GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

Transkript

1 i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer med at styrke den musiske dimension i undervisningen. Skolerne ser de musiske aktiviteter som en mulighed for at lære eleverne at spille på et instrument, men også som en mulighed for at tilbyde eleverne et andet læringsmiljø med nogle andre samarbejdsmuligheder. Med reformen er der lagt op til, at de praktisk-musiske fag skal spille en anden rolle end hidtil. Håndarbejde og sløjd erstattes af et nyt fag, designteknologi. Hjemkundskab bliver til madkundskab, og eleverne får mere musik i 1. og 5. klasse. Med ideen om den åbne skole og den understøttende undervisning er der lagt op til, at netop den praktisk-musiske dimension kan styrkes i samspillet med det omgivende samfund, og et samarbejde med den kommunale musikskole er obligatorisk. Dette kapitel stiller skarpt på de projekter, der har styrket den musiske dimension i skolen og i undervisningen. I alt har 17 skoler gjort erfaringer med at inddrage musik i skoledagen. Fælles for de 17 skoler er, at de har arbejdet ud fra en antagelse om, at den musiske dimension styrker alle elevers læring og trivsel. Musik kan indgå i skoledagen på forskellige måder Musik kan integreres i skoledagen på mange forskellige måder. Nogle skoler har valgt at arbejde med musikaktiviteter i afgrænsede, selvstændige forløb, hvor målet bl.a. var styrkede musikalske færdigheder. Andre skoler har valgt at integrere musik i den øvrige undervisning. Her er målet ikke i sig selv, at eleverne styrker deres musikfaglighed, men snarere at musikken bidrager til at støtte elevernes læreprocesser i andre fag. GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN Det kan være en styrke at samarbejde med fagprofessionelle, fx musikskoler. De har en faglighed, som virker motiverende og inspirerende for eleverne. Når der samarbejdes med eksterne parter, er det vigtigt at skabe en tydelig rollefordeling og - afklaring. Yderligere er det vigtigt at have en fælles drøftelse om de læringsmål der skal være for undervisningsforløbet. For nogle elever kan det være vanskeligt at se, at musikaktiviteterne fører øget læring med sig. Det kan derfor være vigtigt at skabe mulighed for, at eleverne løbende reflekterer over egen læring. Fx gennem logbøger Musik som selvstændige, afgrænsede aktiviteter De skoler, der har arbejdet med musik som selvstændige aktiviteter i en afgrænset projektperiode, har i flere tilfælde valgt at indgå i et tæt samarbejde med eksterne aktører. De typiske samarbejdspartnere er musikskoler og kulturskoler, og ved at samarbejde med disse har man kunnet trække på kompetencer, som skolerne ikke nødvendigvis selv råder over. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 41

2 Skolerne har gennemført mange forskellige typer af forløb og aktiviteter med musikken i centrum. På nogle skoler har eleverne lært at samle og passe en saxofon, på andre skoler har eleverne arbejdet med rytmer og tonearter, og på atter andre skoler har man haft fokus på sangstemmer. Som et eksempel på én af de indsatser, der har været gennemført inden for det musiske, kan nævnes Maribo Skole i Lolland Kommune. Her har skolens musiklærere i samarbejde med lærere fra musikskolen undervist elever fra 2. til 6. klasse i musikalsk komposition på ipads. Et andet eksempel på, hvordan man kan få mere musik i skoledagen, ses på Overlade Skole i Vesthimmerlands Kommune. Her har en specialklasse med AKT-elever haft to ugentlige undervisningstimer i et instrument og/eller sang. Undervisningen foregik som en kombination af eneundervisning og sammenspil og blev varetaget af en kendt voksen og af lærere fra Vesthimmerlands Kulturskole. Endelig kan nævnes Tingstrup Skole i Thisted Kommune, hvor eleverne i børnehaveklassen har modtaget en halv times motorisk træning og en halv times musikundervisning dagligt. Målet var at støtte elevernes læreprocesser ved at skabe variation i deres skoledag samt at styrke deres grundmotorik og give dem energi og overskud til læring. På tværs af de skoler, der har gennemført afgrænsede forløb med fokus på musikken, kan man se en antagelse om, at den musikalske udfoldelse har en positiv betydning for elevernes fordybelse, læring og trivsel. Det er en væsentlig årsag til, at skolerne har valgt afprøve afgrænsede forløb med musikken i centrum. De kompetencer, som eleverne opnår i de fokuserede musikforløb, vurderer skolerne vil have en positivt afsmittende effekt på elevernes generelle skolegang og læringsforudsætninger. Det er en udbredt oplevelse, at kun bestemte elevgrupper ellers får mulighed for at lære at spille instrumenter. Ved at give eleverne mulighed for at lære at spille instrumenter eller synge korsang i skolen vurderer skolerne, at de bidrager til at støtte alle elever i at blive så dygtige, som de kan. På nogle ses de selvstændige musikaktiviteter også ses som en del af et dannelsesprojekt. Musikken giver ikke kun mulighed for at tilegne sig konkrete musikfaglige færdigheder og styrker ikke blot elevernes læringsforudsætninger, men er også med til at udvikle eleverne som hele mennesker. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 42

3 På skolerne opleves det således som meget meningsfuldt at bruge folkeskolereformen som en anledning til at tilbyde eleverne flere musikalske aktiviteter og oplevelser. Musik som en dimension i fagene I modsætning til ovennævnte skoler, der har gennemført selvstændige indsatser, hvor musikken var i centrum, har en række andre skoler bestræbt sig på at integrere musikundervisningen i de øvrige fag. På disse skoler taler man om, at den musiske dimension kan ses som en støtte i forbindelse med elevernes læreprocesser. Derudover kan musik i samspil med bevægelse ifølge skolerne være et element i det generelle arbejde med at variere undervisningsformerne og gennemføre understøttende undervisning. I forlængelse heraf er der flere skoler, der har arbejdet ud fra en antagelse om, at musik som del af fagenes didaktik vil kunne medføre et løft af de elever, der er udfordret af mere traditionel boglig læring. Helt konkret beskrives en antagelse om, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sprogtilegnelse og give eleverne alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Et eksempel på musik i samspil med bevægelse ses på Løgstør Skole i Vesthimmerlands Kommune, hvor man har brugt musik i engelskundervisningen i 1. klasse. I samarbejde mellem en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole har lærerne inddraget engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege. Et andet eksempel ses på Vestre Skole i Odense Kommune, hvor musikundervisningen er blevet koblet til danskundervisningen. Her har man gennemført et forløb om folkemusik, hvor man i musiktimerne har haft fokus på folkemusikkens særtræk, mens man i danskundervisningen har analyseret tekster, diskuteret folkeviser og sat teksten og genren ind i en historisk kontekst. Skolerne begrunder dette tværfaglige samarbejde med, at musikken giver en anden oplevelse af tekstens indhold. Musikken kan åbne tekster på nye måder og understøtte, at eleverne lærer på forskellige måder. Skolernes erfaringer med at inddrage musik i skoledagen Skolerne rapporterer gennemgående om nogle vellykkede projekter med musik som omdrejningspunkt. På tværs af evalueringsrapporterne kan man læse om begejstrede elever, der har brugt frikvartererne på at forberede sig på musikaktiviteterne, og om elever, der ifølge lærerne har opført sig eksemplarisk i undervisningen. Skolerne fremhæver især to resultater som følge af de MARIBO SKOLE (BLÆSENBORGAFDELINGEN) I LOLLAND KOMMUNE Musikalske kompositioner på ipads Musikskolelærere, folkeskolens musiklærere samt eksterne konsulenter har i projektperioden undervist alle Maribo Skole Blæsenborgafdelingens elever fra klasse i musikalsk komposition på ipads. Inden undervisningsperioden deltog alle implicerede parter i et dagskursus, hvor de blev introduceret til digitale undervisningsmaterialer og undervisningsværktøjer. Eleverne er gennem forskellige pædagogiske undervisningsmetodikker blevet introduceret til fire forskellige kompositions- og arrangements-apps, som de har arbejdet med i projektet. Herudover har eleverne bl.a. også arbejdet med digitale undervisningsvideoer. Ifølge skolen giver ipad en som undervisningsværktøj nogle unikke pædagogiske muligheder. Eleverne kan pr. intuition og derved meget hurtigt komme i gang med at komponere (de skal ikke først lære at spille et instrument). Mange elever kan være i gang på samme tid med hver deres komposition. Skolen oplever, at eleverne havde faglige og trivselsmæssige fordele af projektet. De blev inspireret til at se musik gennem nye briller, og de kreative elever fik en arena, hvor deres kompetencer var i centrum. Også lærerne oplever, at projektet har været succesfuldt. De har bl.a. set nye muligheder i samarbejdet med musikskolen og oplever det som positivt at blive udfordret på de daglige rutiner og den vanlige undervisningstilrettelæggelse. INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 43

4 LØGSTØR SKOLE I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Musik som metode til læring af første fremmedsprog for 1. klassetrin På Løgstør Skole har en 1.-klasse modtaget undervisning i engelsk, hvor musik og bevægelse har været en integreret del af undervisningen. Eleverne er blevet undervist i 90- minutters lektioner én gang om ugen i ni uger. samt en støttende pædagog. Sanglæreren har været den primære planlægger af forløbet. 0.-klasselæreren og pædagogen har støttet op omkring den pædagogiske del af undervisningen og deltaget aktivt i timerne. Formålet var at inddrage musik som en del af en pædagogisk metode til tilegnelse af engelsk udtale og understøtte elevernes læring af elementære engelske ord og sætninger. Antagelsen bag indsatsen var, at det at synge sproget ind vil styrke elevernes sproglige læring og derved præsentere eleverne for alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog. Undervisningen blev gennemført af en sanglærer fra Vesthimmerlands Kulturskole, elevernes tidligere 0.-klasselærer Gennem engelske remser, rytmer, sange og bevægelseslege har skolen ønsket at styrke udtale af engelske ord. Erfaringerne fra projektet er gennemgående positive. Lærerne oplever, at eleverne har været aktive i timerne især vurderer de, at elever, der ikke er så bogligt stærke, kan drage fordel af at lære sproget gennem musikken. I evalueringsrapporten peger de især på musikkens grundprincipper: Gentagelse af melodier og rytmer samt det at bruge krop og bevægelse har dannet grobund for øget læring. indsatser og aktiviteter, de har sat i gang, nemlig: styrkede musikfaglige kompetencer og bedre muligheder for at deltage i undervisningen samt for at lære. Der er således en fin sammenhæng mellem de antagelser, skolerne havde om, hvordan aktiviteterne ville virke, og de reelle resultater, som de har opnået. Styrkede musikfaglige kompetencer Det er en gennemgående vurdering, at eleverne har fået et betydeligt musikfagligt udbytte af de intensive forløb, som skolerne har gennemført. Skolerne beretter om elever, der har lært at spille på instrumenter, som har lært noderne og akkorderne at kende, som kan tælle takter, og som kan synge flerstemmigt i kor. Den Jyske Sangskole har gennemført en række forskellige musikforløb i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing- Skjern Kommuner. Én af de skoler, de har samarbejdet med, er Vorgod-Barde Skole. Her har de gennemført et dagligt sang- og bevægelsesbånd for eleverne i 1. og 2. klasse. Forløbet har varet otte uger, og den tilknyttede musiklærer vurderer, at eleverne efter dette forløb har en større musikfaglig viden end eleverne i 3. klasse. I interviews med eleverne kan man læse om 2.-klasseselever, der udtaler jeg har lært mezzoforte, piano, forte, legato, staccato, puls og rytme. Den Jyske Sangskole vurderer, at den daglige musiktid har været en væsentlig årsag til den meget tydelige musikfaglige progression hos eleverne. Et sang- og bevægelsesbånd med 20 minutters daglig musikaktivitet har ifølge evalueringsrapporten været med til at skabe en vigtig kontinuitet i elevernes læreproces. På Vorrevangskolen i Aarhus Kommune har elever i 2. klasse på relativt kort tid lært at spille på nye instrumenter. Her har man i musiktimerne arbejdet specifikt med træ- og blæseinstrumenter. Undervisningen har været varetaget af skolens musiklærer i samarbejde med musiklærere fra Aarhus Kommunale Musikskole, og efter syv uger har eleverne opnået grundlæggende færdigheder i at spille et instrument, de kan spille med på en melodi, og de har lært at spille sammen. I forlængelse af dette har halvdelen af de elever, der har modtaget undervisning i træ- og blæseinstrumenter, udtrykt interesse for at ville fortsætte med instrumentundervisningen. Musikaktiviteterne har således ikke kun bidraget til at give eleverne nogle musikfaglige kompetencer, men har også øget deres generelle motivation for at lære at spille på et instrument. Bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen På skolerne havde man en antagelse om, at de musikfaglige aktiviteter ville have positiv indvirkning på elevernes faglige udbytte i andre fag. Skolerne vurderer, at det er for tidligt at kunne sige noget om dette. Ikke desto INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 44

5 mindre noterer de, at de kan spore en tydelig progression og udvikling i elevernes evner til at modtage undervisning. Nogle skoler har oplevet, at musikaktiviteterne bidrager til en større forståelse eleverne imellem. Musikaktiviteterne har for mange elever været mødet med en anden type læringsmiljø end det, de traditionelt kender, og nogle andre spilleregler har været herskende. Skolerne beskriver, at samarbejdet mellem eleverne er meget vigtigt i musikaktiviteterne. Det bliver tydeligt for eleverne, at de er afhængige af hinanden for at kunne levere et samlet godt resultat. Og det er en vigtig læring, som skolerne mener, at eleverne kan overføre til den øvrige undervisning, og som dermed generelt bidrager til at skabe nogle gode og rummelige læringsmiljøer, hvor eleverne udviser forståelse for hinanden. Yderligere bemærker skolerne, at de musiske aktiviteter giver eleverne en meget tydelig oplevelse af progression, og at eleverne herigennem bliver bevidste om, at man lærer ved at øve sig. Et andet udbytte, som nogle skoler fremhæver, er de positive oplevelser, mange elever får ved at deltage i musikaktiviteterne. Nogle skoler hæfter sig ved, at musikaktiviteterne ser ud til især at være gavnlige for de elever, som er fagligt udfordret, eller som ikke trives i den mere traditionelle klasseundervisning. I musikaktiviteterne vil eleverne ofte have de samme forudsætninger for at deltage. Dette skaber mulighed for nye dynamikker og positioner i klassen. Og de succesoplevelser, eleverne får, fx ved at lære at spille på et instrument, kan de ifølge skolerne forhåbentlig tage med sig i andre fag. De gode oplevelser, eleverne får gennem musikaktiviteterne, håber skolerne således på kan bidrage til at øge deres generelle motivation for at gå i skole. Hvad har skolerne lært? På tværs af de forskellige indsatser med musiske aktiviteter har man gjort en række relevante erfaringer med, hvordan man fremover kan tilrettelægge aktiviteter, der har den ønskede betydning. De fleste af disse erfaringer bygger på, at der i indsatserne er blevet inddraget eksterne ressourcepersoner og undervisere fra musikskoler eller andre organisationer. Skab klare rammer for samarbejdet mellem lærere og samarbejdspartnere Samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs af skoler eller institutioner stiller store krav til rammerne for samarbejdet. Skolerne hæfter sig ved, at det er vigtigt at skabe ejerskab hos alle involverede og at forvent- INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 45

6 ningsafstemme. I forlængelse af det anbefaler flere skoler, at man etablerer faste rammer for samarbejdet. Fælles sparring er vigtigt Udvikling af didaktik i samspil mellem forskellige fagligheder stiller krav til løbende tilpasning og sparring. Flere af de beskrevne indsatser har ladet både skole- og musikskolelærere betræde ny grund. Det har givet en masse gode erfaringer og skabt begejstring for indsatserne, at de involverede fagpersoner får lov til at lære af hinanden og lære sammen, men det betyder også, at fagpersonerne får øget indsigt i indsatsen undervejs. Flere skoler har gode erfaringer med, at fagpersonerne sparrer, lige efter at de har gennemført undervisningsaktiviteterne. Så er fagpersonernes erfaringer helt aktuelle, og det sikrer kontinuitet og styrker den løbende tilpasning af aktiviteterne. Eleverne skal reflektere over egen læring Flere af de skoler, der har arbejdet med musik som selvstændig aktivitet, begrunder deres indsats med, at musik kan hjælpe elever med at blive motiverede og læringsparate. Det er dog ikke altid tydeligt for eleverne, at de musiske aktiviteter fører egen læring med sig. Skolerne bemærker derfor, at det er relevant at skabe mulighed for at eleverne reflektere over egen læring, og løbende evaluerer deres egen indsats. Her kan fx logbøger være et relevant redskab. SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINFGER MED MUSIK I SKOLEDAGEN Brønderslev Kommune, Dronninglund Skole har ladet 2. klassetrin øve og opføre en musical i et tougers forløb. Vesthimmerlands Kommune, Blære Skole har ladet eleverne modtage undervisning i stomp og dans. Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner, Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast Vestre Skole og Isenvad Skole har ladet Den Jyske Sangskole undervise eleverne i sang. Undervisningens tilrettelæggelse har varieret fra skole til skole. Lolland Kommune, Maribo Skole afd. Blæsenborg har givet eleverne undervisning i at komponere musik på ipads. Odense Kommune, Vestre Skole har ladet lærere tilrettelægge undervisningsforløb i musik for 5. klassetrin i samarbejde med Odense Musikskole. Slagelse Kommune, Vemmelev Skole, Tårnborg Skole og Skælskør Skole har ladet lærere i indskolingen samarbejde med Slagelse Musikskole om at bruge musiske aktiviteter til at understøtte 0. og 1. klasses danskundervisning. Vesthimmerlands Kommune, Gedsted Skole har givet 2. klassetrin undervisning i at spille klaver, blokfløjte og violin. Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Skole har givet eleverne undervisning i musik som forberedelse til engelskundervisning. De har især øvet udtale og sprogmelodi. Vesthimmerlands Kommune, Overlade Skole har givet AKT-elever undervisning i at spille på instrumenter og i at spille sammen på tværs af 4. og 5. klasse. Vesthimmerlands Kommune, Toppedalskolen har givet eleverne sammenspilsundervisning og undervisning i takter og akkorder. Aarhus Kommune, Vorrevangskolen har givet eleverne fra 2. klasse undervisning i at spille på blæserinstrumenter og i et bigband. Thisted Kommune, Tingstrup Skole har givet eleverne i 0. klasse mulighed for at øve deres motorik gennem musik og bevægelse, såsom sanglege INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 46