- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

Transkript

1 FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk Side 1 af 16

2 Formål Denne rapport har til hensigt at afdække panelets syn på og oplevelser med medarbejderindflydelse i skolen samt kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg. I første del af undersøgelsen stilles en række spørgsmål vedr. medarbejderindflydelse på forskellige skolerelaterede områder, mens rapportens anden del behandler respondenternes idéer om kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg. Til sidst behandles kort emnet nyhedsbreve med fokus på form, indhold og udgivelseshyppighed. Metode Analysen baserer sig på en internetsurvey, hvor spørgeskemaet er distribueret via SurveyXact til 1367 medlemmer af Folkeskolens undersøgelsespanel. Spørgeskemaet blev distribueret elektronisk via d. 25/ og var åbent for besvarelse frem til d. 1/ For at få så mange besvarelser som muligt, er der sendt en rykkermail ud d. 30/ til alle de adresser, der i første omgang var forsøgt kontaktet, men som ikke havde gennemført besvarelsen. Alle besvarelser er tastet ind online af respondenterne selv. De mere udførlige tabeller og statistiske tests samt det fulde spørgeskema (bilag 34) forefindes i bilagsdelen sidst i rapporten. Databehandling Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Spørgsmålene fremstilles for hvert spørgsmål i en figur med andelene angivet i procent i en grafisk illustration. Andele angives i hele procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summerer til 100 %, idet afrunding i nogle tilfælde fører til, at summen bliver lidt mindre eller lidt højere. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med de nævnte baggrundsvariabler og testet for sammenhæng via statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare hvilke sammenhænge, der kan påvises mellem baggrundsvariablerne og de øvrige spørgsmål. Forinden dette vil også de enkelte baggrundsfaktorer blive krydstabuleret med de øvrige baggrundsfaktorer, ligesom relevante sammenhænge mellem de enkelte spørgsmål bliver krydstabuleret og fremhævet. Signifikante sammenhænge vil løbende blive kommenteret, mens selve krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel. Derfor anbefales det læseren at studere disse på egen hånd, hvis der ønskes et mere indgående indblik i variablenes specifikke sammenhæng. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte gammakoefficient og chi-square (chi 2 ) samt Eta. Disse tests angiver sandsynligheden for, at der er en statistisk sammenhæng mellem to variable. Chi 2 bruges som backup til gamma, da denne kan fange sammenhænge, som gammakoefficienten ikke kan. Eta bruges til at teste variable på intervalniveau. Side 2 af 16

3 Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95 %, for at der kan tales om signifikans (og således, at man kan tale om, at der er en sandsynlighed på over 95 % for, at der i virkeligheden er en sammenhæng mellem de to variable). Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for en høj signifikans (høj sandsynlighed for sammenhæng) og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5 %. Det skal kort bemærkes, at baggrundsvariablen udtrykkende respondenternes alder i forhold til det statistiske arbejde med krystabuleringer for test af signifikante sammenhænge er blevet kategoriseret til en ordinalskaleret variabel med kategorierne: Under 30 år; år; år: år; 60 år og ældre. Denne omskalering er valgt, da det letter fortolkningsarbejdet for læseren af denne rapport. Endelig er der i forbindelse test af signifikante sammenhæng, hvor en eller flere variable er på nominalskaleret niveau (hvor Chi 2 anvendes som sammenhængsmål), anvendt et kriterium for antallet af celler i krydstabellen, som må indeholde færre end 5 observationer (respondenter). Således rapporteres udelukkende sammenhænge, hvor ikke færre end halvdelen (50 %) af cellerne indeholder færre end 5 observationer. Dermed sikres det, at læseren kun præsenteres for de sammenhænge, der statistisk må betragtes som rimelig sikre. Undersøgelsen er gennemført af Sven Scharling og Martin Juhl Madsen. Dataindsamling Der er i alt 433 respondenter, der har besvaret alle spørgsmålene. Det svarer til en besvarelsesprocent på 37,8 %, som er beregnet på følgende måde: B. Gennemførte interview 433 C. Forsøgt kontaktet D. Antal uanvendelige 222 Svarprocent = B*100/C-D 37,8 % Svarprocenten udregnes med udgangspunkt i de personer, som er forsøgt kontaktet. Dog modregnes de, som det ikke kan lade sig gøre at få kontakt med pga. f.eks. ugyldige adresser, overfyldte indbakker el. lign. En svarprocent på 37,8 % må anses for rimelig, når der er tale om en web-undersøgelse. Ikke mindst spørgeskemaets længde og den forholdvis korte indsamlingsperiode taget i betragtning. Side 3 af 16

4 folkeskolen.dk marts 2013 Baggrundsspørgsmål Her følger respondenternes fordeling på en række baggrundsvariable. Baggrundsvariablene er desuden krydstabuleret med hinanden for at afdække eventuelle signifikante sammenhænge. Respondenternes fordeling på undersøgelsens fire baggrundsvariable: stilling, køn, bopæl og alder illustreres i figurerne 1-4. Hvad er din stillingsbetegnelse? Figur 1. 88,900% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3,00% 2,100%,700% 5,300% Svarkategorien Andet dækker særligt over skolebibliotekarer, læsevejledere og konsulenter. Se den fulde liste i bilag 1. Der findes en signifikant sammenhæng mellem stillingsbetegnelse og køn (bilag 2). Mændene er således relativt overrepræsentere blandt gruppen af skoleledere. Side 4 af 16

5 Er du mand eller kvinde? Figur 2. 27,700% 72,300% Mand Kvinde Hvor bor du? Figur 3. 60% 51,300% 50% 40% 30% 20% 10,400% 23,600% 14,800% 10% 0% Side 5 af 16

6 Hvad er din alder? Figur 4. 1,600% 42,500% 16,900% 15,900% 23,100% Under 30 år år år år 60 år og ældre Der findes ikke yderligere signifikante sammenhænge de øvrige baggrundsvariable imellem. Side 6 af 16

7 Medarbejderindflydelse i skolen I det følgende beskrives respondenternes fordeling på en række spørgsmål vedrørende deres syn på og personlige erfaringer med medarbejderindflydelse i skolen. Hvert spørgsmål er blevet krydstabuleret med baggrundsvariablene stilling, køn, alder samt bopæl for at afdække eventuelt signifikante sammenhænge. Spg. 1: I hvilken udstrækning er der efter din opfattelse medarbejderindflydelse på din skole? Figur 5. 40% 35% 30% 25% 36,700% 34,200% 20% 16,400% 15% 10,600% 10% 5%,700% 1,400% 0% Ingen Begrænset Nogen Stor Meget stor Ved ikke Der findes en signifikant sammenhæng med baggrundsvariablen alder (bilag 3). Det opfattede omfang af medarbejderindflydelse falder interessant nok med alderen, dvs. jo ældre respondenten er, desto mindre opleves niveauet af medarbejderindflydelse at være. Side 7 af 16

8 Spg. 2: Hvor stor er efter din mening medarbejderindflydelsen på din skole inden for hver af følgende områder? Figur 6a. 1,800% Ansættelses- og afskedigelsespolitik Skolens fysiske rammer - bygningsudformning m.v. 25,400% 43,400% 38,600% 32,100% 14,300% 4,400% 3,900% 2,300% 23,800% 5,800% 4,200% Skolens udsmykning 5,800% 17,600% 32,800% 24,500% 14,300% 5,100% Skolens voldspolitik 9,200% 19,200% 14,500% 27,900% 24,900% 10,600% 8,100% Skolens mobbepolitik 6,00% 29,300% 32,800% 20,800% 11,800% 5,500% Skolens alkoholpolitik 41,300% 13,200% 11,500% 4,400% 8,800% Skolens rygepolitik 48,300% 21,00% 11,300% 9,500% 3,700% 6,200% Skolens trafikpolitik 14,800% 28,900% 24,00% 14,100% 2,500% 15,700% Skolens it-politik 11,100% 32,600% 28,400% 18,200% 6,200% 3,500% Valg af undervisningsmaterialer og -systemer,900% 7,400% 25,400% 5,100% Din indflydelse på din egen undervisning1,200% 25,400% 34,900% 65,800% 28,900% 2,500% 2,300% Inden for det helt lokale teamsamarbejde,00% 4,400% 15,500% 38,600% 39,300% 2,300% Pædagogikken inden for dine fag,200% 3,500% 17,600% 39,300% 37,400% 2,100% Din lokale afdelings pædagogik - fx indskoling1,600% 9,700% 22,900% 38,600% 22,400% 4,800% Skolens visioner og lange pædagogisk, didaktiske linjer2,800% 22,400% 39,700% 22,200% 10,600% 2,300% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ingen Begrænset Nogen Stor Meget stor Ved ikke Der viser sig signifikante sammenhænge mellem bopæl og både skolens trafikpolitik (bilag 4) og skolens alkoholpolitik (bilag 5). Respondenter fra København/Frederiksberg svarer i højere grad stor eller meget stor indflydelse sammenlignet med svarpersoner fra de øvrige regioner. Side 8 af 16

9 For et bedre overblik præsenteres svarfordelingen også i en figur, hvor svarene ingen + begrænset hhv. stor + meget stor er lagt sammen. Figur 6b. Ansættelses- og afskedigelsespolitik Skolens fysiske rammer - bygningsudformning m.v. 75,500% 64,00% 14,300% 6,200% 3,900% 23,800% 8,100% 4,200% Skolens udsmykning 23,400% 32,800% 38,800% 5,100% Skolens voldspolitik 28,400% 27,900% 35,500% 8,100% Skolens mobbepolitik 20,500% 29,300% 44,600% 5,500% Skolens alkoholpolitik 62,100% 13,200% 15,900% 8,800% Skolens rygepolitik 69,300% 11,300% 13,200% 6,200% Skolens trafikpolitik 43,700% 24,00% 16,600% 15,700% Skolens it-politik 43,700% 28,400% 24,400% 3,500% Valg af undervisningsmaterialer og -systemer 8,300% 5,100% Din indflydelse på din egen undervisning1,400% 25,400% 91,200% 63,800% 2,500% 2,300% Inden for det helt lokale teamsamarbejde4,400% 15,500% Pædagogikken inden for dine fag3,700% 17,600% 77,900% 76,700% 2,300% 2,100% Din lokale afdelings pædagogik - fx indskoling 11,300% 22,900% 61,00% 4,800% Skolens visioner og lange pædagogisk, didaktiske linjer 25,200% 39,700% 32,800% 2,300% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen + begrænset Nogen Stor + meget stor Ved ikke Respondenterne har her haft mulighed for at angive yderligere områder, de mener, der bør nævnes. Se de nærmere kommentarer i bilag 6. Side 9 af 16

10 Spg. 3: Beskriv kort, hvad der giver et godt eller dårligt møde i Pædagogisk Råd. Kom evt. med et eksempel på et vellykket og et mislykket møde. En række gennemgående forhold for besvarelserne er som følger: Faktorer, der befordrer et vellykket møde: - Klar, relevant dagsorden - Opfølgning af beslutninger - God tone indbyrdes - Respekt for holdninger - God, anerkendende mødeledelse - Pædagogisk dialog - Struktur - Gruppearbejde og -diskussioner - Forberedelse før mødet - Dynamik og flow - Klar kommunikation - God opsamling på møde Faktorer, der bevirker et mislykket møde: - For mange informationer og meddelelser - Envejskommunikation - Tidspres - Fravær af debat - Manglende engagement De fulde besvarelser af dette spørgsmål findes i bilag 7. Side 10 af 16

11 Spg. 4: Hvordan virker Pædagogisk Råd på din skole? Markér din holdning til følgende udsagn: Figur 7a. 4,600% De emner, der virkeligt er vigtige, bliver ikke drøftet i Pædagogisk Råd hos os 11,800% 27,900% 26,800% 20,100% 8,800% 3,200% Medarbejdernes synspunkter bliver hørt 4,400% 11,100% 31,200% 37,900% 12,200% 4,200% Der er en frugtbar dialog på møderne 6,00% 20,100% 33,700% 29,600% 6,500% 3,500% Møderne er fortrinsvis envejskommunikation, hvor ledelsen informerer 9,500% 30,900% 25,200% 20,100% 10,900% 3,900% Møderne er hovedsageligt ligegyldige og spild af tid 9,500% 37,600% 21,900% 16,900% 10,200% 4,600% De vigtige emner drukner i de mere perifere ting3,200% 26,600% 26,800% 29,600% 9,200% 4,600% Formen for møderne i Pædagogisk Råd hos os er effektiv 7,200% 22,200% 33,500% 24,500% 8,100% 3,900% Det er et forum, der bruges til vigtige emner og debatter 6,200% 18,200% 25,400% 35,100% 11,100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 11 af 16

12 For et bedre overblik over svarfordelingen præsenteres nedenfor en figur, hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig tilsammen udgør en positiv holdning. Figur 7b. De emner, der virkeligt er vigtige, bliver ikke drøftet i Pædagogisk Råd hos os 39,700% 26,800% 28,900% 4,600% Medarbejdernes synspunkter bliver hørt 15,500% 31,200% 50,100% 3,200% Der er en frugtbar dialog på møderne 26,100% 33,700% 36,100% 4,200% Møderne er fortrinsvis envejskommunikation, hvor ledelsen informerer 40,400% 25,200% 31,00% 3,500% Møderne er hovedsageligt ligegyldige og spild af tid 47,100% 21,900% 27,100% 3,900% De vigtige emner drukner i de mere perifere ting 29,800% 26,800% 38,800% 4,600% Formen for møderne i Pædagogisk Råd hos os er effektiv 29,400% 33,500% 32,600% 4,600% Det er et forum, der bruges til vigtige emner og debatter 24,400% 25,400% 46,200% 3,900% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget uenig + uenig Hverken enig eller uenig Enig + meget enig Ved ikke Respondenterne har her haft mulighed for at angive yderligere kommentarer til Pædagogisk Råds virkemåde. Disse er vedhæftet i bilag 8. Side 12 af 16

13 folkeskolen.dk marts 2013 Spg. 5: Hvem definerer primært visionerne og de lange pædagogisk, didaktiske linjer for din skole efter din opfattelse? Figur 8. 42,300% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 29,300% 11,800% 12,200% 4,400% Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Respondenterne har her haft mulighed for at angive yderligere kommentarer til emnet. Disse er vedhæftet i bilag 9. Side 13 af 16

14 folkeskolen.dk marts 2013 Spg. 6: Der er fremlagt et reformudspil Gør en god skole bedre hvor skolelederens rolle styrkes. Lederen skal sætte mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde. Lederen kan vælge at inddrage medarbejderne i dette arbejde. Vil reformen efter din vurdering føre til mere, mindre eller den samme medarbejderindflydelse på din skole? Figur 9. 45,500% 50% 45% 40% 30,00% 35% 30% 25% 15,200% 20% 15% 9,200% 10% 5% 0% Mere Mindre Den samme Ved ikke Spørgsmålet korrelerer signifikant med baggrundsvariablen køn (bilag 10). Mænd (38,3%) svarer i højere grad, at reformen vil føre til mindre medarbejderindflydelse end kvinder (26,8%). Flere kvinder (49,2%) end mænd (35,8%) anfører til gengæld, at indflydelsen fra medarbejderne fremover vil være den samme. Side 14 af 16

15 Spg. 7: Markér din holdning til følgende udsagn om virkningen af reformen. Figur 10a. Hvis det ikke bliver et krav i reformen, tror jeg ikke, vores leder vil inddrage medarbejderne 10,200% 27,500% 23,300% 18,900% 10,200% 9,900% Jeg tror, at lederen vil inddrage enkelte lærere, men det bliver ikke systematisk 3,900% 16,600% 21,00% 38,800% 9,700% 9,900% Jeg tror, at det i fremtiden primært bliver de kolleger, som sidder i medarbejder- og samarbejdsudvalg 4,400% 14,300% 22,900% 38,600% 13,200% 6,700% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig Ved ikke Der findes ingen signifikante sammenhænge med undersøgelsens baggrundsvariable. Side 15 af 16

16 For et bedre overblik over svarfordelingen præsenteres nedenfor en figur, hvor svarene meget uenig + uenig er summeret til en negativ holdning og meget enig + enig tilsammen udgør en positiv holdning. Figur 10b. Hvis det ikke bliver et krav i reformen, tror jeg ikke, vores leder vil inddrage medarbejderne 37,700% 23,300% 29,100% 9,900% Jeg tror, at lederen vil inddrage enkelte lærere, men det bliver ikke systematisk 20,500% 21,00% 48,500% 9,900% Jeg tror, at det i fremtiden primært bliver de kolleger, som sidder i medarbejder- og samarbejdsudvalg 18,700% 22,900% 51,800% 6,700% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget uenig + uenig Hverken enig eller uenig Enig + meget enig Ved ikke Respondenterne har her haft mulighed for at angive kommentarer til reformudspillet og dets evt. konsekvenser. Disse fremgår af bilag 11. Side 16 af 16