Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet HVAD VED VI FRA FORSKNINGEN OM GOD SKOLELEDELSE?

Transkript

1 Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet HVAD VED VI FRA FORSKNINGEN OM GOD SKOLELEDELSE?

2 Kirsten F. Brønd, skoleleder på Høsterkøb Skole, DK Det handler ikke om lederen. Det handler ikke om lærerne. Det handler om elevernes læring. Elevernes læring bør stå allerøverst på skoleledelsens dagsorden (UCC Magasin, nr. 10/ september 2013) Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

3 Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne 2012: høj præstation hos skoler med faglig og læringsmæssig orienteret ledelse 3. Kattem skole Norgesmester i god mønsterbrydende skole - lederen vendte skuden 4. Den finske skole som verdens bedste. Hvad er det de finske ledere kan og gør? 5. Forskningsnyt om ledelse og motivation 6. Nyt projekt: Drengeakademiet det virker men hvad gør de? Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

4 Publikastioner til dagens emne (af foredragsholderen) Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen Gode læringsmiljøer for børn. Hans Reitzels Forlag (2009) 2. Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. Århus Universitetsforlag (2010) 3. Evaluering i et dialogisk perspektiv. (et kapitel af FØA. Bogen redigeret af Jørgen Frost.) Cappelen Akademisk (2010,norsk udg)(dansk udg 2011) 4. Positiv psykologi i skolen. Dafolo Forlag (dansk og norsk) 5. Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos ogkedsomheld. (2013). Dansk Psykologisk Forlag.

5 Ny nordisk skole antologi i Kognition og pædagogik FØA har redigert nummer 85, ( ) af tidsskriftet Kognition og pædagogik om Ny nordisk skole (NNS) NNS har fokus på god skolepraksis i Norden. Hvad kan vi lære af de bedste nordiske skoler? Hvad er det bedste i nordisk skoletradition? og kan vi tilpasse det til nutidens udfordringer? Flow. Frans Ørsted Andersen

6 TIMSS 2012: klar forbedring af de danske resultater! Danske elever er bedre end det internationale gennemsnit både i matematik og natur/teknik, og vi har forbedret resultaterne markant siden Otte lande er signifikant bedre end Danmark i matematik, herunder Finland, otte lande er signifikant bedre end Danmark i naturfag/teknik, fx Finland, men bortset herfra er Danmark i TIMSS et af de lande i vesten, der klarer sig bedst! Tendensen med positiv udvikling: +14 point matematik, +11 point natur/teknik fortsættes fra TIMSS 2007 til TIMSS fremgangen er signifikant (Fra TIMSS rapporten, 2012, forfattet af prof. Peter Allerup, Skoleforskning, DPU/AU

7 PIRLS 2012: DK klart bedre! Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

8 Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

9 Skoleledelsen har nøglen! PIRLS og TIMSS 2012 viser at skoler, hvor ledelsen prioriterer elevernes faglige læring højt og bruger tid på det i det daglige arbejde, får bedre resultater! Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

10 Hvad bruger lederne tid på? Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

11 Diskussion med sidemanden Hvordan ser billedet ud på din skole? Hvordan fordeler I tiden? Er I enige i at det er vigtigt at prioritere at følge elevernes faglige læring? Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

12 Ny nordisk skole: Kattem skole Et case studie i best practice i Norden

13 Baggrund for casestudie: bemærkelsesværdigt mønsterbrud Kattem er et skoledistrikt som Vollsmose. En stor del af børnene er tosprogede. Dertil kommer at hele området, herunder også den etnisk norske del, er præget af mange enlige forsørgere, dårligt uddannelsesniveau, mange børneværnsager, misbrug og overførselsindkomster. Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

14 Kattem Skole før (2011) Indikator og nøkkeltall Kattem skole Trondheim kommune Sør-Trøndelag fylke Nasjonalt» Lesing 1,5 2,0 2,0 2,0» Regning 1,5 2,0 2,0 2,0» Engelsk 1,6 2,0 2,0 2,0 Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

15 Kattem skole nu (2013) Indikator og nøkkeltall Kattem skole Trondheim kommune Sør-Trøndelag fylke Nasjonalt» Lesing 2,8 2,0 2,0 2,0» Regning 3,0 2,0 2,0 2,0» Engelsk 2,5 2,0 2,0 2,0 Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

16 Mulig forklaring på forandringerne: ny leder, Aida Bye Ny skoleleder på Kattem skole (fra 2011) iværksætter helt nye pædagogiskpsykologiske tiltag med udgangspunkt i en KISlignende ledelsestilgang hvor der er fokus på elevernes læring og trivsel Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

17 Aida Bye siger selv: Hvad er sket i Kattem? Fra elendighedsfortælling til faglig stolthed Fra individuel lærerkultur til samarbeidskultur Fra kaffekopp i hånd hele dagen til læring og høye forventninger Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

18 Vurdering af læring i timerne Lærer på Kattem: Målene skrives på smartboard og evalueringen foregår løbende i timen, dialogbaseret. Eleverne anfører også i arbejdshæfterne om læringsmålene er nået. Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

19 Kattem leder: Vi er gået fra en individuel lærerkultur til en vidensdelingskultur. Vigtigt er det at en lærer, der fx kommer på kursus, formidler den nye viden videre til kollegerne. FØA: forskningen viser at skoler med vidensdeling opnår bedre læring og mere trivsel end skoler hvor lærerne holder deres viden for sig selv Vidensdeling Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

20 Og nu til den finske verdensmester! Den finske folkeskole er sinden 1990 erne adskillige gange, fx af OECD, blevet udnævnt som verdens bedste. Positiv psykologi i skolen. FØA

21 Publications in English 1. Andersen, F.Ø.: Danish and Finnish PISA results in a comparative qualitative perspective. In: EAEA (2010) 22: Sahlberg, P.: Finnish Lessons (2012) New York: Teachers College Publications 3. Niemi & Toom (eds.): Miracle of Education. The Principles and Practices of Teaching and Learning in Finnish Schools (2012). Sense Publishers Positiv psykologi i skolen. FØA

22 OECD: Den finske skole er verdens bedste! I PISA 2000, 2003, 2006 og 2009 såvel som PIRLS og TIMSS 2012 er de finske resultater blandt de allerbedste i verden, fx i læsning, naturfag og matematik. Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som verdens bedste med både high quality and high equity Føringen også bekræftet af Newsweek undersøgelse, efterår 2010 Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / bryde negativ social arv. Kilde: OECD. Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

23 Low og high achievers er et problem for DK Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

24 Finsk fokus på fællesskab og koncentration I Finsk skole er det: Vigtigt at alle elever yder deres bedste, tager hensyn til hinanden og når så langt som muligt fagligt. 1. God omgangstone i klassen ingen bandeord og fuckfingre 2. Fællesskab fremfor individualisme 3. Koncentration fremfo r uro 4. Gode arbejdsvaner fremfor ligegyldighed 5. Maksimal indsats fremfor slaphed er helt centrale elementer i den pædagogisk-didaktiske tænkning Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

25 Diskuter med sidemanden 1 God omgangstone i klassen ingen bandeord og fuckfingre 2. Fællesskab fremfor individualisme 3. Koncentration fremfor uro 4. Gode arbejdsvaner fremfor ligegyldighed og sjusk 5. Maksimal indsats fremfor slaphed De finske pædagogiske mål kan kombineres med tiltag fra det danske ledelsesredskab KIS ( Kvalitet i skolen af pæd. udviklingschef, Lene Nygaard, Odense kommune). ER I enige i at de er vigtige? Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

26 Finsk vurdering/ evaluering af læring FIN: evaluering er formativ og fremadrettet og handler bl.a. om at læreren løbende i hverdagen detaljeret kommenterer og diskuterer elevens faglige og sociale indsats og følger op med skriftlig information til forældrene fx på intranet med krav om forældreunderskrift. Der findes ikke nationale tests. Dansk praksis lægger ofte op til elev-selvevaluering og der gives oftere overordnede tilbagemeldinger til hele klassen. Indførelsen har nationale tests har ikke ændret dette meget men vi har fået en teaching-tothe-test kultur. Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

27 Finsk klasserumsledelse inneholder ofte fokus på: 1. Varieret undervisning 2. Tydelig struktur 3. Effektiv tidsudnyttelse 4. Øvelse, trening og mestring 5. Feedback/ evaluering/ vurdering af læring 6. Klare mål og høje forventninger Vil I også det? Vurdering av læring. Frans Ørsted Andersen

28 Tydelig struktur med i KIS og i centrum i Finland Læreren taler et klart og forståeligt sprog Rollerne i klasserummet er klart definerede Tydelig markering af de enkelte trin i et forløb Læreren er tydelig i sit kropssprog Læreren er godt forberedt Hvad siger I? Frans Ørsted Andersen. Oplæg

29 Motivationsniveauer iflg nyeste forskning (Sheldon, 2012) Amotivation (helt uden engagement) Ekstern m (alene motiveret af ydre faktorer) Introjiceret m ( dårlig samvittighed ) Identificeret m (man kan se pointen og værdien) Indre motivation Hvordan når vi så frem til indre motivation? Frans Ørsted Andersen

30 Forskningssvar: Undervisningen skal passe til eleven! Relationerne skal være i orden! Læringsmål er vigtigere end præstationsmål! Positive forventninger! Øvelse gør mester! Fokus på elevens engagement og indsats er vigtigere end på præstation og niveau Frans Ørsted Andersen

31 Summeøvelse, 2 minutter: Passer forskningen til dine erfaringer? Undervisningen skal passe til eleven! Relationerne skal være i orden! Læringsmål er vigtigere end præstationsmål! Positive forventninger! Øvelse gør mester! Fokus på elevens engagement og indsats er vigtigere end på præstation og niveau Er du enig med forskningen altså at det fra listen tv fører til bedre motivation (og dermed mere læring) hos eleven / den lærende? Hvorfor / hvorfor ikke? Frans Ørsted Andersen

32 Mål motivationens hvad Ydre og indre mål: Y: udseende, forbrug, tøj, status, rejser, osv. I: bidrage til fællesskabet, blive dygtigere, være en god kammerat, gøre noget for andre osv. Frans Ørsted Andersen

33 Indre mål giver trivsel/læring! Blot det at formulere opgaver i hhv ydre og indre begreber har indflydelse på trivsel, læring og præstationer. Frans Ørsted Andersen

34 Et landsdækkende skoleprojekt Finansieret af Løkkefonden, Villumfonden og flere andre både private og offentlige midler

35 Baggrunden for Drengeakademiet Danmark har et drengeproblem Dobbelt så mange drenge som piger er uden funktionelle læsefærdigheder, drengene trives dårligere i folkeskolen, markant flere drenge end piger modtager specialundervisning, og drengene må også se sig overhalet af pigerne, når det kommer til at få en uddannelse efter folkeskolen. Drenge dropper mere ud af uddannelse, er mere kriminelle, lever mere usundt og dør meget tidligere end pigerne.

36 Drengeakademiet sommer 13 Drengeakademie samlede i sommerferien problematiske 8.kl. drenge fra hele landet i 3 uger. På disse tre uger lykkedes det at forbedre deres faglige kompetencer svarende til 2-3 års undervisning. Samtidig blev drengenes sociale og personlige kompetencer samt deres fysiske sundhed markant forbedret. Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

37 Drenge Akademiet 2013 Omkring 100 skoletrætte, socialt dårligt fungerende og fagligt svage drenge heraf en del med diagnoser eller diagnoselignende træk valgte på baggrund af hjemskolens indstilling frivilligt at bruge 21 dage af deres sommerferie på at gøre 3 ting: Forbedre sig fagligt, udvikle sig personligt og få nye hverdagsvaner. Det blev styret af en stab på 20 voksne, professionelle lærere, pædagoger og konsulenter, der var hyret til jobbet. Drenge akademiet er baseret på principper, der bl.a er inspireret af positiv psykologi, fx det tredje princip, der handler om karakterstyrketeorien af Seligman/Peterson

38 Samarbejde og fællesskab som bærende organisatorisk princip Individet Gruppen: 3-4 drenge Teamet: 8-10 drenge Holdet: ca. 20 drenge Akademiet: ca. 100 mand

39 Drengeakademiets principper 1 Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

40 Akademiets principper 2 Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

41 Diskuter Drengeakademiets principper. Synes I de er gangbare? Muligheder/ begrænsninger? Ny Nordisk Skole. Frans Ørsted Andersen. AU

42 Drengeakademiet udvikler især disse 7 karaktertræk Selvkontrol at have selvdisciplin og at kunne kontrollere egne følelser og reaktioner Engagement at deltage aktivt, tage initiativ og udvise energi. Vedholdenhed at blive ved, når noget er svært og at komme videre, når man sidder fast Social intelligens evnen til at aflæse og navigere i andre menneskers følelser og motiver Taknemmelighed evnen til at værdsætte oplevelser, erfaringer og andres handlinger Optimisme at forvente det bedste i enhver situation og arbejde inden for den forventning Nysgerrighed at være sulten efter at opleve og forstå stadig mere af verden

43 De 7 træk oversat til drengesprog Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed

44 Principper for det pædagogiske personale 1. Vær det: Vi er rollemodeller og viser drengene, at vi selv arbejder med de 7 karaktertræk 2. Se det: Læring skal være synlig og vi arbejder med at italesætte, visualisere og materialisere drengenes læring 3. Træn det: Vi lægger vægt på vigtigheden af at træne, når vi skal lære. Ydermere træner vi løbende drengene i at tænke over egen læring 4. Præciser det: Vi præciserer hele tiden hvad vi skal, og vi stiller høje forventninger til hinanden og til drengene. For drengene præciseres det hele tiden hvor de skal hen, hvor de er og hvad der er næste helt konkrete skridt 5. Anerkend det: Vi anvender aktivt en konstruktiv indstilling både hos elever og kollegaer. 6. Mål det: Vi evaluerer løbende drengenes udvikling: fagligt, personligt og socialt. Vi taler ofte med drengene om eventuelle vanskeligheder og om hvordan de kan løses.

45 Forskningsrammen Vores resultater og effekt evalueres af forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Evalueringen gennemføres som regulær forskning af Ph.D. og lektor Frans Ørsted Andersen og Fil. Dr. og lektor Poul Nissen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Derudover har vi tilknyttet professor i specialpædagogik, Niels Egelund som ekstern rådgiver. Undersøgelsesdesignet kombinerer kvantitative data (såvel faglige test som forskningsbaserede effektmålinger) med kvalitative fokusgruppeinterviews Frans Ørsted Andersen er Ph.D. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han er ekspert i læring, positiv psykologi og kreativitet inden for læring. Frans bidrager til sammentænkning af konceptet på tværs af faglig læring og udvikling af drengenes personlige karakter, ligesom han forestår evalueringen af resultaterne og effekterne med særlig fokus på de kvalitative data Poul Nissen er Fil. Dr. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Poul er ekspert i forskningsbaserede effektmålinger af pædagogiske interventioner og er ansvarlig for effektmålingen af Drenge Akademiet med særlig fokus på de kvantitative data. Niels Egelund er en af Danmarks førende eksperter i uddannelse og pædagogik, og er professor og centerdirektør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han fungerer som faglig rådgiver med ansvar for kvalitetssikring af koncept og metoder med særligt fokus på den faglige undervisning og læringsmål for dansk og matematik.