A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

Transkript

1 Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

2 A - Ekstremt vejr Fremtidens vejr vil efter al sandsynlighed blive mere ekstremt, og vi vil få mere regn. Vores byer er ikke bygget til de stigende vandmængder, og skader i forbindelse med f.eks. oversvømmelser, som koster samfundet dyrt, både for forsikringsselskaberne, det offentlige, privatpersoner og virksomheder. Eksempelvis løb de økonomiske konsekvenser af et skybrud i København d. 2. juli 2011, hvor der faldt over 100 mm regn på et par timer, op i ca. 3 mia. kr. Ifølge den nyeste rapport fra DMI vil vi fremover opleve en stigning i kraftig nedbør, især om efteråret hvor der frem mod år 2100 vil kunne falde helt op til 20% mere regn end idag. Til gengæld vil der i vækstsæsonen (forår/sommer) være længere perioder helt uden nedbør med store konsekvenser for landbruget.

3 B - Manglende energirenovering Energien fosser ud af den ældre del af den danske bygningsmasse. Manglende energirenovering koster 4,7 mia. om året i dansk erhvervslivs bygninger alene. Der findes ikke præcise tal på energispildet for ældre boligbyggeri, men det anslås, at der kan reduceres 50% energispild. Den sociale boligsektor er en stor synder, og det er også her, vi finder de største barrierer i forhold til at sætte gang i energirenovering. Barriererne skyldes blandt andet mangel på passende finansieringsmekanismer til renoveringen samt manglende incitament til fremadrettede, langsigtede investeringer i ejendommen fra beboere i lejeboliger, fordi de ikke har udsigt til at tjene pengene hjem igen over elregningen inden evt. fraflytning.

4 C - Arbejdsløshed De ufaglærte job, der er tabt under krisen, kommer aldrig igen, og fremtidens efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft i Danmark vil efter al sandsynlighed være nedadgående. Derfor er det vigtigere end nogensinde at få en uddannelse. Ca unge mennesker i alderen er koblet af uddannelsessystemet. Unge, der ikke får en uddannelse udover folkeskolen, kommer til at gå glip af mellem 1 og 2 mio. kr. til sig selv gennem livet. Derudover koster det også det danske velfærdssamfund dyrt i form af mindsket skatteindtægt, udbetaling af arbejsløshedsunderstøttelse etc.

5 D - Mangel på praktikpladser Mangel på praktikpladser betyder at unge enten må droppe eller udsætte deres uddannelse. Pt. står uden praktikplads og er derfor gået i stå i det danske uddannelsessystem. Dette koster samfundet arbejdskraft og penge. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at samfundet går glip af næsten kr. i tabt velfærd, når en elev bliver forsinket et år og næsten 3 mio. kr. pr. person hver gang én ung dropper ud af sin uddannelse og i stedet forbliver ufaglært. Manglen på praktikpladser betyder i flere tilfælde, at den unge ikke gennemfører en uddannelse.

6 E - Vækst i Danmark Danmark står i de kommende år overfor væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket og produktivitetsvæksten lav. Den demografiske udvikling betyder, at store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet, og dem der vælger at blive lidt længere vil have brug for mere fleksible jobs. Samtidig har vi gennemført reformer som resulterer i at flere folk med nedsat arbejdsevne vil skulle finde deres plads på arbejdsmarkedet. Der vil derfor i høj grad være brug for at skabe plads til flere på arbejdsmarkedet og for at redefinere hvordan og hvornår, man er arbejdsdygtig. Der er med andre ord efterspørgsel på nye modeller for jobs, som passer ind i et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked.

7 F - Stigende bilisme i hovedstaden I takt med at flere vælger at flytte til København kommer der stadigt flere biler til den mere og mere trængte Hovedstad. Næsten hver femte indbygger har en bil, og politiske løsninger ligger ikke lige rundt om hjørnet. Men problemet er ikke bare et spørgsmål om trængsel på vejene. Bilisme, både lastbiler og personbiler, forurener og kan give åndedrætsbesvær, påvirke blodet og ændre kroppens celler, endda føre til udvikling af kræft, hvilket selvsagt både har menneskelige og økonomiske omkostninger. Udledningen af CO2 medvirker desuden til den globale opvarmning, og biler står i dag for 15% af den samlede udledning på globalt plan. Situationen er en belastning økonomisk, sundhedsmæssigt og miljømæssigt. Spørgsmålet er, hvad civilsamfund, interesseorganisationer og erhvervsliv kan gøre på egen hånd.