Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012
|
|
- Frederik Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket svarer til at sygeplejersker årligt udsættes for trusler under arbejdet % har været udsat for fysisk vold det seneste år, der hovedsagligt omfatter skub, slag, spark og bid. - Vold og trusler forekommer dobbelt så ofte inden for psykiatrien end i andre områder - Særligt unge sygeplejersker under 30 år er mere udsatte for vold og trusler om vold. - Uanset om der er tale om fysisk vold eller trusler oplever hver fjerde sygeplejerske psykiske følgevirkninger af hændelsen, mens 1 ud af 20 sygeplejersker oplever fysiske følgevirkninger. - Hovedparten har fået den hjælp og støtte de havde behov for - oftest fra kollegaer. - Over en 10-årig periode er der sket et fald i forekomsten af vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold blandt beskæftigede sygeplejersker 32 % af sygeplejerskerne har været udsat for trusler og/eller truende adfærd seneste år, og hovedparten har oplevet begge former for trusler seneste år. 22 % rapporterer at de har været udsat for verbale eller skriftlige trusler, og 28 % rapporterer truende adfærd, jf. figur 1. Begge typer af trusler forekommer oftest 1 gang. Kun få har været udsat for den pågældende voldstype mere end 5 gange. Dette fremgår af figur 1. Vold omfatter skub, mindre slag, spark, bid, førlighedstruende samt livstruende vold. Også betegnet som fysisk vold. 12 % har oplevet vold i form af omfatter skub, mindre slag, spark, bid seneste år, mens 1 % af sygeplejerskerne rapporterer henholdsvis førlighedstruende og livstruende vold. Den fysiske vold sker overvejende én gang, men ikke en ubetydelig andel udsættes for volden flere gange. Figur 1. Hyppighed af vold og trusler om vold på arbejdspladsen blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Ja, 1 gang Ja, 2-5 gange Ja, mere end 5 gange 30% 28% 25% 22% 4% 20% 15% 10% 5% 0% 3% 7% 11% Trusler n=664 9% 15% Truende adfærd n=845 12% 2% 4% 6% Skub, slag n=376 1% 1% Før.truende n=43 Livstruende n=16 Anm.: Andel beskæftiget der svarer ja, 1 gang, ja, 2-5 gange og ja, mere end 5 gange til spørgsmålet Har du inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med arbejdet med patienter/klienter og/eller deres pårørende været udsat for. Tallene er vægtet. NOTAT Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker 2012 (opdateret ).docx
2 På baggrund af ovenstående resultater er det estimeret hvor mange beskæftigede sygeplejersker der årligt udsætte for vold og trusler om vold. Tabel 1 viser at sygeplejersker årligt udsættes for trusler om vold, mens sygeplejersker udsættes for vold (dvs. fysisk vold). Tabel 1. Estimeret antal voldsudsatte sygeplejersker i beskæftigelse Forekomst Andel Forekomst Antal Estimeret antal voldsudsatte sygeplejersker Trusler om vold 32 % Trusler 22 % Truende adfærd 28 % Vold (fysisk vold) 13 % Skub, slag, spark, bid 12 % Førlighedstruende vold 1 % Livstruende vold 1 % Anm.: Der er beskæftigede sygeplejersker i faget pr , som er det seneste tal vi. Dette tal er brugt til at estimere antallet af beskæftigede sygeplejersker udsat for de 5 voldsformer. De enkelte voldstyper summer ikke til de to kategorier trusler om vold samt vold, da det har været muligt at angive flere voldstyper, hvilket mange af sygeplejerskerne har gjort. Følgevirkninger af vold og trusler om vold Generelt oplever mange af de voldsramte sygeplejersker følgevirkninger. Der rapporteres flere psykiske følgevirkninger af vold og trusler om vold (18 %) end fysiske følgevirkninger (6 %). Ser vi kun på følgevirkningerne for de der har været udsat for vold (fysisk vold) er andelen der oplever følgevirkninger højere for både de psykiske og fysiske følgevirkninger. Dette fremgår af figur 2. Figur 2. Psykiske og fysiske følgevirkninger af trusler og vold på arbejdspladsen blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Ja, forbigående Ja, varige 25,0% 21% 20,0% 18% 1% 1% 15,0% 12% 10,0% 18% 21% 6% 1% 5,0% 0% 11% 5% 0,0% Psykiske følgevirkninger i alt n=184 Psykiske følgevirkninger af vold, n=79 Fysiske følgevirkninger i alt n=56 Fysiske følgevirkninger af vold, n=44 Anm.: Andel beskæftiget, som har svaret ja til vold og/eller trusler om vold. Disse er blevet spurgt Har du haft psykiske følgevirkninger af hændelserne? og Har du haft fysiske følgevirkninger af hændelserne? Tallene er vægtet. DSR Analyse Side 2 af 12
3 Hjælp og støtte i forbindelse med vold og trusler om vold 5 ud af 10 af de adspurgte sygeplejersker angav at de i høj grad havde fået den hjælp og støtte som de havde behov for efter voldshændelsen. Dette fremgår af figur 3. Der ses ingen bemærkelsesværdige forskelle på hvorvidt behovet blev udfyldt afhængig af voldstypen. Figur 3. Hjælp og støtte i forbindelse med vold og trusler om vold i forhold til behovet blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 84% 85% 34% 35% 36% 49% 48% 49% 45% Trusler n=530 Truende adfærd n=667 Skub, slag n=308 80% 81% 35% Før.truende n=32 31% 50% Livstruende n=13 Anm.: Andel beskæftiget der har besvaret spørgsmålet Fik du i forbindelse med hændelserne hjælp og støtte i det omfang, du havde behov fordelt på de fem voldstyper. Tallene er vægtet. Sygeplejerskerne fik primært hjælp fra kollegaer i forbindelse med hændelserne. 79 % angav, at de fik hjælp fra kollega/kollegaer. 35 % fik hjælp fra lederen og 31 % fra familie og venner. Få fik hjælp fra psykolog, AMiR eller DSR. 25 % havde ikke behov for hjælp og støtte. Disse tal fremgår af tabel 2. Tabel 2. Hvem ydede hjælp til den voldsudsatte sygeplejerske, 2012 Hvem ydede hjælp og støtte Kollega(er) Lederen Psykolog AmiR DSR 79 % [654] 35 % [291] 5 % [39] 6 % [50] 0 % [1] Familie/ venner 31 % [258] Intet behov Anm.: Andel beskæftiget, som har svaret ja til at de i forbindelse med hændelserne fik hjælp og støtte i de omfang de havde behov. Disse er blevet spurgt Hvem ydede dig hjælp og støtte? Vold og trusler om vold forekommer langt hyppigere blandt psykiatriske sygeplejersker Der er endvidere set på hvordan forekomsten af vold og trusler om vold fordeler sig for forskellige grupper af beskæftigede sygeplejersker. Der er en massiv overhyppighed for både vold og trusler om vold for sygeplejersker ansat i psykiatrien. 25 % [210] Dobbelt så stor en andel sygeplejersker ansat i psykiatrien oplever trusler om vold i forhold til sygeplejersker ansat andre steder. Tre gange stor en andel ansat i psykiatrien oplever vold i forhold til øvrige ansættelser. Disse resultater fremgår af tabel 3. DSR Analyse Side 3 af 12
4 Tabel 3. Vold og trusler om vold i psykiatrien blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Psykiatrisk afdeling Psykiatri i alt inkl. social psykiatri Øvrige ansættelser I alt 72 % [108] 69 % [122] 29 % [846] 32 % [968] Vold 38 % [58] 35 % [63] 11 % [328] 13 % [391] Anm.: Andel beskæftiget, der svarer ja, 1 gang, ja, 2-5 gange og ja, mere end 5 gange til spørgsmålet har du inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med arbejdet med patienter/klienter og/eller deres pårørende været udsat for trusler om vold (2 typer hændelser) eller vold (3 typer hændelser). Der er signifikant forskel forekomsten af vold afhængig af om sygeplejerskerne er ansat i psykiatrien eller ej, da p<0,05. Øvrige ansættelser inkluderer alle andre afdelingstyper end psykiatrien i regionerne go kommunerne, samt den statslige og private sektor. Der findes også andre forskelle i voldsforekomsterne. I tabel 4 ses forekomsten af vold og trusler om vold for udvalgte afdelingstyper. Tabel 4. Vold og trusler om vold for udvalgte afdelingstyper blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Kirurgisk sengeafdeling Medicinsk sengeafdeling Intensiv afdeling Skadestue/ modtagerafsnit Plejehjem 27 % [71] 40 % [134] 43 % [62] 69 % [72] 46 % [41] Vold 15 % [39] 23 % [77] 36 % [52] 23 % [24] 27 % [24] Anm.: Samme note som tabel 4. Der er ikke testet for signifikans, da der ikke er set på samtlige arbejdspladser i denne tabel. Voldsforekomst varierer også afhængig af alder, geografi, stilling og arbejdstider I 2012 findes der signifikante forskelle i voldshændelserne. Dette gælder for alder, geografi, afdelingstyper samt vagttyper for udsættelse for vold og trusler om vold 1. Samlet kan der konkluderes: - Vold og trusler om vold forekommer oftere blandt unge end ældre sygeplejersker (tabel 5) - Trusler om vold forekommer oftere i region Hovedstaden og Sjælland end Syddanmark (tabel 6) - Vold og trusler om vold forekommer hyppigere blandt basissygeplejersker (tabel 7) - Trusler om vold forekommer hyppigst for de sygeplejersker der har fast aftenvagt samt for de der arbejder i 3-holdsskift. Vold forekommer oftest i nattevagter og for de der arbejder i 3-holdsskift (tabel 8) Ses der på forekomsten af vold og trusler om for de mest udsatte gruppe, hvor datagrundlaget stadig er tilstrækkeligt stort til analyser (under 30 år, ansat i basisstilling og 1 I sidste kolonne af tabel 5-9 angives voldsforekomsten for de der har besvaret voldsspørgsmålene samt det pågældende baggrundsspørgsmål. Er der kun angivet nogle af kategorierne for den pågældende baggrundsvariabel henfører I alt til summen af de angivne grupper, og ikke de som ikke fremgår af tabellen. Derfor er andelen i I alt heller ikke den samme som den tidligere angivne voldsforekomst for samme voldskategori. DSR Analyse Side 4 af 12
5 arbejder i 3-holdskift), har 57 % oplevet trusler om vold seneste år, og 32 % har oplevet fysisk vold senest år. Samme andele findes vi yderligere isolerer tallene for den regionale sektor. Tabel 5. Vold og trusler om vold fordelt på aldersgrupper blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Under 30 år år år år 60+ år I alt 52 % [164] 39 % [253] 30 % [273] 23 % [222] 24 % [57] 32 % [969] Vold 27 % [87] 17 % [112] 11 % [98] 8 % [74] 9 % [20] 13 % [391] Anm.: Samme note som tabel 4. Signifikant forskel på begge voldskategorier mellem aldersgrupperne, da p<0,05 Tabel 6. Vold og trusler om vold fordelt på geografi blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Hovedstand Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 35 % [318] 34 % [128] 27 % [174] 31 % [227] 31 % [108] 32 % [955] Vold 13 % [122] 12 % [46] 11 % [70] 12 % [91] 15 % [52] 13 % [381] Anm.: Samme note som tabel 4. Signifikant forskel på trusler om vold, da p=0,02. Derimod er der ikke signifikant forskel på vold mellem regionerne, da p>0,05. Tabel 7. Vold og trusler om vold fordelt på stilling blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Basisstilling Specialistfunktion Ledelsesfunktion I alt 38 % [632] 23 % [138] 30 % [74] 33 % [871] Vold 18 % [291] 7 % [44] 9 % [23] 14 % [371] Anm.: Samme note som tabel 4. Signifikant forskel på begge voldskategorier mellem stillingsgrupper, da p<0,05. Undervisende sygeplejersker indgår under i alt med kategorien er taget ud pga. spinkelt datagrundlag. Tabel 8. Vold og trusler om vold fordelt på arbejdstider blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Natarbejde Dagarbejde Aftenarbejde 2-holdsskift 3-holdsskift 23 % [446] 52 % [88] 45 % [40] 36 % [160] 52 % [202] 31 % [936] Vold 7 % [124] 21 % [35] 25 % [22] 23 % [99] 25 % [99] 13 % [379] Anm.: Samme note som tabel 4. Signifikant forskel på begge voldskategorier mellem arbejdstider, da p<0,05 I alt Udvikling i forekomsten af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker Spørgsmål om vold og trusler om vold er stillet sygeplejersker siden Over en 10-årig periode er der sket et fald i forekomsten af vold og trusler om vold. Hvor 35 % af de beskæftigede sygeplejersker angav trusler om vold i 2002, er denne andel faldet til 34 % i 2007 og 32 % i I kategorien af trusler om vold indgår verbale eller skriftlige trusler samt truende vold. Forekomsten af vold er faldet fra 16 % i 2002 til 14 % i 2007 og 13 % i I DSR Analyse Side 5 af 12
6 kategorien af vold indgår skub, mindre slag, spark, bid, førlighedstruende samt livstruende vold. Udviklingen er dog kun signifikant for 2 af de fem voldstyper: Verbale eller skriftlige trusler og Skub, mindre slag, spark, bid. Udviklingen er signifikant for disse to voldstyper både fra og fra I tallene for 2012 indgår også privatansatte sygeplejersker (158 sygeplejersker), som ikke tidligere har været del af undersøgelserne i 2002 og De privatansatte sygeplejersker påvirker dog ikke forekomsten af vold og trusler om vold i signifikant grad. Dette fremgår af tabel 9. Tabel 9. Udvikling i forekomsten af trusler og vold på arbejdspladsen SATH2002 SATH2007 SATH2012 Trusler, samlet * 35 % [1421] 34 % [1510] 32 % [968] Verbale eller skriftlige trusler * 25 % [1009] 25 % [1090] 22 % [664] Truende adfærd 30 % [1187] 29 % [1235] 28 % [845] Fysisk vold, samlet * 16 % [653] 14 % [610] 13 % [391] Skub, mindre slag, spark, bid * 16 % [645] 14 % [592] 12 % [376] Førlighedstruende vold 1 % [42] 1 % [58] 1 % [43] Livstruende vold 0 % [13] 1 % [24] 1 % [16] Antal beskæftigede Anm.: Andel beskæftiget [antal voldsudsatte], der svarer ja, 1 gang, ja, 2-5 gange og ja, mere end 5 gange til spørgsmålet har du inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med arbejdet med patienter/klienter og/eller deres pårørende været udsat for. Tal for 2002 og 2007 er ikke vægtet, da 80 % besvarede undersøgelserne. I 2012 var svarprocenten mindre samtidig med at der er skævhed i hvem der har besvaret undersøgelsen. Derfor er resultaterne vægtet for Ydermere indgår privatansatte i 2012, men disse udgør kun 5 % af de beskæftigede sygeplejersker, og har ingen praktisk betydning for resultaterne. * indikerer en signifikant udvikling fra Ser vi nærmere på udviklingen i forhold til følgevirkninger af trusler og vold (jf. tabel 10), så kan der kun påvises en signifikant udvikling fra for de psykiske følgevirkninger (og ikke fra ). Udviklingen for de fysiske følgevirkninger er ikke signifikant. Tabel 10. Psykiske og fysiske følgevirkninger af trusler og vold på arbejdspladsen blandt beskæftigede sygeplejersker, SATH2002 SATH2007 SATH2012 Har du haft psykiske følgevirkninger af hændelserne * 20 % [310] 16 % [243] 18 % [184] Har du haft fysiske følgevirkninger af hændelserne 6 % [86] 5 % [78] 6 % [56] Antal beskæftigede Anm.: Andel beskæftiget [antal voldsudsatte], der svarer ja, forbigående og ja, varige til spørgsmålet Har du haft følgevirkninger af hændelserne (volden)? DSR Analyse Side 6 af 12
7 Bilag 1. Voldsspørgsmål i Har du inden for de sidste 12 måneder i forbindelse med arbejdet med patienter/klienter og/eller deres pårørende været udsat for: (Sæt kun ét kryds ud for hvert spørgsmål, og besvar venligst alle spørgsmål) Nej => gå til spørgsmål 23 Ja, 1 gang Ja, 2-5 gange Ja, mere end 5 gange a. Verbale eller skriftlige trusler? b. Truende adfærd? c. Skub, mindre slag, spark, bid? d. Førlighedstruende vold? e. Livstruende vold? 16. Er hændelserne anmeldt til din arbejdsgiver? (Sæt kun ét kryds) Nej Ja, nogle Ja, alle 17. Har du haft sygedage som konsekvens af denne/disse hændelser? Ja Nej 18. Hvis ja i spørgsmål 17, hvor mange sygedage har du haft som konsekvens af den/disse hændelser? (Angiv antal i hele tal) 19. Hvis ja i spørgsmål 15, har du haft psykiske følgevirkninger af hændelserne? (Sæt kun ét kryds) Nej Ja, forbigående Ja, varige 20. Hvis ja i spørgsmål 15, har du haft fysiske følgevirkninger af hændelserne? (Sæt kun ét kryds) Nej Ja, forbigående Ja, varige 21. Hvis ja i spørgsmål 15, fik du i forbindelse med hændelserne hjælp og støtte i det omfang, du havde behov? (Sæt kun ét kryds) Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej 22. Hvis ja i spørgsmål 21, hvem ydede dig hjælp og støtte? (Sæt gerne flere krydser) En kollega/kolleger DSR Analyse Side 7 af 12
8 Lederen Psykolog Tillids-/arbejdsmiljørepræsentant (AmiR) Dansk Sygeplejeråd Familie/venner Jeg havde ikke behov for hjælp og støtte DSR Analyse Side 8 af 12
9 Bilag 2. Materiale og metode Notatet er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, helbred og trivsel (SATH). Selve spørgeskemaet består af validerede spørgsmål fra det lange forskningsskema udarbejdet af Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. Undersøgelsen i 2012 er en opdateret af tidligere undersøgelser i 2002 og I 2012 er der reduceret noget i de specifikke spørgsmål om blandt andet lægemiddelforbrug og sygdomsstatus for at opnå en høj svarprocent. Det har dog været essentielt i opdateringen af SATH-undersøgelsen, at det har været muligt at sammenligne det psykiske arbejdsmiljø med de tidligere undersøgelser. Derfor er der kun foretaget få ændringer i spørgsmålene. Udtræk af population I 2012 er inviteret til at deltage i undersøgelsen. Personer med ugyldige kontaktoplysninger (mail og adresse) blev derfor taget ud af totalpopulationen, hvorefter populationen endte på personer. De inviterede er repræsentativ for DSR s erhvervsaktive medlemsskare i forhold til køn, alder og geografi, suppleres der med en række medlemmer. Der er i 2012 suppleret med privatansatte og statsansatte ansat udenfor sygeplejerskeskolerne, for at sikre at deres arbejdsmiljø også er omfattet i 2012-rapporten. Dataindsamling Dataindsamlingen er foretaget i perioden 30. april til 30. juli. I alt har 3496 besvaret undersøgelsen ud af det inviterede elektronisk og 852 postalt. Fjernes nægtere fra populationen blev svarprocenten 55 %. Der fra start udloddet 10 gavekort blandt de der besvarede undersøgelsen i et forsøg på at forøge svarprocenten. Til forskel fra de tidligere SATH-undersøgelser havde de inviterede i første omgang kun mulighed for at besvare undersøgelsen elektronisk. De inviterede, som var registreret med en privat mailadresser i DSR s medlemssystem, blev inviteret til undersøgelsen via mail. De øvrige fik tilsendt et brev med kode til den elektroniske besvarelse. Tre uger efter fik de, som ikke havde påbegyndt undersøgelsen, tilsendt et brev med et papirskema og en svarkuvert. Der er i alt blevet sendt skemaer og efterfølgende påmindelser. Der er desuden sendt sms-påmindelser til de, der ikke havde deltaget eller ikke havde færdiggjort deres besvarelse. Ud af de der på daværende tidspunkt ikke havde afsluttet undersøgelsen, blev der sendt 1375 sms er til de vi havde mobilnumre på. Bortfald For at vurdere om de deltagende respondenter i undersøgelsen danner et repræsentativt billede af den samlede population, er der foretaget en bortfaldsanalyse. Bortfaldsanalysen består af en sammenligning af de medlemmer, som har udfyldt og returneret spørgeskemaet, med de medlemmer, som ikke har udfyldt og returneret spørgeskemaet (ikke-respondenter). Formålet er at belyse, om ikke-respondenterne har særlige kendetegn, og dermed kunne tænkes at have svaret anderledes end respondenterne. I det følgende bliver det belyst, om der er en signifikant forskel mellem respondenter og ikke-respondenter med hensyn til en række udvalgte baggrundsvariable. DSR Analyse Side 9 af 12
10 Samlet set på det konkluderes, at der er forskel på respondenterne og ikke-respondenterne med hensyn til alder, sektor og TR-status. Derfor foretages der en vægtning af resultaterne, så disse forhold ikke påvirker resultaterne. Tidligere SATH-undersøgelser har ikke vægtet resultaterne, så når der sammenlignes resultater over tid, vil det være en fordel at anvende samme metode (uden vægt), hvis dette kan forsvares. Databearbejdning Data er bearbejdet i SPSS. I dette notat indgår kun deskriptive analyser (frekvenser og krydstabeller). De simple analyser er anvendt til at beskrive resultaterne om status for det psykiske arbejdsmiljø i Der er foretaget krydstabulering for at undersøge om det psykiske arbejdsmiljø afviger over tid og mellem grupperinger, fx aldersgrupper, geografi, stillingsgrupper ect. Resultaterne er testet for statistisk signifikans med chi2 test (krydstabulering). Det er vigtigt at bemærke, at resultater baseret på krydstabulering angiver den rå fordeling mellem to forhold og ikke tager højde for, at andre forhold såsom alder kan have betydning for sammenhængen mellem fx indflydelse i arbejdet (en af flere dimensioner ved det psykiske arbejdsmiljø) og geografi. Sammenligninger mellem SATH 2002, 2007 og 2012 Hvor det er muligt, er der gennemført sammenligninger med resultater fra tidligere SATHundersøgelser (2002 og 2007). Data for SATH for 2012 er sammenkørt med data for de tidligere år så det er muligt at undersøgelse hvorvidt udviklingerne er signifikante eller ej. Privatansatte indgik ikke i undersøgelserne for 2002 og Da de privatansatte kun udgør 5 % af de beskæftigede sygeplejersker i 2012, og ikke har nogen praktisk betydning for resultaterne, indgår de privatansatte i resultaterne for 2012 med viden om at dette er et brud på sammenligneligheden. Ydermere er data for 2012 vægtet, da de unge i mindre grad har besvaret undersøgelsen. Årsagen til at vi vælger at vægte data i 2012, selvom dette ikke er gjort de foregående år skyldes, at svarprocenten for 2012 er væsentlig lavere (55 %) end i 2002 og 2007 (omkring 80 %). Derfor har der ikke været behov for at vægte resultaterne i de tidligere undersøgelser. Begrænsninger Undersøgelsen er en her og nu måling med de metodiske fordele og begrænsninger, det giver. Og der er 5 år mellem målingerne. I den mellemliggende periode kan respondenterne opleve flere skift i deres arbejdsmiljø, som resultaterne for spotmålingerne ikke fortæller noget om. Det, at SATH2012 er gennemført i en tid med afskedigelser af sygeplejersker og færre muligheder for at skifte job, kan muligvis influere på svarene. Dels ved at nogle bliver mere positive overfor det job, de har. Dels ved, at andre kan opleve frustrationer i forbindelse med, hvad de kan opleve som nedskæringer. Påvirkningen kan således gå flere modsatrettede veje. DSR Analyse Side 10 af 12
11 Bilag 3. Regressionsanalyse Vi har vist en del forskelle i voldsforekomsterne afhængig af en række baggrundsvariable. For at undersøgelse om unge fortsat har den højeste forekomst af vold, når der justeres for en række faktorer, er undersøgt i en regressionsanalyse, jf. nedenstående tabel. Til trods for denne justering har unge fortsat har en større sandsynlighed for at opleve både vold og trusler om vold. I nedenstående tabel angives hvilken overhyppighed den pågældende aldersgruppe har for forekomst af vold og trusler om vold i forhold til deres kollegaer på 60+ år. I den simple regression ses der alene på sammenhængen mellem alder og vold samt trusler om vold, mens der i den multiple model justeres for en række baggrundsvariable. Forklaringen på at overhyppigheden for vold og trusler om vold falder i de justerede tal skyldes, at nogle andre faktorer også har betydning for den høje forekomst af vold/trusler om vold fx stillingstype. Bilagstabel 1. Simpel og multipel regression af alder associeret med vold blandt beskæftigede sygeplejersker, 2012 Trusler om vold Simpel regression Multipel regression Vold Simpel regression Multipel regression Alder (reference=60 år og derover) 1,0 1,0 1,0 1,0 Under 30 år *3,4 *2,6 *4,1 * 2, år *2,0 *2,0 *2,2 1, år 1,4 *1,6 1,3 1, år 0,9 1,0 0,9 0,9 Note: Den simple regression analyserer sammenhængen mellem vold/trusler om vold og alder. I den multiple regression kontrolleres sammenhængen mellem alder og vold/trusler om vold for stilling, sektor, arbejdstid, geografi og TR-status. Dog har TR-status og geografi ingen betydning for sammenhængen mellem alder og trusler om vold. For sammenhængen mellem alder og vold, har TR-status, geografi og sektor ingen betydning. * angiver om sammenhængen er signifikant for den pågældende aldersgruppe. DSR Analyse Side 11 af 12
12 Bilag 4. Sygefravær og vold I nedenstående bilagstabel 2 ses det gennemsnitlige antal sygedage de seneste 12 måneder for respondenter, der har svaret henh. ja og nej til spørgsmål om de har været udsat for trusler om vold. Blandt de sygeplejersker som har svaret ja til, at de har været udsat for trusler om vold, er det gennemsnitlige antal sygedage 8,4 dage. Det tilsvarende tal for sygeplejersker der har svaret nej til, at de har været udsat for trusler om vold er 6,3 dage. Forskellen i det gennemsnitlige antal sygedage mellem de to grupper er statistisk signifikant. Bilagstabel 2. Udsættelse for trusler om vold og sygefravær de seneste 12 måneder Udsat for trusler om vold Antal Andel Sygefravær Ja 942 8,4 dage Nej ,3 dage I alt ,9 dage Note: Tallene i bilagstabel 2 og 3 på antallet der har været udsat for henh. trusler om vold og vold afviger en lille smule fra tallene i tabel 1 (968/391). Dette skyldes af disse tal i bilagstabel 2 og 3 er krydset med respondenternes angivelse af antallet af sygedage de seneste 12 måneder, som ikke alle respondenter har besvaret. Det absolutte antal af respondenter, der har været udsat for trusler om vold og vold i bilagstabel 2 og 3 er dermed lidt lavere end i tabel 1. Forskellen i det gennemsnitlige antal sygedage er statistisk signifikant. Udsat for trusler om vold dækker over de respondenter der har svaret ja til om de har været udsat for verbale eller skriftlige trusler og/eller truende adfærd. Se spørgsmål 15 i bilag 1. I nedenstående bilagstabel 3 ses det gennemsnitlige antal sygedage de seneste 12 måneder for respondenter, der har svaret henh. ja og nej til spørgsmål om de har været udsat vold. Blandt de sygeplejersker som har svaret ja til, at de har været udsat for vold, er det gennemsnitlige antal sygedage 9,1 dage. Det tilsvarende tal for sygeplejersker der har svaret nej til, at de har været udsat for vold, er 6,6 dage. Forskellen i det gennemsnitlige antal sygedage mellem de to grupper er statistisk signifikant. Bilagstabel 3. Udsættelse for vold og sygefravær de seneste 12 måneder Udsat for vold Antal Andel Sygefravær Ja 384 9,1 dage Nej ,6 dage I alt ,9 dage Note: Tallene i bilagstabel 2 og 3 på antallet der har været udsat for henh. trusler om vold og vold afviger en lille smule fra tallene i tabel 1 (968/391). Dette skyldes af disse tal i bilagstabel 2 og 3 er krydset med respondenternes angivelse af antallet af sygedage de seneste 12 måneder, som ikke alle respondenter har besvaret. Det absolutte antal af respondenter, der har været udsat for trusler om vold og vold i bilagstabel 2 og 3 er dermed lidt lavere end i tabel 1. Udsat for vold dækker over de respondenter der har svaret ja til om de har været udsat for skub, mindre slag, spark, bid, førlighedstruende vold og/eller livstruende vold. Se spørgsmål 15 i bilag 1. DSR Analyse Side 12 af 12
Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne
Læs mereForekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I denne undersøgelse indgik
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereNOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2013 NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker - Andelen af sygeplejersker der svarer at de har forårsaget en utilsigtet hændelse er højere i regionerne
Læs mereNOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene
Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen
FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereHVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2011. Louise Kryspin Sørensen Christina Holm-Petersen
HVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2011 Louise Kryspin Sørensen Christina Holm-Petersen HVAD GIVER SYGEPLEJERSKER ARBEJDSGLÆDE? RESULTATER FRA EN
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereNOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer
Læs mereNOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler
4. februar 2014 NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 23 procent af læger og sygeplejerskerne ansat på hospitaler, har indenfor en uge uge oplevet, at der ligger patienter på
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
18. december 2017 Seksuel chikane på arbejdspladsen Mere end hvert tiende FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for seksuel chikane. Det er især medlemmer i Social- og Sundhedssektoren,
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereNOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereUndersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente
Undersøgelse blandt rådhus-, biblioteks- og regionsbetjente Oktober 2009 Denne analyse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 353 rådhus-, biblioteks- samt regionsbetjente og er gennemført i perioden
Læs mereSpecialuddannede sygeplejersker og arbejdstid
Specialuddannede sygeplejerskers arbejdstid Morten Bue Rath 28. november 2008 Specialuddannede sygeplejersker og arbejdstid 1. Sammenfatning Specialuddannede sygeplejersker har gennemsnitligt en højere
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereÅrsager til jobskifte
27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst
Læs mereSygeplejerskers bijob
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereNotat: Socialsygeplejersker
Simon Martin Hansen Maj 2014 Notat: Socialsygeplejersker DSR Analyse og MEGAFON gennemførte i december 2013 en spørgeskemaundersøgelse i DSRs medlemspanel. I alt blev 3929 panelmedlemmer inviteret, hvoraf
Læs mereÅrsager til jobskifte
9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereÉn ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.
22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereRygning på arbejdspladserne
8. november 2016 Rygning på arbejdspladserne FOA har i oktober 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om rygning på arbejdspladsen blandt medlemmerne af forbundets medlemspanel. Målgruppen for undersøgelsen
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereAlenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.
Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereSygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)
Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereSAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen November 2015 SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015 DSR har i foråret 2015 indsamlet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår
FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereMedlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler
Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereNOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Dansk Sygepleje har i samarbejde med det Faglige Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne gennemført
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt
8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mere- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning
Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereMobning. 30. november 2017
30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereSpørgerammen for TU19
Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
Medlemsundersøgelse: Vold og trusler på arbejdspladsen November 2016 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Vold og trusler på arbejdspladsen Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel November
Læs mereNOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereNOTAT Personale ansat i almen praksis
Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang August 207 NOTAT Personale ansat i almen praksis 20-206 Antallet af sygeplejersker er steget med 4% og antallet af læger er faldet marginalt (-2%) i perioden 20-206.
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereFlere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene
13. maj 2019 Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene i dag sammenlignet med for to år siden. Det svarer 7 ud af 10 FOA-medlemmer ansatte på
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mere