Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune
|
|
- Kjeld Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune
2 Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret kompetenceundervisning til en it-baseret almen undervisning for ordblinde elever Periode: Projektets baggrund: I skoleåret 2009/2010 etablerede Skive Kommune et it-baseret mobilt kompetencecenter til undervisning af ordblinde elever i deres nærområde. Det mobile kompetencecenter var en del af Handleplan for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune og blev som forsøgsprojekt støttet af Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer. Ambitionen med projektet er udvikling af nye tilgange til undervisningen med udpræget brug af it, så elever i ordblindevanskeligheder på lige fod kan deltage i undervisningen og opleve højere grad af inklusion. Erfaringer fra første forsøgsperiode og evaluering heraf gav anledning til videreudvikling af forsøget i forhold til første projektperiode. Der skulle i forsøget medtænkes en ekstra dimension i forhold til elevens tilbagevenden til egen klasse efter endt forløb, så det lærte i vognen i højere grad blev bragt i spil i klassen. En ny ansøgning til Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer blev imødekommet, og resultater heraf foreligger i denne anden evalueringsrapport i det toårige forsøg. Organisering I Skive Kommune har relativt store geografiske afstande mellem landskolerne udfordret vores tænkning og tilbud til elever med ordblindhed. Der er behov for fleksible tilbud, som kan sikre lige udviklingsmuligheder til alle elever, og som tager størst mulig hensyn til nærhed i opgaveløsning. Efter det første år med det mobile kompetencecenter var det klart, at den store udfordring er at inddrage de erfaringer, eleven gør under forløbet i vognen og gøre disse til en del af - 2 -
3 elevens almene undervisning efter endt periode. Dette afstedkom en justering af forsøget således, at kompetencecentrets lærer nu i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Det foregår således, at kompetencecentrets lærer i den første uge efter forløbet følger eleverne i egen klasse i de fleste boglige fag. Dette kombineres med, at hun skriver en evalueringsrapport over de enkelte elever 1. Det har vist sig at give både elever og faglærere ro i den første kritiske uge. Det kan være både tekniske, fysiske og didaktiske problemer, der er brug for hjælp til. Faglærerne står ikke her alene med ansvaret for at inkludere de ordblinde elever, og kompetencecentrets lærer ved præcis om opgaveformuleringen/formen er kendt arbejdsområde for eleverne i forhold til deres kursustid i det mobile kompetencecenter, eller om det er nye opgaveformuleringer, der også lige skal tilpasses i forhold til kompensatorisk it. Dette betyder, at eleverne er mere trygge, når de er tilbage i klassen, samt at der iværksættes hjælp i forbindelse med nye opgavetyper. Indsatsen bidrager til en tryg og vellykket tilbagevenden i klassen for eleven. Det er kompetencecentrets lærers oplevelse, at denne indsats underbygger tesen om, at behovet for at følge eleven tilbage til egen klasse efter endt forløb i vognen er til stede. En anden udfordring var desuden at indfri forsøgsprojektets delmål om, at eleven skal anvende den indrettede it-rygsæk i alle læringssituationer. En forudsætning herfor er at involvere alle elevens øvrige faglærere. Ved at undervise alle parter skabes sammenhæng til skolens hverdag. Der er foretaget en bevidst indsats for at få faglærere med på lærerkurser (3x2 timer), samt at kompetencecentrets lærer deltager i den første tid i klassen. De fleste lærere oplever det positivt, at de kan diskutere og vende problematikker samt få hjælp til at se forskellig valg og muligheder i forhold til elever i ordblindevanskeligheder. Det kan eksempelvis være at vise, hvorledes man skanner bøger på kopimaskinen, undersøge om der allerede findes en digital udgave på Materialebasen eller om det er relevant, at eleven bliver tilmeldt NOTA. I forhold til forsøgets første år er der desuden ændret i kursusindholdet til faglærerne. Med udgangspunkt i ordblindedidaktik inddrages konkrete eksempler på undervisningsmaterialer i de forskellige fag. Et tredje tiltag i forsøgsperiodens andet år har været, at elevernes dansklærer er med 2 timer om ugen i det mobile kompetencecenter i 7 uger. Her får de mulighed for at se praksis, snakke egen undervisning samt materialer med kompetencecentrets lærer, men det 1 Bilag - Eksempel på evalueringsrapport - 3 -
4 vigtigste er måske, at de får lov til at opleve deres elev i en ny sammenhæng at se hvordan han/hun arbejder, anstrenger sig for at lære, når de rette muligheder er givet, men også at studere, hvordan eleverne udnytter de kompensatoriske muligheder og på hvilken måde eleven har læse-, skrive- og stavevanskeligheder. Det første år med det mobile kompetencecenter var denne i to omgange placeret ved fire udvalgte skoler, hvor der aktuelt vurderedes at være mest brug for det. I forsøgets andet år var centret placeret ved tre skoler for at imødekomme det behov, at kompetencecentrets lærer i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Centrets tilstedeværelse signalerer, at der er kommet et vigtigt pædagogisk koncept til byen, som kan bringes i samspil med det, der i øvrigt foregår på skolen. Det mobile kompetencecenter skal inspirere skolens lærere ved, at lærerne en del af tiden følger undervisningen i centret og får kursus. Desuden bliver centerets underviser i en periode en del af skolen, og sammen med skolens leder sætter temaet undervisning af ordblinde elever på skolens dagsorden. Målgruppen for forsøgsarbejdet har været i alt 12 ordblinde elever på klassetrin, deres lærere og forældre samt skolens specialvejleder/læsevejleder. I fire uger fire dage i ugen undervises eleverne i vognen af en underviser med særlige kompetencer. Senere på skoleåret følges dette op med et tre-ugers forløb. I den mellemliggende periode er eleven inkluderet i egen klasse. I denne periode forventes det, at elevens lærere integrerer kompensatorisk it i undervisningen, samt at de aftaler omkring skolens målsætninger, der fremgår af elevrapporten, bliver fulgt op. Effekter Der har generelt været stor tilfredshed og gode erfaringer med de muligheder, som det mobile kompetencecenter giver. Det gælder både forvaltning, politikere, skoleledere, lærere, specialkoordinatorer, elever og forældre. At kompetencecentret er mobilt gør, at løsningen er fleksibel og tæt på eleven og lærerne. For eleverne betyder det, at de er samme sted som deres kammerater og kan bevare de relationer, de har, samtidig med, at de får et kvalificeret tilbud. For lærerne betyder det, at de kan opleve og afprøve eksemplariske forløb sammen med underviseren i vognen. Forløb, som de kan videreudvikle og integrere i den almene undervisning og specialundervisning. For skolens ledelse har det givet anledning til, at ordblindepædagogik er kommet på skolens dagsorden. For forældrene har nærhed i opgaveløsningen stor værdi. For dem har det haft betydning, at - 4 -
5 de har fået kendskab til it-muligheder gennem kurser i vognen, og at en koordinator for kompenserende it til enhver tid desuden har været til rådighed for support til hard- og software i hjemmet. Det er koordinatorens oplevelse, at der har været stigende efterspørgsel på support af hard- og software i skolen og i hjemmene, efter besøg af det mobile kompetencecenter. Dette opfattes som en indikator på, at elever og lærere gør brug af de tillærte kompetencer i undervisningen, og at elever, forældre og lærere har fået øget opmærksomhed på, at hard- og software hele tiden er optimeret til den ønskede funktionalitet. På baggrund af viden om ordblindedidaktik og metodik har underviseren i vognen udviklet nye læringsformer og modeller i multimodale udtryk, som er videreformidlet til lærerne. Forsøget med det mobile kompetencecenter har bidraget til at skabe nye billeder i forhold til inklusion i Skive Kommunes skolevæsen. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Til intern evaluering af projektet er der udarbejdet en værdsættende undersøgelse i form af en spørgeguide til skoleledere, specialkoordinatorer og lærere. Fra tidligere har erfaringer vist, at besvarelsesprocenten af en sådan spørgeguide til gruppen af forældre samt elever har været lav, hvorfor netop deres evaluering formidles gennem underviseren i kompetencecentret, koordinatoren for kompenserende it samt deres lærere. Eleverne oplever, at de har udviklet deres læsning, og at de er blevet mere selvhjulpne fx i forholdet til brugen af it som kompenserende værktøj. De nævner fx selv at kunne håndtere de almindelige daglige opgaver på computeren uden problemer og selv låne digitaliserede tekster. Dette bakkes op af lærerne, som samstemmende evaluerer, at eleverne i meget højere grad er blevet mere selvhjulpne og dermed får et større udbytte i den almene undervisning. For forældrene er vognens tætte tilknytning til skolen vigtig, fordi eleverne kan bevare den daglige kontakt med klassen samtidig med, at klassen har mulighed for at se, hvad der foregår i vognen. Lærerne oplever, at de i højere grad er blevet mere bevidste om den ordblinde elevs særlige behov for at integrere it i undervisningen og uddyber det med, at de har fået flere handlemuligheder og konkrete ideer i forhold til at inkludere eleven i den almene undervisning. Her - 5 -
6 nævner lærerne, at deltagelsen i undervisningen i vognen har været en øjenåbner, samt at de har fået meget ud af supervision fra underviseren i vognen. Lærerne oplever desuden behov for årlige opfølgninger samt fællesmøder til videreudvikling sammen med andre, som har haft elever i det mobile kompetencecenter. Et af forsøgsarbejdets delmål har været at støtte en fortsat udvikling af lærernes kompetencer ved, at disse er i praktik i vognen. Her beskriver skolelederen, at netop praktikken har gjort en forskel for, hvordan man støtter op om elever i ordblindevanskeligheder på skolen. Desuden ser skolelederen sig som ansvarlig for at få spredt viden om ordblindepædagogik til resten af lærergruppen ved fortsat uddannelse og involvering ligesom de sætter stor pris på organisering og mødevirksomheden. Platform for videndeling er bl.a. platform for videndeling omkring ordblindedidaktik og vejledning til, hvordan lærere til elever i ordblindevanskeligheder selv laver skriveskabeloner samt eksempler på skabeloner, der er klar til brug. Fremtidig ordning Projektet udvikler sig til stadighed, og ordningen fortsætter med justeringer. Undervisningen i vognen vurderes vellykket af alle aktører i projektet. Eleverne lærer i løbet af de 7 uger tekniske færdigheder, læringsstrategier samt udvikler deres læse-, skrive- og stavekompetencer. I version 3.0 ønsker vi nu at sætte mere fokus på tiden før og efter selve undervisningen i vognen. Der er udviklet et koncept, hvor en præsentation af tilbuddet samt alle aftaler træffes på et formøde forud for det skoleår, hvor det mobile kompetencecenter kommer til skolerne. Her deltager skoleledere og klasselærere samt specialvejledere på de kommende 3 skoler. Målet er at involvere lederne mere og at give skolen de bedste forudsætninger for valg af lærere, som skal med på kursus samt at vælge den rette ressourceperson til at følge undervisningen i det mobile kompetencecenter 4 timer ugentligt. Forud for undervisningsstart afholdes et opstartsmøde hvor de forskellige parter: leder, elev, forældre og lærer samt kompetencecentrets underviser og skolens læsekonsulent i fællesskab får tegnet et portræt af den ordblinde elev, hvilke forventninger og behov der er. Det er vigtigt, at alle hører hinandens forventninger til opholdet i det mobile kompetencecenter. Efter hver periode afholdes et Er I klar-møde, hvilket også har været en del af konceptet de to forrige år. Kompetencecentrets lærer vender i det efterfølgende skoleår tilbage til skolen og følger elever
7 ne i 2-3 dage i den daglige undervisning. I den forbindelse afholdes et Statusmøde med samme deltagere som til opstartsmødet. Formålet med dette statusmøde er at sikre en fortsat positiv udvikling for eleven efter tiden i det mobile kompetencecenter. Her udarbejdes en handleplan for den kommende tid og tages stilling til, om der er brug for løbende opfølgningsmøder. Ligeledes har mødet til formål at sikre gode overleveringer ved lærerskift/skoleskift og lignende. Styregruppen omkring Det mobile Kompetencecenter indbefatter: Læsekonsulent Alice Høimark Mikkelsen Læsekonsulent Bodil Skipper Buntzen Underviser Lisbeth Henriksen Koordinator for kompenserende it Paul Berg Wodstrup Pædagogisk it-konsulent Mette Nielsen - 7 -
Et tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereKursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereEt tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereet taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
Læs mereIT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder
Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereLæsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe
Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.
Læs mereDen specialpædagogiske indsats på Søholmskolen
Skjoldenæsvej 70 4174 Jystrup 57 62 73 37 www.soeholmskolen.dk Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen - principper og organisering Der arbejdes mod et rummeligt og fleksibelt skolemiljø, hvor mangfoldighed
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 25 APRIL 2012 KL. 19.00 PÅ Ådalskolen (Dalgas) Referat
ÅDALSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN Referat ONSDAG DEN 25 APRIL 2012 KL. 19.00 PÅ Ådalskolen (Dalgas) DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Opfølgning fra sidste møde. 3. TEMA:
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler
ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler Forældrekommentarer til ITK-klasse tilbuddet: ITK har hjulpet vores den store dreng utroligt meget. ITK gør, at han nemmere kan
Læs mereDigital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs meree/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med
e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereKvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve
Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores
Læs mereFremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune
1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mere1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017
1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017 Ansøger Kommunenavn: Assens Kommune Kontaktperson: Pædagogisk konsulent: Kirsten Thingholm, kithi@assens.dk 1. Beskrivelse af projekt (Kort beskrivelse
Læs mereUdskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus
Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter
Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne
Læs mereOrdblinde elever i klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereAftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Læs mereHøjmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder
Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereStrategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag
Læs mereBeskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS
Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereLæsecenter Herning. Indhold
Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereNetværk om ny praksis
7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereIndsatser til inkluderende undervisning
Revideret udgave september 2017 Indsatser til inkluderende undervisning Undervisningen bruger flere modaliteter: Ved at bruge flere modaliteter, kan de ordblinde elever benytte flere strategier til at
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereUddannelse/kurser 2012-2013
Uddannelse/kurser 2012-2013 Til alle pædagogiske medarbejdere Uddannelsesplanlægningen for skoleåret 2012-2013 er især præget af et praksisnært uddannelsesforløb i udvikling af feedbackkultur for alle
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSprogpilot Fredensborg
Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereStrukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereTerndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereHandleplan på baggrund af Studentertilfredshedsundersøgelse (STU) 2012 Fysioterapeutuddannelsen
Handleplan på baggrund af Studentertilfredshedsundersøgelse (STU) 2012 Fysioterapeutuddannelsen Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 tegner som tidligere et meget positivt billede af hhv. studieglæde,
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Læs mereKolding Gymnasiums IT- strategi
Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereKvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.
Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale
Læs mereBilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning
Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning 1. Kommissorium for overordnet arbejdsgruppe Baggrund for arbejdsgruppen udmøntning
Læs mere