Find retningen for din bedrift
|
|
- Peter Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift afhænger af størrelse, driftsform og selvforsyningsgrad. Slagtesvinebedrifter kan hente stordriftsfordele, smågriseproducenter mindsker risikoen ved at udvide med slagtesvin og integrerede bedrifter mindsker risikoen ved at øge deres egenproduktion af foder. Hvad er det næste skridt i udviklingen af min bedrift? A) Udvide eksisterende driftsgren B) Udvide med en anden driftsgren C) Udvide egenproduktion af foder En bedrift bør altid være i udvikling. Det skaber god økonomi og motivation ved arbejdet, men den forkerte investeringsbeslutning kan sætte den frem- tidige udvikling i stå. Derfor er det vigtigt at lave den rette investeringsbeslutning, hvor der tages stilling til om følgende guidelines passer på bedriftens udvikling: Bliv stor! Små producenter kan reducere deres omkostninger indenfor både smågriseproduktion, slagtesvineproduktion og integreret produktion ved at udvide den nuværende produktion. De største stordriftsfordele kan opnås i slagtesvineproduktionen, da stordriftsfordelen kun er svagt aftagende. Derudover er den økonomiske risiko ved specialiseret produktion med slagtesvin ikke større end ved integreret produktion.
2 Sænk udsvingene i indtjeningen! Store smågriseproducenterne bør, som alternativ til at øge antallet af søer, i stedet udvide med slagtesvineproduktion, da integreret produktion giver både højere indtjening og mere stabil indtjening. Skaf en høj selvforsyningsgrad! Udvidelse med mere jord og derved højere selvforsyningsgrad giver en mere stabil indtjening for integrerede producenter. Udvide med samme slags svineproduktion Den mest oplagte udvidelse af bedriften er at udvide med samme slags svineproduktion som bedriften primært består af. Resultaterne er baseret på modelberegninger, men stordriftsfordelen bekræftes i regnskaberne når forskellen mellem store og små producenter analyseres. skal findes i foderomkostningerne og kapacitetsomkostningerne. Foderomkostningerne er 4 kr. lavere pr. slagtesvin hos de store producenter, hvilket skyldes både kvantumsrabatter og færre leveringsomkostninger. Et hjemmeblanderanlæg vil give yderligere besparelser. Blandt kapacitetsomkostningerne er afskrivninger, renteomkostninger og lønomkostninger de poster, hvor der er de største besparelser. Afskrivningerne og renteomkostningerne er samlet 20 kr. lavere pr. slagtesvin hos de store hvilket skyldes, at en Tabel 1. Tabellen viser besparelsen i omkostningen pr. produceret slagtesvin og produceret smågris på 30 kg ved at fordoble produktionen. Slagtesvin Fra til slagtesvin Fra til slagtesvin Omkostningsbesparelse: 20 kr. pr. slagtesvin 17 kr. pr. slagtesvin Sohold Fra 500 til 1000 årssøer Fra til årssøer Omkostningsbesparelse: 10 kr. pr. 30 kg gris 6 kr. pr. 30 kg gris Slagtesvin Omkostningen ved at producere et slagtesvin er illustreret i figur 1. Omkostningen er stærkt aftagende fra til stipladser. Omkostningen falder 20 kr. ved at gå fra til stipladser og yderligere 17 kr. ved at gå fra til stipladser. Stordriftsfordelen fortsætter ved endnu flere stipladser og den begrænsende faktor er miljøtilladelsen for størrelsen på en slagtesvineproduktion. Årsagen til stordriftsfordelene stor stald er billigere at bygge pr. stiplads. Lønomkostningerne er 8 kr. lavere pr. slagtesvin. Resten af forskellen kommer fra bl.a. lavere omkostninger til forsikringer og vedligehold. kr. / slagtesvin Stipladser Figur 1. Grafen viser den faldende omkostningen ved produktion af slagtesvin. Stordriftsfordelen er svagt aftagende i begyndelsen, men først ved over stipladser er stordriftsfordelen meget lille. 49
3 Sohold Omkostningen ved at producere smågrise på 30 kg er også aftagende med produktionsstørrelsen. Fra 500 årssøer og til årssøer er der en besparelse på 10 kr. pr. gris og fra til årssøer er der en af miljøkrav og samtidig også reducere smittefaren fra slagtesvin til sohold. Hvis bedriftens udvikling kræver yderligere kr. / gris Årssøer Figur 2. Grafen viser den faldende omkostning ved produktion af smågrise til 30 kg. Stordriftsfordelen er svagt aftagende i begyndelsen, men først ved over årssøer er stordriftsfordelen meget lille. Tema besparelse på 6 kr. pr. gris. Derefter er stordriftsfordelen begrænset. Halvdelen af stordriftsfordelen kommer fra besparelser på afskrivninger, vedligehold og renter. Derudover er der besparelser på lønomkostninger og besparelse på foderomkostningerne som følge af kvantumsrabatter og lavere omkostninger ved indkøb af foder. Integreret produktion En integreret produktion kan også opnå stordriftsfordele ved at udvide den nuværende produktion. Da en integreret bedrift både har søer og slagtesvin, måles størrelsen ud fra antal DE. Miljøtilladelsen giver en begrænsning for hvor store de integrerede bedrifter kan blive indenfor samme lokalitet. En opdeling af sohold og slagtesvin på 2 lokaliteter vil lette opfyldelse opdeling på flere lokaliteter, skal det analyseres nøje hvilke øgede omkostninger der følger med. Stordriftsfordelen afhænger af størrelsen på den enkelte lokalitet. Antal lokaliteter Ved at sprede produktionen på én ekstra lokalitet forøges omkostningerne. En smågriseproducent med 30 kg grise har en omkostning på 314 kr. pr. årsso ved at opdele produktionen på en ekstra lokalitet. Tabet skyldes højere foderomkostninger, lønomkostninger og omkostninger til forsikringer. En slagtesvineproducent forværrer resultatet med 10 kr. pr. slagtesvin, og en integreret producent forværrer resultatet med 245 kr. pr. DE. Årsagen er igen højere foderomkostninger, lønomkostninger og omkostninger til forsikringer. 50
4 Derfor er det meget vigtigt, at produktionen ikke spredes på nye lokaliteter, så længe der er uudnyttede stordriftsfordele på eksisterende lokaliteter. Udvide med anden driftsgren Stordriftsfordelen ved smågriseproduktion er aftagende og ophører næsten når besætningen overstiger 2000 søer. Så når smågrisebedriften har nået en tilstrækkelig stor størrelse, kan det være mere fordelagtigt at udvide med en anden driftsgren. Ved at tilføje slagtesvineproduktion inddrages en større del af værdikæden, og landmanden bliver mindre følsom overfor udsving i salgsprisen på smågrise. Der opnås en stabil afsætning af smågrise modsat en smågriseproducent der risikerer at blive sagt op af køber og derfor har skiftende afsætningsmuligheder og tillæg for smågrisene. Analyse af regnskaber fra 2006 til 2011 viser at smågriseproducenterne har kunnet stabilisere og forøge indtjeningen, hvis de havde ændret produktionsform til integreret produktion. Smågriseproducenternes driftsresultat pr. DE sammenlignes med integrerede producenters. De integrerede producenter havde et driftsresultat som var 559 kr. højere pr. DE og udsvingene i driftsresultatet var kun 2/3 af de udsving som smågriseproducenterne havde. I sammenligningen af sohold og integrerede producenter er forskelle som skyldes ha pr. DE, bonitet, bedriftens størrelse og antal lokaliteter korrigeret ud for at gøre dem sammenlignelige. En slagtesvineproducent har mulighed for at lave sine egne smågrise og derved inddrage en større del af værdikæden. Når slagtesvineproducenterne sammenlignes med integrerede producenter viser resultaterne, at de integrerede producenter havde et højere resultat, men efter korrektion for forskel i ha pr. DE, bonitet, størrelse og antal sites er integreret produktion dårligere end slagtesvineproduktionen med 280 kr. pr. DE. De integrerede producenter har haft en betydelig stordriftsfordel og når den korrigeres ud, bliver slagtesvineproducenterne bedre. Derfor bør slagtesvineproducenterne jagte stordriftsfordele, hvis de skal matche de integrerede producenter på længere sigt. Slagtesvineproducenterne var i øvrigt dem med de mest stabile resultater i indtjeningen og derved er der ikke ekstra risiko fundet ved den form for specialiseret produktion. Værdien af at udvide med en anden driftsgren, er størst hos smågriseproducenterne. De har en meget ustabil indtjening, hvilket vil blive stabiliseret ved at udvide med slagtesvin og resultat vil også blive forbedret i størrelsesordnen 559 kr. pr. DE. 51
5 Tabel 2. Effekten af at inddrage slagtesvineproduktion hos en smågriseproducent og effekten af at inddrage et sohold hos en slagtesvineproducent er opgjort i følgende tabel. Sohold, inddrager slagtesvin Slagtesvin, inddrager sohold Effekt af at inddrage en større del af værdikæden 559 kr. pr. DE -280 kr. pr. DE Tema Udvide med mere jord Mange svineproducenter har en betydelig planteproduktion. Historisk har planteproduktionen ikke givet et højt afkast, men de seneste års store prisudsving på korn og soja har betydet, at en vis selvforsyning af korn og raps giver en stabilisering af økonomien for den samlede bedrift. Ved egenproduktion af foder er det den interne fremstillingspris der påvirker bedriftens indtjening. Hvis den er lavere end købsprisen påvirker det bedriftens økonomi positivt, men hvis den er højere end indkøbsprisen er effekten negativ. Egenproduktion af foder kan i lige så høj grad øges ved forpagtning som ved køb af jord. Det afhænger af rentabiliteten ved køb af jord i forhold til forpagtning. Analysen af selvforsyningen af foder hos integrerede producenter viser, at høj selvforsyningsgrad har en stabiliserende effekt på resultatet, da gruppen med høj selvforsyningsgrad har de mest stabile resultater. Tabel 3. Tabellen viser udsvingene i driftsresultatet over perioden for integrerede producenter opdelt i intervaller ud fra deres selvforsyningsgrad. Udsving i driftsresultatet, kr. pr. DE Selvforsyningsgrad Std.afv. ( ) Under 0, ,25-0, ,35-0, ,45-0,
6 Forudsætninger Stordriftsfordelen er målt ud fra modelberegninger og analyse af regnskaber. Omkostningen pr. lokalitet og analyse af værdikæden er analyseret udelukkende fra regnskaber. Grundlaget for analyserne er regnskaber fra Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase fra perioden samt oplysninger om antal lokaliteter med dyr fra CHR-registret. Definitionen af en slagtesvineproducent, smågriseproducent, samt integreret producent følger Videncentret for Landbrugs definition af driftsform. Tabel 4. Den optimale udvikling er opgjort i tabellen for forskellige størrelsesgrupper og driftsgrene. Mindste Mellemste Største Sohold Slagtesvin Integrerede Integrerede producenter med hhv. høj og lav selvforsyning er sammenlignet. Kravet til forrentning af den bundne kapital er splittet op således at jorden forrentes med 3 % og bygninger forrentes med 6 %. For en gennemsnitlig integreret bedrift svarer det til at hele den bundne kapital forrentes med 4 %. I stordriftsanalysen og resten af værdikæden er forrentningskravet til den bundne kapital 4 %. Afslutning De mest fordelagtige udviklingsmuligheder for bedriften 500 søer søer søer Stordriftsfordele Stordriftsfordele Udvide med slagtesvin slagtesvin slagtesvin slagtesvin Stordriftsfordele Stordriftsfordele Stordriftsfordele 200 DE 400 DE 800 DE Stordriftsfordele Stordriftsfordele Højere selvforsyning afhænger af driftsgren og bedriftens størrelse. I nedenstående tabel er opsummeret, hvad analyser viser er de mest fordelagtige udviklingsveje at vælge for forskellige bedrifter. Dette udelukker ikke, at der også kan være god økonomi i at vælge en anden måde at udvikle bedriften på, men hvis en landmand med f.eks. over søer vælger at udvide, så bør han have bedre evner inden for smågriseproduktion end gennemsnittet af smågriseproducenter, ellers bør han vælge at udvide bedriften med produktion af slagtesvin i stedet for. 53
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereVÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN
VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereSTRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN
Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs mereAnalyse af svineregnskaber 2013
Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereSTRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015
STRUKTURUDVIKLING I DANSK SVINEPRODUKTION 2015 NOTAT NR. 1537 De små svinelokaliteter mindskes fra ca. 5.800 i 2014 til ca. 3.000 i 2024. Med dem forsvinder ca. 5,8 mio. slagtninger. Hvis landets slagtesvineproduktion
Læs mereDRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask
DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereOMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN
OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.
Læs mereØkonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen
Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereSAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE
Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT
Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNINGS BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT Driftsgrenen planteavl, fylder mere hos slagtesvineproducenterne end hos smågriseproducenterne. Dette betyder at slagtesvineproducenterne
Læs mereNÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK
Støttet af: NÅR SAMARBEJDE MELLEM SMÅGRISE- OG SLAGTESVINEPRODUCENTER UDVIDES TIL OPEN BOOK NOTAT NR. 1910 Med baggrund i interviews af smågrise- og slagtesvineproducenter er det klarlagt, hvad der karakteriserer
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det
Læs mereFinn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR
Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereStrukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011
Strukturudviklingen på det danske smågrisemarked 2011 Undersøgelsens formål er at belyse det danske smågrisemarked og de forandringer, der kan forventes indtil 2015. Metode I en e-mail blev medlemmer af
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereINDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER
INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER
ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden 2006-2010 i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereFlere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere
Læs mere