Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Transkript

1 Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling København

2

3 Det anslås, at der lige nu er københavnske børn og unge, der vokser op i et hjem med alkoholproblemer Men det er kun alkoholproblemer! Hvor mange børn og unge vokser op i et hjem med rusmiddelproblemer?

4 Vejen til behandling i København Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Tilbud efter 101 ift. Serviceloven og 141 og 142 i Sundhedsloven Det vil sige frivilligt

5 Henvisning til behandling CRK rådgivningstelefon

6 Hvad er rusmiddelbehandling? Den er individuel og helhedsorienteret Socialfaglig hjælp og støtte Familie- og børnesamtaler Forælderen i behandling Individuelle samtaleforløb Gruppebehandling Sundhedsfaglig behandling

7

8 Misbrug rammer HELE familien Rusmiddelbehandlingen bliver mere EFFEKTIV, når familien inddrages

9 Tanja har smerter efter trafikuheld

10 To scenarier Patienten: - Har en erkendelse af, at forbrug af rusmidler er problematisk ift. sig selv og børnene - Er ærlig omkring indtag - Er motiveret for at søge behandling - Samarbejder og er villig til at inddrage partner/pårørende og tale om problemet Patienten: - Benægter, bagatelliserer eller idylliserer forbrug af rusmidler. - Har ingen/begrænset erkendelse af, at forbrug af rusmidler er problematisk ift. sig selv og børnene - Har ingen eller svingende motivation ift. at søge behandling - Afviser at samarbejde og at inddrage partner/pårørende og tale om problemet Lægen: - Henviser til behandling og følger op på, om patient og familie har fået hjælp Lægen: - Underretter kommunen om bekymring for børn og unge -

11

12

13 Hvad sker der, når jeg underretter? Modtagelse af underretning Familie- eller ungerådgivning uden sag. Børnefaglig undersøgelse Handleplan Forebyggende foranstaltning(er) Anbringelse Screening indenfor 24 timer. Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 mdr. efter modtagelsen af underretningen. Opfølgning hver 3. mdr. og derefter hver 6. mdr. / SIDE 13

14 Kvittering og tilbagemelding til den professionelle underretter 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning efter bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal orientere den, der har foretaget underretning efter 153, om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved en underretning efter 153 orientere den, der foretog underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. / SIDE 14

15 Spørgsmål og dialog

16 Kriterier for afhængighed ICD-10 Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede indenfor det sidste år A. En stærk trang til at indtage alkohol/rusmidler B. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen C. Abstinenssymptomer eller alkohol indtagelse for at ophæve abstinenssymptomer D. Toleransudvikling, således at stigende mængder alkohol er nødvendigt for at opnå effekt som tidligere. Svært alkoholafhængige kan indtage mængder, som ville være dødelig for andre E. Tiltagende forsømmelse af glæder eller interesser pga. alkoholindtagelse. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol, eller på at komme sig efter virkningen F. Fortsat indtag på trods af klare tegn på skadelige virkninger Eksempel leverskade efter stort alkoholforbrug OBS! Her står intet om konsekvenser for børn og unge

17 Hvornår bliver rusmidler et problem? Forbrug overforbrug skadeligt forbrug misbrug/afhængighed

18 Tegn hos børn og unge: Ofte er der slet ingen tegn, men vær obs. på mistrivsel* Nogle børn og unge vender det indad: Virker stille, usynlige, triste, angste eller anspændte, kontrollerede, overtilpassede, pligtopfyldende og gode i skolen, har lavt selvværd og tager alt for stort ansvar, isolerer sig, ingen fritidsinteresser, virker indesluttede Andre vender det udad: Kommer i mange konflikter, slås, har koncentrationsbesvær og har svært ved at regulere deres følelser. Viser voldsom aggressivitet og raseriudbrud, voldsomt kede af det etc. Synlige og fysiske tegn: Spise- eller søvnproblemer, hoved- el mavepine, blå mærker, selvskade, ofte syg. Virker forsømt og usoigneret, ingen madpakke, ikke lavet lektier, kommer for sent, er ofte syg eller har højt fravær. Psykiske og mere usynlige tegn Symptomer på angst, skolevægring, depression, tristhed, spiseforstyrrelser, ADHD, udviklingsforstyrrelser mm. * Mistrivsel kan dog også være tegn på andre vanskeligheder os barnet/familien

19 Konsekvenser for børn og unge: Omkring københavnske børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer. Det svarer til 1-2 i hver klasse. Børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har større risiko for at få fysiske, psykiske, sociale og skolemæssige problemer end andre børn Børnene er mere belastede end hidtil antaget, op til seks gange mere end et gennemsnitligt dansk barn Mere end hvert tredje barn har risiko for en DSM-IV diagnose, hvert femte barn er i høj-risiko gruppen Halvdelen af børnene har emotionelle problemer udover det normale Hovedparten af børnene angiver selv at være bekymrede, kede af det, utrygge og usikre på sig selv Kilde: Helle Lindgaard 2012 familier med alkoholproblemer, Sundhedsstyrelsen 2008

20 Hvad sker der når mor og far har et alkoholproblem? Karakteristika Centrering af forælderens behov Uforudsigelighed i adfærd, humør og tilstand Benægtelse af misbruget Familien isolerer sig udadtil og indadtil ift. hinanden Tabu og tavshed Skyld og skam Rolleombytning Konsekvenser for barnet Stress og angst. Svært ved at mærke egne behov og regulere egne følelser Risiko for selv at udvikle misbrug, psykiske lidelser mm. Føle sig forkert, søge at tilpasse sig Virkelighed fordrejes, følelser og oplevelser bekræftes ikke Ensomhed og svært ved det sociale Hemmeligheder, sandheden må ikke komme frem, hvad er sandt? Det er min skyld, jeg er ikke god nok. Hvis bare jeg var mere Det voksne barn. Behov for kontrol: Risiko for udvikling af angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, ADHD, svært ved relationer mm.

21 Tilbud til børn, unge og familier De Drikker Derhjemme Målgruppe: Børn og unge 0-25 år Kontakt: tlf Familieværkstedet Målgruppe: Familier med børn i 0-5 års alderen Kontakt: tlf Center for Rusmiddelbehandling København og Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej Målgruppe: Borgere med misbrug som har børn og unge 0-25 år Kontakt: tlf eller

22 Hvorfor er det skadeligt for børn og unge, hvis forældre er påvirkede af alkohol eller stoffer?

23

24 Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner

25 Misbruget FORSTYRRER samspillet og hæmmer barnets udvikling

26 Forældrenes primære opgave er at SPEJLE og REGULERE barnet, så barnet lærer at: -Mærke sig selv -Identificere følelser -Mærke egne behov -Regulere arousal, stress og angst - Verden er et dejligt og trygt sted 0:25-2:13

27 Forældrenes vigtigste opgave