Computerspil rapport. Kommunikation og IT. HTX Roskilde klasse 1.4. Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC. Lærer - Karl Bjarnason

Transkript

1 Computerspil rapport Kommunikation og IT HTX Roskilde klasse 1.4 Casper, Mathias Nakayama, Anders, Lasse og Mads BC Lærer - Karl Bjarnason

2 Indledning Vi har lavet et computerspil i Python som er et quiz-spil som skal lære elever i gymnasiet om kemiske formler. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål en moderne retorik til planlægning af kommunikation, og har dermed valgt nogle specifikke spørgsmål, som vi svarer på. Produktet er lavet i Python og skal bare åbnes i standard IDLE en eller på anden vis. Ideer: Vi har valgt at lave et computerspil der skal hjælpe en med at huske på de kemiske formler for forskellige ioner. 1. Hvad er målgruppen? Vores målgruppe ligger mod den moderne og pragmatiske del af minervamodellen, da vi formoder at folk der kommer til at arbejde med kemiske formler er inde for den befolkningsgruppe. Vi regner med at spillet bliver benyttet af unge i slutningen af folkeskolen, unge der er i deres første år på en gymnasial uddannelse, da vi personligt selv føler at vi kan glemme de forskellige stoffers kemiske betegnelser. Men vi skal jo også tage hensyn til indvandrer, og folk der ikke er født i det danske sprog, så de kemiske formler skal også oversættes til engelsk, tyrkisk, arabisk og tjekkisk. 2. Hvad er budskabet? Budskabet er at skabe en grundforståelse af de simple kemiske betegnelser, da der bliver lagt meget vægt på hvilket udtryk man bruger og hvordan man opskriver de forskellige formler. 3. Hvad er mediet? Vi har valgt at lave vores spil i Python, da det er et af de bedste programmer til at programmere det spil vi har valgt at lave. Spillet er samtidig brugervenligt og nemt at bruge. Programmet passer og til vores målgruppe, da den ligger vægt på teknologi, resultat og individualitet. 4. Hvilken effekt skal produktet have hos målgruppen? Produktet skal give en større viden omkring de forskellige ioner, salte og hvordan de skal opskrives korrekt. 5. Er produktet lavet før?

3 Produktet er lavet før da vores produkt er blevet inspireret af et fysisk spil, som vi spillede i vores kemi-lektioner til at lære saltenes navne. Der er også mange læringsspil, men størstedelen er ikke på et så højt niveau som vores produkt. Krav Produktet vi fremstiller har vi sat en række krav til. Ud fra vores computerspil skal man kunne lære kemiformler og navnene på forskellige kemiske stoffer. Vi har i forlængelse af det første krav også adderet at vi selv skal kunne lære noget fra vores produkt, da vi faktisk har sat os selv som målgruppen på vores spil. Produktet skal være nemt og simpelt at styre rundt i. Man skal kunne spille en runde af spillet på under 1 minut. Spillet skal være forskelligt hver gang man spiller det. Baggrund om Python Historien bag Python Python blev lavet I 1991, det blev udviklet af Python Software Foundation, og blev designet af Guido van Rossum. Philosofien bag Python var at man skulle kunne kode som i C++ og Java, men bare må meget få linjer, hvilket vi også gjorde i vores projekt. I December 1989 begyndte Guido an Rossum, i hans juleferie at starte på at lave et program han havde tænkt på, han lavede scripter programmet på hans hjemme computer da hans arbejdsplads var lukket i ferien. Navnet kom fra Monty Python s Flying Circus, da han var en stor fan af tv serien. Brug af programmet Python har påvirket en række af programmer, så som Boo, Cobra, ECMAScript, Go, Groovy, Ocaml, Ruby, CoffeeScript og Swift. Programmet har udviklet sig meget gennem årene og er blevet et meget populært scripter program, vi lærer f.eks at bruge det her på HTX og det er blevet brugt til at konstruere mange brugbare programmer så som Stay Alive Game, Game of Life, Crafting Challenge Game, Animated Banner Program osv. Det er det tredje mest brugte programmeringsprogram. Google, Yahoo! og NASA er de største firmaer der gør brug af programmet. Guido Van Rossum Biografi Guido van Rossum er født i Haarlem Holland, d. 31 Januar Han er en hollandsk computer programmør som er mest kendt som ejeren af Python progammør sproget. Han voksede op i Holland hvor han fik en kandidatgrad i matematik og computer videnskab på Universitetet af Amsterdam i Senere arbejdede han i forskellige forskning institutter. Personligt liv

4 Gudio van Rossum har en bror ved navn Just van Rossum, en skrive designer og programmør. Just van Rossum designede det typeface der blev brugt til Python Powered logo. Guido bor i Belmont, Californien med hans kone, Kim Knapp, og deres søn Orlijn. Proces Vi er 6 i alt i gruppen, og vi har valgt at dele os i 2 dele af 3 personer i hver, hvor vi arbejder med hver vores opgave. I den sidste uge har vi tænkt os, at forklare hvad vi har lavet for den anden gruppe, så alle har indsigt i hvad der er blevet lavet. Vi ville gerne skrive et spil som forbrugeren ville kunne lære noget af når de spillede det igennem. Da vi lige havde haft om emnet navngiv salte i kemi-undervisningen syntes vi at det ville være passende at skrive et spil til at hjælpe folk til at lære saltes navne. Vi havde flere idéer om hvordan vores program skulle laves, først havde vi tænkt at vi ville lave det i stil med et puslespil hvor vi kunne lave en drag-and-drop og visualisere det helt, men det blev for avanceret til at vi gøre det. Til slut skrev vi programmet i Python da vi havde haft undervisning i hvordan vi kunne programmere i det. Kravspecifikationer Indtil videre er vores spil bare en simpel Python fil (.py.) Hvilket er den filtype Python sproget bruger som standard. Man har brug for at have en nyere version af Python (V eller senere.) Design Vi havde valgt at bruge den standard IDLE (Interactive DeveLopment Enviroment) i Python, fordi vi ikke mente der var behov for en mere kompliceret platform til at lave spillet på. Vi kodede funktionen som gjorde at computeren valgte et tilfældigt stof med det som hedder arrays hvilket er en måde at lave en liste hvor man kan styre den data man har lagret i listen. På denne måde kunne vi styre at man ikke skulle kunne få opgivet det samme kemiske stof to gange i træk. Ellers er der ikke mange design-valg som vi skulle tage da vi skrev programmet i en meget simpel platform. Implementering I første udkast af vores program havde vi det problem hvor der var chance for at de samme navne blev vist flere gange i træk, hvilket var en uønsket funktion. Dette problem blev fikset da vi skiftede vores kode fra at bruge rigtig mange IF THEN sætninger og skiftede dem til en mere komprimeret array. Vi adderede også en funktion hvori svaret på spørgsmålet blev printet hvis man svarede forkert på spørgsmålet for at få bedre brugervenlighed.

5 Brugervenlighed Da vi havde lavet skelletet af programmet (alle funktionerne virkede) begyndte vi at forbedre interaktionen mellem menneske og computer på den måde at vi viste hvor mange point man fik, om man svarede rigtigt eller forkert og hvad det rigtige svar havde været hvis man svarede forkert. Vi lavede også en funktion som, efter runden havde sluttet, spurgte om man ville prøve igen eller ej. Afprøvning Vores krav er blevet delvist opfyldt, vores produkt kan lære brugerne kemiformler ved hjælp af en question and answer form for quiz-spil. Vi har selv lavet nogle test afspilninger af spillet og har oplevet forbedring i hvor mange spørgsmål vi svarer rigtigt. Vores spil kan spilles på under 1 minut. Spillet har en meget lille chance for at blive det præcist samme som forrige runde, men muligheden for at det sker, er næsten ikkeeksisterende. Konklusion Vi har lavet produktet i Python hvor vi bare har lavet et tekstbaseret quiz-spil som handler om at nævne navnene på kemiske formler som hjælp til kemi i gymnasiet. Vores produkt sluttede med at blive ret succesfuldt også selvom det var meget simpelt. Vi kunne godt have gjort interfacet bedre hvis vi havde brugt et andet værktøj til at lave spillet i. Vi har lært mere om hvordan vi kan bruge Python og hvordan vi kan kommunikere bedre med brugere.

6 Bilag Kode til spillet