Smågriseproducenterne

Transkript

1 Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med smågriseproduktion Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Resultaterne, der er medtaget her, er fra konventionelle bedrifter med produktion af 30 kg grise. Bedrifterne er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste 5 års resultater for ovennævnte bedrifter. Besætningsstørrelsen er efter en mindre stigning fra 2006 til 2007 igen steget kraftigt og er i gennemsnit steget med 79 årssøer til 523 årssøer i Der blev i gennemsnit produceret smågrise, en stigning på grise. Stigningen i antal producerede grise skyldes primært både flere årssøer, men også en forbedret effektivitet målt på antal grise pr. årsso. En lidt faldende del af smågrisene bliver færdigproduceret på ejendommen. Smågriseproducenterne oplevede i 2008 et katastrofeår, som det øvrige landbrug, med et driftsresultat på ca. minus 1,5 mio. kr. I forhold til 2007 er der en stor stigning i såvel bruttoudbyttet som i stykomkostningerne, og samlet er der tale om en stigning i dækningsbidraget på ca. 40 pct. Det dårlige resultat er en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og ikke mindst en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne. I løbet af tre år er finansieringsomkostninger mere end tredoblet. Der er en mindre konjunkturgevinst på kr., som er det, bedriftens besætning og beholdninger er steget i værdi fra primo til ultimo De kr. dækker over en stigning i svinebesætningsværdi på ca kr. og et fald i korn og andre salgsafgrøder på kr. 10 Produktionsøkonomi Svin

2 1.000 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat for smågriseprducenter. Foderomkostninger steg markant med godt 40 pct. til over 3 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. På grund af øgede omkostninger til foder er stykomkostningerne steget betydeligt. Samlet steg dækningsbidraget med godt 40 pct. til godt 2,5 mio. kr. Kapacitetsomkostningerne steg for alle omkostningsgrupper, dog primært for energi på grund af stigende oliepriser. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 30 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal smågriseproducenter ifølge Danmarks Statistik Produktionsøkonomi Svin 11

3 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Fravænnede grise pr. årsso inkl. gylte 26,7 26,9 26,9 26,3 25,2 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Finansieringsomkostningerne steg med kr., hvoraf godt kr. kan henføres til kursregulering, mens renteudgifterne står for en stigning på godt kr. Som følge af det dårlige resultat både i 2007 og 2008 er renteudgifterne på kassekreditten også blevet fordoblet i 2008 i forhold til De seneste to års dårlige resultat har bevirket, at gælden er vokset med ca. 30 pct. Den største stigning er til kort gæld i pengeinstitutter og på kassekreditten. Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt på antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 913 årssøer, mens de mindste havde 207 årssøer. De store bedrifter er blevet endnu større, da de største bedrifter i gennemsnit er steget fra 770 til 913 årssøer, mens de mindste kun er steget med 40 søer fra Gruppe 3 og 4, dvs. de mindste bedrifter, har jord nok til at opfylde harmonikravet, mens gruppe 1 og 2 har henholdsvis 1,6 og 1,9 DE/ha. De 50 pct. største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. 12 Produktionsøkonomi Svin

4 De største besætninger har også den bedste effektivitet målt som grise pr. årsso. Omkring 87 pct. af det samlede bruttoudbytte kommer fra svin på alle besætningsstørrelser, på nær de mindste hvor ca. 20 af indtægterne kommer fra andre indtægter primært markbrug. Bruttoudbyttet pr. årsso er stort set ens for de 3 største besætningsgrupper, mens det er lidt lavere for de mindste bedrifter, hvilket hænger sammen med den lidt lavere produktivitet og lavere pris pr. solgt gris. De største bedrifter kom ud af 2008 med et negativ driftsresultat på 2,76 mio. kr. Beløbet dækker over finansieringsomkostninger på ca. 3,5 mio. kr., hvoraf de kr. kan henføres til kursregulering. Dette beløb udgør godt 20 pct. af de samlede renteudgifter og er tilsvarende for gruppe 2 og 3, mens det er lidt mindre for gruppe 4, hvilket naturligt hænger sammen med en lavere gældsprocent. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden er et udtryk for forrentningen af den investerede landbrugskapital. Den svinger mellem 1,3 og 1,1 pct. og er i 2008 trods alt steget i forhold til 2007, hvor den i gennemsnittet var 0,3 pct. Da renterne på gælden skal betales, bliver forrentningen af egenkapitalen dårligere end for kapitalen i gennemsnit. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne blev forrentet med mellem -3,7 og -16,2 pct. Forrentningen af egenkapitalen er dårligst for de største bedrifter. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side Overskudsgraden er i gennemsnit 1,6 og er stigende med stigende besætningsstørrelse. I forhold til 2007 er overskudsgraden forbedret for alle grupper, da den var negativ for alle i 2007 med -4,7 i gennemsnit mod 1,6 i Uanset besætningsstørrelse er kapacitetsgraden lige omkring 1. Det vil sige, at dækningsbidraget lige kan dække kapacitetsomkostningerne og ikke stort mere. Det fremgår af tabel 2, hvor resultat af primær drift lige netop er positiv for alle besætningsgrupper. Tabel 3. Nøgletal, fordelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,2 1,3 1,1 1,2 1,2 Egenkapitalens forrentning, pct. -11,1-16,2-10,9-9,0-3,7 Overskudsgrad, pct. 1,6 2,1 1,0 1,8 0,9 Dækningsgrad, pct. 39,4 40,4 39,2 36,8 39,9 Kapacitetsgrad 1,0 1,1 1,0 1,1 1,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Produktionsøkonomi Svin 13

5 Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit knap 3,2 mio. kr. sidste år, hvilket er en stigning på godt kr. i forhold til Investeringerne i driftsbygninger var mindre end i 2007, mens der var en stigning i investering i besætning, jord og fast ejendom. Alle besætningsgrupper investerede mere i 2008 end i 2007, og for alle grupper var denne stigning begrundet i en stigning i besætningsværdien. Kun gruppe 2 havde en svag stigning i bygningsinvesteringerne i 2008 i forhold til 2007, mens de øvrige grupper havde mindre bygningsinvesteringer. Alle grupper på nær gruppe 2 havde større investeringer i fast ejendom og jord i 2008 i forhold til Alle grupper har stigende nettoinvesteringer i 2008 i forhold til Specielt gruppe 4 har en stor procentuel stigning i nettoinvesteringer på 280 pct. fra 2007 til Ser vi på nettoinvesteringer pr. årsso, er forskellen mellem de største og mindste bedrifter meget mindre end tidligere år. Der er en jævn stigning på nettoinvesteringer fra kr. pr. årsso for de mindste bedrifter til kr. pr. årsso for de største besætninger. Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analyserne er foretaget på baggrund af produktionsgrensregnskaber for bedrifter med sohold, der er indberettet til Økonomidatabasen. I tabel 5 er de seneste 5 år angivet. Dækningsbidraget pr. årsso er steget med godt 900 kr. til kr. i 2008, men er stadigvæk langt under niveauet i 2005 og Prisen pr. produceret gris er i gennemsnit steget med 6 kr. til 333 kr. fra 2007 til Såvel foderforbruget som foderprisen pr. FEsv er steget det seneste år. Foderprisen er steget med 32 øre pr. FEsv. Grise pr. årsso er steget med 0,2 gris, og ligeledes er foderforbruget steget lidt til 115 FEsv pr. produceret gris. Forventningerne til resten af 2009 og 2010 er, at afregningsprisen vil fortsætte med at stige, så bytteforholdet mellem smågriseprisen og foderprisen vil forbedres yderligt. Af figur 2 fremgår udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret smågris. I 2007 og 2008 er den katastrofalt lav, men det må forventes, at dækningsbidraget pr. produceret smågris kommer op på et højere niveau i løbet af 2009 og Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Produktionsøkonomi Svin

6 Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet * 2010 * Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 22,6 23,7 24,9 26,1 26,3 26,5 26,7 Vægt pr. afgået gris, kg 31,9 32,4 31, ** Foder pr. produceret gris, FE sv Pris pr. produceret gris, kr Kr. pr. FE sv 1,38 1,35 1,31 1,63 1,95 Dækningsbidrag pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. gris, kr *) Skøn **) I produktionsgrensregnskaberne er der usikkerhed forbundet med foderenhederne. Dette ses også, når der sammenlignes med resultaterne af effektivitetskontrollen (jf. tabel 7). Kr. pr. gris Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag pr. produceret smågris Produktionsøkonomi Svin 15

7 Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 2008 Alle Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 26,3 27,6 25,8 27,1 24,3 Levendefødte pr. kuld 14,1 14,3 13,8 14,2 13,9 Fravænnede pr. kuld 12,2 12,5 12,0 12,3 12,0 Spildfoderdage pr. kuld 12,5 11,4 13,2 13,0 13,8 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,27 2,28 2,28 2,28 2,24 Pris pr. produceret gris, kr Foder pr. produceret gris, FE sv Kr. pr. FE sv 1,95 1,81 1,86 2,23 1,85 Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. gris Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 ses resultaterne for smågriseproducenterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. årsso. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de bedste og de dårligste producenter stor, hvor de bedste bedrifter havde et dækningsbidrag på kr., havde de mindste et på 996 kr. pr årsso. Dækningsbidraget pr. produceret gris er i gennemsnit 108 kr. Prisen varierer fra 156 kr. i gruppe 1 til 41 kr. i gruppe 4. Den store forskel skyldes generelt, at de produktionstekniske resultater på de fleste områder er bedre på de bedrifter, der har det største dækningsbidrag. En kombination af flere fravænnede grise pr. kuld samt flere kuld pr. årsso betyder, at bedrifterne med det højeste dækningsbidrag producerede godt tre grise mere pr. årsso end de dårligste 25 pct. 16 Produktionsøkonomi Svin

8 Spildfoderdage er i gennemsnit faldet med 1,3 dag fra 2007 til Der har været færre spildfoderdage for alle grupper, men der er stadigvæk 2,6 dag forskel fra gruppe 1 til gruppe 4. Figur 3 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Foderomkostningen pr. årsso forklarer 15 pct. af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4, hvilket er noget mindre end i Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv., værdiforskydninger ved status forklarer med hele 69 pct. langt det meste af forskellen i dækningsbidraget. Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold På trods af at der er over 3 grise forskel pr. årsso mellem gruppe 1 og 4, forklarer det kun 13 pct. af forskellen i dækningsbidraget, hvilket er uændret i forhold til I forhold til tidligere år er prisen pr. solgt gris i grupperne næsten ens, og det betyder, at prisen kun forklarer nogle få pct. af den store variation i dækningsbidraget mellem de bedste og dårligste 25 pct. Producerede grise pr. årsso 13 pct. Foderomkostninger pr. årsso 15 pct. Pris på smågrise 3 pct. Andre forhold 69 pct. Figur 3. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 17

9 Spredning i effektivitet Resultaterne fra effektivitetskontrollen er fra 171 bedrifter med i alt ca årssøer. Resultaterne for 2008 dækker oktober 2007-oktober For 2008 kan også ses den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal fravænnede grise pr. årsso. Resultaterne fra e-kontrollen viser en kraftig stigning i besætningsstørrelsen, som i gennemsnit er steget fra 338 til 500 årssøer. Samtidig med stigningen i besætningsstørrelsen er antallet af bedrifter, der indgår, faldet kraftigt. Det seneste år er der sket en stigning i antal fravænnede grise pr. årsso. Stigningen kan bl.a. henføres til en stigning i antal levendefødte pr. kuld, et svagt fald i pattegrisedødeligheden og en stigning i faringsprocenten. Set over de seneste 5 år er antal fravænnede grise pr. årsso steget med 1 gris. Døde efter fravænning har gennem en årrække været jævnt faldende og faldt i 2008 til 2,7 pct. mod 3,1 pct. i I forhold til året før er forskellen på den bedste og den dårligste fjerdedel blevet mindre på en række af nøgletallene, jf. tabel 7. Årsagen til den store forskel i kuld pr. årsso skyldes især, at den dårligste fjerdedel har væsentligt flere spildfoderdage pr. kuld end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en lidt længere diegivningstid, hvilket er med til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. De dårligste 25 pct. havde en højere fravænningsalder, men grisenes vægt var også lidt større i gennemsnit. Sammenholdes tabel 6 og 7 tyder alt på, at der som forventet, er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Den bedste fjerdedel har tilsyneladende en bedre styring med vigtige parametre som f.eks. spildfoderdage, levende fødte pr. kuld, daglig tilvækst efter fravænning og dødelighed blandt smågrisene. Det er vigtigt at have en god produktionseffektivitet, og der er tilsyneladende stadig et stort uudnyttet potentiale i smågriseproduktionen. Tabel 7. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2004 Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 * Alle 2008 * Bedste 25 pct Dårligste 25 pct Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,23 2,25 2,32 2,17 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,4 15,7 15,7 14,8 11,3 19,6 Levendefødte pr. kuld 12,9 13,2 13,5 13,6 14,0 14,5 13,6 Dødfødte pr. kuld 1,5 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 Fravænnede pr. kuld 11,1 11,3 11,6 11,7 12,1 12,9 11,4 Alder ved fravænning, dage 31 31,4 31,7 31, ,2 33,2 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,1 7,4 Vægt pr. afgået gris, kg 30,6 31,2 31,3 31,7 32, ,1 Daglig tilvækst efter fravænning, g ** Døde efter fravænning, pct. 4,4 3,8 3,2 3,1 2,7 * Fra oktober - oktober. Øvrige år er fra april - april. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. 18 Produktionsøkonomi Svin

10 Alt tyder på, at der er en klar sammenhæng mellem produktionseffektivitet og dækningsbidrag pr. årsso. Produktionsøkonomi Svin 19