Internationale naturbeskyttelsesområder

Transkript

1 Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares i overensstemmelse med statens målsætninger. Hvorfor beskytte natur af international betydning? Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele Europa. Den internationale beskyttelse omfatter desuden en række sjældne og truede arter, uanset hvor deres levesteder er. Værdien af den internationale beskyttelse er helt afhængig af, hvorledes vi nationalt og lokalt administrerer beskyttelsesområderne, levestederne for de sjældne og truede arter og i sidste ende i særlig grad, hvordan driften i jordbruget udføres lokalt. Det er således af stor betydning for den samlede europæiske naturbeskyttelse, at vi lokalt yder vores indsats for de internationalt værdifulde naturområder og de i international sammenhæng sjældne og sårbare arter. Sådan administrerer vi Administrationen af de internationale beskyttelsesområder vil ske med henblik på at forbedre naturforholdene - og på at fremme beskyttelsen af arter, levesteder og naturtyper i de udpegede områder. Administrationen sker ud fra de gældende statslige Natura 2000 planers målsætninger og indsatsprogrammer og de gældende statslige og kommunale Natura 2000 handleplaners metoder, forvaltningstiltag og prioriteringer. I administrationen af plan- og miljølovgivningen vil der blive lagt vægt på, at tilladelser, dispensationer eller godkendelser ikke påvirker de internationale naturbeskyttelsesområder og habitatarter negativt, så der opstår risiko for, at områdernes naturtyper og levesteder forringes eller det medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for. Ved vurdering af produktioner, herunder specielt husdyrproduktioner indenfor eller i nær heden af internationale naturbeskyttelses områder, vil betydningen af den luftbårne forurening med specielt ammoniak blive vurderet. Retningslinjer for internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreud vikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, sikres eller genoprettes til en gunstig Bevaringsstatus. De internationale naturbeskyttelsesområder skal friholdes for aktivite ter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for de arter, området er udpeget for. Dette gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelses områder, som kan have indvirk ning inde i områderne. Levevilkårene for arterne på Habitatdirektivets bilag IV og på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I skal forbedres, og deres levesteder skal beskyttes både i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Løgfrø er en EF-habitatart. Den findes på sandjord i den vestlige del af kommunen. Yngledam for Strandtudse i Remmerslund Grusgrav. Strandtudse er en EF-habitatart. Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer 69

2 Internationale naturbeskyttelsesområder Redegørelse De internationale naturbeskyttelsesområder er sammen sat af Ramsarområder - af hensyn til vandfugle, EF-fuglebeskyttelsesområder - med levesteder for træk fugle og truede fuglearter, og EF-habi tatområder - der er bevaringsområder for naturtyper, dyrearter og plantearter. Der er i december 2011 vedtaget statslige Natura 2000 planer for de fem Natura 2000 områder, som har arealer beliggende i Hedensted Kommune. For de samme fem områder er der i december 2012 vedtaget statslige/ kommunale handleplaner. Områderne er vist på et kortbilag til dette afsnit. Strandengene på Hjarnø er en beskyttet naturtype i Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Her er strandengen under tilgroning med Rynket Rose. Natura 2000 områder er en samlende betegnelse for EF-fuglebeskyttelsesområderne og EF-habitatområderne. De internationale naturbeskyttel sesområder danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Således tages der lokalt og regionalt vare på arter og deres levesteder, så der i international sammenhæng sikres en samlet indsats for at bevare og styrke en rig og mangfoldig natur. Der må ikke ske en ne gativ påvirkning af de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. Det bety der, at enhver negativ påvirkning i eller udenfor de udpegede områder - som ho vedregel vil blive vurderet som væsentlig. Beskyttelsen af de udpegede områder kan kun fraviges, når der foreligger væsentlige samfundsinteresser, og der ikke findes nogen alternativ løsning. De internationale beskyttelsesinteresser omfatter ud over de udpegede områder også en streng beskyttelse af forskellige planteog dyrearter og deres leve-, yngle- og rasteområder uanset hvor de findes. Det gør vi Vi vil i samarbejde med lodsejere, dyreholdere og organisationer søge at opfylde de mål, der er opstillede i de statslige Natura 2000 planer ud fra den prioritering, der er opstillet i de statslige/kommunale handleplaner. Uldum Kær - EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde Vi vil indgå i nationalt og internationalt samarbejde om bevarelse af den biologiske mangfoldighed. 70 Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer

3 Internationale naturbeskyttelsesområder Uldum Kær - EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Se bilag C - Kort 10 Internationale beskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområde EF-habitatområde Ramsarområde Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer 71

4 Naturområder og særlig værdifuld natur Mål Naturværdierne skal forbedres, og befolkningens oplevelsesmuligheder i og adgang til naturområderne skal øges. På land skal arealerne til natur udvides. Sådan administrerer vi Administrationen af naturområderne vil ske med henblik på at holde naturområderne i en god naturtilstand og udvikle områdernes naturpotentiale til en bedre naturkvalitet. Hvorfor bevare og forbedre naturen? Gennem en lang årrække er naturen blevet fattigere og mindre varieret. Det giver færre muligheder for oplevelser og samvær, og det betyder, at vi overleverer en fattigere verden til vores efterkommere. Selv om små naturlokaliteter som vandhuller, krat og småskov de seneste år er vundet frem, er det generelle billede, at naturområderne er for små og for usammenhængende. Vilde arter og deres levesteder overalt påvirkes negativt af menneskelige handlinger - på land og på havet. Store dele af naturen er fortsat sårbar, og tilstanden er gennemgående ikke god. Der er derfor behov for at beskytte den natur, der endnu er tilbage, og behov for at give naturen mulighed for at udvikle sig, så vi genvinder meget af det tabte. Den særligt værdifulde natur er opstået som følge af mange års ekstensiv drift. Her er ophør af driften kritisk, og i sidste ende ødelæggende for værdien af naturen. Administrationen af de særligt værdifulde naturområder vil ske med særligt henblik på at bevare og forbedre de naturtyper og arter, der gør områderne særligt værdifulde. Administrationen vil derfor være særligt restriktiv over for uhensigtsmæssige aktiviteter i og omkring områderne. Vi vil påvirke beslutninger, så muslingeskrab i de særligt værdifulde naturområder på havet begrænses mest muligt. Anemonetid. Broget Læderporesvamp på elm. Naturpleje og naturgenoprening, skovrejsning og etablering af nye vådområder er vigtige dele af denne indsats. Samtidig er der behov for bedre adgang til og information om naturen, så oplevelser følges af viden og indsigt. Græssede og ugræssede enge ved Gudenåen. Engenes naturværdier går tabt, når græsningen ophører. 72 Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer

5 Naturområder og særlig værdifuld natur Retningslinje for naturområder og øvrige naturinteresser på land Naturområder på land skal bevares og søges udvidet. Der skal sikres mulighed for et mangfoldigt og varieret dyreog planteliv. Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden for de udpegede naturområder. Hvis der undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, men som får indflydelse på naturområdet. Derudover må der ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, som forringer tilstanden for naturområderne på land. Naturområderne på havet skal beskyttes. Retningslinje for særligt værdifulde naturområder De særligt værdifulde naturområder skal bevares og søges udvidet. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted udenfor selve naturområdet, men som får indflydelse på naturområdet. Derudover må der ikke etableres anlæg eller foretages indgreb, som forringer tilstanden for de særligt værdifulde naturområder på land. Der skal stilles krav om foranstaltninger, der kan sikre overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af det særligt værdifulde naturområde. Der må ikke etableres nye anlæg eller laves indgreb, der forringer tilstanden for de særligt værdifulde naturområder på havet. Nyoprenset salamanderhul. Retningslinje for områder med særlige småbiotoper I landbrugsområder med særlige småbiotoper skal de små biotoper bevares, øges i antal og der skal sikres bedre sammenhæng mellem dem. Småbiotoperne skal sikres og forbedres gennem pleje og andre forbedringer. Retningslinje for byudvikling og natur Naturområder i byudviklingsområder skal bevares og de skal sikres mulighed for et mangfoldigt og varieret dyreog planteliv. Naturområder, der indgår i byer og sommerhusområder, bevares og styrkes som naturområde som en del af by- eller sommerhusområdernes rekreative rum. Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer 73

6 Naturområder og særlig værdifuld natur Redegørelse Naturområderne på land På land rummer naturområderne arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, dvs. moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer, vandhuller og vandløb. Desuden omfatter naturområderne større skove og skove, som er af værdi som spredningsveje i agerlandet. Uden for de udpegede naturområder findes en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede naturområder, som er af meget stor værdi som små levesteder og spredningsveje for planter og dyr. Det er f.eks. levende hegn og diger, mindre vandhuller, kildevæld, småbevoksninger m.m. Det er vigtigt, at sådanne små naturområder bevares og suppleres. I forbindelse med etablering af byggeri og anlæg m.v. bør disse naturværdier bevares og forbedres. Naturområderne er delt op i særligt værdifulde naturområder og naturområder. I de særligt værdifulde naturområder findes sjældne, truede eller sårbare arter eller naturtyper. Krogede egetræer, formede af vind og mager jord ved Dybdal Bæk. Derfor er skoven lys og giver plads til en blomsterrig skovbund. Portræt af en naturplejer. I naturområder findes den almindelige natur, hvor der ikke er kendskab til forekomst af særlige arter eller naturtyper, men hvor der findes karakteristiske arter for den enkelte naturtype. I naturområderne findes grundlaget for naturens robusthed og potentiale. Visse steder forekommer der i agerlandet koncentrationer af småbiotoper med sårbare og beskyttelseskrævende arter. Det drejer sig først og fremmest om vandhuller med forskellige paddearter. Der må ikke foretages aktiviteter, der forringer naturområderne på land, men den nuværende, lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. De aktiviteter, der kan forringe naturområderne, kan være aktiviteter direkte i naturområderne eller aktiviteter uden for områderne, men med en effekt på naturområderne. 74 Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer

7 Naturområder og særlig værdifuld natur Naturområderne på havet Havets sammenhængende lavvandede områder er udpeget som særligt værdifulde havområder. Områderne er vigtige yngle- og opvækstområder for bl.a. fladfisk, sild og ål. Her findes desuden en række specielle plante- og dyrearter, som udgør et vigtigt fødegrundlag for en lang række vandfugle. Livet i de lavvandede områder er et vigtigt grundlag for befolkningens oplevelsesmuligheder ved havet, f.eks. for lystfiskere og jægere. Stenrevene udgør en helt særlig del af de lavvandede områder på havet. Her findes et helt anderledes og meget varieret dyre- og planteliv med en række arter af tangplanter, af hvilke flere er blevet sjældne. Dyre- og plantelivet i havet påvirkes i betydeligt omfang af menneskelige hand linger. Havets tilstand er i høj grad et resultat af nationale politikker som for eksempel vandmiljøplaner, handlingsplaner og forvaltning af havets ressourcer. Målet skal derfor i høj grad forfølges ved fortsatte statslige initiativer. I forhold til etablering af anlæg og aktiviteter, administrerer Kystdirektoratet statens overhøjhed på søterritoriet. Det er således Kystdirektoratet, der træffer afgørelse om etablering af anlæg indenfor gældende lovgivning. Kommunen har imidlertid indflydelse på aktiviteter på land, der har afgørende indflydelse på havets tilstand - f. eks. fra udledning af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Det gør vi Vi skal pleje de kommunalt ejede naturområder. Vi vil have fokus på at øge områdernes værdi som levesteder for dyre- og plantelivet og som oplevelsessteder for befolkningen. Stor gøgeurt fra kystskovene ved Vejle Fjord. Meget sjælden og Hedensted Kommunes ansvarsart. Vi skal udarbejde en indsatsplan for vandområder, herunder for havet, som sikrer, at målsætningerne for vandområderne opfyldes. Staten udarbejder målsætningerne. Vi vil løbende foretage vidensindsamling, og derudfra vil vi lave en værdisætning af kommunens natur, for derved at skabe et bedre administrationsgrundlag. Vi vil sikre og forbedre den eksisterende beskyttede natur, og vi vil arbejde på at udbygge naturarealet i samarbejde med ejerne. Vi vil prioritere de særligt værdifulde naturområder højt i denne offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet. Derfor vil vi først og fremmest sikre, forbedre og udbygge de mest sårbare naturtyper, arter og deres levesteder. Kystskov på plastisk ler. Her hersker naturens og geologiens dynamik uden menneskelig indgriben. Vi vil sikre den bynære natur, så den både bliver beskyttet som natur og bliver benyttet som nærrekreative naturområder. Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer 75

8 Naturområder og særlig værdifuld natur Se bilag C - Kort 11 Naturområder og særlig værdifuld natur Naturområde, småbiotoper Naturområde, særlig værdifuldt Naturområde, særlig værdifuldt Naturområde Naturområde Ny natur Økoligiske forbindelseslinjer Eksisterende økologiske forbindelser Potentielle økologiske forbindelser Naturområder, hav særlig værdifuldt Naturområde, hav 76 Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer

9 Ny natur og økologiske forbindelseslinjer Mål Levevilkårene for plante- og dyrelivet i landbrugslandet skal forbedres. Målet skal blandt andet nås ved at oprette ny natur - navnlig i nær tilknytning til de udpegede naturområder og ved at skabe netværk af natur i økologiske forbindelser, der forbedrer sammenhængen mellem små og store naturlokaliteter. Herunder skal vi være særlig opmærksom på de muligheder der ligger i råstofgravene. Dybdal ved Mattrup Skov fungerer glimrende som økologisk forbindelse. Hvorfor skabe ny natur og økologiske forbindelser? Danmarks natur er trængt, og det er den også hos os. Naturarealernes antal og omfang er blevet mindre, og den menneskelige påvirkning af den tilbageblevne natur medfører, at mange vilde dyr og planter er sårbare overfor tilbagegang og lokal udryddelse. De fleste naturområder i agerlandet er under pres, fordi områderne modtager næringsstofbidrag, enten direkte fra dyrkede arealer eller gennem atmosfæriske bidrag med kvælstof. Derfor er vore naturområder i vidt omfang dominerede af næringskrævende arter, der giver tilgroning af naturområderne. Det næringsfattige miljø i råstofgrave kan bidrage til såvel variation i naturtyper som biologisk mangfoldighed. De nye naturområder vil give lokalbefolkningen basis for rekreative oplevelser i deres lokalområder. Derfor er der behov for områder, hvor vi aktivt sætter ind og etablerer natur, hvor det kan fremme sammenhængen imellem naturområderne. Så sikrer vi dyrs og planters vandringsveje og nye permanente levesteder, en solid genpulje for eftertiden og gode oplevelsesmuligheder for os selv. Sådan administrerer vi Administrationen af ny natur og økologiske forbindelseslinier vil ske med henblik på at sikre, at nye aktiviteter eller anlæg ikke forringer muligheden for at skabe sammenhængende natur. Hensynet til ny natur og økologiske forbindelseslinier tillægges stor vægt i lokalplanlægningen, så naturen og sammenhængen mellem de enkelte naturlokaliteter forbedres i nye og gamle byområder. Det er formålet at styrke sammenhængen og kvaliteten af naturen i byerne. Redegørelse De internationale naturbeskyttelsesområder, de eksisterende naturområder og områderne til ny natur udgør en sammenhængende grøn struktur i kommunens og regionens landskaber de eksisterende økologiske forbindelser. Områder til ny natur er hovedsageligt marginale landbrugsjorder, som ligger mellem eller i tilknytning til eksisterende naturområder. Ofte er der tale om lavbundsområder og skrånende arealer. Områderne ønskes fremover brugt til mere ekstensivt drift. Retningslinjer for ny natur og økologiske forbindelser Udpegede områder til ny natur og til økologiske forbindelser skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og arealanvendelse, der forringer mulig heden for at oprette nye naturområder og sammenhænge mellem eksiste rende naturområder. Ved byggeri og anlæg, der nødvendig vis skal placeres i områderne, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur. Hvor nye anlæg, veje m. v. passerer økologiske forbindelser skal der stil les krav om etablering af faunapas sager, hvor der er behov for det. Med henblik på at skabe nye naturområder, der kan fungere som forbindelse mellem ekst. naturområder i agerlandet, skal der udlægges væsenltige arealer til ny natur i råstofgrave uden tilførsel af muld. Retningslinje for byudvikling og ny natur For byudviklingsområder, der inde holder områder til ny natur eller øko logiske forbindelser, skal lokalplaner sikre, at dele af området friholdes for be byggelse, og at der skabes sammen hængende natur. Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer 77

10 Ny natur og økologiske forbindelseslinier Det gør vi Vi vil foretage større og mindre naturgenopretninger i de områder, der er lagt ud til ny natur og økologiske forbindelseslinier for at fremme sammenhængen mellem naturområderne, så dyr og planter sikres frie vandringsveje, for at skabe mere kvalitet i den eksisterende natur, så dyr og planter kan finde nye permanente levesteder. Oversvømmet eng ved Urlev Å tilbageholder kvælstof fra dyrkede marker giver også nye levesteder for planter og dyr og rekreative oplevelsesmuligheder. Vi vil medvirke til at skabe flere skovområder, som knytter den eksisterende natur bedre sammen. Vi vil fjerne opstemninger i vandløb og etablere faunapassager i det åbne land. De kommunale vandløb vil blive prioriteret højt. Vi vil udlægge grønne kiler i lokalplaner for at sikre grønne korridorer gennem byområderne. Hensynet til ny natur og økologiske forbindelseslinier tillægges stor vægt. Gamle diger med oprindelige træer og buske fungerer som værdifulde spredningsveje og levesteder i landbrugslandet. De økologiske forbindelseslinier er relativt brede rammeområder, som supplerer den eksisterende grønne struktur. Områder til økologiske forbindelseslinier er udlagt langs eksisterende ledelinier i landskabet, på tværs af vandskellene for at sikre forbindelse mellem forskellige ådalssystemer eller for at forbinde skovområder, der ligger adskilt af dyrkede arealer. Behersket eller ingen efterbehandling af råstofgrave kan bidrage til øget biodiversitet. I graveområder i forbindelse med eller tæt ved natur- og kulturområder kan der med fordel etableres nye naturområder gennem ingen eller behersket efterbehandling af råstofgravene eller dele heraf. Ved blotlægning i råstofgravene af jomfruelig mineraljord med lavt indhold af næringsstoffer, skaber man muligheden for at få skabt nye, næringsfattige naturområder, hvor specialister i kolonisering af bar jord vil kunne trives. Både planter og dyr vil have gavn af sådanne områder, hvor udviklingen starter fra nul- Den nye natur i råstofgravene vil fungere som sprednings- og vandringsveje for planter og dyr og kunne binde eksisterende naturområder bedre sammen. Inden for de økologiske forbindelseslinier skal det tilstræbes at skabe en større tæthed af små naturområder, vildtremiser eller skove. Derved øges spredningsvejene for det åbne lands planter og dyr, så eksisterende naturområder ikke bliver fysisk og genetisk isolerede. Vi vil indarbejde regnvandsbassiner i byens grønne korridorer med en placering og udformning, så bassinerne får værdi som natur og rekreativ værdi for borgerne. Regnvandsbassiner i det åbne land skal udformes, så deres naturværdi bliver på højde med naturlige søer. I forbindelse med efterbehandlingen af færdiggravede råstofgrave vil vi arbejde for, at en væsentlig del bliver efterbehandlet til natur og rekreative formål. Forud for udarbejdelse af tilladelse til råstofindvinding vil vi arbejde for, at der sammen med ansøger og arealets ejer lægges en overordnet plan for arealets fremtidige anvendelse med henblik på hel eller delvis efterbehandling til natur og/eller anden rekreativ anvendelse. 78 Kommuneplan Hedensted Kommune - Retningslinjer