Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS. Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever"

Transkript

1 Musik- & Kulturskolerne præsenterer SINUS Et digitalt læringsunivers SINUS er et nyt praktisk onlineværktøj til musikskolelærere og elever Et socialt og kreativt fællesskab Et digitalt værktøj til musikundervisningen Et mødested for alle musikskolerne

2 Med SINUS er der langt om længe et undervisningsredskab, som møder og udnytter de muligheder, der findes i dag. Det er en helt naturlig videreudvikling for en moderne musikskole. Børge Lunde-Christensen, Baslærer 42 år, Viborg Musikskole og Rebild Kulturskole Sinus gør musiklivet frisk og nyt, i og med man både kan få nye venskaber med folk som deler samme passion for musikken, og man hurtigt kan finde noget godt musik. Sinus gør hverdagen nemmere, fordi man har en online mappe med de sange man arbejder med, og af den grund har man altid mulighed for at finde en sang - både sine egne og andre elevers. Og på samme tid gør man også noget godt for miljøet. Mie Astrup Jensen, guitarelev, 17 år, Viborg Musikskole

3 Undervisningen får helt nye muligheder på SINUS På SINUS spiller det sociale og faglige tæt sammen. Kombinationen hjælper med til, at du kan få nye musikalske venskaber og finde nye måder at lære på både som lærer og elev. Her i folderen kan du læse om, hvad SINUS er og kan gøre for dig. Se mere på Et nyt mødested og et fagligt fællesskab Når du er en del af et online musikfællesskab som SINUS, bliver det at lære og øve sig noget, man er sammen om fordi alle snakker det samme sprog, og alle har lyst til at fordybe sig i musikken. Det er også bare sjovere at mødes om musikken i den fysiske verden, når man har et godt fælles online mødested. SINUS er et socialt netværk, et digitalt mødested, hvor du har en profil, en oversigtsvæg, og hvor elever og lærere har mulighed for at indgå i onlinevenskaber med andre på tværs af musikskoler, samt lave grupper om de interesser, der optager dem mest alt lige fra en yndlingskunstner til en særlig spilleteknik.

4 Nye kommunikationsredskaber mellem lærer og elev På SINUS har hver elev sin egen digitale øvemappe, som læreren kan sende værker direkte til. Let og enkelt. Øvemappen bliver derfor en overskuelig oversigt over, hvad eleven øver på for øjeblikket, og undervisningsmaterialet bliver aldrig væk. Øvemappen er et lukket forum mellem lærer og elev. Her kan der ligge flere forskellige værker med undervisningsmateriale og løbende kommunikation om fremskridt, udfordringer og løsninger til de enkelte numre. På den måde rummer øvemappen også information og kommunikation, du som elev eller lærer altid kan vende tilbage og kigge på. Digitalt undervisningsmateriale For første gang har lærerne en platform til organisering og lovlig deling af materialer, der går på tværs af musikskolerne. I fællesskab med andre lærere har du en unik mulighed for at stable et digitalt, søgbart bibliotek af kvalitetssikret undervisningsmateriale på benene. Det kan betyde en mere smidig forberedelse, en styrket undervisning og nye former for samarbejde, hvor du bl.a. kan søge i andres materiale, og evt. tilføje mere materiale, inden du giver det videre til din elev. Et værk er en overskuelig samling af digitalt undervisningsmateriale: Noder, video og lydfiler omkring en sang eller et nummer, som du kan give til din elev direkte på SINUS. Kun som lærer kan du oprette værker, og du vælger selv om værket skal være privat og holdes ind til kroppen eller offentligt, således at andre lærere kan få gavn af det og bruge det i deres undervisning.

5 Du er hovedpersonen i MAGASINUS MagaSINUS er en vigtig del af at skabe en fællesskabsfølelse og motivation omkring det at være på SINUS og det at være musikskoleelev. MagaSINUS er musikskolernes onlinemagasin og fortæller små historier fra musik- og kulturskolerne, som kommer helt tæt på den enkelte elev, lærer og deres musikskole. Eleverne og lærerne er både hovedpersoner i og målgruppe for historierne, der indbyder til både læring, underholdning og debat via artikler, guides, tips, underholdning samt udpluk fra interessante aktiviteter og grupper på SINUS. Del din succes med andre Logbogen giver den enkelte elev mulighed for at dele repertoire, succeser og erfaringer omkring et værk med andre. Det er med til at gøre øvesituationen mere social og får eleven til at forholde sig til læring på nye måder. Logbogen er en slags online portfolio eller scrapbog for eleven. Når eleven er færdig med at lære et værk, kan eleven bede læreren om at få det flyttet hen i logbogen. Nu kan andre på SINUS se elevens fremskridt, indgå i en dialog, lade sig inspirere og lære af elevens erfaringer. Hvor øvemappen fungerer som et privat øvelokale, kan logbogen ses som et udstillingsvindue. De digitale og ikke mindst sociale funktioner på SINUS giver nye muligheder for at vise, hvad eleverne har lært, og hvilke fremskridt, de gør i undervisningen.

6 8 hurtige facts om SINUS Et nyt digitalt læringsunivers for musik- og kulturskolerne Et fagligt fællesskab, der indbyder til fordybelse Alt dit undervisningsmateriale er let tilgængeligt online Find musikalsk inspiration og modspil Et socialt musiknetværk online og offline Nye digitale muligheder i musikundervisningen Artikler og indhold fra musikskoleverdenen Her finder du kollegerne online og nye musikalske venskaber Hvad så med ophavsretten? SINUS gør det muligt og ikke mindst lovligt at uploade og dele alt fra noder, videoklip og lydfiler på tværs af musikskoler. SINUS har nemlig lavet enestående aftaler, der sikrer, at du på SINUS kan overholde de ophavsretlige regler uden at gå på kompromis med den daglige kreative praksis. Det giver musiklæreren de optimale forudsætninger for at drage fordel af de mange muligheder, der byder sig i SINUS digitale miljø. Hvordan kommer du med på SINUS? SINUS er et online læringsunivers skabt til dig som lærer eller elev på landets musik- & kulturskoler. Derfor skal din skole melde sig til SINUS, før du kan være med. Kontakt Du er altid meget velkommen til at kontakte SINUS: Mail: info@sinusnetwork.dk Web: sinus.dk