant at sammenligne forskellen på produktionsfordelingen efter hhv. norsk og svensk model. Denne sammenligning er ikke lavet. Til gengæld kan man se forskellen på fordelingen af midler efter det kvalitetskorrigerede produktionsmål (søjle H) og den nuværende fordeling af basismidler (søjle I). Her er to interessante observationer. For det første, at der er tale om væsentlige forskydninger for det enkelte universitet. For det andet, ses, at der vurderet på fortegnet ikke er væsentlige forskelle, når det ukorrigerede produktionsmål (søjle F) og det korrigerede produktionsmål (søjle H) sammenlignes med søjle I (den historiske fordelingsnøgle). Der er kun forskelligt fortegn for 3 af de 16 universiteter. Denne observation stemmer overens med danske observationer, nemlig at enhver anden objektiv fordelingsnøgle end den historiske, i sig selv vil medføre væsentlige ændringer i fordelingen af basismidler. Der er således kun ét universitet i tabel 6 (nemlig SU), hvor inddragelsen af avancerede bibliometriske metoder forskellen på søjle F og H - medfører en markant mere retfærdig fordeling af basismidler sammenholdt med den historisk betingende fordeling (søjle I), end hvis man nøjedes med at gå fra den historiske til (I) til den simple ukorrigerede publikationsfordelingsnøgle (søjle F). Også dette forhold betyder, at det nøje bør overvejes, hvor mange avancerede og uigennemskuelige bibliometriske korrektioner, det er hensigtsmæssigt at lave. Den svenske model bevæger sig relativ langt i denne retning på bekostning af overskueligheden og dermed legitimiteten. Derudover mistes - som nævnt ovenfor en del på aktualiteten af publikationsdata ved at anvende faktiske impactdata i stedet for forventede impact (målt ved journal impact factor). Et andet og væsentligt argument - for at vælge det norske bibliometri set-up er, at nok er der tale om en administrativ tung øvelse initialt. Men andre lande, der følger efter, kan drage stor fordel af det norske udviklingsarbejde, herunder ikke mindst publikationslisterne, hvorfor de administrative omkostninger er mærkbart mindre. Herudover betyder etableringen af nationale fyldestgørende og konsistente publikationsdatabaser, at universitetsledelserne får bedre redskaber til at sammenligne på tværs både internt og eksternt, ligesom de giver forbedrede muligheder for at forske i forskningsadfærd og mønstre. Investeringen i nationale publikationsdatabaser vil især for ikke engelsksprogede lande således også tjene andre vigtige formål end den statslige finansiering af universiteterne. 6
Analyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereModtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator. Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007.
Notat Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007 Princippapir Vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitetsindikator
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mere* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs merePURE Validatorer på IKM
PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereIntroduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereEn opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.
21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling
Læs mereNotat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereSamlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.
Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice
ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereFolkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs merePCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering
Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereSpørgsmål Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel til at forlænge ansættelserne eller om dette skal afvente cirkulæret?
Notat Modtager(e): Alle universiteter og svar til notat af 28. juni 2013 om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt personale ved universiteter Det er ikke tydeligt om notatet giver mulighed for/hjemmel
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDu kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.
Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand) gældende for Vejen Rensningsanlæg A/S
Vejen Rensningsanlæg A/S Att.: Anja Myrhøj Nytofte-Bæk Grønhøjgade 45 6600 Vejen 16.april 2014 Sag 13/02607 Afgørelse om prisloftet for 2013 som følge af spaltningen af Vejen Forsyning A/S (Spildevand)
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereI den forbindelse er det da bemærkelsesværdigt, at den samlede danske øleksport til hele Tyskland er mindre, end 7 store danske
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Samrådsspørgsmål I Ministeren bedes forklare forskellen mellem grænsehandelsrapportens tal for salg af øl og læskedrikke og
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs merefonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene.
29. december 2003 Bestyrelseshonorar i erhvervsdrivende fonde i 2003 Indledning I det seneste stykke tid har medierne fokuseret meget på erhvervsdrivende fonde i Danmark. Spørgsmålet har blandt andet været,
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereOVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk
OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs merePAES - STÅ PROGNOSE 2012
PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereHvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Læs mereSander vil belønne de bedste forskere
Sander vil belønne de bedste forskere Rangordning af de danske universiteter indgår som en del af Videnskabsministeriets nye finansieringsmodel for universiteterne. En god placering på rangordningslisten
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereEvaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale
Læs mereArbejdstilsynet succes eller fiasko?
DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to
Læs mereDREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)
DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereNy model for fordeling af universiteternes basismidler
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 12. marts 2008 KS Sagsnr. 200800255 Ny model for fordeling af universiteternes basismidler udfordringer og problemer Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereSamlet notat om den bibliometriske forskningsindikator
Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der
Læs mere