Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
|
|
- Emma Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
2 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved Kommune om Familieorienteret alkoholbehandling v. Familienetværket, Alkoholrådgivningen og Frontteamet Slides lagt på: eorienteretalkoholbehandling.
3 Hvem kan gøre noget? Alkoholrådgivningen Familieorienteret alkoholbehandling Alle andre
4 I Danmark har udviklet alkoholafhængighed heraf er i behandling
5 børn mellem 0 18 år lever i familier med alkohol Næstved kommune børn i familier med alkohol
6 Alkoholrådgivningen i Næstved kommune havde i 2014 indirekte kontakt med ca. 180 børn
7 Partner og børn er lige så belastet af et alkoholproblem i familien, som den voksne, der drikker
8 Forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som varetages i familien
9 Børnenes opvækst / andre Alkohol børn Kontrolgruppe
10 Børnenes trivsel som voksne Voksne børn Kontrolgruppe
11 reduktion af grad af alkoholproblem forbedringer i familiens funktionsevne reduktion i antallet af højrisikobørn
12 større tilfredshed i parforholdet færre skilsmisser forbedret familiefunktion (færre konflikter, bedre omsorg, større samhørighed) reduktion af vold i hjemmet reduktion af psykosociale problemer hos børnene
13 øger sandsynligheden for at den drikkende part søger alkohol behandling øger effekten af alkohol behandlingen
14 Vi er samlet her på denne temadag fordi vi har et fælles fokus i vores arbejde Børn i alderen o-18 år Vi er fagprofessionelle der arbejder direkte med eller tæt på børn, der lever eller har levet i familier med alkoholproblemer
15 Vi skal gøre op med individperspektivet, når vi forholder os til alkoholmisbrug Vi skal gå fra individperspektivet til familieperspektivet
16 Forestil jer, at en bil er kørt galt. Alle i bilen er kommet slemt til skade Ambulancen kommer, men tager kun føreren med Bilens passagerer efterlades tilbage (frit efter psykolog Birgit Trambacz)
17 Alkohol påvirker HELE familiesystemet Det må afklares i hver enkelt familie hvordan, for ingen familier er ens
18 Vi danskere ser alkohol som et legalt rusmiddel, og det har en stærk forankring i den danske kultur Vi taler om et kulturpres på individer og grupper om at drikke socialt. Den enkelte forventer af sig selv at drikke alkohol, ligesom det forventes af andre Det gør det svært at sige nej til alkohol Det er ikke normalt ikke at drikke i vores fuldskabs -kultur
19 På trods af vores faglige viden om alkoholens skadelige påvirkning på børnene og de nære relationer, Er alkoholmisbrug fortsat et tabuemne i Hvorfor? Tal med din sidemand om, hvordan vi får gjort op med dette tabu---- og hvad kan vi selv som fagperson gøre?
20 Når forældre med alkoholmisbrug har børn under 18 år, er deres alkoholmisbrug ikke længere deres eget problem. Det er et familieproblem, ikke et privat problem Familien har SÅ svært ved at tale om alkoholmisbrug, så det er trygt for dem, at der er andre, der vil tage styring og ansvar for at tale om alkoholproblemet
21 Medafhængighed En medafhængig er et barn, en kæreste eller en pårørende til en misbruger Det er børnene og de pårørende, der oplever den største smerte, når en forælder får et afhængighedsproblem. Det at måtte se magtesløst til, mens afhængighedens konsekvenser påvirker en, man elsker Det er en frygtelig oplevelse.
22 Når jeg siger, at den pårørende oplever den største smerte. underkender jeg ikke den smerte, som alkoholikeren ikke kan rumme Alkoholikeren drikker jo netop for ikke at mærke sin smerte indeni
23 Det betyder, at det nu ikke længere kun er den afhængige, der lider det gør hele familien Derved får alkoholikeren følelsesmæssige lidelsesfæller De medafhængige prøver at afbøde konsekvenserne, f.eks. holde på hemmeligheder, hvilket giver børnene og de pårørende rollen som dem, der gør det muligt for alkoholikeren at drikke
24 De medafhængige barnet/børnene, kæresten, familiemedlemmer, venner osv. bruger en stor del af deres psykiske energi på at undskylde, lyve om og bortforklare både alkoholmisbruget og den drikkende part over for sig selv og over for andre.
25 Når man vokser op som barn af en alkoholiker, er man i fare for at udvikle symptomer, der vil præge éns liv både som barn og voksen Barnet får svært ved at adskille sig selv ift. : Behov, tanker, ønsker og meninger fra sin drikkende forælder Enten vil de være de samme eller også vil de bevidst være det stik modsatte Det betyder, at barnet defineres eller definerer sig selv ud fra sin drikkende forældre
26 Barnets selvværd kan blive ekstremt lavt, de vil have svært ved at tro på sig selv - selv når barnet præsterer, vil det tvivle på sin værdi som menneske Symptomer som medafhængige børn ofte kan have: Manglende evne til at vide, hvad der er normalt Vanskeligheder med at færdiggøre opgaver
27 Svært ved at have det sjovt Dømmer sig selv og andre meget hårdt Lavt selvværd, der projiceres ud på andre Besvær med at udvikle eller fastholde meningsfulde relationer Tror at andre er ansvarlige for medafhængighedsfølelserne Overreagerer på forandringer, har svært ved at håndtere forandringer Følelser af frygt, usikkerhed, skyldfølelse, sårethed og skamfølelse
28 Mangler evne til at se alternativer til situationer og reagerer impulsivt/ uovervejet Søger godkendelse og bekræftelse hos andre Føler sig anderledes At være enten superansvarlig eller superuansvarlig ( eller veksler mellem disse) Mangel på selvtillid i beslutninger og ingen fornemmelse af styrken i at foretage et valg. Afhængig af andre og angst for at blive forladt
29 Undgår relationer for at sikre sig imod at blive forladt Frygt for vrede Isolation og frygt for mennesker, modstand mod autoriteter Undgår relationer for at sikre sig mod at blive forladt Kontrollerende og rigid i sine holdninger Tendens til at kigge efter ofre for at hjælpe At være afhængig af andre og være angst for blive forladt. Overfølsomhed over for kritik At være afhængig af spænding og drama Forveksling af kærlighed, længsel og medlidenhed Lyver, når det ville være lige så let at fortælle sandheden
30 Forskningen viser Forringede opvækstbetingelser for børn vokset op i alkohol familier - Lotus fortælling Konsekvenserne optræder i forskellig grad og på forskellige tidspunkter i børnenes liv Nogle vil kunne optræde i barndommen, mens andre først vil vise sig i voksenalderen, når der skal etableres egen familie Det giver dårligt selvværd at gå med mange hemmeligheder
31 I familier med alkoholproblemer er partner og børn ofte lige så belastede som den, der drikker - og har et lige så stort behov for støtte At motivationen for at gå i behandling er bedre, hvis man tilbyder familieorienteret alkoholbehandling At hjælpen til børnene forbedrer børnenes psykosociale funktionsniveau, deres problemløsningsstrategier og derved øges barnets selvværd
32 Hvis barnet og familien ikke får hjælp Nedsatte kognitive funktioner hos barnet utryg tilknytning, manglende stimulering især i småbarnsalderen kaotisk opvækst, den kognitive kapacitet er bundet i følelsesmæssige og/eller praktiske opgaver i familien De nævnte faktorer forringer de biologiske såvel som miljømæssige betingelser for kognitiv udvikling
33 Barnet får adfærdsforstyrrelser Øget risiko for udvikling af adfærdsmæssige forstyrrelser ( aggressiv adfærd, hyperaktivitet) Barnets skolegang Skolegangen bliver mere kaotisk og problematisk Ofte faglige/og eller sociale problemer Ofte skoleskift Lavere standpunkt karakter
34 Barnets sociale relationer påvirkes Barnets sociale færdigheder forstyrres ofte pga. af den mangelfulde relation til den alkoholiserede forældre Børnene føler sig svigtet og overset Børnene er ofte ængstelige tilknyttet med enten overdreven intimitet eller mangel på samme De har ikke forventninger om social støtte Ofte kan børnene ikke gøre brug af evt. social støtte pga. manglende sociale færdigheder og/eller manglende socialt overskud som følge af problemerne og ansvaret i familien
35 Barnet får forringede mestringsstrategier Øget risiko for udvikling af forringede mestringsstrategier hos børnene Børnene ser problemerne i familien som ufor- anderlige eller noget de MÅ acceptere. Tillært hjælpeløshed udvikles hos børnene Børnene udvikler emotionelle og undgående mestringsstrategier Børnene bliver mere rigide i deres handlestrategier pga. manglende rollemodeller hos forældrene fordi den misbrugende part udviser en særlig uhensigtsmæssig problemløsningsadfærd overfor barnet og familien
36 Mulige andre udviklingsforstyrrelser Forceret og alt for tidlig modningsproces Kompliceret overgang fra barndom til voksenalder pga. af manglende separation og individuation Børnene bevarer en overdreven omsorgs- og ansvarsfunktion for forældrene mange år efter
37 Påvirkning af børnene ind i voksenalderen De før nævnte vanskeligheder vil kunne følge barnet helt ind i voksenalderen Ligesom nogle vanskeligheder først vil vise sig på længere sigt Børn fra familier med alkoholproblemer vil således også som voksne have en øget risiko for emotionelle, kognitive, sociale og/eller psykiatriske problemer
38 Psykiske funktionsniveau og psykopatologi Voksne børn fra alkoholfamilier har en øget risiko for psykiske vanskeligheder Lavere oplevelse af velvære og en generelt dårligere psykosocial tilpasning. Angst, depression, selvmords-adfærd, lavt selvværd, spiseforstyrrelser
39 Der iagttages et højere niveau af angst og social angst Kontrol især rigid overkontrol Personlighedstræk som tvangsadfærd, paranoia, affektiv forstyrrelse, passiveaggressive træk, Borderline forstyrrelser, -- PTSD Der ses en udpræget tendens til selvmordsadfærd ( tanker om selvmord, trusler om selvmord, forsøg på selvmord)
40 Alkoholrådgivningen Familienetværket
41 Samarbejde - Fælles opstartsmøde - Arbejdsmøder - Deler deres planer - Fælles afslutnings notat
42 Skalering af familier til familieorienteret alkoholbehandling Gruppe 1: Max 5 fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen. Gruppe 2: Max 8 fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen. Gruppe 3: Kan der visiteres til 8 eller flere fælles samtaler med Familierådgivningen og Alkoholrådgivningen.
43 Hvad gør du når du møder en bekymring om alkohol i en familie?
44 Observer og tal med en kollega eller leder om din bekymring! Tal med familien om din bekymring! Underret efter aftale med familien!
45 Den gode underretning -Brug underretningsskemaet -Beskriv din bekymring -Del dine observationer -Beskriv familieforhold -Beskriv barnet ift. udvikling, adfærd og sundhed -Gennemgå underretningen med forældrene -Send den til
46 Kontakt til Frontteamet Send en mail og bed om at vi kontakter jer Ring i telefontiden på underretning@naestved.dk
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereLUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU
LUFT LIGEMANDSARBEJDE UDEN FRYGT OG TABU LUFT er et sted hvor vi tilbyder ligemandsarbejde. Definition på ligemandsarbejde: et samarbejde mellem personer som oplever at være i samme båd, det vil sige samme
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling
2008/1 BSF 146 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla
Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse
Læs mereOplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.
Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017. Familienetværket er en afdeling i Børnefamilieenheden. Familienetværket er CBU s behandlingstilbud for børnefamilier med
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereSkanderborg Rusmiddelcenter. Socialudvalgsmøde d. 2. maj 2017
Skanderborg Rusmiddelcenter Socialudvalgsmøde d. 2. maj 2017 Status på administrativ udmøntning af socialpolitik, strategispor og kvalitetsstandard på misbrugsområdet Socialpolitik Politikformulering Strategispor
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereEt stykke vanskeligt arbejde
Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:
Læs mereFAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge
FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereSelvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet
Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereUnge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk
Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereTidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFamilier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune
Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereEt liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus
Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge
Læs mereTUBAs tilgang i arbejdet med sårbare unge
s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning
Læs mereGruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.
Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 757 Sprunget over: 0 Ja. Nej.. Ja. Nej.. 90,75% 687 8,59% 65 0,66% 5 I alt 757 1 / 26 Q2 Hvad er din alder? Besvaret: 670 Sprunget over: 87 25
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereHoldninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper
Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereBørn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.
Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs mereTIDLIG INDSATS HVORFOR?
ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mere2. led BFR: team psyk eller soa
Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereRapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)
Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereFamilier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold
Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold Den relationsorienterede, systemiske tilgang i alkohol- og stofbehandling har medført et øget fokus på de øvrige dysfunktioner i familien, herunder
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereSundhedsstyrelsens familiekurser
Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mere