Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Transkript

1 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har heller ikke en skolepraktikplads og kan dermed ikke færdiggøre deres uddannelse. Manglen på praktikpladser kan betyde, at mange tusinde unge forsinkes i deres uddannelse, eller at de i værste fald slet ikke får en uddannelse. Et års forsinkelse koster i gennemsnit den enkelte kr., mens det koster 1,3 mio. kr. slet ikke at få uddannelsen. Samtidig går samfundet glip af næsten kr. i tabt velstand ved et års forsinkelse og næsten 3 mio. kr. pr. person hver gang én ung ikke gennemfører sin uddannelse og i stedet forbliver ufaglært. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 4. juni 2012 Analysens hovedkonklusioner Knap elever på erhvervsskolerne står lige nu uden en praktikplads. Få har en skolepraktikplads, men langt de fleste har ingen praktikplads overhovedet. Mange tusinde unge har på grund af praktikpladsmanglen ikke mulighed for at gennemføre deres uddannelse. I bedste fald bliver de unge forsinkede på uddannelsen, fordi det er svært at finde en praktikplads. I værste fald får de unge slet ingen uddannelse. Analysen viser, at det er dyrt, hvis de unge ikke fuldfører uddannelsen. Det koster i gennemsnit 1,3 mio. kr. for den enkelte i tabt livsindkomst ikke at få en erhvervsuddannelse og i stedet at gå gennem livet som ufaglært. Et års forsinkelse i at fuldføre uddannelsen koster den unge knap kr. på den disponible livsindkomst. Forsinkes man to år er regningen kr. Samfundsmæssigt er regningen tabt velstand. Et års forsinkelse koster knap kr. i tabt velstand for samfundet, mens tabet ved at én ung slet ikke gennemfører uddannelsen er 2,8 mio. kr. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Figur 1A og 1B viser udviklingen i praktikpladsmanglen. Det ses af figur 1A, at praktikpladsmanglen har ligget højt siden 2010, hvor tallene måned for måned har vist, at omkring elever står og mangler en praktikplads i en virksomhed. En del af eleverne har fået en skolepraktikplads. Men af figur 1B ses det, at elever står helt uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, da de hverken har en skolepraktikplads eller en praktikplads i en virksomhed. Figur 1A. Praktikpladsmangel, brutto Antal pers Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende) Antal pers Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende), sæsonkorr Anm.: Praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Kilde: AE pba.praktikpladsstatistikken hos Undervisningsministeriet, marts Figur 1B. Elever uden for SKP Antal pers. Antal pers Praktikpladssøgende udenfor SKP Praktikpladssøgende udenfor SKP, sæsonkorr. Anm.: Praktikpladssøgende elever uden for skolepraktik. Kilde: AE pba.praktikpladsstatistikken hos Undervisningsministeriet, marts Tabel 1 giver et overblik over den aktuelle praktikpladsmangel baseret på de nyeste tal fra marts 2012 (offentliggjort i maj 2012) 1. Knap elever står lige nu uden en praktikaftale hos en virksomhed, mens har fået en aftale om skolepraktik. Selvom det betyder, at de unge ikke kommer ud i en virksomhed, så har de mulighed for at færdiggøre uddannelsen med en skolepraktikplads. Det alarmerende er imidlertid, at der er i alt elever, der hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik. Det er næsten flere end i 2008 og næsten 800 flere end for bare et år siden. Bare på et år er antallet af elever uden for skolepraktik steget med 16 procent. En måde at vise, hvor skidt det står til, er at sætte antallet af nye aftaler med virksomhederne i forhold til hvor mange elever, der lige nu mangler en praktikplads. De nyeste tal fra marts måned viser, at der er 3,2 elev, der mangler en plads, hver gang, der er én elev, der får en aftale om praktik med en virksomhed. Før krisen var det tal 1,7, så det er med andre ord blevet dobbelt så svært at finde praktikplads i dag, som det var for fire år siden. Sammenligner man med situationen for et år siden, så er det blevet en halv gang sværere at finde praktikplads antallet af søgende pr. plads er gået fra 2,1 til 3, Tallet for antallet af elever, der mangler praktikplads, dækker kun de elever, der har afsluttet grundforløbet. En del elever på SOSU og PAU (pædagogiskassistentuddannelse) skal ikke tage grundforløbet, da de er over 18 år. De ansøgere, som søger direkte på hovedforløbet, men mangler praktikplads, registreres derfor ikke i den officielle statistik, og derfor er tallet for elever uden praktikplads reelt set større, end tallene giver udtryk for. Der findes imidlertid ingen statistik, der dækker hele området. 2 Der er tale om et mål, der sætter en bestand (mangel) i forhold til en bevægelse, nemlig antallet af nyindgåede aftaler. Derfor er målet meget følsomt over for både sæsonudsving og måleperiode. Havde man målt nye aftaler over fx kvartaler, så havde det givetvis vist en anden sammenhæng. 2

3 Tabel 1. Overblik over praktikpladsmanglen, marts 2008-marts 2012 Bruttosøgende elever, u. plads i virksomhed mar-08 mar-10 mar-11 mar-12 Ændring Ændring Antal pers. Antal Pct. Antal Pct , ,0 - heraf under 2 mdr , ,5 - heraf over 2 mdr. i SKP , ,7 - heraf over 2 mdr. og uden for SKP , ,8 Nye aftaler , ,5 Praktikpladssøgende uden for skolepraktik i alt , ,3 Antal søgende pr. nyindgået plads 1,7 2,3 2,1 3,2 - - Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt efter, om eleverne har ventet mere end 2 mdr., og om eleverne har en skolepraktikplads. Tallene er afrundet til nærmeste 10 er. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra marts Tabel 2 viser, hvor praktikpladsmanglen er størst. Det ses, at det er inden for fagene malere, medieproduktion og elektriker med datakommunikation, at manglen på praktikpladser i virksomhederne er størst. En del store håndværksfag som tømrere, mekanikere og elektrikere er ligeledes hårdt ramt med 5-8 praktikpladssøgende elever for hver gang, der laves én ny aftale. Tabel 2. Praktikpladsmangel fordelt på indgange, marts 2012 Antal pers. Pct. Antal søgende pr. nyindgået plads Bil, fly og andre transportmidler ,8 8,5 - heraf personvognsmekaniker 605 6,2 8,0 Bygge og anlæg ,3 6,1 - heraf tømrere 831 8,5 5,3 - bygningsmalere 622 6,3 12,7 Bygnings- og brugerservice 103 1,0 1,3 Dyr, planter og natur 353 3,6 1,5 Krop og stil 137 1,4 2,6 Mad til mennesker 560 5,7 1,9 Medieproduktion 475 4,8 12,2 Merkantil ,7 7,2 Produktion og udvikling ,0 7,6 - heraf smede 246 2,5 4,6 - heraf industriteknikere 79 0,8 4,2 Strøm, styring og it ,9 7,5 - heraf data- og kommunikation 608 6,2 14,5 - heraf elektriker 450 4,6 4,7 Sundhed, omsorg og pædagogik 210 2,1 0,2 Transport og logistik 266 2,7 2,5 Alle indgange ,0 3,2 Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt op på indgange. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra marts

4 Mangel på praktikpladser koster den enkelte dyrt Konsekvenserne af praktikpladsmanglen er, at en del elever må udskyde færdiggørelsen af deres uddannelse, men en del af de unge vil formentligt slet ikke få en uddannelse, fordi de ikke kan få praktikplads. Tabel 3 og figur 2 viser, hvad det koster at blive senere færdig med en erhvervsuddannelse, og hvad det koster, hvis man slet ikke får uddannelsen, når man måler den enkeltes tab over livet 3. Beregningen er lavet ved at forskyde indkomstprofilen et år udad, sådan at uddannelsestiden 4 forlænges med ét år samtidig med, at man mister en årlig indkomst svarende til gennemsnittet af indkomsten fra 35 til 55-årsalderen. Dermed viser beregningen effekten af et år mindre på arbejdsmarkedet som færdiguddannet, og et år mere under uddannelsen. Det ses, at ét års forsinkelse i gennemsnit koster kr. i tabt disponibel indkomst over livet. Hvis man forsinkes 6 måneder, er tabet kr., og er forsinkelsen 2 år, taber man kr. Der er stor forskel på, hvor meget forsinkelse koster på de forskellige uddannelser. Elektrikere og tømrere er dem, der taber mest, hvis de bliver senere færdig med deres uddannelse pga. praktikpladsmanglen, nemlig kr. Omvendt koster forsinkelsen noget mindre for SOSUuddannelserne 5. I beregningen er det forudsat, at selve indkomstprofilen, hvor indkomsten typisk stiger fra man er færdiguddannet til 50-årsalderen, ikke ændrer sig, når man bliver senere færdig. Hvis man har en lavere stigningstakt i lønnen som følge af, at man færdiggør senere, så er tabet af senere færdiggørelse endnu større. En del af dem, der ikke kan få en praktikplads, vil aldrig få en uddannelse. I gennemsnit vil en ung, der får en erhvervsuddannelse, tjene 1,3 mio. kr. mere end en sammenlignelig ufaglært målt over hele livet frem til 80-års alderen. Den gevinst går man glip af, hvis man ikke får en erhvervsuddannelse som følge af praktikpladsmanglen. Igen er der stor forskel på uddannelserne. Elektrikere ville tjene 2,4 mio. kr. mere end de samme personer gør som ufaglærte, og en ung, der var i gang med en mekanikeruddannelse, kan regne med at miste 2,1 mio. kr. ved ikke at få uddannelsen. 3 Den disponible indkomst er målt som summen af lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. 4 AE s livsindkomstmodel, der bygger på faktiske gennemsnitlige fuldførelsestider, ser på uddannelsesforløbet under ét og skelner ikke mellem grund- og hovedforløb. Derfor er eksperimentet lavet som en forlængelse af den samlede uddannelse. Effekten bygger derfor på den gennemsnitlige indkomst. Hvis man havde opdelt på grundforløb og hovedforløb, ville tabet formentligt have været større, idet man i uddannelsespausen ikke får lærlingeløn. 5 Det er dog et krav på flere af disse uddannelser, at du har en praktikplads, inden du begynder. 4

5 Tabel 3. Tab ved senere fuldførelse og ved ikke at få uddannelsen, disponibel indkomst Tab ved forsinkelse ½ år 1 år 2 år Tab ved ingen uddannelse kr. kr. kr. mio. kr. Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,1 Salgsassistenter m.m ,2 Bankassistenter, sekretærer m.m ,3 Murere, brolæggere m.m ,6 Tømrere, bygningsmontørere m.m ,8 Malere, VVS-montører m.m ,0 Elektrikere, el-montører m.m ,4 Smede, industrimontører m.m ,5 Industriteknikere m.m ,9 Mekanikere m.m ,1 Frisører, kosmetologer m.m ,4 Grafikere, fotografer m.m ,9 Slagtere, bagere m.m ,9 Køkkenassistenter, mejerister m.m ,8 Kokke, tjenere m.m ,8 Dyrepassere, landmænd m.m ,6 SOSU-hjælpere ,5 SOSU-assistent ,4 Tandklinikassistenter m.m ,5 Erhvervsuddannede i alt ,3 Anm: Tabellen måler tabet ved forsinkelse på uddannelsen som følge af praktikpladsmangel ved at få ét år mindre på arbejdsmarkedet (gennemsnit fra 35 til 55-års alderen). Tabet er målt fra 18 til 80-års alderen. Disponibel indkomst er målt som alle indkomster efter skatter. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 5

6 Figur 2. Tab på disponibel indkomst ved 1 års forsinket fuldførelse Tab, kr Elektrikere, el-montører m.m. Mekanikere m.m. Bankassistenter, sekretærer Industriteknikere m.m. Grafikere, fotografer m.m. Erhvervsuddannede I alt Tømrere, bygningsmontørere Salgsassistenter m.m. Smede, industrimontører m.m. Slagtere, bagere m.m. Malere, VVS-montører m.m. Kokke, tjenere m.m. Murere, brolæggere m.m. Køkkenassistenter, mejerister Øvrige (chauffører, vagter m.m.) Frisører, kosmetologer m.m. Dyrepassere, landmænd m.m. SOSU-assistent Tandklinikassistenter m.m. SOSU-hjælpere Tab, kr. Disponibel indkomst Anm: Figuren viser tabet ved 1 års forsinket fuldførelse og et år mindre på arbejdsmarkedet i alderen år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. Samfundet går glip af endnu mere Ikke kun den enkelte taber på praktikpladsmanglen. Samfundet kan se frem til mindre vækst og velstand og deraf mindre i skatteindtægter og flere udgifter til overførsler, fordi de unge enten må udskyde færdiggørelsen af uddannelsen, eller fordi de slet ikke får uddannelsen. Det ses af tabel 4 og figur 3, der viser tabet målt på livsværditilvæksten 6 af forsinkelse og af, at de unge aldrig får uddannelsen. Ét år mere brugt på uddannelsen og et år mindre på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse koster samfundet næsten kr. for en gennemsnitlig erhvervsuddannelse. Hvis der er tale om to års forsinkelse, så løber regningen op på det dobbelte, nemlig knap kr. Endnu engang er der stor variation for de forskellige uddannelser. Et års forsinkelse for en elektriker koster kr., mens tabet for en forsinket kontoruddannet er på kr. 6 Livsværditilvæksten er målt som samlet erhvervsindkomst (inkl. arbejdsgivers bidrag til pension) gennem livet fratrukket statens undervisningsudgifter. 6

7 Tabel 4. Tab ved senere fuldførelse og ved ikke at få uddannelsen, livsværditilvækst Tab ved forsinkelse Tab ved ingen uddannelse ½ år 1 år ½ år 1 år kr. kr. kr. mio. kr. Øvrige (chauffører, vagter m.m.) ,9 Salgsassistenter m.m ,8 Bankassistenter, sekretærer m.m ,7 Murere, brolæggere m.m ,2 Tømrere, bygningsmontører m.m ,9 Malere, VVS-montører m.m ,3 Elektrikere, el-montører m.m ,8 Smede, industrimontører m.m ,1 Industriteknikere m.m ,6 Mekanikere m.m ,2 Grafikere, fotografer m.m ,9 Frisører, kosmetologer m.m ,6 Slagtere, bagere m.m ,5 Køkkenassistenter, mejerister m.m ,0 Kokke, tjenere m.m ,4 Dyrepassere, landmænd m.m ,3 SOSU-hjælpere ,7 SOSU-assistent ,1 Tandklinikassistenter m.m ,3 Erhvervsuddannede I alt ,8 Anm: Tabellen måler tabet ved forsinkelse på uddannelsen som følge af praktikpladsmangel ved at få ét år mindre på arbejdsmarkedet (gennemsnit fra 35 til 55-års alderen). Tabet er målt fra 18 til 80-års alderen. Livsværditilvæksten er målt som summen af bruttoindkomst (erhvervsindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradm. pension) fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 7

8 Figur 3. Tab på livsværditilvækst ved 1 års forsinket fuldførelse Tab, kr Elektrikere, el-montører m.m. Mekanikere m.m. Bankassistenter, sekretærer Industriteknikere m.m. Grafikere, fotografer m.m. Erhvervsuddannede I alt Dyrepassere, landmænd m.m. Salgsassistenter m.m. Smede, industrimontører m.m. Tømrere, bygningsmontørere Slagtere, bagere m.m. Kokke, tjenere m.m. Køkkenassistenter, mejerister Øvrige (chauffører, vagter m.m.) Malere, VVS-montører m.m. Murere, brolæggere m.m. SOSU-assistent Frisører, kosmetologer m.m. SOSU-hjælpere Tandklinikassistenter m.m Tab, kr. Livsværditilvækst Anm: Figuren viser samfundets tab ved 1 års forsinket fuldførelse og et år mindre på arbejdsmarkedet i alderen år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og AE s livsindkomstmodel. 8