Projektopgaven 9. klasse

Transkript

1 Projektopgaven 9. klasse Projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal bruge dem, hvor de kan være med til at gøre projektet bedre. Det gælder også fag, som ikke er normale prøvefag. Du kan inddrage praktiske og musiske fag, hvis det passer ind i projektet. På den måde kan du også vise, hvad du ved, og hvad du kan inden for fag, som ikke findes på dit daglige skema. Fag er ikke isolerede fra hinanden, og ved at bruge metoder fra forskellige fag sammen, kan du opnå større viden og et bedre resultat. For projektopgaven stilles der krav om: Et overordnet emne, som er fælles for hele klassen eller klassetrinnet At delemnet findes i et samarbejde mellem eleven og lærerne Hvert delemne er baseret på en problemstilling En problemstilling er i denne sammenhæng et sæt af spørgsmål Eleverne arbejder med delemnet enkeltvis eller gruppevis Lærerne vejleder eleverne gennem hele undervisningsforløbet Resultatet præsenteres ved en fremlæggelse Eleverne vælger udtryksform Skolen skal give både en skriftlig vurdering og en karakter. Projektopgaven er mere end et emnearbejde Projektopgaven er ikke et emnearbejde, som er meget beskrivende. F.eks. kan man i emnearbejdet beskrive et land, en historisk periode eller et begreb som sport, uden at finde forklaringer eller grunde til, at det er, som man beskriver det. I emnearbejdet tager man ikke selv stilling, tænker ikke selv videre, som man gør det i en projektopgave. Projektopgaven er undervisning Projektopgaven er ikke en prøve, og du skal ikke arbejde under prøvelignende forhold. Det betyder, at du gerne må snakke med og få hjælp af andre voksne end dine lærere i projektforløbet. 1

2 Hvad er projektarbejde? Du skal undersøge - og blive klogere! Projektarbejde er en særlig arbejdsform - en form for undersøgelse. Du skal arbejde med et problem, der optager dig. Projektarbejde er mere end et emnearbejde. Du skal ikke bare omarbejde stof, du kender! Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal undersøge forhold i din omverden - samfundet eller din hverdag tænke over sammenhænge finde forklaringer eller (nye) løsninger og samle det, så andre kan forstå dine tanker. Kort sagt: Du skal opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip! Brug flere fag Dit projektarbejde bliver bedre, hvis du bruger din viden fra flere forskellige fag. Du skal bruge den, hvor den kan være med til at gøre projektet bedre. Du kan inddrage praktiske og musiske fag, hvis det passer ind i projektet. På den måde kan du vise, hvad du ved eller har lært, og hvad du kan inden for fag, som måske ikke længere er på dit daglige skema. Fag er ikke isolerede fra hinanden, og ved at bruge metoder fra forskellige fag sammen, kan du opnå større viden og et bedre resultat. Historie Samfundsfag Matematik Musik fysik/kemi Biologi Engelsk Geografi Hjemkundskab Sløjd 2

3 Problemstilling En problemstilling er et sæt af åbne spørgsmål. Problemstillingen er din røde tråd gennem hele arbejdet med opgaven. Den skal lette planlægningen af projektarbejdet let, styre arbejdet - og det er den, du i sidste ende skal konkludere på. Problemstillingen Problemstillingen består af ét hovedspørgsmål, eventuelt suppleret med et eller flere spørgsmål. Det kan fx være: Noget, man undrer sig over En konflikt mellem standpunkter eller handlinger En regel eller fordom, man synes burde ændres Noget man kunne tænke sig at blive klogere på. Sådan skriver du en problemstilling Formuler nogle sætninger med spørgsmål (5-20 stk.). Du kan med fordel bruge HV-ord (Hvad er årsagen til? Hvornår gør? Hvorfor er? osv.) Slet de sætninger der: - kan besvares med ja, nej eller et enkelt ord. - ikke giver mulighed for holdninger - for og imod. - ikke interesserer dig. Orienter dig i emnet Brug opslagsbøger (leksikon og lign.) Kig i bøger og gå på nettet efter tekster der kan understøtte dine spørgsmål. Vær opmærksom på at du skal lave en grundigere informationssøgning, når du har din problemformulering klar, og du skal begynde på opgaven Du skal have 2-5 vigtige sætninger tilbage. Skriv nu en kort problemstilling på højst 10 linjer ud fra disse sætninger. Du kan indkredse din problemstilling med disse spørgsmål 1. Jeg har observeret, at: 2. Det undrer mig, fordi 3. Det vil jeg undersøge for at: - forklare - fortolke - argumentere for - vurdere 4. Det vil jeg gøre med denne fremgangsmåde 3

4 Sådan bruger du problemformuleringen Teksten i din opgave skal hele tiden passe med din problemformulering Dine kilder skal forholde sig til din problemformulering I konklusionen besvarer du spørgsmålene fra din problemformulering Eksempler på problemformuleringer: Eks. 1 (vold) Man kan dagligt læse i dagpressen og medierne i almindelighed, at volden er stigende blandt unge mennesker i dagens Danmark. Vores formål med denne opgave er at undersøge om dette virkelig kan være rigtigt. Hovedspørgsmålet er således: Er det rigtigt, at volden blandt unge danskere er stigende? Vi vil desuden i vores opgave undersøge hvorfor vold opstår, og hvad der kan gøres for at stoppe den. Vi vil også komme ind på andre menneskers holdninger til vold og give udtryk for vores egne. Til slut vil vi tage stilling til staf og virkningen heraf samt give vores bud på vold og straf i fremtiden. Eks. 2 (økologi) I de sidste 30 år er der kommet flere og flere økologiske varer på markedet. Men statistikker viser, at folk ikke køber ret mange øko-varer. Det undrer os, når vi ved, at traditionelle madvarer kan være sygdomsfremkaldende. Hensigten med dette projekt er at undersøge danskernes grundlæggende forhold til økologi og hvordan man for folkesundhedens skyld kan ændre folks holdning til øko-varer?«eks. 3 (narkomani) Narkomani er desværre stadigvæk meget udbredt i Danmark i dag. Til trods for mange Oplysnings-kampagner gennem de sidste mange år er der stadigvæk mennesker som bliver narkomaner. Jeg vil i min opgave undersøge og komme ind på følgende 3 hovedproblematikker: Hvad gør narkotika ved mennesker? Hvordan kan man hjælpe en narkoman til at blive stoffri? Hvordan er en narkomans livskvalitet set ud fra samfundsmæssig synsvinkel? Til brug for min undersøgelse, vil jeg bl.a. interviewe en tidligere narkoman. Eks. 4 (doping) I medierne kan man næsten dagligt læse om kendte sportsfolk, der er blevet taget i at benytte doping, men hvad er doping egentlig, hvorfor tager man det, hvordan virker doping og kunne vi ikke lige så godt gøre det lovligt, når det er så svært at spore. Disse spørgsmål er nogen af de ting, som vi i vores projekt vil undersøge og besvare. Eks. 5 (energiforbrug) Samfundet har gennem de sidste 100 år ændret sig på utroligt mange måder. Hvordan afspejler dette sig i energiforbruget? Vi har valgt at fokusere på energien i husholdningen. Vi ønsker at lave et energiregnskab for en nutidig familie og sammenholde dette med energiregnskaber for en familie fra vores forældres og bedsteforældres barndom. 4

5 Hvordan afspejles udviklingen i samfundet herunder udviklingen i familiernes levevilkår i disse energiregnskaber? Eks. 6 (kroppen) Medierne er i dag meget omfattende og udbygges stadig konstant med nye mode- og nyhedsblade. Samtidig ændrer mennesket livsstil, og vi oplever at vi i højere grad bliver påvirket. Vi bliver inspireret af boligblade, hvor kendte mennesker viser deres dyre bolig og ejendele frem og gennem reklamer fremstår tynde supermodeller som det perfekte menneske. Bemærkelsesværdigt er hvorfor vi lader os påvirke af medierne og hvilken effekt har det på vores tilværelse? Hvor stammer usikkerheden om vores identitet fra, og søger vi trøst i at have noget at stræbe efter, eller er virkeligheden således at der ligger et pres som gør kroppen til et statussymbol og en genvej til opmærksomhed og personlig succes? Eks. 7 (Solsystemet) Da solsystemet er et meget stort emne har vi valgt at interessere os for nogle af de ting som vi synes er fascinerende. Fx hvordan opstod solsystemet? hvornår og hvordan? I sammenhæng med disse spørgsmål er det også relevant at vide, hvad solsystemet består af. Mange vigtige store faktorer spiller ind i det vi kalder vores solsystem. Den største og vigtigste kraft er solen. Dens opbygning og indvirkning på planeterne omkring den er vigtig. For os mennesker er Jorden den mest interessante planet, da det er den som vi selv lever på, og derfor også den vi ved mest om. Jorden påvirkes i høj grad af Solen, men hvordan og hvorfor? Eks. 8 (danskernes kostvaner de sidste 100 år) Jeg vil belyse udviklingen i danskernes kostvaner i perioden , med særligt henblik på: a) Hvilke fødevarer forbruger danskerne i perioden b) Hvorledes fordeler fødevareforbruget sig på de enkelte lønmodtagere. Eks. 9 (Stalingrad) Blandt historikere er der bred enighed om, at slaget ved Stalingrad betød et vendepunkt for tyskerne i 2. Verdenskrig. Hensigten med denne opgave er a) at beskrive slagets gang, b) belyse kampenes psykologiske virkninger på de tyske soldater, som de kommer til udtryk i deres dagbøger og breve. Eks. 10 (Frans af Assisi) Frans af Assisi er en af middelalderens mest fascinerende personligheder. Han blev via sin stærkt asketiske livsførelse og spiritualitet en åndelig vejleder, som allerede mens han levede fik tusindvis af efterfølgere. Siden opstod både en klosterorden for mænd og en for kvinder i hans navn. Mit formål med denne opgave er at skildre Frans af Assisis liv. Jeg vil komme ind på følgende problemstillinger: Hvad var han for et menneske? Hvad var det for en tid han levede i? Hvad var hans bevæggrunde til, at han valgt at danne en klosterorden? Og hvad kan hans lære og måde at leve på sige os mennesker i dag? Eks. 11 (Fremtidens sygdomme) I det 20. århundrede har lægevidenskaben gjort store fremskridt. Penicillinen er nok en af de største opfindelser inden for medicinen i 1900-tallet, og vi lever længere og sundere nu i den vestlige verden end før. Men nye sygdomme er kommet til inden for de sidste år. Aids, ebola og andre sygdomme som ikke kan behandles endnu. 5

6 Vores hensigt med dette projekt er at redegøre for disse sygdomme, og undersøge, om vi har grund til at bekymre os om disse sygdomme i fremtiden. Eks. 12 (Portræt af forfatterinden Tove Ditlevsen) Den danske forfatterinde Tove Ditlevsen er både kendt for hendes realistisk-psykolgiske romaner og personlige kærlighedsdigte præget af vemod og melankoli. Tove Ditlevsen har altid interesseret mig, både hendes liv og forfatterskab. Derfor har jeg valgt at skrive projektopgave om Tove Ditlevsen. Mit projekt vil falde i to dele: Første del vil omhandle hendes livshistorie, hvordan var hun som menneske? og i anden del vil jeg analysere romanen Barndommens gade. Produkt og arbejdsform Projektarbejde kan fx munde ud i at skrive et digt, producere en video, lave et hørespil, en avis, et spil eller noget helt andet, der viser, at du har arbejdet grundigt med dit emne. I projektarbejde har du selv ansvaret for at planlægge, gennemføre og vurdere dine undersøgelser og arbejde. Din lærer fungerer som din støtte, sparringspartner og vejleder. Projektarbejde foregår ofte men ikke altid i grupper. Hvornår laver man opgaven? Arbejdet med projektopgaven skal være færdigt inden 1. maj. Din opgave skal være bedømt senest 1 uge før de skriftlige prøver. Du har 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med at: indsamle informationer bearbejde emnet færdiggøre dit produkt forberede fremlæggelsen Fremlæggelsen skal foregå i ugen efter. Afgangsbevis Senest d. 1. juni skal du meddele skolen (læreren eller kontoret), om du vil have udtalelsen og/eller karakteren skrevet på dit afgangsbevis. 6

7 Vejledning Vejlederens opgave er at hjælpe dig videre og få dig til selv at overveje muligheder og løsninger. Det er ikke vejlederens opgave at lave opgaven for dig eller at fortælle dig præcis, hvad du skal gøre. Hvis du går helt i stå, skal du med din vejleders støtte selv finde nye veje at gå. Opsøg derfor selv din vejleder, hvis du virkelig sidder fast. Du har mulighed for vejledning fra start til slut i hele projektforløbet Typisk vil din vejleder være en af dine lærere, men det kan også være en anden af skolens lærere, som er godt inde i netop dit/jeres faglige område. Det kan også være en lærer på skolen, som behersker den udtryksform, som du/i har valgt, og som derfor kan vejlede under fremstillingen af produktet. Vejlederen mødes med dig/jer og hører på jeres tanker og idéer. Til vejledningen skal du medbringe din logbog, din problemstilling og andre skemaer og papirer. Du skal kunne forklare, hvor du er i din opgave, hvad du overvejer at gøre nu, og hvilke overvejelser du gør dig. Vejlederen stiller spørgsmål og kan hjælpe dig med at se dine idéer og tanker i et klarere lys. Vejledningen skal fra lærerens side være aktiv og opsøgende. Vejledningen sikrer, at du bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor du har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Vejlederen skal ikke fortælle dig/jer, hvad du skal gøre, eller hvordan du skal gøre det. Det er dit/jeres projekt! Lav en tidsplan Det er nødvendigt, at du får lavet en tidsplan, så du er sikker på at kunne nå det hele. Skriv din tidsplan ned - meget gerne i din logbog. Lav en tidsplan Lav en tidsplan, så du ved, at du kan nå at blive færdig - og at du arbejder bedst muligt! Tidsplanen skal dække både dit arbejde inden projektarbejdsugen - og selve ugen! 7

8 Lav hurtigst muligt en nøje tidsplan for: Hvornår er din problemstilling færdig? Hvornår er dit mindmap færdigt? Hvornår har du indsamlet de nødvendige informationer? Hvornår har du skaffet de nødvendige materialer? Hvornår holder du vejledningsmøder med din lærer? Hvornår skal du aflevere dit produkt? Hvornår skal du fremlægge? Tjekliste til projektopgaveugen Denne tjekliste er ikke udtømmende - men den indeholder nogle af de vigtigste ting, som du skal have styr på - og helst i god tid, før end det er for sent! Husk i selve projektugen Lav din problemstilling færdig og få den godkendt Lav aftaler med din gruppe/dig selv Lav aftaler med din lærer/vejleder Lav aftaler med de folk, du evt. skal interviewe enten ring, fax eller til dem i så god tid som muligt Gå på biblioteket; find og reserver de bøger, du skal bruge Book evt. videokamera, båndoptager eller hvad du skal bruge i ugen, hvor du laver projektopgave Planlæg din uge Aflys evt. arbejde eller sport, hvis det ramler ind i dine aftaler med projektopgaven Du kan ikke regne med også at få tid til det! Kig i din logbog, hvad skrev du til sidst i går. Var der noget, du skulle huske! Se på din ugeplan Husk at følge de aftaler klassen evt. har om, hvor og hvornår I kan arbejde Går du i stå, så sørg for at få hurtig hjælp til at komme videre Få fat i en lærer, eller gå i gang med noget andet, indtil du kan få hjælp Husk at skrive i din logbog. Faldgruber - aftaler Du har kun én uge til at lave din projektopgave i, og der er ikke råd til at lave for mange bommerter. Prøv at undgå de kendte faldgruber! 8

9 Faldgruber i forbindelse med "aftaler" Vær sikker på din aftale, helst på skrift. Regn ikke med, at folk, som arbejder, lige har tid til at snakke med dig. Send dem en høflig fax/mail/et brev, hvor du kort forklarer, hvad du gerne vil have dem til. Ring først efter, at dit brev er modtaget, og de har taget stilling til, om de vil hjælpe dig og hvornår. Gør det inden ugen starter, så aftalen er på plads. Du skal ikke kun have én mulighed for interview. Hvis det glipper, er du på den! Hav en alternativ plan klar, som måske er næstbedst, men det er da en plan. Hvis de, du gerne vil snakke med ikke ringer tilbage, eller får du ikke kontakt, så vent ikke mere end en time med at gøre noget. Ring igen, selvom du synes det er pinligt. Det er din opgave, der hænger i en tynd tråd! Der er kun fem dage i alt! Faldgruber - internet Faldgruber i forbindelse med "brug af internettet" Internettet er ikke den eneste informationsmulighed. Det er fyldt med stof, men også svært at overskue og en tidrøver. Søg først informationer på biblioteket, i opslagsværker, eller hvor din opgave fører dig hen. Find en ekspert på området, som du kan spørge. Søg ikke bare i blinde på Internettet. Gør dig klart, hvordan du kan indsnævre din søgning. Vær klar over, at alt stof fra udlandet vil være på engelsk. Print ikke bare det hele ud, men se om det er det rigtige. Afgør sammen med din vejleder, om du har nok materiale. Bliv ikke ved med at finde nyt materiale. Du kan nemt drukne i det. Faldgruber - produktet Regn ikke med, at du bare kan kræve hjælp til dit produkt lige her og nu. Overvej muligheder inden selve ugen. Diskuter dit produkt med en faglærer. Kan det laves på den tid, der er? Hvilke materialer kan bruges - hvilke er for dyre? Hvor finder du materialer? Må du gå i billedkunst- eller sløjdlokalet? Ofte kan der laves aftaler med de lærere, som står for lokalerne, hvis du spørger på en ordentlig måde. Fremkaldelse af billeder kan være tidkrævende. Timefremkaldelse er dyr, så tag billeder tidligt på ugen og send dem til fremkaldelse med 9

10 det samme. Tag digitale fotos; dem kan du selv bearbejde og sætte direkte ind. Regn med lang tid til videoredigering. Det kan ikke lade sig gøre at lave en film på en uge alligevel, så sæt dit mål lavere! Lav helst simpel klip-i-kamera, eller klip fra kameraet direkte ind på en anden videomaskine. Faldgruber - fremlæggelsen Tænk på fremlæggelsen tidligt. Hvilke ting skal du bruge - ikke for mange! Hvordan indgår dit produkt i fremlæggelsen? Det lokale, som du får at fremlægge i, bestemmer måske også dine virkemidler. - Kan det mørkelægges? - Er der meget gulvplads? - Er der et lærred til OHP? - Er der et stereoanlæg? En "kontrakt" i gruppen er en god idé Når I skal arbejde sammen to eller flere, er det vigtigt at få aftalt, hvordan det skal foregå. Vil I arbejde hjemme eller på skolen? Er I enige om, hvor meget tid I vil bruge? Lav aftaler om arbejdsfordeling og samarbejde. Lav en skriftlig kontrakt Skriv aftalerne ned i en slags "kontrakt," fordi I så ved, at begge/alle medlemmer af gruppen har overvejet samarbejdet - og vil gå ind for det! Det er bedst, hvis I selv laver en skriftlig aftale, som passer til jer. I kan måske bruge disse stikord: I gruppen vil vi: 10

11 Møde friske op til aftalt tid for at arbejde Overholde aftaler Lytte til hinanden i diskussionerne Respektere hinanden Samarbejde Blive enige om, hvor meget tid og energi, vi vil bruge på opgaven Gøre arbejdet så godt som muligt Fordele arbejdet, så alle arbejder efter bedste evne. Logbog Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om en logbog/dagbog. Det er bare nødvendigt med en form for dokumentation af arbejdet med projektopgaven. Du kan begynde med at sætte din tidsplan ind. Din litteraturliste kan også være en god hjælp for dig, så du kan huske, hvad du har lavet. Din logbog hjælper dig med arbejdet - og evalueringen En logbog er en slags dagbog, hvor du hver dag i projektugen skal skrive dine overvejelser og tanker ned. Du skal skrive dine planer ned, også når du ændrer dem. Læreren skal kunne følge dine tankegang og kunne se, hvorfor du vælger f.eks. at lave om på din oprindelige plan. Logbogen er også en hjælp til dig selv, udover at den er en vigtig del af det, du afleverer. En logbog kan være en rigtig bog, som du selv udfylder med tanker, tegninger, billeder og udklip. En logbog kan også være nogle fortrykte ark, som du udfylder. I må aftale i din klasse, hvordan I vil gøre. Lærerne skal kunne bedømme jeres arbejdsproces, og da de jo ikke er til stede, må de have noget at støtte sig til. Nogle grupper bruger logbogen til at fastholde diskussioner og vigtige pointer. Nogle elever gør meget ud af deres logbog, fordi de synes, at det er sjovt, men det er ikke noget krav. Hvis I arbejder i gruppe, kan logbogen være med til at I lettere kan overholde jeres "kontrakt". Logbogen kan f.eks. indeholde svar på disse spørgsmål: SKRIV ALTID DATO OG MØDESTED ØVERST Hvad har jeg/vi lavet siden sidst? 11

12 Hvordan går det i forhold til planen? Er der nogen, der er stødt ind i problemer? Er der nogen, der er stødt ind i noget nyt? Er der nogen, der er gået i stå? - Rapport fra alle i gruppen. Plan for næste dag og disposition for næste møde. Eksempel på logbog Onsdag 27.marts 20XX I dag har jeg sat som mål at blive færdig med min projektopgaves 3. kapitel, som omhandler XXXXXX. Jeg vil arbejde/skrive indtil kl. 13:00. Jeg skulle gerne nå at skrive mindst én side. Efter frokost (ca. kl.14:00) skal jeg i gang med at lave plancher, som jeg skal bruge til min fremlæggelse. Jeg har endnu ikke modtaget den statistik via mail, som jeg ringede til XXXXXX fra foreningen til XXXXXXXX om. Hun lovede at sende den, da jeg talte med hende i går. Men den kommer nok i løbet af eftermiddagen. Den skal på min planche. Kl. er nu 21:00 og jeg er blevet færdig med hele kapitel 3. Jeg har også modtaget statistikken. Jeg nåede dog kun at blive halvt færdig med planchen. Jeg er dog tilfreds, fordi jeg som mål havde sat at blive færdig med kapital 3, hvilket jeg har nået. I morgen skal planchen laves færdig, og så skal jeg også bruge noget tid på at øve mig til min fremlæggelse i næste uge. 12

13 Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Bekendtgørelse trådte i kraft I medfør af 13, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 313 af 19. april 2006, fastsættes: 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18, med hensyn til 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted. 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af 13

14 eleverne inden for de rammer, som stilles til rådighed. 7. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter. Stk. 2. Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder, 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet, 3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform, 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Stk. 3. En samlet vurdering af de fire områder ligger til grund for både den skriftlige udtalelse og karakteren. 8. Efter elevens valg kan udtalelsen og/eller karakteren påføres afgangsbeviset. Meddelelse herom skal gives inden den 1. juni. 9. Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende bestemmelser. Stk. 2. Skolens leder beslutter i tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, om denne skal gives mulighed for at afvikle arbejdet uden for det fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven. 10. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne bekendtgørelse. 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 13. december 2004 om projektopgaven i 9. klasse. Undervisningsministeriet, den 7. juni 2006 Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør 14

15 Skema til problemstilling Navn(e) og klasse: Overemne: Delemne: Sådan ser jeg sammenhængen mellem mit delemne og overemnet: Problemstillinger: Hvad er det, der interesserer mig? Hvorfor interesserer det mig? Hvad er målet med min opgave? Hvordan vil jeg nå mit mål? 15