Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Transkript

1 Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck,

2 Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer: Natura 2000, vandplaner, Grøn vækst, anden natur Hvad betyder beliggenheden, og hvor finder I relevante oplysninger? Forhold til omverdenen Fremtid placering afgørende!

3 Krav til landbruget er ændret I har ingen produktionsret, men kan få en udledningstilladelse. Den nuværende ejendomsstruktur vil blive ændret. Den offentlige naturforvaltning bygger på et natursyn om bevaring. Åbenlys konflikt over til intensiv produktion. Jeres drømme om fremtidig produktion kan være i konflikt med samfundsinteresserne.

4 Der er sket meget på 2 generationer

5 Forskellige syn på natur, kultur og landskab Smukt kulturlandskab, men er det natur?

6 Samfundets fokus: Beskyttelse af lysåbne naturarealer, særlige arter og vandmiljøet

7 lokal bidrag (kg/ha/år) Kvælstofdeposition fra staldanlæg 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4, m 1000 m 2,00 0,00 Afstand til staldanlæg i meter 2000m Plan & Miljø Kilde DMU

8 Bufferzoner Kvælstoffølsomt Natura 2000 område Bufferzone 1: m: ingen merbelastning Bufferzone 2: meter fra særligt følsomme naturområder 0,3 kg kvælstof pr. ha ved mere end to husdyrbrug 0,5 kg kvælstof pr. ha, såfremt der er to husdyrbrug 0,7 kg kvælstof pr. ha ved et husdyrbrug i bufferzone Bufferzone I: m Bufferzone II: m

9 7 natur hvad er det? Højmoser Lobeliasøer Heder > 10 ha Overdrev > 2,5 ha Alle 3 heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer inden for Natura 2000-områder Andre kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000-områder

10 Kort fra Miljøstyrelsen over 7 områder

11 Særlige tilfælde? Ofte kan man ikke se naturarealer, der betyder noget på miljøstyrelsens kort! Vurderingen af værdifuld natur ligger hos kommunen. Anden sårbar natur: 3 ammoniakfølsomme naturtyper. Plan & Miljø

12 Grøn vækst Mål og strategi for mere og bedre natur samtidig med et vækstorienteret landbrugserhverv Forbedring af vandmiljø Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion af ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og tilgængelig natur Forbedret miljøovervågning Mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbrug som leverandør af vedvarende energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investering i grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri

13 Grøn vækst Miljøgodkendelser - eksempel Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i evt. yderligere skærpelser i 2013 Der indføres et fast loft for ammoniakfordampningen fra husdyrbrug, som ligger helt tæt op ad beskyttet natur Natura 2000-områder: Maks. totalbelastning på 0,2 0,7 kg N pr. ha Ikke Natura 2000-områder med bufferzone: maks. totalbelastning på 1 kg N pr. ha. Øvrig natur: merbelastning maks. 1 kg N pr. ha. Plan & Miljø

14 Politiske krav nu og fremover Natura 2000 områder - hvad er det? Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder.

15 Hvad skal vi med Natura 2000? Der er udpeget 254 habitatområder 113 fuglebeskyttelsesområder Målet er at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget af hensyn til. Vi er internationalt forpligtede til at overholde kravene!

16 Hvad er det for nogle arealer, der er udpeget? 8 pct. af det danske landareal (godt km 2 ) Ca. 50 pct. af arealer på land er også udpeget som 3-områder eller fredede arealer Ca. 25 pct. af arealerne ejes af staten

17 Der gælder et særligt forsigtighedsprincip Ved f.eks. Husdyrgodkendelsessager, skal projektets påvirkning vurderes. Hvis ikke det kan udelukkes, at projektet vil skade udpegningsgrundlaget i Natura området, kan projektet ikke gennemføres. Gælder både påvirkning fra bedrifter, der ligger indenfor og udenfor Natura 2000-områderne

18 Hvilke bedrifter bliver påvirket i jeres drift?

19 Vandrammedirektivet Mål: at sikre god tilstand i alle vandområderne. God tilstand defineres som den tilstand, der næsten vil være under uberørte forhold (reference-tilstand). Referencetilstanden defineres som den miljøkvalitet, der ville have været i dag, hvis der ikke havde været nogen menneskelig påvirkning

20 Målsætningen - hvorfra? Manglende opfyldelse af Vandmiljøplan III jf. evaluering fra forskningsinstitutionerne. Ca ton mangler i udledningsreduktion Krav for at leve op til EU s Vandrammedirektiv (Ca ton yderligere reduktion)

21 Målrettet indsats Marker med samme landbrugsdrift bidrager ikke med samme mængde kvælstof til søer og fjorde Plan & Miljø

22 Reduktion af kvælstof fra rodzone til recipient år Plan & Miljø

23 Kvælstofreduktion Mørkegrønne arealer = robuste arealer Plan & Miljø

24 Vand- og naturplanerne Hvornår kommer de planer? Indhold for den overordnede indsats kommer snart i høring fra miljøcentrene Høringsproces Kommunerne skal lave handleplaner for vand- og natur forslag til konkrete tiltag. Kommer i 2011.

25 Hvor finder I oplysninger om de forskellige udpegninger? Tjek Zoom ind på et område eller søg på adresse udvælg væsentlige udpegninger Inddrag rådgiver til et miljøtjek også inden I køber!

26

27 Miljøstrategi en mulighed for dig? Klarlægger mulighederne for bedriften: Naturtjek Mål på langt sigt Styrker og svagheder Milepæle - den rette vej? Handleplaner, der leder til målet Rådgivere kan hjælpe med at vise vejen, men det er jer selv, der skal tage beslutningerne

28 Kan en dårlig beliggenhed blive god? Ja, men der skal nok tænkes i nye og anderledes baner Måske er der mere plads til en alternativ landbrugsproduktion som f.eks.: Dyrkning af energiafgrøder Turistlandbrug Naturplejer Naturformidler Jagtudlejning

29 Naturpleje som driftsgren F.eks. kødkvæg som naturplejere Nye indtægtskilder? Ny rolle for landbruget?

30 Kan man dyrke natur og miljø? Ja, helt oplagt Men det kommer ikke let. - kræver politisk nytænkning Store arealer og mange dyr Merpris for natur- og kvalitetskød Bedre tilskudsmuligheder for plejen Etablering af store vådområder

31 Landbruget har brug for de gode historier Det skal være sjovt at være landmand Kommer bl.a. af et godt samspil med naboer og nærområdet men der er mange af de dårlige Husk I er repræsentanter for et helt erhverv

32

33 Kilde: ds nyt 9/2002

34 Husk også den lille natur på ejendommen! Både for jeres egen skyld og for de andre, der bor der.

35 Vildtudbytte - statistik Kilde: DMU

36 Små tiltag kan betyde meget 2 m græsbræmme som en del af marken

37 Pas på markkanter og skel - De er levested og spredningsvej for mange dyr

38 Fokus på 3 beskyttede naturarealer Total ca ha 3-beskyttede naturarealer

39

40 Tak for nu - og god arbejdslyst!