Slagtesvineproducenterne
|
|
- Nora Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle slagtesvinebedrifter. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg og af bedrifter, der har produktion fra kg. En faldende andel af bedrifterne køber 30 kg grise, og de køber i stedet 7 kg grise. I 2008 havde ca. 81 pct. afbedrifterne produktion fra kg, mens denne andel i 2007 var ca. 85 pct. Bedrifterne med produktion fra kg producerede i gennemsnit lidt færre slagtesvin ca , mens bedrifter med produktion fra i snit producerede stk. Produktionsomfanget er steget markant fra 2007 til 2008, jf. figur 1, efter en årrække med næsten uændret produktion. Dette skal sammenholdes med det store fald i antal bedrifter, hvor det primært er de mindre bedrifter, der er ophørt. Driftsresultatet for slagtesvineproducenterne var i 2008 i frit fald, jf. figur 2, med et gennemsnitligt resultat på kr. De seneste 4 års positive resultater er således mere end spist op af det dårlige resultat i En del af slagtesvineproducenternes dårlige resultat er konjunkturer, som er negative, fordi kornbeholdningerne faldt mere i værdi, end slagtesvinene steg i værdi. Godt kr. kan henføres til kursregulering, som er indeholdt i de kraftigt stigende finansieringsomkostninger. 20 Produktionsøkonomi Svin
2 Antal Figur 1. Antal producerede slagtesvin pr. bedrift kr Figur 2. Udviklingen i driftsresultatet Det samlede bruttoudbytte er steget med knap kr., og dette kan udelukkende henføres til en stigende slagtesvineproduktion samt en mindre stigning i den gennemsnitlige salgspris pr. slagtesvin til godt 800 kr., hvilket er samme niveau som i En kraftig stigning i foderomkostninger betyder, at hele stigningen i bruttoudbyttet går til stykomkostninger, så det samlede dækningsbidrag i 2008 er uændret i forhold til Kapacitetsomkostningerne steg med godt 20 pct. fra 2007 til 2008 med de største stigninger til energi og løn. Sammen med en stigning i de driftsmæssige afskrivninger på 20 pct. bliver resultatet af den primære drift på kr. Det afkoblede EU-tilskud steg lidt, mens finansieringsomkostningerne blev øget betydeligt, hvilket kan henføres til kursreguleringer på godt kr. samt stigende renteudgifter primært til realkreditbelåning. Samlet set fik slagtesvineproducenterne et underskud på kr. i Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal slagtesvinebedrifter ifølge Danmarks Statistik Produktionsøkonomi Svin 21
3 Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun slagtesvin. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i fire grupper fordelt efter besætningens størrelse. Den største fjerdedel producerede mere end fire gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel, og denne forskel bliver større og større år for år. Antal DE pr. ha på bedrifterne er stadig stigende, så i stigende omfang må der laves gylleaftaler for den enkelte bedrift. I gennemsnit var der 1,6 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den højeste belægningsgrad med 1,8 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,3 DE pr. ha. Den gennemsnitlige slagtevægt faldt i 2008 i forhold til 2007 og er meget konstant mellem de enkelte grupper. Ligeledes er indkøbsprisen for smågrisene samt prisen pr. slagtesvin stort set ens mellem grupperne. De største bedrifter har også langt det største underskud på knap 1,5 mio. kr. i gennemsnit. Ser man på det gennemsnitlige resultat pr. slagtesvin, som ikke er hele sandheden, da indtægter fra planteproduktionen udgør forholdsvis mest på de mindste bedrifter, er variationen mellem grupperne ikke så stor. Med et gennemsnitligt driftsresultat på -115 kr. pr. produceret slag- 22 Produktionsøkonomi Svin
4 tesvin dækker det over en variation fra -104 kr. for gruppe 2 til -124 kr. for de mindste bedrifter. Eksempelvis er finansieringsomkostninger pr. produceret slagtesvin på 187 kr. i gennemsnit, 187 kr. for de største og 185 kr. for de mindste, mens de mellemste grupper varierer mere. Gældsprocenten er som tidligere år stigende med bedriftsstørrelsen, hvilket skyldes, at de største bedrifter har investeret mest i de seneste år. I forhold til 2007 er gældsprocenten steget svagt. Gældsprocenten for gruppe 2 og 3 er steget, mens den er faldende for gruppe 1 og 4. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne er i 2008 på 1,8 pct., hvilket er et fald fra 2007, hvor den var på 3,1 pct. Afkastningsgraden er nogenlunde ens for de tre største grupper, mens den er lidt lavere på 1,2 pct. for de mindste besætninger. Egenkapitalens forrentning er ligeledes i gennemsnit negativ for alle bedrifter med -4 pct. i gennemsnit mod 2,2 pct. i Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende besætningsstørrelse. Således er den på hele -6,5 pct. for de største bedrifter i gennemsnit, mens den kun er på -0,9 pct. for de mindste besætningsstørrelser. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal slagtesvin, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelsen med et gennemsnit på 4,2 pct., hvilket også er et kraftigt fald i forhold til 2007, hvor den var 11,9 pct. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 4 har forholdsvis større kapcitetsomkostninger end gruppe 1. Dækningsgraden er stort set ens for alle fire grupper, hvilket er et udtryk for, at de alle har været lige gode til at styre stykomkostningerne i grupperne har en væsentlig negativ lønningsevne pr. normtime. Den gennemsnitlige lønningsevne er på -205 kr., dvs. 117 kr. mindre end i Lønningsevnen pr. normtime er stigende med besætningsstørrelsen, så gruppe 1 har den mindst negative lønningsevne på minus 190 kr. Der er stor forskel i lønningsevnen pr. normtime mellem gruppe 1 og gruppe 4, men dog med samme forskel som i Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Afkastningsgrad, pct. 1,8 2,0 1,8 1,9 1,2 Egenkapitalens forrentning, pct. -4,0-6,5-4,1-3,2-0,9 Overskudsgrad, pct. 4,2 5,2 4,3 4,5 0,5 Dækningsgrad, pct. 35,1 35,5 34,3 35,7 34,4 Kapacitetsgrad 1,1 1,2 1,1 1,1 1,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Produktionsøkonomi Svin 23
5 Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, Gruppe Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. slagtesvin Investeringer Slagtesvineproducenterne investerede i gennemsnit knap 1,4 mio. kr., hvilket er lidt mindre end i 2007, dog med et fald i driftsbygninger og maskiner og inventar, hvorimod der er en mindre stigning i besætning. De største bedrifter og gruppe 3 investerede dog væsentligt mere i 2008 end i 2007, primært i jord og fast ejendom, mens de øvrige to grupper investerede noget mindre, bl.a. gruppe 4 der i gennemsnit solgte for godt kr. jord og fast ejendom. De samlede nettoinvesteringerne er faldet med knap kr. fra I de tre største grupper er der positive nettoinvesteringer, mens de er negative for de mindste besætningsstørrelser. Gruppe 1 og 3 har de højeste nettoinvesteringer pr. slagtesvin. Det er specielt fast ejendom, der er investeret i, da disse næsten udgør 50 pct. af investeringerne i Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin Analysen på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin faldt yderligt i 2008 i forhold til året før til 86 kr. pr. slagtesvin. Der er tale om et fald på 11 kr. Dette fald skyldes udelukkende, at der har været en væsentlig stigning i foderprisen fra 2007 til Prisen er steget med 37 øre pr. FE SV, hvilket alene giver ekstra omkostninger pr. produceret kg kød på ca. 1,06 kr. På trods af at afregningsprisen inkl. efterbetaling i gennemsnit steg med 68 øre til 9,83 kr. mod 9,15 kr. i 2007, er denne stigning ikke nok til at kompensere for stigningen i foder. 24 Produktionsøkonomi Svin
6 Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen * 2010* Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 70,8 73,7 73,8 76,6 74,2 FE sv pr. kg tilvækst ** 2,91 2,82 2,96 2,96 2,88 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,25 9,38 9,83 9,15 9,83 Pris pr. FE sv 1,13 1,19 1,08 1,30 1,67 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin * Skøn ** I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Den gns. bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med 400 producerede slagtesvin i 2008 til knap stk. Prisen på indsatte smågrise steg med 7 kr. til 344 kr. i I indeværende år har der været en positiv udvikling i bytteforholdet mellem svinekød og foder, og det er med til at hæve forventningerne til indeværende år og ikke mindst til 2010, hvor dækningsbidraget pr. slagtesvin forventes at stige pænt. Det nuværende skøn for udviklingen i dækningsbidraget i 2009 og 2010 fremgår af figur 3. Kr. pr. slagtesvin Figur 3. Udvikling i dækningsbidraget pr. slagtesvin. Produktionsøkonomi Svin 25
7 Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, bedrifter pr. gruppe Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,83 9,86 9,84 9,95 9,61 FE sv pr. kg tilvækst 2,88 2,86 2,80 2,90 3,06 Pris pr. FE sv, kr. 1,67 1,41 1,72 1,80 1,86 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Spredning i dækningsbidraget pr. slagtesvin I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Der er en meget stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har 152 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der kun har 8 kr. I forhold til 2007 er der sket en voldsom udvikling mellem grupperne fra 2007 til Årsagen er en kombination af større bruttoudbytte og lavere foderomkostninger. Gruppe 1 opnåede en indtjening på 25 øre mere pr. kg slagtet vægt end gruppe 4. Foderprisen for gruppe 4 er i gennemsnit ca. 30 pct. højere end for gruppe 1. Gruppe 4 havde også den dårligste foderudnyttelse, mens gruppe 2 havde den bedste. Forskellen mellem disse to grupper er knap 10 pct. Figur 4 illustrerer årsager til forskellen mellem gruppen med det bedste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag. Differencen mellem grupperne er fordelt på: Prisen på smågrise Foderpris Foderforbrug pr. kg tilvækst Andre forhold Foderforbrug pr. kg tilvækst 20 pct. Pris på smågrise 8 pct. 2 pct. Andre forhold Foderpris 70 pct. Figur 4. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. slagtesvin. 26 Produktionsøkonomi Svin
8 Foderprisen er den faktor, som har langt den største betydning for forskellen mellem dækningsbidragene, mens foderforbrug pr. kg tilvækst også har en væsentlig betydning herpå. Andre forhold så som dyrlæge, medicin og dødelighed blandt grisene udgør en mindre del af forskellen i dækningsbidraget pr. slagtesvin mellem grupperne. Spredning i effektivitet Effektivitetskontrollen omfatter kun 282 bedrifter med ca. 1,7 mio. slagtesvin, hvilket er 30 pct. mindre end i Tabel 7 viser effektiviteten i 2008 sammenlignet med For 2008 er der også vist de bedste og de dårligste 25 pct. målt på foderudnyttelsen. Mange af de analyserede faktorer har ændret sig i positiv retning fra 2007 til Den daglige tilvækst er øget med 38 gram i forhold til 2007, hvilket giver en stigning på godt 4 pct. Ligeledes har foderforbruget pr. kg. tilvækst også bevæget sig i den rigtige retning og er faldet med knap 2 pct. eller 0,05 FEsv. Slagtevægten er faldet med 0,5 kg, hvilket skal ses på baggrund af en stor stigning fra 2006 til Antallet af bemærkninger for brysthindear er reduceret yderligere til 16,4 pct. svarende til en reduktion på 18 pct. Også antal døde og kasserede er faldet til 3,5 pct. De bedste 25 pct. producerer kun lidt flere slagtesvin end de dårligste 25 pct. Som det fremgår af tabel 7, er der store forskelle mellem effektiviteten på de bedste og dårligst bedrifter. Hos de bedste 25 pct. er den daglige tilvækst 182 gram højere end hos de dårligste, og i forhold til 2007 er der tale om en stor stigning i forskellen mellem de bedste og dårligst. De bedste 25 pct. brugte 0,30 FEsv mindre pr. kg tilvækst. Ligeledes er døde og kasserede 1,7 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. De har også færre bemærkninger for brysthindear, næsten kun halvdelen. Sammenholdes tabel 6 og 7 ses en tydelig sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. slagtesvin. Der er således fortsat en række muligheder for at højne effektiviteten på de dårligste bedrifter. Men ifølge figur 4 var det vigtigste i 2008 at have en lav foderpris, hvilket sammen med en stor fodertilvækst er afgørende for en god økonomi i slagtesvineproduktionen i dag. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin Periode * 2008 * Bedste 25 pct Dårligste 25 pct Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram** FE sv pr. kg tilvækst** 2,84 2,81 2,79 2,79 2,74 2,70 3,00 Vægt ved indsættelse, kg 32,4 32,8 33,0 33,3 33,0 34,4 33,2 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 78 80,2 81,5 82,8 82,3 83,4 81,3 Gennemsnitlig kødprocent 60,2 60,2 60,3 60,3 60,4 60,4 60,6 Døde og kasserede, pct. 4,5 4,3 4,0 4,3 3,5 2,8 4,5 Bemærkninger for brysthindear, pct. 26,5 24,8 21,0 20,0 16,4 12,1 21,1 * Fra oktober - oktober. Øvrige år er fra april-april. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Produktionsøkonomi Svin 27
som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereslagtesvineproducenterne,
Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2009 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Anders B. Hummelmose, Dansk
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereProduktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1
Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2017
Produktionsøkonomi SVIN 2017 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereProduktionsøkonomi SVIN 2016
Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs merePRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af
PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8750 5000 +45 8740 5010 seges.dk svineproduktion.dk Forfattere
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 17 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 5 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereTørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.
Af økonomirådgivere Kenneth Jensen og Henry Jespersen. Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019. I dette skriv vil vi prøve at estimere tørkens økonomiske betydning
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015
Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereFriske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver
Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2018 Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019 Nøgletal kartoffelavler 2018 2017 Avl vårbyg pr. ha 50 hkg 58 hkg Pris pr. hkg. solgt byg 135 kr. 118 kr. Avl stivelsekartofler pr.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereDriftsresultater Foreløbige 24. marts 2010
Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet
Læs mereKroner frem for kilo
Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereDriftsresultater 2009
Driftsresultater VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Foreløbige tal pr. 28. maj SMÅGRISEPRODUCENTER PRODUKTIONSGRUNDLAG 2008 Antal regnskaber Landbrugsareal, ha Antal årssøer Antal producerede grise pr. årsso Aktiver
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereSTORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION
STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereTotaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser
Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Af Mikkel Gejl Hansen I 2017 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt bedre end i 2016. Totaløkonomien
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mere