Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Transkript

1

2 Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners betydning for afhandlingen Afhandlingsarbejde er en mental tilstand, så brug tiden og hold styr på tiden

3 Erkendelsesprocessens essens Når du ved, hvorfor du reagerer som du gør, har du nemmere ved at handle.

4 Erkendelsesprocessens essens erkendelsesmodel

5 Erkendelsesprocessens essens Vigtige beslutninger Mange Få Lille Stor Viden

6 Erkendelsesprocessens essens Den forkerte tilgang: PROBLEMFORMULERE LÆSE TEORI INDSAMLE EMPIRI ANALYSERE SKRIVE RAPPORTEN KONKLUDERE Også i teoritestende designs bør du skrive, mens du læser!

7 Erkendelsesprocessens essens Kendetegn: Du skal træffe en masse beslutninger på løst grundlag og uden at kende konsekvenserne Det er ikke muligt at styre alt Forvirring er godt Føler, man er dum

8 Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som du ikke har endnu, og som du undervejs enten vælger at afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.

9 Vær bevidst om valg og fravalg. Du kan bedre styre hvilken retning, dit speciale skal udvikle sig i, hvis du er bevidst om, hvornår og hvorfor du vælger til og vælger fra.

10 18 Valg og fravalg en casehistorie om metode og afhandlingens retning Fag: Kommunikation Valg: Teorifelt: Forandringskommunikation Årsag: Interesse Case: Diskussion af netværk førte til Velvillighed ed Valg af virksomhed ABC hos ABC Eksplorativt t interview i med direktør og divisionschefi i Afsøge muligheder Primær interviewer: mig Kender ikke branchen

11 Valg: Ingen transskribering Årsag: Eksplorativt Tilsyneladende ingen aktuelle projekter Men vi valgte ABC! Der er altid noget Kendetegn ved ABC: Nyligt fusioneret medfører pr. definition forandring Mulig konklusion: Ingen bevidst forandringskommunikation med uheldige konsekvenser

12 Valg: Årsag: Kort møde med divisionschefen om mulige dokumenter Bad om stakkevis af dokumenter fra, ikke om ABC Bedre kendskab Mødestruktur til ABC Mødereferater Medarbejderseminar Medarbejderblad kundeblad Devise: jo mere, jo bedre Vi valgte at læse det hele! Bedre beslutningsgrundlag

13 Valg: Årsag: Empirisk: Fokus på den nyopkøbte del af ABC Observationer i denne del Bedre forståelse Semistrukturerende kvalitative interviews med De er førstehvert led i linjen samt med en gruppe medarbejdere håndskilder

14 Valg: Teoretisk: Videnskabsteori: Hermeneutik Årsag: Min foretrukne, passer til kvalitative undersøgelser Teoretisk ramme: Forandringskommunikation Organisationsteori Forandringsledelse kom til undervejs Sikrer Udvalgt så de harmonerer med hermeneutik sammenhæng Induktiv struktur Råd fra vejleder

15 Valg: Vinkel: Medarbejderperspektiv Årsag: De udsættes for kommunikationen Diskussion i undervejs: Ledelsesperspektiv Risiko for Fokus på linjekommunikation blindhed

16 Valg: Årsag: Første analyse af interviewene viste: Angst, forvirring, i modstrid med dokumenterne, ingen kommunikation

17 Valg: Analytisk fokus: Brud på linjekommunikationen Efter lange diskussioner: 2t temaer om integreringsprocessen i 2 temaer om rationaliseringsprocessen 4 myter om firmaets fremtid Årsag: væsentlighed i feltet Sletning af færdig analyse af kommunikationskanaler Brugte den i stedet ved det mundtlige forsvar Pladsmangel Anbefalinger til virksomheder ved det mundtlige forsvar Pladsmangel

18 Valg og fravalg i analysen Valg af læseniveauer har betydning for hvilken information, vi kan udlede af empiri

19 Analyseeksempel: Nissen flytter altid med Hele teksten Manglende viden Forandringer Giver hovsaløsninger kræver viden hovsaløsninger gør ondt værre

20 Analyseeksempel: Nissen flytter altid med Hele teksten alternativ Vi forsker i dette Vi er gode på CBS - send flere penge derfor har vi den nødvendige viden

21 Analyseeksempel: Nissen flytter altid med Kildekritik: Hvad er ophavssituationen? Angiveligt fyringen af Nissen Men også etableringen af nyt center på CBS Hvad er ophavspersonens motiv? Ægte interesse i feltet Bekymring for DR Ros fra chefen for at formidle i pressen Ønske om at lave det omtalte forskningsprojekt

22 Analyseeksempel: Nissen flytter altid med Kildekritik: Genre: Kronik, kan være både saglig og subjektiv Sprogbrug: Sobert, ingen værdiudfald df -virker ik overbevisende Hvorfor eksisterer denne kilde? 1. hånds til forfatterens egne holdninger 2. hånds til politikernes overvejelser Høj kildeværdi til en problemformulering om debatten efter Nissens fyring Lav kildeværdi til en problemformulering om Nissens fyring

23 Formuler et formål med dit speciale, det vil sige den type viden, som du ønsker at skabe. Du kan bruge formålet som et målepunkt, som du arbejder hen imod.

24 Formulér et formål Typer af undersøgelser: Eksplorativ Deskriptiv Forklarende Normativ

25 Formulér et formål - øvelse Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om. Hjælp hinanden med at formulere et formål. Diskuter om undersøgelsen er eksplorativ, deskriptiv, forklarende eller normativ. Byt derefter rundt. 5 min. til hver. Opsamling i plenum: Eksempler på formål og undersøgelsestype.

26 Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du anvender litteraturen om dit emne. Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at skrive om metode, hvis du bygger metodediskussionen på relevant litteratur. Det gælder også, selvom det betyder, at du skal læse et par bøger mere. Forkert brug af metode kan påvirke karakteren!

27 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Valg af interviewtype Hvis du ønsker at interviewe, skal du først beslutte, hvilken type interview du vil lave, for eksempel om det skal være det semistrukturerede kvalitative forskningsinterview, fokusgrupper, det narrative interview eller det etnografiske interview. Valg af medie Du skal dernæst beslutte, om du vil lyd og/eller billedoptage interviewene eller kun tage notater, og hvis du optager interviewene, skal du beslutte, om du vil iltransskribere kib dem eller skrive ki et referat. Dine beslutninger har betydning for, hvordan du kan spørge, hvilken kvalitet data får og dermed også, hvor sikker du kan være på dine analyseresultater.

28 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Valg af informanter Endvidere skal du beslutte, hvem du vil interviewe. Det vil sige, at du skal overveje, hvilken placering dine informanter har i feltet set i forhold til din problemformulering og dermed, hvilken indsigt de kan bidrage med. Dermed skal du også overveje, hvordan informanterne er placeret i forhold til hinanden, så du får den variation af indsigter, der er nødvendig seti forhold odtil din pobe problemformulering, o ue g,såduu undgår bas bias.

29 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Udvikling af erkendelse Hvis du laver flere interviews om det samme tema, vil din forståelse af feltet udvikle sig undervejs, så selvom du bruger den samme spørgeguide, vil du være i stand til at spørge om flere detaljer og facetter i de sidste interviews, end du kunne i de første, hvilket betyder, at de sidste interviews har en bedre datakvalitet. I den ideelle verden kan du lave opfølgende øge interviews e med de første informanter, men i den reelle e verden har du formentlig ikke ressourcer til det. I stedet må du bruge interviewene, som de er, og diskutere deres begrænsninger og konsekvenserne heraf for undersøgelsens resultater i dine metoderefleksioner.

30 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Spørgeteknisk kvalitet Når du har interviewet, bør du på detailniveau overveje, om du interviewteknisk fik spurgt, som du ville i henhold til din valgte interviewmetode, og hvilken betydning din måde at spørge på har for de svar, du fik. Hvis du for eksempel ikke fik spurgt opfølgende og uddybende nok, er det ikke sikkert, at du har fået en tilstrækkelig forståelse se af det, informanten fortæller, og/eller e at dine interviews e er tilstrækkeligt rige på indsigt til, at du kan konkludere ret meget. Det er først i den senere analyse, at du opdager detaljerne i din spørgeteknik og i informanternes svar, og dermed er det først dér, du kan reflektere over, om du kunne og burde have formuleret spørgsmålene anderledes.

31 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Valg af analysestrategi Herefter skal dine interviews indgå i en analyse, og du bør derfor beslutte dig for din analysestrategi samtidig med, at du beslutter dig for typen af interview. Vil du lave en diskursanalyse, en hermeneutisk fortolkning, en Grounded Theory eller?

32 Metodereflektioner i en interviewundersøgelse Valg af supplerende metoder I løbet af analysen opdager du måske, at interviews ikke er den rigtige metode til at svare på alle dine spørgsmål. Informanter kan kun tale om emnet ud fra deres egne erfaringer og placering i feltet. De er ikke objektive sandhedsvidner, og det er ikke deres opgave at lave analysen for dig. Derfor får du måske brug for at inddrage en anden type empiri som for eksempel statistik eller e skriftlige dokumenter, der kan nuancere e din analyse. Du skal huske at inkludere diskussion af sådanne supplerende valg i dine metoderefleksioner. Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen! Tag magten over dit speciale, Forlaget Samfundslitteratur

33 Metodereflektioner - øvelse Diskuter med sidemanden. Med udgangspunkt i formålet for undersøgelsen: Hvilken dataindsamlingsform er det på nuværende tidspunkt mest sandsynligt, at du vil vælge? Hvilke metodereflektioner er relevante vedr. denne dataindsamlingsform? Skriv svarene ned, så du kan arbejde videre senere. Brug 8 min. på hver afhandling.

34 Metodereflektioner generelt Mønstre i analysen Modstrid i analysen At betragte empirien ud fra et bestemt teoretisk perspektiv medfører blindhed d At lade empirien styrer At søge efter anderledes spor Datakvalitet Datas unikhed/repræsentativitet Et metodekapitel vs. metodereflektioner undervejs Mere på seminaret om teori og metode.

35 Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres.

36 Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres Afhandlingsstudiet strækker sig fra du begynder at overveje valg af emne til den sidste redigering af manuskriptet. Det er en mental tilstand du kan godt blive specialetræt, selvom du ikke arbejder ret mange timer om ugen på specialet. Det er nemmere at få gjort dette arbejde, hvis du afsætter den nødvendige tid og energi til at lave det.

37 Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres Lav en ½ års kalender Hvornår kan du ikke studere? - familiebegivenheder, i arbejde, ferie Hvor mange arbejdstimer har du pr. uge? Træk 10 % fra til uforudsete hændelser Hvor meget tid har du reelt det næste ½ år?

38 Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres Tidsskemaer er ikke en drejebog, der afspejler hvad du gjorte, når du efter aflevering ser tilbage. Tidsskemaer er lavet på ufuldstændigt grundlag med mange ubekendte Tidsskemaer er input til din proces Så husk at revidere dit tidsskema løbende!

39 Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres Hold fri med når krop og hjerne har brug for det! DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED ER ER UDTRYK FOR ENGAGEMENT DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED ER ER UDTRYK FOR ENGAGEMENT - IKKE ET PROBLEM

40 Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på. Så prøv dig frem, indtil du finder arbejdsrutiner og teknikker, der virker.

41 Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på Eksempler på arbejdsrutiner: Forskellige arbejdssteder Skift arbejdsstilling Læse 15 min ad gangen 3 min. pause vs. holde koncentrationen mange timer i træk Tage notater i hånden Skrive i dybden eller i bredden

42 Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på Lave struktur tidligt eller sent i processen Arbejde tidligt om morgenen eller om natten Fysisk aktivitet Musik eller stilhed Læringsstile De 3 BBB er Hvis det ikke virker, så prøv noget andet!

43 Husk at det er dit livs første speciale. Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide, hvordan du takler specialeprocessen, men at du skal lære det undervejs. Tag magten over din egen kandidatafhandling!

44 Opsummering af dagens pointer Du ved mindst, når du har brug for at vide mest! Forvirring er godt Der er mange valg! Valgene styrer retningen på din undersøgelse, så diskuter dine valg Skriv både valg og fravalg ned Empiri kan analyseres på flere niveauer Projektdokumenter er input, ikke drejebøger Specialetræthed har ikke noget med arbejdsintensitet at gøre Skriv meget men skriv det rigtige Vælg de arbejdsrutiner der passer til dig

45 Frivillig forberedelse til næste seminar om problemformulering Mail din arbejdsproblemformulering til Vibeke Ankersborg, senest 2. marts Din problemformulering bliver brugt på seminaret som eksempel på: Den gode/dårlige problemformulering Sammenhængen mellem problemformulering og undersøgelsesdesign Din problemformulering vil blive brugt anonymt.